SeniorNyhederne © 50+ II

Hel spandfuld Jordbærgrød til ældre var for gammelt

En spandfuld jordbærgrød var efterladt i et storkøkken, der tilbereder mad til ældre på plejehjem og i hjemmeplejen, da smiley-inspektører kom på besøg, skriver Frederiksborg Amts Avis. Grøden havde tilbragt et døgns tid i rummet, og temperaturen, som Fødevarestyrelsen målte i massen, var på 28 grader. Gribskovs centralkøkken smed fluks den røde bærmasse ud. Grøden, samt det forhold at centralkøkkenet ikke kølede portionsanretninger tilstrækkeligt, udløste i slutningen af marts måned en anstrengt smilende smiley. Ingrid Lauridsen, konsulent i Ældresagen, mener ikke, det er i orden med potentielle bakteriebomber til ældre, der er visiterede til mad udefra. - Ældre, der er svækkede, har en risiko får at blive alvorligt syge af madbakterier. Og grød, der er holdt på 28 graders varme, har man selvsagt ikke lyst til at spise, siger ældrekonsulenten. (Frederiksborg Amts Avis)

Ældre Sagen: Job til yngre skaber job til ældre

Ungdomsarbejdsløsheden er skyhøj i Danmark, og de seneste tal viser, at 41.000 unge mellem 16 og 29 år er arbejdsløse. Derfor er det helt naturligt, at regeringens 2020-plan fokuserer på uddannelse og job til unge, skriver Ældre Sagen i en pressemeddelelse. Ældre Sagen bakker op om, at der skal satses massivt på studiepladser og jobskabelse blandt unge. Men det er vigtigt ikke at glemme seniorerne, når det handler om arbejdsmarked og uddannelse, understreger direktør Bjarne Hastrup. ”Job avler job. Derfor er det vigtigt, at regeringen også sørger for, at der er job til seniorerne. Der er trods alt tale om en plan, der strækker sig over otte år”, fortæller Bjarne Hastrup. De seneste tal fra OECD viser, at høj beskæftigelse til unge og ældre går hånd i hånd. De lande, hvor flest ældre mellem 55 og 64 år er i job, er også de lande, hvor flest unge mellem 15 og 24 år er i job. Og lige omvendt forholder det sig i de lande, hvor ældre har den laveste beskæftigelse. ”Der er altså ikke en modsætning mellem en høj beskæftigelse blandt unge og blandt seniorer. Det er en myte, at yngre og ældre kæmper om de samme job”, siger Bjarne Hastrup. (Aeldresagen.dk)

Vi venter på seniorpoltik

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har tidligere annonceret, at regeringen vil lancere en ny seniorpolitik. Når politikerne med tilbagetrækningsreformen forlanger, at seniorer skal blive længere på arbejdsmarkedet, skal det følges op med initiativer til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet, konstaterer Ældre Sagen i en presemeddelelse. ”Vi glæder os meget til at følge regeringens initiativer. Det kunne være mere fleksibilitet i arbejdsopgaverne, mulighed for nedsat tid og fastholdelseskampagner. Vi kommer gerne med gode råd til ministeren”, forklarer Bjarne Hastrup. Regeringens 2020-plan rummer en såkaldt ungepakke, der skal drøftes med arbejdsmarkedets parter under trepartsforhandlingerne. Ældre Sagen opfordrer parterne til også at drøfte fastholdelse og ansættelse af seniorer under forhandlingerne. (Aeldresagen.dk)

Regeringen lover omsorg til ældre

Regeringen vil holde det offentlige forbrug i stramme tøjler frem mod 2020. Den offentlige vækst bliver kun på 0,8 procent om året, men det til trods siger statsminister Helle Thorning-Schmidt, at hun vil forbedre den offentlige velfærd. ”Der bliver råd til vores kernevelfærd. Uddannelse til de unge, omsorg til de ældre og hjælp til de syge”, lyder det fra statsministeren på tirsdagens pressemøde, hedder det på Aeldresagen.dk. Ældre Sagen har længe gjort politikerne opmærksomme på, at kommunerne allerede har skåret voldsomt på ældreområdet. Især hjemmehjælpen til de svageste ældre har stået for skud. Derfor vil Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup holde regeringen fast på løftet om, at der stadig skal være råd til at hjælpe svækkede ældre mennesker. ”Der skal gribes hurtigt ind. Hjemmehjælpen sejler ude i kommunerne, hvor mange hjemmehjælpsmodtagere må nøjes med et bad om ugen samt praktisk hjælp hver tredje eller fjerde uge. Er det ordentlig omsorg til ældre, der ikke kan klare sig selv”, spørger Bjarne Hastrup i en pressemeddelelse.Ældre Sagen har i snart et år kæmpet for en hjemmehjælpskommission. I sidste måned gik social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) omsider med til at nedsætte en hurtigarbejdende kommission, der skal sikre kvalitet og sammenhæng i ældreplejen. ”Rammerne for kommissionen er endnu ikke faldet på plads, men med dagens budskab fra statsministeren har jeg store forventninger til resultatet”, siger Bjarne Hastrup. Regeringens 2020-plan undlader helt at forholde sig til indholdet i den kommende skattereform, hvor landets 950.000 folkepensionister endnu ikke ved, om de er købt eller solgt. Skattereformen bliver med regeringens ord ”rimelig socialt balanceret”, men det er altså stadig usikkert, om pensionisterne er med i skattereformen. (Aeldresagen.dk)

Vi er blevet 4300 kroner fattigere

Vi blev fattigere i 2011. Lønnen kunne ikke holde trit med priserne, især ikke for de offentligt ansatte, viser tal fra Danmarks Statistik. Lønningsposen blev ganske vist en lille bitte smule tungere sidste år. I snit steg vores løn med 1,1 procent til 249.932 kroner i 2011. Men vores købekraft faldt, fordi prisen på mad, tøj og andre forbrugsvarer er blevet knap tre procent dyrere. Tallet fra Danmarks Statistik viser, hvor meget fik vi i A-indkomst før skat. Men faktisk er billedet værre, end det tager sig ud i statistikken: - For skatten steg i 2011. Både ved, at værdien af en række fradrag blev mindre, og ved, at bundfradrag og andre grænser i systemet ikke som normalt steg i takt med lønudviklingen, påpeger privatøkonom i Danske Bank Las Olsen. Han tilføjer dog også, at der ikke er taget højde for, at renterne faldt med endnu et hak sidste år. Og det har også indvirkning på, hvor meget vi har tilovers, når regningerne, skatten, lånene med mere er betalt. (DR Nyheder)

Frivilligt arbejde er frivilligt, så velfærdsstatens huller kan ikke fyldes her

Med frivilligt arbejde er der ikke tale om en ressource, man umiddelbart kan "inddrage" til at varetage de opgaver, der ikke er råd til at løfte, når det offentlige skal spare, skriver Robert Olsen og Johannes Bertelsen på Kristeligt Dagblads debatside. Udgangspunktet i frivilligt arbejde er, at det er frivilligt og funderet i civilsamfundet. Det er altså noget, der foregår i frivillige organisationer, hvad enten det drejer sig om socialt arbejde, idræt eller andet. Frivilligt arbejde er ikke til for at fylde ud, hvor velfærdsstaten ikke længere har penge til at yde service. Frivilligt arbejde udspringer af behov, som mennesker så yder en indsats for at dække. I reglen er de frivillige organisationer også aktive omkring at gøre det offentlige opmærksomt på behovet, hedder det blandt andet. Et godt eksempel på dette er, at en række frivillige organisationer, der yder støtte til hjemløse, Kirkens korshær, Missionen blandt Hjemløse og Projekt Udenfor, i vinter åbnede Baunehøj Kirke i København for hjemløse migranter – blandt andre østeuropæere – fordi de ikke kunne blive indskrevet på de offentligt finansierede herberger i København. Men organisationerne gjorde mere end det. De fremførte samtidig en relevant kritik af det offentliges manglende vilje til at tage hånd om denne problemstilling. Det var altså organisationer, som gjorde en aktiv indsats imod et problem, men samtidig fremførte en kritisk vinkel på vores samfunds indsats for de svageste. Denne kritiske rolle er en vigtig drivkraft i det frivillige arbejde. Frivilligt arbejde tilhører ikke et parti og udspringer ikke fra et parti – det udspringer af mennesker med en drivkraft til at gøre det, de føler behov for at gøre. Frivilligt arbejde skal som ordets begyndelse siger være noget, man engagerer sig i af egen fri vilje. Derfor er der ikke tale om en ressource, man umiddelbart kan ”inddrage” til at varetage de opgaver, der ikke er råd til at løfte, når det offentlige skal spare. Det er en benhård politisk opgave at prioritere i, hvad der skal og ikke skal udføres for offentlige midler. Om man vil eller ikke vil engagere sig i frivilligt arbejde under enhver form, vil til enhver tid være op til den enkelte. Det er med andre ord – frivilligt. (Robert Olsen og Johannes Bertelsen på Kristeligt Dagblads debatside)

To af årets helligdage risikerer at blive sløjfet

Både skærtorsdag og 2. pinsedag kan risikere at blive sløjfet som helligdage, når regeringen og arbejdsmarkedets parter i nærmeste fremtid skal forsøge at øge arbejdsudbuddet. Også store bededags status som helligdag er truet, hedder det i Kristeligt Dagblad. Muligheden for at afskaffe to helligdage har været bragt i spil på møder mellem regeringens topministre og forhandlere fra FTF, som er hovedorganisationen for offentlige og private ansatte, og LO-fagbevægelsen, erfarer Berlingske. Fordelen ved modellen er, at alle i samfundet – lige fra den timelønnede arbejder til chefen – kommer til at bidrage med ekstra arbejde, men timelønnede får løn for ekstraarbejdet. Derudover slipper fagbevægelserne for, at medlemmerne skal stemme ja til at arbejde mere ved en overenskomstfornyelse, da beslutningen skal vedtages i Folketinget. Og ikke mindst vil næsten hele den planlagte finansiering bag trepartsforhandlinger på fire mia. kr. være opfyldt. Ideen møder dog ikke opbakning hos alle.
Danmark er ikke det eneste land, hvor afskaffelsen af helligdage er på dagsordenen for at støtte en trængt økonomi. Portugal har netop skrottet fire helligdage, skriver Kristeligt Dagblad. Det drejer sig om to religiøse festivaller samt to andre offentlige fridage. Afskaffelsen er midlertidig de næste fem år indtil 2013 og aftalt i samarbejde med den katolske kirk. Det skal give en tiltrængt indsprøjtning til samfundsøkonomien og sikre landet en bedre konkurrenceevne. (Kristeligt Dagblad)

Vi ryger mindre, men bliver federe

Danskerne ryger mindre, og generelt er de blevet mere opmærksomme på selv at gøre en indsats for deres helbred. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), hvor over 15.000 personer deltog i 2010. Det positive i undersøgelsen er, at antallet af rygere er faldet og at flere dyrker motion. Desværre er antallet af overvægtige stærkt stigende. I 2010 var således 46,7 procent af danskerne moderat eller svært overvægtige. Hver tredje har oplevet langvarig sygdom, og blandt de hyppigste lidelser er allergi, slidgigt og forhøjet blodtryk. (TV2/Nyhederne)

Professor kritiserer Forbrugerrådet

Professor Frede Hvelplund fra Aalborg Universitet kritiserer, at Forbrugerrådet vil sælge el til danskerne. Professoren mener, at Forbrugerrådet nu bliver inhabil som kritiker af konkurrerende energiselskaber. - Rådet sylter sig selv ind i branchen og vil ikke længere være en vagthund, der passer på forbrugerne, men snarere en grådig jagthund, der er mere interesseret i en økonomisk gevindst end i lavere priser til forbrugerne, siger han til 24 timer. (P4 Nordjylland)

Statens folk fælder 250 år gamle træer imod statens regler

Skovdistriktet ved Gribskov er begyndt at fælde nogle næsten 250 år gamle egetræer, og det sker gang på gang, at man på den måde ikke respekterer de naturbeskyttelsesplaner og regler for naturnær skovdrift, som politikerne ellers dikterer. Sådan lyder opråbet fra miljøorganisationen Verdens Skove. - Det betyder helt utroligt meget for det, der hedder naturens mangfoldighed. Når man bare går ind og fælder de gamle træer, så er der ikke plads til, at naturen kan være der, siger Søren Wium-Andersen fra organisationen. (P4 København)

Bommert: Frømandskorpset bombede løs nær plejehjem

11 soldater fra Frømandskorpset og andre militære enheder sprængte sig om aftenen onsdag den 25. april seks gange igennem døre, vinduer og mure i et nedrivningsmodent hus på Ellingevej 3 i Højby, skriver dagbladet Nordvestnyt i følge Politiken. Bombesprængningerne opskræmte lokale beboere. Særligt på kommunens plejecenter Solvognen, som ligger lige ved siden af, blev beboerne stærkt chokerede, og personalet klagede til Søværnets Frømandskorps. Frømandskorpset har i en redegørelse til de militære chefer indrømmet, at de begik et fejlskøn og skriver: »Den kommunale bebyggelse umiddelbart nord for ejendommen Ellingevej 3, som viste sig at indeholde Plejecentret Solvognen, vurderedes at være en offentlig institution, hvor der ikke var personer til stede efter almindelig arbejdstid, og der var ikke personer eller anden aktivitet at se forud for sprængningerne. Plejecentret var således ikke informeret om de planlagte sprængninger«. Frømændene indrømmer, at det var en fejl at holde øvelsen på Ellingevej. Og kommandørkaptajn Michael Bill fra Søværnets Operative Kommando slår fast over for dagbladet Nordvestnyt, at han forventer, at Frømandskorpset fremover sikrer en tættere dialog med kommunen, så man ved fremtidige øvelser kender det lokalområde, frømændene øvesprænger i. (Politiken)

Overvågning gør os ikke trygge

Overvågningsteknologi fortæller os, at der er noget at være bange for. Den aktiverer frygten, men minder samtidig om, at der er nogen, der passer på os. Men ligesom lykkepiller blot lindrer depressionen uden at gøre os lykkelige, dæmper overvågningen vores utryghed, uden at gøre os trygge, skriver Information. Overvågningsoptimisme er efterhånden et gammelkendt faktum, som senest blev slået fast i en omfattende undersøgelse, som PET forestod, og TrygFonden finansierede. Men hvis man læser rapporten mere indgående, er der noget, som skurer bag rapportens konklusion, nemlig i forståelsen og betydningen af begrebet tryghed, som ligger til grund for analysen. I rapporten slås det nemlig fast med henvisning til en række andre undersøgelser om tryghed, at selv om vi ofte taler om en ’tryghedsfølelse’, er tryghed slet ikke en følelse. Det må snarere forstås som en tilstand af ubekymrethed. Tryghed har altså som sådan ikke nogen farve eller form. Den sanses ikke i sig selv. Det er den lethed, vi hviler i, når vi ikke spekulerer på, om der er farer eller trusler, vi skal være bange for. Med den definition kan tryghed altså i høj grad karakteriseres som friheden fra bekymring. Omvendt forholder det sig med ’utryghed’. Det kan nemlig karakteriseres som en følelse, der vækkes i os, når vi er bange og føler frygt; når vi føler, at essentielle behov er truede. Det viser sig f.eks., når vi er usikre på offentlige pladser eller i metroen, når vi rammes af angst og instinktivt føler faren for et terrorangreb eller frygten for at blive overfaldet. (Information)

Flere får helbredstjek hos lægen

Næsten halvdelen af den voksne befolkning, 48,7 pct., oplyser at de inden for en treårig periode har været til forebyggende helbredstjek eller -samtale hos lægen. Det viser rapporten ’Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 – og udviklingen siden 1987’, som udkommer i dag. Andelen af voksne, som går til forebyggende tjek hos lægen, er således mere end fordoblet, siden Statens Institut for Folkesundhed i 1987 gennemførte den første SUSY-undersøgelse, hvor danskere bliver spurgt om deres helbred og trivsel. Helbredstjek er mest udbredt hos danskere med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau, hvor 60,6 pct. har været til en forebyggende konsultation hos lægen, mens det kun gælder 38,7 pct. i gruppen med lang videregående uddannelse. Forebyggende helbredskonsultationer er mest brugt i Region Syddanmark, hvor 52 pct. af de adspurgte havde været til lægetjek inden for de seneste tre år. Andelen er lavest i Region Hovedstaden, hvor det kun er 45,6 pct. (Dagens Medicin)

Vi er blevet 4300 kroner fattigere

Vi blev fattigere i 2011. Lønnen kunne ikke holde trit med priserne, især ikke for de offentligt ansatte, viser tal fra Danmarks Statistik. Lønningsposen blev ganske vist en lille bitte smule tungere sidste år. I snit steg vores løn med 1,1 procent til 249.932 kroner i 2011. Men vores købekraft faldt, fordi prisen på mad, tøj og andre forbrugsvarer er blevet knap tre procent dyrere. Tallet fra Danmarks Statistik viser, hvor meget fik vi i A-indkomst før skat. Men faktisk er billedet værre, end det tager sig ud i statistikken: - For skatten steg i 2011. Både ved, at værdien af en række fradrag blev mindre, og ved, at bundfradrag og andre grænser i systemet ikke som normalt steg i takt med lønudviklingen, påpeger privatøkonom i Danske Bank Las Olsen. Han tilføjer dog også, at der ikke er taget højde for, at renterne faldt med endnu et hak sidste år. Og det har også indvirkning på, hvor meget vi har tilovers, når regningerne, skatten, lånene med mere er betalt. (DR Nyheder)

Fagforeninger står sammen om at sende folk på dagpenge i arbejde

Princippet om, at folk på dagpenge kan komme i beskæftigelse møder grundlæggende opbakning. Men der skal laves stopklodser, så det ikke løber løbsk, lyder det fra Dennis Kristensen, Formand for FOA: Han vil have emnet med ved forhandlingsbordet, når regering, arbejdsgivere og fagforbund skal forhandle om fremtidens arbejdsmarked. Vetoret har også været en af Anders Bondos krav til, hvordan lærere skal kunne arbejde på dagpenge. Bente Sorgenfrey fra FTF, peger også på vetoretten som afgørende for succes for ordningen. - Det er væsentligt at understrege, at vi går efter at skabe ekstraordinære job og på ingen måde fortrænge de såkaldt ordinære, siger Anders Bondo. Også hos Dansk Sygeplejeråd finder man lærerforeningens forslag interessant og bakker op om, at der skal være tale om en ekstra nomering. Og så ønsker man at tage alle nuværende aktiveringsordninger op til grundig revision. (DR Nyheder)

Benzinpriser

Fra torsdag den 10. maj ændrer OK listepriserne som følger: Benzin: -2 øre pr. liter, OK Svovlfri diesel (detail): -5 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: -50,00 kr. pr. 1000 liter og Fyringsolie: -50,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser er herefter: Benzin blyfri 92: kr. 12,92, Benzin blyfri 95: kr. 12,95, OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,51 og Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 10,92.

Find aviserne & bladene her

10. maj 2012

Ældre Sagen raser over TDC-manøvre

Mens teleselskaberne raser over TDC's beslutning om at droppe fast operatørvalg (se boks), blander en ny spiller sig i diskussionen. For da det især er den ældre del af befolkningen, der er forblevet trofast mod fastnettelefonen, vækker sagen bekymring hos Ældre Sagen, skriver Computerworld. Det er nemlig ikke til at finde hoved eller hale i, hvem TDC's manøvre rammer. "Jeg har ringet til teleselskaberne og ageret kunde, og jeg kan simpelthen ikke få noget at vide. De kan ikke fortælle noget som helst. Det er for ringe, at et stort teleselskab som Telenor ikke har forberedt, hvad man skal sige," siger markedskonsulent i Ældre Sagen, Søren Høyer. Han tilføjer, at uklarheden var lige så stor, da han ringede til Telia. Han vurderer, at op mod 10.000 medlemmer af Ældre Sagen kan blive berørt af manøvren, men har indtil videre ikke kunnet få klar besked om, hvem eller hvor mange, det berører. Søren Høyer understreger dog, at manøvren ikke i praksis vil få de store konsekvenser for de ældre, da linjen stadig fungerer. Den eneste forskel er, at ens penge ryger til TDC fremfor ens valgte operatør. "Hvis man er berørt af det, vil man få en regning, der er lidt højere. Måske 100 kroner mere om året. Det er ikke sådan, at man bliver flået af det her, selv om lidt også tæller, hvis man er på pension," lyder det fra Søren Høyer. (Computerworld)

Demens-hjælp på mobilen

Ældre, der lider af demens, kan glemme selv helt basale behov som at føle sult og tørst... Men nu er der kommet hjælp på smartphonen med applikationen ' Viden om demens', som er udviklet til sosuassistenter og sygeplejersker, der er i kontakt med ældre mennesker... Den såkaldte app indeholder en tjekliste til, hvordan man bedst plejer ældre med demenssygdomme. Men er også en guide til at se de første spæde tegn på en begyndende demens. (B.T.)

Forbrugere strømmer til for at få billig el

Forbrugerrådets initiativ ’Tænk Strøm – så bliver du ikke snydt’ gik i luften torsdag den 3. maj, og trods kun få dage på bagen har over 5000 danske forbrugere allerede tilmeldt sig på hjemmesiden tænk.dk/strøm for at få tilbudt billigere el. Det er muligt at tilmelde sig måneden ud, og Forbrugerrådet vil derefter med de tusindvis af tilmeldinger i hånden kontakte elselskaberne for at få det bedste tilbud på billig el, der reelt gør en forskel for miljøet. (Taenk.dk)

Telenor vil udrydde fastnettelefonen

Fastnettelefonen skal udryddes - og erstattes af en forklædt mobiltelefon. Sådan lyder strategien for Danmarks næststørste teleselskab, Telenor, som nu vil forsøge at gnave sig ind i den faste indtjening hos konkurrenten TDC, som hver måned sikrer sig en solid indkomst fra de fortsat færre fastnettelefoner, skriver Berlingske. Det hemmelige våben er blevet døbt »hjemmetelefon«. Det er et tilbud til alle fastnetkunder i Danmark, uanset om de er Telenor-kunder eller ej. I stedet for at betale et fastnetabonnement hos TDC, som ejer det landsdækkende fastnet, kan man nu købe en bord- eller familietelefon. Det er en trådløs bordtelefon med en base og en trådløs Huawei-telefon. Indeni sidder et SIM-kort, ganske som der gør i almindelige mobiltelefoner. Dermed vil familier fortsat have et hjemmenummer, som enhver kan ringe til, og som vil blive taget af den, der er hjemme, uden at man behøver at kende hver enkelts mobiltelefonnummer. Telenor siger i sit tilbud, at man sparer 1.000 kroner på seks måneder, samtidig med at man beholder sit hidtidige fastnetnummer, ligesom man - fordi hjemmetelefonen er en forklædt mobiltelefon - kan tage den med sig i sommerhuset eller på weekendferie i Danmark. (Berlingske)

København har i årevis haft et islamistisk, voldsfremmende miljø

Der findes flere forskellige typer anti-demokratiske miljøer, der bekender sig til islamistiske ideologier i Danmark. Det konkluderer en rapport, som er offentliggjort af Social- og Integrationsministeriet, skriver Politiken. Men gennemgangen af de islamistiske miljøer giver ikke en komplet beskrivelse af dem og deres udbredelse, fastslår rapporten, der samtidig noterer, at flere af miljøerne er knyttet til en række terrorsager. »Forskningen indikerer, at der gennem flere år har eksisteret et egentligt voldsfremmende miljø i københavnsområdet, som flere terrorsager har haft kontakt til«, fremgår det. »I Danmark eksisterer der i dag også flere forskellige typer antidemokratiske miljøer, som bekender sig til islamistiske ideologier«. Rapporten fastslår, at det er uhyre vanskeligt at få noget præcist billede af den islamistiske ekstremisme. (Politiken)

Aarhus er højre-ekstremes højborg

Aarhus er en højborg for den højreekstreme bevægelse. Det konkluderer en ny rapport, som social- og integrationsminister Karen Hækkerup har offentliggjort Rapporten er skrevet af Chris Holmsted Larsen fra Roskilde Universitet, og han har blandt andet beskrevet, hvordan grupperne Vederfølner og White Pride står stærkest i Aarhus. - Aarhus har jo i en årrække været hjemsted for en række højreekstreme grupper og personer, som blandt andet har gjort sig bemærket med overfald på politiske modstandere og forskellige former for politisk hærværk, siger han. (P4 Østjylland)

Benzinpriser

Fra onsdag den 09. maj ændrer OK listepriserne som følger: Benzin: +5 øre pr. liter, OK Svovlfri diesel (detail): +2 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: +20,00 kr. pr. 1000 liter og Fyringsolie: +20,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser er herefter: Benzin blyfri 92: kr. 12,94, Benzin blyfri 95: kr. 12,97, OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,56 og Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 10,97.

Find aviserne & bladene her

9. maj 2012

Brokkerøvene klar til at indtage plejehjemmene

Personalet på landets plejehjem kan godt begynde at forberede sig på en ny type ældre, der ikke finder sig i at blive parkeret i en stol og spist af med udkogte kartofler fra en plastikbakke... De vil bestemme mere, og de er ikke uden videre tilfredse med det, plejehjemmene stiller til rådighed«... Margrethe Kähler, der er ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen, ser samme scenario for sig... »Vi har at gøre med en generation, der ofte er veluddannede, og hvor både mænd og kvinder har vær2et på arbejdsmarkedet,« siger Margrethe Kähler fra Ældre Sagen. ... "Vi møder dem allerede nu som kritiske pårørende". (Søndagsavisen 1R (Roskilde, Jyllinge)

DF vil flytte millioner fra rige til fattige kommuner

Der skal flyttes langt flere penge fra rige nordsjællandske kommuner til kommuner i UdkantsDanmark, så de får råd til at hjælpe borgerne bedre. Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti forud for, at partiet tirsdag mødes med økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) for at afklare, om man kan fortsætte forhandlingerne om udligningsreformen. DF er blevet det afgørende parti, som kan sikre regeringen flertal, efter at Venstre og De Konservative har forladt forhandlingerne. Men skal man nå en aftale, så skal de rige kommuner indstille sig på at betale mere, lyder det fra Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl (DF). (DR Nyheder)

Smertepatienter venter et-to år

Patienter med kroniske smerter, som har brug for højt specialiseret behandling, venter i dag mellem et og to et halvt år på at komme til første undersøgelse på et af landets offentlige tværfaglige smertecentre. Området er præget af mangel på viden, overblik og kapacitet og har været det i årtier, siger landets ledende smertelæger, der kalder det ufatteligt, at der trods gentagne opråb fra specialister på området ikke lægges en politisk plan for behandlingen af kroniske smertepatienter, skriver Dagens Medicin. De samlede udgifter til behandling, langtidssygemeldinger og førtidspensioner løber ifølge Dansk Sundhedsinstitut — som minimum — op på otte mia. kr. årligt. Ventetiderne for smertepatienter er lange og har været det i mange år. I dag er ventetiderne på landets seks tværfaglige smertecentre henholdsvis 1 år på Herlev Hospital, 11 måneder i Køge, 10 måneder i Odense, 1 år i Vejle, 15 måneder i Aalborg og 2 år og fire måneder på Rigshospitalet. På Rigshospitalet har man lige nu den længste venteliste i smertecenterets historie. Smertecenteret har været nødt til at reducere antallet af patienter, fordi afdelingen sidste år mistede en lægestilling i forbindelse med besparelser på hospitalet. I øjeblikket har Rigshospitalets smertecenter 700 patienter på venteliste, og ifølge ledende overlæge Jette Højsted betyder den nedsatte kapacitet i afdelingen, at listen stadig vokser. »Rigshospitalet har med en ventetid på over to år i øjeblikket ligefrem lukket for indtag, og ventetiden betyder, at mange patienter får det så dårligt, at de ryger permanent ud af arbejdsmarkedet. Det er vores patienter, der fylder i statistikken, når man diskuterer langtidssygemeldinger på arbejdsmarkedet. Jeg kan ikke forestille mig en anden patientgruppe, hvor man ville acceptere ventetider på over to år. Patienterne har brug for en plan og et tilbud på linje med det, som andre kronikere får,« siger smertelæge Gitte Handberg, specialeansvarlig overlæge på Tværfagligt Smertecenter på Odense Universitetshospital. (Dagens Medicin)

Vi sparer op som aldrig før

Aldrig har danskerne haft så mange penge i banken som nu. Tegn på krisestemning og ikke den smarteste måde at forvalte sine penge, lyder det i følge Børsen fra Nykredit. Alene fra februar til marts steg det private indlån med 6 mia. kr. til nu rekordhøje 792 mia. kr., viser en ny analyse fra Nykredit. Det svarer til omkring 142.000 kr. for hver eneste dansker, og det tal har aldrig været højere. Opgørelsen medregner oven i købet ikke de efterlønsudbetalinger, som siden 1. april er begyndt at tikke ind, påpeger Nykredit. Den rekordhøje opsparing er udtryk for en fortsat øget krisestemning blandt danskerne, forklarer økonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen. "Husholdningernes samlede indlån er næsten fordoblet over de seneste 10 år, og den fortsatte stigning viser, at der på trods af de økonomisk magre tider er mange, der har luft i økonomien til at spare op. (Børsen)

Fulton på vej mod konkurs

Det private opholdssted, Fulton i Assens, er på vej mod konkurs. Fultonstiftelsen har indgivet konkursbegæring, og indenfor få uger vil opholdsstedet blive lukket ned. Fultonskibet i Assens har siden 1970'erne fungeret som opholdssted for udsatte drenge. Ifølge formand for Fultonstiftelsen, Grethe Rostbøll, skyldes det, at de trængte kommuner ikke længere anbringer deres udsatte unge på opholdssteder som Fulton. - De holder de udsatte unge på kommunens opholdssteder. Og det er jo hele basis for vores arbejde; at have de udsatte unge. Det er grunden til, at økonomien i de seneste måneder er kollapset, siger Grethe Rostbøll. Hun fortæller, at man vil bruge konkursen til at få genoprettet stiftelsens økonomi, så Fultonskibet igen kan komme ud at sejle. - Så vil vi forsøge at etablere en ny fond for at sikre sejladsen og for at sikre, de mange unge fra skoler og ungdomsinstitutioner kan komme ud at sejle. Det vil vi bruge kræfterne på, siger Grethe Rostbøll. (P4 Fyn)

55plusser i 3F mangler penge og hæver deres efterløn

Selv om det på papiret er en tvivlsom forretning, har overraskende mange ældre medlemmer af a-kassen 3F valgt at hæve deres efterløn i utide. Det drejer sig om ialt 1.100 personer i alderen 55-59 år, og det tal kommer i den grad bag på forretningsfører Morten Kaspersen. "Det er et chokerende højt tal. Ingen af vores medlemmer er specielt højt lønnede, så det kan ikke være, fordi de er bange for at blive modregnet i store pensionsordninger. Jeg ved, at nogle medlemmer har gjort det, fordi de er i økonomisk nød," siger Morten Kaspersen, der også er formand for A-kassernes Samvirke til epn.dk. (Jyllands-Posten epn.dk)

Advarer mod nye fup-mail fra Skat

Både borgere og virksomheder har i weekenden og mandag morgen modtaget mails, der ser ud til at være afsendt fra Skat. Der er imidlertid tale om mails, der indgår i et storstilet forsøg på it-svindel. Ifølge Skat er der tale om den hidtil største kampagne inden for it-svindeltypen phishing, som er registreret mod mål i Danmark. De it-kriminelle forsøger med de falske mails at opsnappe følsomme data, primært oplysninger om kreditkort. De pågældende mails kan indtil videre genkendes ud fra tre forskellige emnelinier. Den ene hedder K?e Skat kunde, den anden forklarer, at man er berettiget til at modtage en tilbagebetaling af skat af 375,00 DKK, mens den sidste taler om tilbagebetaling af skat på 647,21 kr. Modtagerne af mailsene bliver opfordret til at udfylde en formular med kreditkortoplysninger, så de kan få penge tilbage i skat. Mailen er spam og skal direkte i papirkurven, advarer kontorchef for informationssikkerhed hos Skat, Jack Johansen. - Selv om vi har politianmeldte de her sager mange gange, er de meget vanskelige at efterspore. Så vi koncentrerer os om at advare og fortælle, at man skal slette emailsne, siger Jack Johansen til DR Nyheder. Myndigheden udbetaler automatisk overskydende skat til borgernes konti. Man vil aldrig i en e-mail linke til en betalingsformular. (DR Nyheder)

Den påsejlede jernbanebro over Limfjorden først færdig til november

De togrejsende fra Vendsyssel til det øvrige land kan godt belave sig på forsinkelser og besværligheder frem til begyndelsen af november. Så lang tid kommer der til at gå, før den påsejlede bro og den ødelagte broklap er blevet repareret, skriver Banedanmark i en pressemeddelelse. Der skal nemlig laves en ny broklap ud fra de eksisterende tegninger fra den gamle broklap med relevante tekniske opdateringer. Broen og broklappen blev slemt beskadiget, da det finske containerskib Ramona den 28. marts sejlede ind i den. Selvom den ødelagte broklap vejer hele 300 ton, lykkedes det for det 75 meter lange containerskib at forskubbe den op til en meter. Broen er den eneste togforbindelse over Limfjorden ved Aalborg, og den beskadigede bro har betydet forsinkelser for de rejsende på op mod en time. DSB har sat busser ind for at få de rejsende videre på deres færd. (Kristeligt Dagblad)

Nazismen og fascismen rykker frem i Grækenland

Det fascistiske parti Gyldent Daggry blev en af de helt store sejrherrer ved det græske valg. Syv procent af stemmerne blev det til, og dermed er partiet for første gang valgt til parlamentet. Og allerede på et pressemøde, efter valgresultatet var blevet kendt, blev der udstukket lodrette ordrer til de fremmødte pressefolk om, at når partileder Nikolaos Mihaloliakos trådte ind i lokalet skulle de alle stå ret - og de, der nægtede, havde værsgo at forlade pressemødet. Ved pressekonferencen var der pyntet op med partiets røde flag, der bærer et gammelt græsk symbol, meget lig et nazistisk hagekors. For mindre end et år siden, var partiet ubetydelige, og ved det seneste valg fik det 0,23 procent af stemmerne. Nu ser de ud til at rykke ind i parlamentet med op mod 21 mandater og cirka syv procent af stemmerne i ryggen. (DR Nyheder) Det nationalistiske Uafhængigt Grækenland fik 10,6 procents opbakning. Stemmeprocenten er nede på 64 procent - og det vel at mærke i et land, hvor der er stemmepligt, noterer nyhedsbureauet AP.

Finder masser af ampuller med pulveriseret kød fra døde babyer

De sydkoreanske myndigheder har beslaglagt tusindvis af narko-kapsler med et pulver lavet af kødet fra små babyer og nyfødte, det oplyser de sydkoreanske toldmyndigheder til nyhedsbureauet AP. Det er langt fra første gang, at toldere i området opdager forsøg på indsmugling af kapsler med det makabre pulver. Siden august 2011 har tolderne i området stopppet 35 forsøg på indsmugling af over 17,450 kapsler med pulveriseret menneskeligt kød og væv. Mange mennesker i den nordøstilige kinesiske provins Jilin, der støder op til den nordkoreanske grænse tror, at pulveriseret hud og kød fra babyer kurerer sygdomme. De kinesiske medier skriver, at der ikke er foretaget anholdelser i sagen men at myndighederne begyndte efterforskningen for over et år siden, da de blev tippet om eksistemsen af et sådan pulver. (DR Nyheder)

Benzinpriser

Fra tirsdag den 08. maj ændrer OK listepriserne som følger: Benzin: -14 øre pr. liter, OK Svovlfri diesel (detail): -19 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: -190,00 kr. pr. 1000 liter og Fyringsolie: -190,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser er herefter: Benzin blyfri 92: kr. 12,89, Benzin blyfri 95: kr. 12,92, OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,54 og Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 10,95.

Find aviserne & bladene her

8. maj 2012

Hovedstads-læger tager ofte ikke telefonen

Hver femte gang en patient i Hovedstadsområdet ringer til sin læge i dagtimerne, er det uden resultat, skriver Politiken. Hverken lægen eller sekretæren tager telefonen, og patienten får heller ikke hjælp fra en telefonsvarer, som lægerne har forpligtet sig til at have, viser en undersøgelse fra Region Hovedstaden. Undersøgelsen forarger politikerne: - Vi må overveje at finde andre læger, hvis ikke de praktiserende læger kommer med løsninger på problemet, siger Flemming Pless (S), der er formand for Patientudvalget i Region Hovedstaden. Også Bent Larsen (V) er utilfreds: - Det betyder, at folk farer til en skadestue, selv om de måske slet ikke behøver det, siger han. (DR Nyheder)

Selvstændige beholder efterlønnen

Selvstændig er mere afvisende over for tanken om at droppe efterlønnen end lønmodtagere, viser tal fra Ase, landets femtestørste a-kasse. Mens mere end 6 ud af 10 af lønmodtagerne har bedt om at komme ud af ordningen og få efterlønsbidraget udbetalt, gælder det kun for under 30 procent af de selvstændige. Forskellen undrer ikke Øyvind Reebirk Søltoft, der er juridisk konsulent i Ase. - Det hænger rigtig godt sammen med, at selvstændige ofte binder pengene i virksomheden og sparer mindre op til pension. Det er med til at gøre ordningen mere værdifuld for de selvstændige, siger Øyvind Reebirk Søltoft. (DR Nyheder)

Tænk med billig strøm

Det skal være nemt, billigt og trygt at vælge, hvor man får sin strøm fra. Forbrugerrådet vil hjælpe el-kunder med at skifte el-selskab. Og alle danske forbrugere, der har en el-regning, kan tilmelde sig uforpligtende kampagnen med gruppekøb af strøm på her på hjemmesiden "Tænk Strøm". Forbrugerrådet indhenter tilbud fra el-selskaberne og præsenterer det bedste tilbud for de tilmeldte. Forbrugerne kan nu give endeligt tilsagn, hvorefter Forbrugerrådet klarer alt det praktiske i forbindelse med leverandørskiftet. ”Forbrugerrådet sætter med dette initiativ handling bag vores politiske aktiviteter,” siger Rasmus Kjeldahl og fortsætter: ”Vi har hidtil uden held forsøgt os ad politisk vej, men nu giver vi magten tilbage til forbrugerne. Jo flere forbrugere vi går sammen, desto større er chancen for, at kan vi skaffe forbrugerne bedre priser, mere gennemsigtige aftalevilkår, et højere serviceniveau og muligheden for et reelt tilvalg af strøm, der gør en reel forskel for miljøet. Og så tilbyder vi at gøre alt arbejdet for forbrugeren. Man skal bare melde sig til.” Det er ikke første gang forbrugere samles om at få bedre aftaler. ”Der er en lige linje fra dette initiativ tilbage til Forbrugerrådets historie. I 1947 gik husmødrene sammen for blandt andet at opnå bedre margarine-priser. I dag er det el-priser, vi går sammen om at opnå,” siger Rasmus Kjeldahl. (Tænk)

Advokatrådet: Regeringen går på kompromis med retsprincipper

Advokatrådet beskylder regeringen for at gå på kompromis med grundlæggende danske retsprincipper med et nyt lovforslag mod sort arbejde. Et af elementerne i lovforslaget går ud på, at man som borger skal kunne retsforfølges, hvis man får udført sort håndværksarbejde. I dag er det alene håndværkeren, der pådrager sig et strafansvar, hvis han "glemmer" at betale skat. - Loven vil medføre et helt nyt princip i det danske retsvæsen, hvor borgeren kan komme til at hænge på noget, som andre har gjort, skriver Advokatrådets Skatteudvalg i en meddelelse. Lovforslaget indebærer også en udvidelse af Skats muligheder for at kontrollere håndværksarbejde, som foregår på en privat grund. Skat skal ifølge lovforslaget have mulighed for at gå ind på grunden og for eksempel bede håndværkerne om at identificere sig. - Dermed får Skat videre beføjelser end politiet har i dag, lyder det fra Advokatrådet, som mener, at forslaget er i konflikt med grundlovens basale rettigheder om frihed og privat ejendomsret. Onsdag i næste uge har Advokatrådet foretræde for Folketingets Skatteudvalg, for at uddybe kritikken. (DR Nyheder)

Stadig lang ventetid på skadestuer

Selv om ventetiden på skadestuerne i hovedstadsområdet er faldet, så er der fortsat frustrationer i venteværelserne. 81 procent af de patienter, der venter i Region Hovedstadens skadestuer, får ingen løbende informationer, hvor længe de skal vente, og næsten lige så mange, 77 procent, får ingen informationer om hvorfor, der er ventetid. Det viser en undersøgelse blandt knap 2000 patienter, som regionen selv har foretaget. - Man bliver utryg, og man oplever ventetiden som længere, end den måske i virkeligheden er. Hvis man sidder med et barn, der er sygt eller man selv har smerter, så føles bare en halv time eller tre kvarter som vældig lang tid, siger Lars Engberg, der er er formand i Danske Patienter. Siden august måned er ventetiden på regionens akutmodtagelser og akutklinikker faldet med 20 minutter i gennemsnit. Men der er stadig et stort arbejde at gøre for patienterne, erkender Flemming Pless, der er formand i Region Hovedstadens patientudvalg. (DR Nyheder)

Hver tredje diabetespatient snorker og får kvælningsanfald under søvn

Flere end en tredjedel af patienter med type 2-diabetes lider samtidig af obstruktiv søvnapnø - det vil sige kvælningsanfald under søvn. Det er den overraskende konklusion på en undersøgelse fra Steno Diabetes Center i Gentofte. Kombinationen af diabetes og søvnapnø er en alvorlig trussel mod disse patienters helbred. Og sammenholdes forekomsten af type 2-diabetes med, hvor mange der samtidig lider af søvnapnø, kommer resultaterne som en ubehagelig overraskelse for forskerne fra Steno Diabetes Center, fortæller Lise Tarnow, professor, dr. med. og leder af centrets kliniske forskningsenhed. Overføres resultaterne fra undersøgelsen til hele landet, svarer det til, at ca. 85.000 patienter med type 2-diabetes også lider af søvnapnø. Type 2-diabetes og søvnapnø mangedobler hver især risikoen for hjertekar-sygdom, og tilsammen udgør de to sygdomme en markant øget risiko for hjertedød. (Dagens Medicin)
Obstruktiv søvnapnø er gentagne kvælningsanfald under søvn. Når man falder i søvn, slapper kroppens muskler af, også svælgets. Når man ligger ned bliver svælgets diameter mindre, og der opstår større modstand, når man skal trække vejret. For at overvinde denne modstand, suger man med større kraft for at få luft. Denne indsugningseffekt suger imidlertid også på svælgets vægge, som ikke kan stå imod, da musklerne er delvist afslappede under søvnen. Resultatet bliver at svælgets vægge suges mod hinanden, så der ikke kommer tilstrækkeligt med luft igennem (hypopnø) eller toltalt spærres (apnø). Derved kommer der ikke luft til lungerne, og blodets iltkoncentration begynder at falde. Dette fald i blodets iltkoncentration udløser en alarmtilstand fra hjertet til hjernen. Hjernen vækkes og alle kroppens muskler stimuleres, også svælgets, som derved åbnes, så luften kan komme igennem. Afslutningen af en hypopnø eller en apnø sker ved en kort opvågning, som den pågældende kun meget sjældent oplever. Så snart blodet er normalt iltet igen, lukkes alarmen, og hjernen falder i søvn igen. Resultatet er en meget forringet søvnkvalitet. Snorken og søvnapnø forværres af alkohol, afslapningsmedicin og beroligende medicin. Snorken og søvnapnø skyldes ofte generelt forsnævrede indre dimensioner i ansigtsskelettet. (Netdoktor.dk)

Jensens Bøfhus fuskede med sovsetemperaturen

Ansatte i Jensens Bøfhus fik besked på at opdigte sovsetemperaturen. Det blev opdaget af Fødevarestyrelsen, hvorefter de ansatte blev fyret. Men den går ikke, siger Afskedigelsesnævnet. I januar 2011 tog Fødevarestyrelsen tre ansatte ved Jensens Bøfhus i Fredericia i at putte fiktive tal i kontrolskemaerne for sovsetemperaturen. Restaurantkæden fyrede herefter de tre ansatte. Men det fandt de sig ikke i, for de gjorde bare, hvad de var blevet instrueret i, mente de. Sagen blev bragt for en voldgift, som netop er kommet frem til den kontroversielle konklusion: Medarbejderne blev oplært i at snyde med kontrolskemaerne. Det skriver Fyens Stiftstidende. Højesteretsdommer Thomas Rørdam tilkendte de fyrede medarbejdere en erstatning på samlet 120.000 kroner og skrev i afgørelsen, at det ikke kun drejer sig om restauranten i Fredericia, men også "andre steder", hvor "det vigtigste var, at skemaerne var udfyldt, ikke at der faktisk blev gennemført temperaturmålinger". Det er endnu en bøf til Jensens Bøfhus, der flere gange i år har måttet forsvare fødevareovertrædelser. (DR Nyheder)

Kommunernes lægekonsulenter må ikke udtale sig om syges arbejdsevne

De kommunale lægekonsulenter går alt for langt, når de udtaler sig om syge borgeres arbejdsevne. Det konkluderer Ankestyrelsen i en undersøgelse af 36 sager om fleksjob og førtidspension. Ifølge Ankestyrelsen udtaler lægekonsulenten ofte sig om et præcist antal timer, som borgeren vil være i stand til at arbejde ugentligt, skriver Avisen.dk. Derved kommer lægekonsulenten indirekte til at forholde sig til retten til for eksempel fleksjob eller førtidspension, advarer Johan Busse, der er borgerrådgiver i Københavns Kommune. - Man risikerer, at afgørelsen bliver påvirket af udtalelsen. Man risikerer også, at borgeren får indtryk af, at det er lægekonsulenten, der dikterer afgørelsen, siger han til Avisen.dk. Ankechef Pernille Fejfer kalder det "problematisk", hvis en lægekonsulent udtaler sig om en persons arbejdsevne. - Det kan skabe tvivl hos borgere om, hvorvidt det er kommunen eller lægen, der har kompetencen til at vurdere borgerens arbejdsevne og dermed også vurdere, om man er berettiget til førtidspension eller fleksjob, siger ankechef Pernille Fejfer. Lægekonsulenten skal holde sig langt væk fra at sætte præcise timetal på borgeres arbejdsevne, understreger hun. - Lægen skal udtale sig om det lægelige, herunder diagnoser, behandlingsmuligheder og skånebehov. Spørgsmålet om, hvor mange timer, man kan arbejder, har at gøre med arbejdsevne, og det er alene kommunen, der skal vurdere det, siger Pernille Fejfer. (DR Nyheder)

Pas på: Kassebonner er fyldt med fejl

Tjekker du bonen, når du handler i supermarkedet? Hvis ikke skulle du måske overveje at gøre det. Inden for de seneste tre måneder har 57 procent oplevet, at der var fejl på kassebonen - vel at mærke fejl, der kostede køberen penge. Det viser en undersøgelse som YouGov har foretaget for Søndagsavisen blandt 1.006 forbrugere. "Det er desværre ikke en ny problemstilling," siger Jakob Steenstrup, jurist i Forbrugerrådet. Sidste år lavede YouGov en lignende undersøgelse, der viste, at 52 procent af danskerne i løbet af en måned oplevede fejl på deres bon. Undersøgelsen viser, at det især er de store varehuse, der er synderne. Således har cirka tre ud af ti kunder, der har handlet i Kvickly, Bilka, Føtex eller SuperBrugsen i perioden oplevet, at beløbet på kassebonen var fejlagtigt for højt. (TV2/Nyhederne)

De lyse nætter er begyndt

Natten til Lørdag 5. maj begyndte de lyse nætter for alvor. Men himlen virker dog stadig mørk om natten, fremgår det af Videnskab.dk. Forklaringen ligger i, at der findes tre forskellige grader af tusmørke: borgerligt, nautisk og astronomisk tusmørke. Tusmørket er pr. definition det tidsrum, der går fra solnedgang, til Solen har nået en vis højde under horisonten. For det borgerlige tusmørke er denne grænse seks grader, mens det nautiske og astronomiske tusmørke slutter, når Solen er mere end henholdsvis 12 grader og 18 grader under horisonten, fortsætter Videnskab.dk. De lyse nætter begynder, når Solen på intet tidspunkt kommer mere end 18 grader under horisonten - altså når det astronomiske tusmørke her varer hele natten. I det astronomiske tusmørke opleves himlen imidlertid ikke særlig lys. Bor man i eller tæt ved en stor by, hvor lysforureningen i forvejen gør himlen lys, vil der ikke være nogen synlig forskel. Først når vi kommer tættere på sommersolhverv, vil Solen kun dykke så meget under hosisonten, at vi natten igennem har nautisk tusmørke. Når Solen ved sommersolhverv 21. juni når det højeste (nordligste) punkt på sin bane på himlen, vil den samme nat maksimalt komme 10,9 grader under horisonten i København. Fra det tidspunkt går det så igen den anden vej, og 7. august må vi så atter en gang sige farvel og på gensyn til de lyse nætter. (Videnskab.dk)

Benzinpriser

Fra mandag den 07. maj ændrer OK listepriserne som følger: OK Svovlfri diesel (detail): -2 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: -20,00 kr. pr. 1000 liter og Fyringsolie: -20,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser er herefter: OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,73 og Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 11,14.
Fra søndag den 06. maj ændrer OK listepriserne som følger: Benzin: -2 øre pr. liter. OK´s priser er herefter: Benzin blyfri 92: kr. 13,03 og Benzin blyfri 95: kr. 13,06.
Fra lørdag den 05. maj ændrer OK listepriserne som følger: OK Svovlfri diesel (detail): -3 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: -30,00 kr. pr. 1000 liter og Fyringsolie: -30,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser er herefter: OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,75 og Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 11,16.
Fra fredag den 04. maj - Store Bededag - ændrer OK listepriserne som følger: OK Svovlfri diesel (detail): -4 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: -40,00 kr. pr. 1000 liter og Fyringsolie: -40,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser er herefter: OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,78 og Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 11,19.

Find aviserne & bladene her

5.-7. maj 2012

Flertal vil behole Store Bededag

Den fjerde fredag efter påske, der i 1686 blev døbt Store Bededag, skal fortsat være en fridag, mener et flertal af danskerne i en ny Megafonmåling for Politiken og TV 2. Her svarer 60 procent af de omkring 1.000 adspurgte, at det er en dårlig eller ligefrem meget dårlig idé at gøre den officielle helligdag til en almindelig arbejdsdag. Store Bededag er i spil i de forestående trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. (Børsen)

Bag selv varme hveder til i aften

Traditionen med at spise varme hveder opstod, fordi Store Bededag skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag. Når der blev ringet med kirkens store klokke, var det et signal til, at alle skulle holde fri og al handel skulle ophøre. Man skulle faste indtil gudstjenesten og afholde sig fra at arbejde, rejse, lege og spille. Selv bageren skulle holde fri og kunne derfor ikke bage brød på dagen. I stedet bagte bagerne hvedetvebakker aftenen før, og folk kunne så købe dem dagen inden Store Bededag og varme dem på selve dagen.
En opskriften fra Arla.dk med en tilberedningstid på 60 min for 16 hveder ser i følge Folkekirken.dk) således ud:
Ingredienser:
•50 g gær
•4 dl sødmælk
•2 sammenpiskede æg
•½ tsk salt
•1 tsk stødt kardemomme
•1 spsk sukker
•1 kg hvedemel
Lun mælken let og udrør gæren heri. Tag 2 spsk af æggemassen fra til pensling og tilsæt resten. Drys salt, kardemomme og sukker over melet, og tilsæt mel efterhånden. Ælt dejen sammen til en let og smidig dej. Tildæk den og lad den hæve 30 minutter. Tag dejen ud på bordet, ælt den igennem og form dejen til 16 boller. Læg dem på en bageplade med bagepapir, med ca. 1½ cm. imellem bollerne. Lad dem efterhæve 20 minutter. Pisk den gemte æggemasse med lidt vand og pensl bollerne. Bag dem ved 200 grader i ca. 18-20 minutter. Lad bollerne køle lidt af, flæk dem, læg dem tilbage på bagepladen med skærefladen og lad dem tørre i ovnen ved 200 grader i 4-5 minutter. Spises med smør og solbærsyltetøj. (Folkekirken.dk)

Pas på med NemID

Man skal i øjeblikket være ekstra varsom, når man logger på sin netbank. Sådan lyder advarslen fra DanID, firmaet bag NemID, skriver Jyllands-Posten epn.dk. Udmeldingen kommer efter, at flere danske banker har konstateret angrebsforsøg mod deres netbank-løsninger. Helt konkret skal man som bruger være særlig opmærksom på stikkerne, hvis der i NemID log-in-boksen står et fremmed banknavn, eller hvis der er andre uregelmæssigheder i forbindelse med log-in. Det kan eksempelvis være, hvis man bliver bedt om at indtaste sin engangskode en ekstra gang. "Sker dette, bør man straks kontakte sin bank," lyder det fra DanID. I de angrebsforsøg, som bankerne har registreret, er der blevet gjort brug af "side by side real-tids phishing-teknik," fortæller DanID. Det betyder, at brugerne, i de tilfælde hvor computeren er blevet inficeret med en virus, kan risikere, at svindlere følger med på pc'en, når brugeren logger på netbanken. Hvis brugeren udfylder sit NemID bruger-id og adgangskode samt engangskoden fra nøglekortet, kan den it-kriminelle således 'fiske' engangskoden og har dermed mulighed for selv at logge på brugerens netbank med henblik på at gennemføre misbrug. Denne teknik blev også anvendt da otte danskere blev franarret penge fra deres konti. På DanID's webside er der gode råd til, hvordan man beskytter sin færden på nettet. (Jyllands-Posten epn.dk)

Fratages sygedagpenge

Et stigende antal borgere mister deres sygedagpenge. For tiden er det lidt over 20 der hver dag på den måde får forringet deres økonomi mærkbart. Som reglerne er skruet sammen, har kommunerne ret til at fratage sygemeldte deres dagpenge, hvis de efter et års sygemelding har udsigt til at komme delvist på arbejde igen, og det benytter flere og flere kommuner sig af. (DR Nyheder)

Cimber Sterling går konkurs

Det sønderjyske flyselskab Cimber Sterling går nu konkurs efter længere tids krise. Ejerne ønsker ikke længere at understøtte det 62 år gamle flyselskab økonomisk, og dermed er det ikke længere muligt at fortsætte driften. Cimber Sterling er med i Rejsegarantifonden, så kunderne kan få billetprisen refunderet, oplyser selskabet. Hvis kunderne derimod er i udlandet og ikke har købt konkursforsikring, er rejsen tabt. Cimber har gennem flere år tabt store beløb og i juli 2011 blev selskabet overtaget af investeringsselskabet Mansvell, der er ejet af den ukrainske milliardær Igor Kolomoysky, men han ønsker altså ikke at bruge flere penge i selskabet. Cimbers ledelse vil samarbejde med kurator for at prøve at sikre en rekonstruktion i et forsøg på at videreføre nogle af værdierne i selskabet. (TV2/Nyhederne)

Tilbagegang i antallet af demokratiske lande

Flere mennesker bor nu i lande uden pressefrihed. Årsagen er etablerede demokratiers tilbagegang, konstaterer Kristeligt Dagblad med baggrund i en rapport fra den amerikanske demokrati- og menneskerettighedsorganisation Freedom House. Deres seneste rapport viser, at 14,5 procent, godt en syvendedel, af verdens befolkning bor i lande med pressefrihed, 45 procent i lande med delvis fri presse og 40,5 procent i lande uden pressefrihed. Faldet skyldes, at flere etablerede demokratier er gået tilbage, siger Karin Deutsch Karlekar, forskningschef for Freedom House, i en kommentar til undersøgelsen. Blandt andet er Ungarn og Chile gået fra fri til delvis fri presse. Ifølge Karin Deutsch Karlekar har truslerne mod pressefriheden ofte en direkte sammenhæng med landets politiske system. Det ses blandt andet i Ungarn, hvor tilbagegangen for pressefriheden skete samtidig med forværringen af landets politiske og borgerlige frihedsrettigheder. (Kristeligt Dagblad)

Ældre med lungekræft har ingen gavn af Avastin

En tilsætning af lægemidlet Avastin til standardkemoterapi mod ikke-smalcellet lungekræft (NSCLC) øger ikke overlevelsestiden for patienter over 65 år. Det viser resultaterne fra et sammenligningsstudie offentliggjort i tidsskriftet JAMA, skriver Dagens Medicin. Bevacizumab, der er det aktive middel i Avastin, er i Europa godkendt til behandling af fremskreden ikke-småcellet lungekræft i kombination med kemoterapi. Chancen for at overleve et år fra behandlingsstart var henholdsvis 39.6 pct., 40.1 pct. og 35.6 pct. i de tre grupper, viser det sig. Resultaterne peger altså på, at der ikke er nogen signifikant effekt af, at tilføje bevacizumab til standardterapien for patienter ældre end 65 år med NSCLC. På baggrund af resultaterne, anbefaler forskerne, at undersøgelser af kræftformer som NSCLC, der ofte opstår blandt ældre, gerne skulle inkludere et tilstrækkeligt antal ældre patienter, der analyseres særskilt. (Dagens Medicin)

3 får næsten lige så mange klager som TDC

I forhold til selskabets størrelse og antal kunder er mobilselskabet 3 topscorer på listen over teleselskaber, som kunderne klager over hos Teleankenævnet. Selskabets kunder får også mere ret i deres klager end for eksempel TDCs kunder - relativt set. Det viser Teleankenævnets nyeste opgørelse. Ud af det samlede antal mobil-klagesager behandlet af ankenævnet i 2011 var mere end hver fjerde sag fra en 3-kunde. Selskabets markedsandel på mobilmarkedet er ellers kun på 8,7 procent, fremgår det af ankenævnets tal. Til sammenligning havde TDC med 75 sager kun lidt flere mobilklagesager end 3's ialt 61 sager, men en langt større markedsandel. De to andre store teleselskaber på markedet lå langt lavere end både TDC og 3: Telia havde 29 klagesager og Telenor 24 klagesager. (Jyllands-Posten epn.dk)

Diabetikere dør af for lidt viden

Tre ud af fire diabetikere dør af hjerte-kar-sygdom. På trods af at risikoen nedsættes markant ved at behandle sukkersygepatienternes intensivt mod for højt kolesteroltal. Men ifølge en ny undersøgelse er hver fjerde dansker, der lider af type 2-diabetes, ikke i kolesterolsænkende behandling. Og 80 procent ved ikke, hvad deres kolesteroltal maksimalt bør være, selv om der er klare retningslinjer for, hvilken grænse kolesteroltallet bør ligge under hos diabetikere. Dansk forskning i det såkaldte Steno-2 studie har vist, at intensiv medicinsk behandling af diabetikere mod kolesterol, blodtryk og blodsukker kan nedsætte denne dødsrisiko markant: 20 procent færre dødsfald blandt de intensivt behandlede diabetikere i forhold til de diabetikere, der fik normal behandling. 230.000 danskere lider af type 2-diabetes, som er arvelig, men også kan udløses af overvægt og mangel på motion. (Politiken)
Hvor højt er så et "sundt" kolesteroltal? Man anbefaler et kolesteroltal for voksne indtil 30 år på op til 180 mg/dl (mg kolesterol pr. deciliter blodplasma). For personer over 30 år er tallet 200 mg/dl. Derudover bør du følge disse regler: Få tjekket dit kolesteroltal hvert 5. år, hvis du er fyldt 30 år. Hvis dit kolesteroltal er for højt, så spis mindre fedt! Kun i de tilfælde, hvor det ikke hjælper, kan din læge ordinere kolesterolsænkende medicin. Din kost skal bestå af 50-60% kulhydrater, 10-30% protein og max. 30% fedt. Du bør ikke spise mere end 200 mg kolesterol pr. dag (denne mængde findes i blot ét hønseæg). Undgå at spise fedt kød. Spis mere fisk, og brug vegetabilsk fedt til madlavningen. Dyrk motion - det nedbryder kolesterol. Tag flaxoliekapsler eller hvidløgs- og lecithinpræparater for at forebygge åreforkalkning. (Helsenyt.com)

Danskerne dumper med god grund deres chef

En ud af tre arbejdstagere synes, at deres leder ikke er god nok til at inspirere og fortælle, hvordan de klarer sig på deres arbejde. Direktør Henrik D. Sørensen fra konsulentvirksomheden Ennova fortæller, at utilfredsheden går ud over de ansattes engagement og loyalitet, og det koster virksomhederne dyrt i form af lavere produktivitet og højere sygefravær blandt medarbejderne. - Lav ledelseskvalitet viser, at sygefraværet blomstrer. Som tingene er nu, koster det samfundet milliarder, siger han. - Et forsigtigt skøn er, at 100.000 danske ledere mangler en grundlæggende viden om og træning i, hvad god ledelse er. Så Danmark står over for en kæmpe opgave her, siger Henrik D. Sørensen. (DR Nyheder)

Afsløring: Kendt norsk fredsprofessor hader jøderne

Professor Johan Galtung har i flere årtier været den norske og europæiske venstrefløjs stjerne. Under Den kolde Krig var han en skarp kritiker af USA og NATO og fortaler for fredsinitiativer. Han er blevet kaldt "faderen til fredsstudier", og hans fredsinstitut i Norge er oprettet med statslige midler. Hans tid som mediedarling er muligvis nu i fare. Han har i norske og israelske medier sagt, at massemorderen Anders Behring Breivik muligvis handlede efter ordrer fra den israelske efterretningstjeneste Mossad. Han har givet udtryk for, at der var gode årsager til, at nazisterne ville jøderne til livs, fordi de sad på gode stillinger i det tyske samfund. Og han har sagt, at de amerikanske medier for 98 procents vedkommende bliver kontrolleret af jøder. Han anbefaler ligeledes, at folk skal læse om jødernes verdensmagt i bogen "Zions Vises Protokoller", der detaljeret beskriver jødernes magt. Sagen er blot, at denne bog for mange år siden blev afsløret som et falsum fabrikeret af den russiske zars hemmelige politi for at skabe jødehad. Ikke desto mindre er bogen meget læst i den arabiske verden som bevis på jødernes magt og konspiratoriske hensigter. Om anklagen mod Mossad for at stå bag Breivik skriver Galtung i en mail, at Breivik havde forbindelser til Frimurer-organisationer, som - ifølge Galtung - er af jødisk oprindelse. Det på trods af at al historisk forskning har påvist, at jøder ofte var udelukket fra Frimurer-organisationer. I forbindelse med folkemordet på jøderne i Europa under nazismen og dødslejren Auschwitz skriver Galtung: "Auschwitz var forfærdelig, men det var ikke uproblematisk, at jøderne havde nøglepositioner i et samfund, der blev ydmyget ved nederlaget efter Første Verdenskrig." Tilsyneladende mener Galtung, at jøderne delvist selv var skyld i nazisternes efterstræbelser. (Berlingske)

Benzinpriser

Fra torsdag den 03. maj ændrer OK listepriserne som følger: Benzin: -7 øre pr. liter, OK Svovlfri diesel (detail): +2 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: +20,00 kr. pr. 1000 liter og Fyringsolie: +20,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser er herefter: Benzin blyfri 92: kr. 13,05, Benzin blyfri 95: kr. 13,08, OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,82 og Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 11,23.

Find aviserne & bladene her

4. maj 2012

Konfirmationskaos hvis Store Bededag afskaffes

Det vil skabe et kaos for alle de konfirmationer, der ligger på Store Bededag, hvis dagen sløjfes, advarer biskop i Aarhus, Kjeld Holm. ”Store bededag har udviklet sig til at være den helt store konfirmationsdag, og det er jo noget, folk planlægger mange år frem i tiden. De laver aftaler med restauranter og lejer kok og lokaler op til fem år frem i tiden, så det vil give nogle enorme logistiske og praktiske problemer for en masse mennesker, hvis store bededag bliver afskaffet et af de kommende år,” siger Kjeld Holm til Berlingske Nyhedsbureau. Fagforbundet HK har ellers meldt ud forud for trepartsforhandlingerne, der foregår mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, at helligdagen skal sløjfes. Det skal øge arbejdsudbuddet med mindst 20.000 personer. Ifølge Avisen.dk er både regeringen og arbejdsgiverne indstillet på at droppe helligdagen. (Kristeligt Dagblad) Økonomerne ved ikke, hvad samfundet får ud af at gøre Store Bededag til hverdag – og det er også usikkert, om lønmodtagerne senere vil kræve en ekstra feriedag som kompensation. ”Problemet er, at vi ikke ved præcist, hvor meget ekstra der vil blive arbejdet. Man må formode, at der vil blive arbejdet mere, når man konverterer en helligdag til en hverdag, men det er usikkert, hvor meget mere, der vil blive arbejdet,” siger chefkonsulent Mira Lie Nielsen fra Dansk Erhverv. (Kristeligt Dagblad)

Ældre Sagen til kommunerne: Der bør være job til alle

Der er mangel på arbejdskraft, og derfor er det ubegrundet, når kommunerne frygter, at de skal fyre medarbejdere for at give plads til ældre, som har krav på et seniorjob. Sådan lyder det fra Ældre Sagen. Tilbagetrækningsreformen garanterer job til ledige efterlønsberettigede over 55 år - de såkaldte seniorjob - og den forkortede dagpengeperiode får kommunerne til at frygte, at det vil skabe et boom i interessen og medføre fyringer andre steder. - Men man må gå ud fra, at der er job til alle, fordi hele præmissen for at gennemføre tilbagetrækningsreformen er, at der er mangel på arbejdskraft eller bliver det, siger souschef Jens Højgaard. - Og så er der ikke grundlag for den frygt, kommunerne giver udtryk for, fastslår han. Han siger samtidig, at der er noget helt galt med reformen, hvis man pisker folk til at droppe efterlønnen og blive på arbejdsmarkedet, uden at der er job til dem. - Det er fuldstændig absurd, hvis man skaber seniorjob ved at fyre nogle andre. Hvis det her bliver et problem, så er det tilbagetrækningsreformen, der er noget galt med, siger Jens Højgaard. Han opfordrer politikerne og kommunerne til at fokusere på at skabe de nødvendige job, så problemet ikke opstår - i stedet for at kritisere ordningen og ændre den. - Vi vil kraftigt opfordre politikerne til ikke at ændre på den, siger han. Umiddelbart afviser Folketingets politikere da også over for Morgenavisen Jyllands-Posten at ændre ordningen. A-kasserne forventer en stærkt stigende interesse for seniorjobgarantien, efter at dagpengeperioden er halveret fra fire til to år. Ældre Sagen mærker også den større opmærksomhed på ordningen. Omkring hver tredje henvendelse til foreningens rådgivningscenter drejer sig om seniorjob. Lige nu er blot ca. 250 personer i seniorjob. (DR Nyheder)
Ældre i efterlønsordningen har krav på hurtig ansættelse i kommunen, hvis dagpengeretten udløber, og de er fyldt 55 år. Tilbuddet hedder seniorjob, og i dag bruger kun ca. 200 danskere ordningen. Men nu frygter kommunerne ifølge Jyllands-Posten, at den hidtil nærmest oversete mulighed kan udvikle sig til en bombe under kommunaløkonomien. Med en toårig dagpengeperiode, et stigende antal ældre og en højere ledighed er der udsigt til, at flere bliver berettiget til seniorjob, som kommunerne skal finansiere størstedelen af. - Vi forventer, at antallet af seniorjob vil stige markant, og det har urimelige konsekvenser, siger Michael Ziegler, den konservative borgmester i Høje-Taastrup og formand for løn- og personaleudvalget i kommunernes forening, KL. Jobtilbuddet til seniorerne skal falde inden for to måneder, og det skal være et job på ordinære vilkår - altså på fuld tid og til almindelig løn. (DR Nyheder)

Staten kan overvåge os endnu mere

Politikerne giver staten stadig bedre muligheder for at kontrollere danskerne i kampen mod terror og socialt bedrageri. Der kommer flere og flere love, som giver myndighederne mulighed for blandt andet at trænge ind på privat grund, tjekke personlige dokumenter og gennemhøre telefonopkald uden tilladelse fra en domstol. Ifølge en optælling foretaget af CEPOS er vi gået fra 111 af disse love i 1996 til 235 i 2011. Og mulighederne bliver brugt. er på en glidebane, mener CEPOS’ chef­jurist, Jacob Mchangama, der i dag udgiver en bog om emnet, »Fri os fra friheden«. »Målet helliger ikke bare midlet. Vi er gået for vidt i indskrænkningen af den personlige frihed,« siger han. (Berlingske)

Danskerne: Medierne er fordomsfulde og ukorrekte

Danskerne mener, at journalistikken herhjemme er blevet dårligere, ikke til at stole på og udføres af mennesker, der har forudindtagede holdninger. Det er nogle af konklusionerne i en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har udført blandt 1.007 repræsentativt udvalgte personer for Dansk Journalistforbund (DJ). I undersøgelsen svarer over 50 pct. af kvaliteten af dansk journalistik er blevet dårligere inden for de seneste år. Kun syv pct. mener, at den er blevet bedre. Over halvdelen giver udtryk for, at de savner medier, hvor de kan stole på, at fakta er korrekte. (Berlingske)

Krav om flere akut lægebiler

Når den voldsomme ulykke sker, eller sygdom truer livet, rykker en akut lægebil ud sammen med en ambulance, så lægen kan redde liv på stedet. Sådan er det nogle steder i Danmark, men ikke alle steder, og det er en urimelig forskelsbehandling, mener Lægeforeningen. »Alle danskere bør have mulighed for at få lægehjælp på skadestedet, hvis det kan redde liv og øge behandlingsmulighederne,« siger lægernes formand, Mads Koch Hansen. (Jyllands-Posten)

Ændrer behandlingsgarantien til diagnosegaranti

Det skal være slut med behandlingsgarantien på én måned, som den forrige regering indførte. Det mener regeringen, der fra næste år vil lade én-månedsgarantien erstatte af en diagnosegaranti på 30 dage samt en behandlingsgaranti med to trin på henholdsvis én og to måneder, hvor det bliver en lægefaglig vurdering hvilke patienter, der skal have den hurtige behandling. Det skriver Jyllands-Posten. I situationer hvor en regions sygehuse ikke kan stille en diagnose i løbet af 30 dage har patienten ret til at blive henvist til en anden region eller et privat alternativ.

Seks hospitaler nu lukket for akutmodtagelse

Fra og med 1. maj lukkede seks af hovedstadsregionens elleve hospitaler for akutmodtagelse i nattetimerne. Dermed bliver disse akutmodtagelser til akutklinikker, der holder åbent fra klokken 7 til 22 dagligt. I stedet skal borgerne bruge akuttelefonen 1813 eller indstille sig på at køre længere for at blive akut-behandlet. (P4 København)

Forbrugerrådet opfordrer til at droppe kendte flyselskaber

Tusindvis af danskere fik en lang næse, da Spanair krakkede, og flybilletterne pludselig ikke var det papir værd, de var trykt på. Forbrugerrådet opfordrer nu til kun at købe flybilletter hos selskaber, der er medlem af Rejsegarantifonden. Samtidig anbefaler Forbrugerrådet, at man som kunde vælger en såkaldt konkursdækning, når man køber flybillet. Den koster cirka 20 kroner oveni rejsens pris. Nogle af de allermest populære flyselskaber som Norwegian, easyJet, Air Berlin og Ryan Air er ikke medlemmer af Rejsegarantifonden. (Tænk)

Ældre siger nej til nyt ældrecenter

To ud af tre ældre, der er blevet tilbudt bolig på Hørsholm Kommunes nye ældrecenter har sagt nej tak. 32 borgere er blevet tilbudt en ældrelejlighed i Hørsholms kommende center Louiselund - men 22 af dem har takket nej. Næstformand i Ældresagen i Hørsholm, Ernst Renstrup: - Det ligger jo også en smule isoleret fra byen, og endelig så vil jeg tro, at man er for hård i visitationen. Det mener jeg, man bør lempe lidt på, så kan man også hjælpe folk, som ikke er så handicappede, som andre, siger han. (DR.dk)

Region Syddanmark tvinger grå stær-patienter med taxa til andre byer

Personer med grå stær i Esbjerg sendes af Region Syddanmark med taxa til Give, Vejle og Sønderborg for at blive opereret, selv om byens øjenlæger har kapacitet til at udføre operationerne... Det går ud over patienterne lyder det fra øjenlæge Thomas Knutzen... Både ud fra et lægefagligt, kvalitetsmæssigt og økonomisk synspunkt er det en bet. (JydskeVestkysten)

Lægerne vil fortsat hemmeligholde deres indtægter fra medicinalindustrien

Det kommer ikke andre ved, hvad landets læger får sat ind på bankbogen fra medicinalindustrien. Trods uenighed blandt deltagerne er dette konklusionen på årets lægemøde. Det skriver Dagens Medicin. Forslaget om større økonomisk åbenhed i forholdet mellem læger og industri blev stillet af de praktiserende læger. Samtidig blev det foreslået, at man kunne offentliggøre intervaller i indtægten såsom "under 5000 kroner", "5000-25.000 kroner" og så videre. Men Lægeforeningen holder fast i, at indtægterne også fremover skal være et privat anliggende. - Vi vil gerne have, at Sundhedsstyrelsen kender til alle tilfælde af samarbejde mellem læger og industri - herunder økonomi, siger formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen til Dagens Pharma. - Sundhedsstyrelsen er den uvildige instans, der på patienternes vegne skal vurdere, om der er noget at komme efter. Men vi vil ikke foreslå, at oplysningerne skal ligge på nettet, siger han. Ifølge Mads Koch Hansen er der tale om et lille flertal blandt lægerne, der går ind for fortsat at holde beløbene hemmelige. (DR Nyheder)

Stadig ingen klare regler for venner og veninder

Lykken er i en moden alder at finde en ven eller veninde, men mange enlige ældre er bange for at blive beskyldt for at begå socialt bedrageri, hvis de gør det, fremgår det af Kristeligt Dagblad. Derfor har Ældre Sagen længe efterlyst mere klare regler, men Socialministeret henviser blot til en vejledning fra Pensionsstyrelsen, der ifølge Ældre Sagen ikke skaber den klarhed, der efterspørges. I dag skal de kommunale sagsbehandlere skønne, om venskaber mellem enlige ældre er at regne for "ægteskabslignende forhold". Og det er disse "skøn", der volder både sagsbehandlerne og de enlige pensionister problemer. (Kristelgt Dagblad)

Arla skjulte gæret skyr

24timer kan onsdag afsløre, at Arla - stik imod reglerne - undlod at orientere fødevarekontrollen om, at der i de danske butikker stod op til 3.000 gærede, oppustede bægre med surmælksproduktet skyr. Selv om 15 kunder klagede til Arla over de dårlige produkter, undlod Arla - i strid med egne regler - at trække varepartiet tilbage. Men to forbrugere sladrede til fødevarekontrollen, og på det tidspunkt var produkterne solgt. Fødevarekontrollens sektionsleder Pernille Rønn siger, at Arla har ‘handlet uansvarligt' og at produkterne var ved at blive fordærvede og uegnede til at spise. Havde vi fået besked, havde vi muligvis vurderet, at Arla skulle trække dem tilbage, men Arla gav os ikke besked. Det er kritisabelt, fastslår hun i 24timer. (DR Nyheder)

Plaststykker i bayerske pølser fra Tulip

I bayerske pølser fra Steff-Houlberg i 435 grams pakninger produceret den 24. april 2012 og købt i Rema 1000 eller Kiwi kan der være små stykker sort blødt plast i pølserne. - Der er sket en menneskelig fejl, der betyder, at et lille stykke af det plastik, der bliver brugt til at dække kødet for at beskytte det, er kommet med i produktionen og dermed er endt i det færdige produkt, siger Carsten Christensen, kvalitetsdirektør i Tulip Food Company. Tulip - der er producenten bag pølserne - tilbagekalder pølserne og opfordrer til, at forbrugerne afleverer dem i butikken, hvor de er købt, og får pengene tilbage. (DR Nyheder)

Google beslaglægger retten til dine ting i "skyen"

Da Google i sidste uge endelig offentliggjorde Google Drive, deres cloud-konkurrent til Apples iCloud og Microsofts SkyDrive, gik der kun kort tid, før årvågne journalister begyndte at dykke ned i brugerbetingelserne på den nye tjeneste. Og de fik sig et chok. Der stod nemlig en formulering, der ved første gennemlæsning kunne tolkes som om, Google gjorde sig til ejer over de ting, brugerne lægger op på deres Google Drive. At Google overtog den intellektuelle ophavsret til tingene i Google Drive, ville for eksempel betyde, at en forfatter, der lagde manuskriptet til sin ny bog op på sin virtuelle Google-harddisk, ville miste ophavsretten til samme. Og det er jo et problem. Rygterne om at Google endnu engang havde overskredet sine moralske beføjelser og ville eje brugerens digitale liv, begyndte at løbe stærkt på nettet, især på grund af en nyhedshistorie bragt af ZDNet.com. I denne artikel sammenlignede ZDNet brugerlicenserne for SkyDrive, Dropbox og Google Drive og konkluderede, at Googles brugerlicens – modsat de to andre - overdrager ophavsretten til tingene i Google Drive til Google. (Politiken)

Folkia tilbyder mikrolån, som koster op til 1.410 procent!

Hos lånevirksomheden Folkia tilbyder man SMS-lån med renter og gebyrer på op til 1.410 procent om året. Det skriver fpn.dk. På Folkias hjemmeside skriver virksomheden, at den ønsker at konkurrere med bankerne ved at tilbyde lån, hvis gebyrer er billigere end bankernes. »Folkia tilstræber at konkurrere med bankerne om små og hurtige lån og kan tilbyde gebyrer, som er lavere end hos de fleste banker«, skriver Folkia.dk. Låner du 1.000 kroner hos Folkia over 30 dage skal du, alt i alt, betale 250 kroner i gebyr og renter. Når man sammenligner lån, ser man på, hvad man kalder de 'Årlige Omkostninger i Procent' eller ÅOP. ÅOP for mikrolånene hos Folkia ligger mellem 1.410 for at låne 1.000 kroner til 917 for et lån på 5.000 kroner. »Der er tale om megahøje omkostninger til forbrugeren«, siger økonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådets Forbrugerpolitiske Center til fpn.dk. Bankernes oprettelsesgebyrer kan ligge på omkring 500 til 700 kroner for et lån, hvilket virker højt sammelignet med de 250 kroner, som Folkia tager. (Politiken)

Flere og flere hundeskov

I dag anlægges der ikke ny skov uden at lade en del af skoven blive hundeskov, hvor hunden kan løbe uden snor, blot ejeren kan kalde den til sig. I løbet at de sidste ti år er antallet af hundeskove ti-doblet, så der nu er omkring 200 af dem. Og alene i år planlægger Naturstyrelsen at lave 14 nye hundeskove. En anden sideeffekt er, at flere kommer i hundeskovene og får øget bsundhed ud af det, siger Hans Walther Hansen. Alle andre steder end i hundeskovene, skal der være snor på hunden. Bliver man stoppet i almindelig skov med en løs hund, vil man blive meldt til politiet og præsenteret for en bøde på 2000 kroner. (DR Nyheder)

Robotstøvsugere dumper i test

Udsigten til at slippe for at støvsuge efter arbejde har gjort, at hver 14. hjem har en robotstøvsuger, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Men støvsugningen er ikke i hus, bare fordi du trykker på en knap, inden du tager på arbejde. De traditionelle støvsugere gør langt bedre rent end deres selvkørende lillebror, som ikke altid lever op til forventningerne. - Selv hvis den kører hver dag, skal du alligevel støvsuge efter en gang imellem, siger Rasmus Partsch, som har testet robotstøvsugere for Forbrugerrådets blad Tænk. - Du får ikke nogen reel rengøring, hvis du kun bruger en selvkørende støvsuger, fortsætter han. Robotstøvsugere kan købes fra 350 kroner op til 15.000 kroner. Forbrugerrådets blad Tænk har foretaget en test, som dumper 14 robotstøvsugere ud af 14 mulige. Testen viser, at robotterne både har problemer med tæpper, lange hår og møbler. - Du kan groft sagt lige så godt lade et barn støvsuge, siger Rasmus Partsch. Støvsugerne dumper samtidig med, at næsten hver anden kommune planlægger at indsætte en robotstøvsuger i stedet for en hjemmehjælper hos de ældre, der skal have hjælp til rengøringen, skriver Søndagsavisen. Men robotterne larmer og kører i flere timer, når de skal gøre rent hos de ældre, der er for svage til selv at bevæge sig rundt selv. - Det er ikke meningen, at du skal være hjemme, mens de kører, fortæller Ramus Partsch. Selvom robotterne kører selv, skal de fleste modeller tømmes og renses for hår, hver gang de har været i brug. (DR Nyheder)

Benzinpriser

Fra onsdag den 02. maj ændrer OK listepriserne som følger: Benzin: -6 øre pr. liter. OK's priser er herefter: Benzin blyfri 92: kr. 13,12 og Benzin blyfri 95: kr. 13,15.

Find aviserne & bladene her

27. april-3. maj 2012

Uden folkepensionen skulle du spare op til 2,5 mio. kr.

Værdien af den folkepension, nybagte folkepensionister kan se frem til, udgør mellem 1,2 og 2,5 mio. kr. Hvis folkepensionen ikke var der, skulle vi lægge op til godt 20 pct. af lønnen ekstra til side hvert år til pension. Det viser en analyse fra ATP, hedder det i ATP's nyhedsbrev "faktum".
ATP har i analysen svaret på spørgsmålet om, hvor meget forskellige indkomstgrupper selv ville skulle spare op, hvis folkepensionen ikke blev betalt over skatten, men i stedet var en individuel opsparingsordning. Og hvad er folkepensionen egentlig værd for en nybagt pensionist i dag? Beregningerne viser, at løftet om en livsvarig folkepension repræsenterer et ganske betydeligt beløb. For en enlig, nybagt folkepensionist repræsenterer den maksimale folkepension i dag en værdi på cirka 2,5 mio.kr. Hvis vi erstattede folkepensionen med en opsparingsbaseret pension, skulle der lægges betydelige ekstra midler til side til pension. Faktisk ville op til godt en tredjedel af lønnen skulle gå til pensionsopsparing, hvis også indbetalinger til ATP og arbejdsmarkedspension medregnes, hedder det videre i ATP's nyhedsbrev "faktum".
Beregningerne viser, hvad der skulle spares op, hvis folkepensionen ikke fandtes. Udgangspunktet er, at personerne betaler en bestemt andel af deres indtægt i 45 år – fra de er 25 år, til de skal pensioneres. Der er ikke tale om småpenge – især ikke for dem med de laveste indkomster. Det skyldes, at folkepensionen fylder langt mere i det samlede pensionsbillede for de økonomisk set dårligst stillede. Der ville være tale om årlige bidrag på mere end 40.000 kr. i 2012-priser eller et ekstra pensionsbidrag på mere end 20 pct. af lønnen. (ATP's nyhedsbrev "faktum"

Kommuner vil ikke oprette seniorjob

Flere kommuner er bange for, at langt flere ledige ældre vil søge et kommunalt seniorjob, når dagpengeperioden bliver halveret fra fire til to år ved årsskiftet. Frygten bunder i, at ordningen om seniorjob forpligter kommunerne til at give ledige ældre op til efterlønsalderen et job på almindelige ansættelses vilkår, hvis de ledige ældre søger et job. Det betyder, at kommunernes udgifter til løn vil stige, hvis flere ældre benytter seniorjobordningen efter årsskiftet. Det har fået landets kommuner til at rette en samlet henvendelse til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) for at få hende til at genoverveje kravene til at få de ældre ledige i beskæftigelse, skriver Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. Men i Vesthimmeland og Holbæk kommuner venter man ikke på en eventuel politisk ændring, men har allerede nu iværksat en offensiv indsats for at få de ledige ældre i ordinær beskæftigelse. I Holbæk har man for nylig afsat tre medarbejdere til at give de ledige ældre en-til-en-rådgivning og hjælpe dem til at komme i job, fortæller arbejdsmarkedchef i kommunen, Casper Kyed til DR Nyheder. (DR Nyheder)

Arvinger får efterlønsindbetaling

Arvinger til afdøde, der har betalt ind til efterlønsordningen, skal have efterlønsbidraget retur. Det har nu fået 3F's a-kasse i gang med at lede efter arvinger til afdøde medlemmer, der havde betalt til efterløn, skriver Fagbladet 3F. I langt de fleste tilfælde sker udbetalingen dog helt automatisk. A-kassen får besked, når et medlem dør. Så kontaktes Skifteretten, så eventuelle tilgodehavende - herunder efterlønsbidrag - udbetales til arvingerne. I det næste halve år kan man få udbetalt efterlønsbidraget skattefrit, og i den forbindelse har 3F haft adgang til CPR-registret. Foreningens a-kassen har fundet frem til nogle hundrede personer, som er afdøde, og hvor efterlønsbidraget ikke er udbetalt til boet. 3F's a-kasse vil kontakte arvingerne hurtigst muligt, så de kan få fordel af skattefritagelsen. (DR Nyheder)

Flere tager på pilgrimsvandring

Flere hundredetusinde går hvert år den gamle pilgrimsrute til Santiago de Compostela i Spanien, og i Skandinavien genoptager man gamle ruter. I Danmark har vi den 250 kilometer lange Hærvejen, som løber op gennem Jylland, skrover Blingske Fri.dk. I 2009 havde de 11 herberger langs Hærvejen 2.500 overnattende gæster, mens tallet sidste år steg til 4.000. Ifølge pilgrimspræst Anette Foged Schultz fra Viborg Sogn blev pilgrimsvandringerne genoptaget for 10-20 år siden som en bevægelse mod tidens høje tempo og overfladiskhed. ”Det moderne menneske vandrer for at få et åndehul, hvor man er fri for al den aktivitet, som kalenderen ellers er fyldt med. Pilgrimsvandringerne er en søgen efter den åndelighed, som vi har mistet i vores tid. Moderne pilgrimme ved ikke nødvendigvis, hvad det er for en åndelighed, de søger, og en del af dem har været ude at søge i buddhismen og andre religioner. Grundlæggende handler det om en søgen efter spiritualitet, som mange finder i pilgrimsvandringen,” siger Anette Foged Schultz, som bakkes op af Niels Henrik Gregersen, professor ved det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. ”Vi lever i en tid, hvor vi er ved at vågne op åndeligt. Vi får ikke længere nogen ting gratis – heller ikke den kristne tro, som vi selv skal bygge videre på. Ved at vandre pilgrimsruterne tager man kristendommen i sin egen hånd eller under sine egne fodsåler, men man ved også, at man kan være kristen på sin egen maner,” siger Niels Henrik Gregersen, som også ser pilgrimsfærden som et led i danskernes store fokus på sundhed. (Berlingske Fri.dk)

De nye afgifter kan mærkes

I 2012 har regeringen skaffet fem milliarder kroner til den slunkne statskasse via nye afgifter på slik, tobak, sodavand og sukker, mens skatten på pensioner og sundhedsforsikringer samtidig er steget... For pensionister, som kun lever af folkepension og dermed lever for omkring 9.000 kroner om måneden, kan de højere priser bestemt mærkes, lyder det fra Ældre Sagen. I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er man enig i, at de fleste kan mærke skattestigningerne og de de ekstra afgifter på budgettet. (Nyhedsbureauet Newspaq)

Ældre Sagen: Slagelse Kommune er på tynd is

Sjællandske bad jurist i Ældre Sagen, Margrethe Kähler, om at kommentere sagen med den 103-årige Magdalene Vilhelmine Andersen, som slagelse Kommune gav afslag på fodpleje på trods af, at hun kun har et ben, som plejen skulle redde: - Men det er jo en ulige behandling i forhold til alle andre, som også har fået afslag på ydelser. For mig lyder det som om, kommunen har sprunget over, hvor gærdet er lavest og har tilsidesat nogle principper for god sagsbehandling, som er lovfæstet i den sociale servicelov, juristen.

Benzinpriser

Fra torsdag den 26. april ændrer OK listepriserne som følger: Benzin: -2 øre pr. liter, OK Svovlfri diesel (detail): +2 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: +20,00 kr. pr. 1000 liter og Fyringsolie: +20,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser er herefter: Benzin blyfri 92: kr. 13,15, Benzin blyfri 95: kr. 13,18, OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,70 og Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 11,17.

Find aviserne & bladene her

26. april 2012

Skudårs-fødselarer snydes for efterløns-udbetaling

Hvis du er født i februar og fyldt 65 i år, kan du meget vel være blevet snydt for 12.293 skattefrie kr. i efterløn, skriver Jyllands-Posten epn.dk. Reglerne er skruet sådan sammen, at man skal optjene et vist antal løntimer for at få udbetalt den fulde bonus i efterlønsordningens såkaldte 2-årsregel, der handler om at holde folk lidt længere på arbejdsmarkedet. I tre af fire år udgør en februardag 5,73 løntimer, men i skudår falder det til 5,53 timer, fordi måneden skal divideres ud på 29 i stedet for 28 dage. Den lille forskel betyder, at hundredvis af uheldige fødselarer ikke når den fulde optjening - selv om de opfylder samtlige kriterier og har arbejdet lige så meget i efterlønsperioden som kolleger født i januar eller marts. Dermed går de samlet glip af et millionbeløb pga. en teknisk omstændighed, og det har nu fået fagforeningen Lederne til at rejse en sag på vegne af et medlem. (Jyllands-Posten epn.dk)

Pensionen til pensionerede pædagoger reddet fra nedskæring

Pensionerede pædagoger skal efter al sandsynlighed ikke have deres pensioner nedsat, som de ellers var blevet stillet i udsigt tidligere på året, skriver Berlingske Business.dk. Bestyrelsen i Pædagogernes Pensionskasse PBU forventer i dag at trække den varslede forringelse af en gruppe kunders pensioner tilbage - om , at man på grund af ændringer i den forventede levetid så sig nødsaget til at sætte pensionerne ned med op til 3,5 procent fra 2013. »Vi har lavet en ny beregning af tallene, som, vi mener, er god og sikker,« siger administrerende direktør Leif Brask-Rasmussen. Hvor pengene mere præcist kommer fra, ønsker den administrerende direktør ikke at uddybe, ligesom man heller ikke ved nøjagtig, hvor mange kunder der har modtaget brevet. Forklaringen på kovendingen er ifølge Leif Brask-Rasmussen, at man nu har fundet en anden økonomisk løsning på det problem, man forudså tidligere på året. Her viste en undersøgelse af medlemmernes levealder, at pædagogerne lever længere end den gennemsnitlige dansker, og at de opsparede pensioner derfor skulle strække sig over flere år. Det kom som en overraskelse for pensionskassen. »Tilsynets benchmark har overrasket os, og så har det overasket os, at pædagogerne lever længere end tilsynets benchmarkdødelighed. Vi har ikke været klar over, at vi ikke har været dækket ind på den måde, vi havde forestillet os. Vi er så blevet dækket ind på en anden måde,« siger Leif Brask-Rasmussen. (Berlingske Business.dk)

Operation giver ikke brillefrit liv

Reklamerne fortæller, at det er både nemt og risikofrit, men operationerne er langt fra så simple og ufarlige, som reklamerne lover. Flere øjeneksperter advarer mod at stole blindt på, at operationen ender med et brillefrit liv. Man kan blive opereret for tre typer af skavanker: Nærsynethed, langsynethed eller såkaldt gammelmandssyn, hvor det lige pludselig bliver svært at læse. De seneste år er antallet af operationer, som bliver udført på private klinikker, steget markant. Samtidig viser en undersøgelse, at hele 70 pct. af dem, der bruger enten briller eller kontaktlinser, overvejer at få lavet en operation. DR's Kontant har fået masser af henvendelser fra folk, der har betalt i tusindvis af kroner for at få gode øjne, men har fået en lang næse. De smider hverken linser eller briller - og de får ikke deres ungdomssyn igen. I Optikerforeningen hører man også om mange skuffede forventninger. Kunder, som kommer for at få nye læsebriller, fordi de ikke ser bedre end før operationen. (DR.dk)

Mere velfærdsteknologi sparer personale

Vasketoiletter, som selv skyller og tørrer de ældre efter toiletbesøg og videosamtaler er to at de nye teknologier som Holbæk Kommune nu tager i brug i ældreplejen. GPS’er, elektroniske kæledyr og robotstøvsugere er allerede kendt praksis i Holbæk Kommune, og nu afprøver kommunen endnu mere af den nyeste velfærdsteknologi. Det gælder blandt andet vasketoiletter og en særligt tv-system, hvor de ældre kan snakke med kommunens medarbejdere. Via touch-skærme kan den ældre se og høre en medarbejder og deltage i online træning. Samtidig kan medarbejderen se den ældre og derfor rådgive og støtte undervejs. - Når tv’et er i drift, kan de ældre bruge det til at kontakte hjemmeplejen. Det giver mere nærvær og tryghed end en telefonsamtale, siger Karen Schur (P4 Nordvestsjælland)

Medbestemelse er en plejehjems-forbedring

Medbestemmelse, frisk luft hver dag og muligheden for at holde kæledyr. Sådan lyder nogle af Ældrekommissionens anbefalinger, og på plejecentrene i Vejle efterlever man langt de fleste af forslagene. Det viser en statusrapport fra plejecentrene til kommunens seniorudvalg. ldrekommissionens rapport kom med med 43 anbefalinger til, hvordan ældre på plejecentrene kan få et bedre liv. Nu har plejecenterlederne i Vejle Kommune vurderet deres plejecenter på baggrund af kommissionens anbefalinger, og resultatet viser, at beboerne har en god livskvalitet og medbestemmelse, siger Peter Borup Sørensen, der er formand for Seniorudvalget. (P4 Trekanten)

Ny ferielov giver ret til ny ferie ved sygdom

Fra 1. maj behøver du ikke ærgre dig over, hvis du bliver syg i ferien. Du får nemlig ret til en erstatningsferie, efter Folketinget har vedtaget en ny ferielov. Du slipper dog ikke helt selv for at få udgifter til en ny ferie. Den syge ansatte skal nemlig selv betale en lægerklæring for at få ret til ny ferie. Man har først ret til erstatningsferie fra den 6. sygedag under ferie. Medarbejderen bærer risikoen for de første fem sygedage under ferie i hvert ferieår og skal selv skal betale en lægeerklæring, siger Michael Hegelund Nielsen, advokat i Dansk Erhverv. Man skal også have lægeerklæring, selv om man er udenfor landets grænser. Og det er vigtigt, at den ansatte overholder reglerne om anmeldelse af sygdom, der gælder i virksomheden. Hvis medarbejderen f.eks. først sygemelder sig på 3. sygedag, så tæller de første to sygedage som udgangspunkt ikke med. (DR Nyheder)

Nedskæringer giver sammenstød på jobbet

Vold og mobning er blevet en del af arbejdsdagen blandt fagforeningen FOA's medlemmer. Årsagen er nedskæringer, viser en undersøgelse lavet af FOA. Det skriver Ugebrevet A4, som udgives af LO. Undersøgelsen bygger på interviews med 1539 medlemmer af FOA, og det er især Sosu-hjælpere, buschauffører og rengøringsfolk, der oplever vold, mobning og konflikter. Forbundssekretær, Inger Bolwinkel er foruroliget over den skærpede tone, som hun mener skyldes nedskæringer i det offentlige: - Det giver helt klart nogle diskussioner om, hvordan man skal prioritere, siger Inger Bolwinkel. Hun peger på, at der er færre folk til at udføre det samme arbejde. Det skal der gøres noget ved, mener hun. (DR Nyheder)

Vi køber flere brugte varer på nettet

Danskerne bruger flittigt de store indkøbsmuligheder, som nettet giver adgang til. Tre mio. danskere købte varer på nettet i 2011, viser tal fra Danmarks Statistik. Og det er ikke kun nye varer, der ryger over den virtuelle disk. En opgørelse lavet af Foreningen af Danske Interaktive Medier i 2011 viser, at handlen med brugte varer er stigende, skriver Forbrug.dk i en pressemeddelelse. ”Når du som forbruger handler hos en virksomhed på nettet, har du de samme rettigheder ved køb af brugte varer, som ved køb af nye varer. Hvis du handler hos en privat person, er dine rettigheder dog anderledes”, forklarer Henrik Lundgaard Sedenmark, der er jurist i Forbrugerklagenævnets sekretariat. Har du købt den brugte vare på nettet hos en virksomhed, har du to års reklamationsret ligesom ved køb af nye produkter. Når du handler på nettet, har du derudover 14 dages fortrydelsesret. Har du købt den brugte vare på en online markedsplads direkte fra en anden privatperson, har du som udgangspunkt ingen fortrydelsesret. Hvis I ikke aftaler andet, har du reklamationsret i to år. Hvis varen er købt hos en privatperson, har du ikke mulighed for at klage til Forbrugerklagenævnet over købet. Nævnet behandler kun klager over varer og ydelser, som er købt hos en virksomhed. Opstår der er en tvist om produktet, er du nødt til at gå til domstolene. Har du købt den brugte vare hos en formidler af brugte varer, eksempelvis et auktionshus, gælder der de samme regler som ved køb hos en virksomhed, selvom den egentlige sælger er en privatperson. Dine klagemuligheder er dog ikke de samme, da Forbrugerklagenævnet ikke behandler klager over salg mellem privatpersoner.
Forbrug.dk giver fem gode råd til køb af brugte varer på nettet: Betal altid med betalingskort, når du handler med en virksomhed, så kan banken trække pengene tilbage, hvis du ikke modtager din vare.
Hvis du handler med en virksomhed, så tjek sælgeren på nettet og i CVR-registeret.
Tjek, om den private sælger har mange varer til salg. Sælger er måske ikke så privat, som der bliver givet udtryk for.
Mød så vidt muligt den private sælger personligt. Så kan du se varen, før du betaler.
Lad være med at handle, før du ved hvem sælgeren er. (Forbrug.dk)

Benzinpriser

Fra onsdag den 25. april ændrer OK listepriserne som følger: Benzin: -4 øre pr. liter, OK Svovlfri diesel (detail): -4 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: -40,00 kr. pr. 1000 liter og Fyringsolie: -40,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser er herefter: Benzin blyfri 92: kr. 13,17, Benzin blyfri 95: kr. 13,20, OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,68 Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 11,15.

Find aviserne & bladene her

25. april 2012

Kommune giver 103-årig med et ben afslag på fodpleje

På Antvorskov Plejecenter sidder den 103 år gamle Magdalene Vilhelmine Andersen. På grund af et dårligt blodomløb har hun fået amputeret det ene ben. For at bevare det andet ben skal hun have fodterapi hver tredje måned. Men nu har Slagelse Kommune sagt stop. Kommunen vil ikke længere betale for behandlingen, som den ellers har gjort det i mange år. Slagelse Kommune oplyser, at reglerne på området er blevet strammet.Magdalene Vilhelmine Andersen kan klage, hvis hun er utilfreds med beslutningen. Men hun skal kunne påvise, at der er en lægelig grund til at foden skal behandles af en specialist," siger Områdeleder Birgitte Tribler fra Slagelse Kommune. (TV2/Nyhederne)

Robotstøvsugere kan ikke opdage dehydrerende sygdomme

Det er ikke så underligt, at tusindvis af ældre hvert år bliver indlagt med dehydrering på Region Hovedstadens hospitaler. Det siger hjemmehjælpernes sektorformand Karen Stæhr fra FOA Social og Sundhed. - Det er et meget centralt problem. Hver gang kommunerne skærer ned på den praktiske bistand til de ældre, går det ud over den tid, der er til at observere de ældre, siger Karen Stæhr. Politikerne glemmer nemlig, at hjemmehjælp ikke kun handler om praktisk hjælp til personlig pleje og rengøring, men også om at holde øje med helbreddet hos de ældre. - En robotstøvsuger kan være god på rigtig mange områder, men den kan altså ikke observere, om en ældre medborger får nok at drikke og spise, siger Karen Stæhr. Derfor handler det ikke så meget om, hvorvidt hjemmehjælperne er godt nok trænet til at kunne spotte dehydrering hos de ældre. Det handler mere om, at de på grund af nedskæringer ikke har mulighed for at udføre den del af deres arbejde, der handler om helbred, mener hun. (P4 København)
Tusindvis af ældre i Region Hovedstaden bliver hvert år indlagt på hospitalet på grund af væskemangel. Sidste år var det 2.476 ældre, der blev indlagt med dehydrering. Det koster samfundet næsten 60 millioner kroner om året, viser en beregning fra Region Hovedstaden. - Jeg synes, at 60 millioner kroner er mange penge at bruge på noget, som i langt de fleste tilfælde kunne undgåes, siger Kenneth Kristensen Berth (DF), der sidder med i Region Hovedstadens forretningsudvalg. Han mener, at kommunerne har for lidt fokus på problemet. - Det handler om at være mere omsorgsfuld for de ældre i ældreplejen, og sørge for at de får vand nok og får en kostplan, så de ikke bliver indlagt med de her symptomer, siger Kenneth Kristensen Berth. Dehydrering er ikke kun et spørgsmål om væskemangel, siger overlæge og lektor på geriatrisk afdeling på Roskilde Sygehus Ellen Holm. - Mange gamle har mange sygdomme. De kan af mange årsager føle sig sløje og ikke få drukket nok, så dehydrering er et symptom. Raske gamle bliver nemlig ikke dehydrerede, det ville være meget usædvanligt, siger Ellen Holm. (P4 København)

Bliv gammel med ynde

Hvis du gerne vil ældes på en mentalt sund måde, er et godt tip at give slip på din frustration og ærgrelse over forpassede chancer for at få det gode job, de mange penge eller den perfekte mand. Det viser ny tysk forskning, der netop er blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, skriver Jyllands-Posten /Videnskab.dk. Når vi er unge, kan fortrydelse ruste os til at træffe bedre beslutninger i fremtiden. Men sandsynligheden for at få en ekstra chance falder, i takt med at vi bliver ældre, og dermed forsvinder også fordelene ved at gruble over det. »Når vi ser, at ældre mennesker uden succes opfører sig mere ’ungdommeligt’, er det med til at vise, at vores psykiske velvære har godt af at tilpasse os de skiftende krav i livet, når vi er ældre – altså ikke se tilbage på tidligere begivenheder i vrede og handle ud fra det, men i stedet fokusere på det positive,« bemærker Stefanie Brassen over for LiveScience. (Jyllands-Posten / Videnskab.dk)

Danskerne flygter fra de trykte aviser til nyheder på ndettet og i TV

Rapporten 'Danskernes brug af nyhedsmedier 2011', lavet af Kim Schrøder og Christian Kobbernagel fra Roskilde Universitet, viser, at kun syv procent af danskerne i dag ser dagbladene som deres mest uundværlige nyhedsmedie. Det er en halvering på tre år. Tv og nettet har nu så stor en tiltrækningskraft blandt borgerne, at den klassiske avis ikke længere er det, vi alle søger hen mod, når der skal tjekkes nyhder. Forskerne fremlagde tilbage i 2008 deres første undersøgelse af »danskernes færden i nyhedsuniverset«. Her havde 49 procent af befolkningen læst i et dagblad for at få nyheder. I 2011 er andelen faldet til 32 procent. Dermed skifter danskerne altså i stigende grad fra de 'gamle' medier til især tv og computere for at at få dækket deres nyhedsbehov. 70 procent af befolkningen tjekker nyheder på computeren, mens flere og flere også bruger mobiltelefonen og tabletcomputeren til at følge med i nyhedsstrømmen. (Politiken)

Skal administrere sin egen sygdom

400 syge borgere i Horsens kommer til at kunne administrere egen sygdom i hidtil uset omfang. Kommunen, regionshospitalet og praktiserende læger vil nemlig afprøve, hvor meget bedre og billigere det vil være, når borgere med rygerlunger, sukkersyge og ældre kronisk syge får en såkaldt Sundheds-Hotspot i hjemmet. Den kan de bruge til blandt andet at måle blodsukker, blodtryk, puls og konsultationerer fra hjemmet med en relevant sundhedsperson. (P4 Østjylland)

14.000 skolebørn i Danmark har mistet mor eller far

Hvert år mister omkring 2000 børn i skolealderen deres mor eller far, og i alt 14.000 skolebørn lever i øjeblikket med tabet af en af deres forældre. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, skriver Politiken. Det svarer til seks elever på hver skole. På landsplan er der 260 sorggrupper for børn, og det er alt for få, siger projektleder Annemarie Dencker fra Projekt Omsorg, Kræftens Bekæmpelse. Ifølge Annemarie Dencker kommer 5 til 10 procent af de børn, der mister forældre, i sorggruppe. Mange steder må børnene stå på venteliste. (TV2/Nyhederne)

Disse 16 kirker skal lukkes i København

Der er nu blevet sat navn på de 16 kirker, som anbefales lukket i København og på Frederiksberg. Københavns Stiftsråd anbefaler lukning af 16 kirker. Samtidig har stiftsrådet bedt Vesterbro Bykirke genoptage overvejelsen om, hvorvidt Enghave Kirke, som den 17. kirke, kan tages ud af brug. Det drejer sig om følgende kirker i følgende provstier: Holmens-Østerbro Provst: * Sankt Pauls Kirke, * Lutherkirken, * Davids Kirke
Bispebjerg-Brønshøj Provsti: *Ansgarkirken, *Tagensbo Kirke, *Utterslev Kirke
Nørrebro Provsti:* Samuels Kirke
* Én af de tre kirker i Blågårdens Sogn (menighedsrådet er i gang med at træffe beslutning om hvilken de vil pege på)
Frederiksberg Provsti: * Solbjerg Kirke, * Sct. Lukas Kirke
Valby-Vanløse Provsti: * Ålholm Kirke
Vor Frue-Vesterbro Provsti: * Sankt Andreas Kirke, * Fredens Kirke (er allerede taget ud af brug efter beslutning fra menighedsrådet ved Fredens og Nazaret kirker), * Gethsemane Kirke, * Absalons Kirke, * Bavnehøj Kirke, * Enghave Kirke
Ud over Gethsemane, Absalons og Bavnehøj Kirke spørger stiftsrådet Vesterbro Bykirke, om ikke også Enghave Kirke skal nævnes). (Information)

Kirkefondet: Kirkerne kan blive til liebhaver-boliger

Af de 16 københavnske kirker, som stiftsrådet i Københavns Stift har udpeget til lukning ejer Kirkefondet cirka halvdelen, og generalsekretær Morten Skrubbeltrang vil ikke afvise, at nogle af kirkerne kan sælges til beboelsesformål. »Jeg kan lettere se for mig, at de bliver til boliger end til supermarkeder med facadeskilte og kølediske. Det har noget at gøre med, at det vil være mindre synligt, at kirkerne er blevet til boliger«, siger Morten Skrubbeltrang til Ritzau. Ifølge liebhaver-ejendomsmægler Jan Fog, er de tomme kirker oplagte liebhaveremner og kan hurtigt omsættes, hvis man forbereder sig godt på markedsvilkårene. »Det vil ikke tage meget mere end et halvt år at sælge en kirke. Men det er vigtigt, at man har den rigtige pris fra starten. Vi vil gerne sælge en kirke«, udtaler Jan Fog til Kristeligt Dagblad. (Politiken)

Ældre Sagen imod brugerbetaling i ældreplejen

Kommunernes Landsforening er blandt fortalerne for at indføre brugerbetaling i ældreplejen, fordi der dermed bliver bedre råd til at hjælpe de svageste ældre. Men brugerbetaling er en dårlig ide, mener den bornholmske lokalformand for Ældre Sagen, Jytte Funch. (P4 Bornholm)

Morten Korch junior er død 103 år gammel

Morten A. Korch levede hele sit liv i lyset af sin far, forfatteren Morten Korch, og brugte hele sit voksenliv på at udgive faderens bøger og værne om hans eftermæle. Nu er han død i en alder af 103 år, skriver Villabyerne, der er den lokale avis i Gentofte. Morten A. Korch blev uddannet boghandler og var fra 1947 forlægger for sin fars bøger, der på romantisk vis skildrede livet på landet hos både godsejere, bønder og landarbejdere. Bøgerne, der havde en sort-hvid tilgang til tingene, hvor det gode altid vinder over det onde, er i vid udstrækning blevet filmatiseret og lever dermed også videre i dag i klassikere som "Krybskytterne på Næsbygaard", "Flintesønnerne" og "De røde heste". (metroXpress)

Benzinpriser

Fra tirsdag den 24. april 2012 ændrer OK listepriserne som følger: Benzin: -16 øre pr. liter, OK Svovlfri diesel (detail): -10 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: -100,00 kr. pr. 1000 liter og Fyringsolie: -100,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser er herefter: Benzin blyfri 92: kr. 13,21, Benzin blyfri 95: kr. 13,24, OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,72 og Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 11,19.

Find aviserne & bladene her

24. april 2012

Hver 5. i job er nu 55 år eller ældre

Hver femte arbejdende dansker er nu 55 år eller ældre. Antallet af seniorer over 55 år er gennem de seneste ti år steget med 30 procent. Det viser en analyse, som Avisen.dk har foretaget på baggrund af helt nye tal fra Danmarks Statistik, fremgår det af DR Nyheder Penge. Udviklingen er vigtig for hele det danske arbejdsmarked, mener arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI). Det bliver vigtigt at fastholde de ældre medarbejdere længere tid på arbejdsmarkedet. Ellers kommer deres hænder og hoveder til at mangle. - Derfor har det stor samfundsøkonomisk betydning for, hvor meget vi skaber og derigennem også for de offentlige finanser, siger Steen Nielsen, som er chef for løn og arbejdsmarkedspolitik i DI. For hver 100 danskere mellem 55 og 64 år er det kun de 62, der arbejder eller er ledige. Resten er på en eller anden form for pension eller efterløn. Til sammenligning er det 85 ud af 100 blandt de 40 til 44-årige, der arbejder eller er ledig. Hvis flere skal arbejde længere, så kræver det ændringer på arbejdsmarkedet, mener Per Christensen, som er forbundssekretær i 3F. (DR Nyheder Penge)
Samtidig viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har undersøgt beskæftigelsesudviklingen fra midten af 2008 til ledigheden toppede i 2010, at det gik hårdt ud over de unge, da finanskrisen for alvor slog ind over Danmark. Af de 265.000 danskere, der mistede jobbet i den toårige periode, er 65.000 under 30 år. Det betyder, at 23 procent af de unge på arbejdsmarkedet måtte bytte en fast månedsløn ud med dagpenge eller kontanthjælp. (Politiken)

Socialministeren afviser at hjælpe enlige ældre

Hvor tit må man spise et måltid mad med en ven, før man som enlig folkepensionist bliver stemplet som social bedrager, spørger aeldresagen.dk og konstaterer, at det spørgsmål er svært at få svar på i den nuværende lovgivning, der er uklar og skaber utryghed hos mange ældre. Ældre Sagen har senest kontaktet socialminister Karen Hækkerup (S) for at få ændret lovgivningen. Men ministeren afviser at komme enlige pensionister til undsætning, skriver hun i et svar. Det skuffer souschef Jens Højgaard fra Ældre Sagen. ”Ministeren henviser til en vejledning fra Pensionsstyrelsen, men den skaber langt fra klarhed. Vi får stadig mange henvendelser fra ældre, der mistænkes for socialt bedrageri, men ikke kan få et klart svar fra kommunen”, forklarer Jens Højgaard. I dag skal de kommunale sagsbehandlere skønne, om venskaber mellem enlige ældre er at regne for ”ægteskabslignende forhold”. Og det er disse ”skøn”, der volder både sagsbehandlerne og de enlige pensionister problemer. For hvor går grænsen, spørger Jens Højgaard. ”Må man spise et måltid mad hos hinanden og overnatte på sofaen? Eller skal man nøjes med en kop kaffe? Det er helt umuligt at få et klart svar, og det får mange ældre til helt at droppe venskaber af frygt for at blive stemplet som social bedrager”, fremgår det af aeldresagen.dk. Ældre Sagen ønsker, at enlige pensionister skal vurderes ud fra objektive kriterier. Hvis ældre kan dokumentere, at de betaler husleje og faste udgifter for en selvstændig bolig, hvor de har folkeregisteradresse, og som er mere end blot et værelse, skal de behandles som "reelt enlige". Efter udmeldingen fra Karen Hækkerup anbefaler Ældre Sagen, at man kontakter pensionskontoret, hvis man er i tvivl om sin egen situation. ”Kommunen skal oplyse kriterierne for ikke fortsat at kunne blive betragtet som reelt enlig. Hvis kommunen afviser at vejlede, skal man få fat i navnet på sagsbehandleren og skriftligt bekræfte, at man forgæves har bedt kommunen om vejledning”, forklarer Jens Højgaard. For nylig var Ældre Sagen bisidder i en sag fra Slagelse, hvor kommunen havde frataget 77-årige Lilly Nielsen hendes tillæg som reelt enlig. Forløbet endte med, at Lilly Nielsen måtte bryde et mangeårigt venskab, før kommunen ville give hende tillægget tilbage. Ellers havde hun ikke råd til at købe mad og medicin. Den kommunale sagsbehandler fortalte Ældre Sagens bisidder, at lovgivningen volder mange problemer, da der netop er tale om et skøn fra sag til sag. Så det er ikke kun pensionisterne, der har svært ved at tolke lovgivningen. ”I en af vores seneste sager lægger kommunen vægt på, at to venner leger med hinandens børnebørn. Derved fremstår de som et par. Det drejer sig åbenbart ikke altid om økonomi”, siger Jens Højgaard. (Aeldresagen.dk)

Flere hoftepatienter til ny operation

Laboratoriet på Sygehus Lillebælt i Vejle har undersøgt de første 450 danskere, som har fået indopereret de omdiskuterede metal mod metal-hofteproteser. Flere er i fare for at skulle have skiftet hofteprotese, skriver Dagens Medicin. Værst stillet er tilsyneladende patienter, som har fået indopereret en ASR-hofteprotese fra firmaet DePuy. Firmaet var i august 2010 tvunget til at trække den kritiserede model af markedet, men over 600 danskere har i en periode på fem år fået indopereret denne type protese. Alle metal mod metal-hofteproteser er dog under mistanke, og derfor er de ortopædkirurgiske afdelinger i Danmark stoppet med al brug af metal mod metal-hofteproteserne. Det anslås, at omkring 5.000 danskere går rundt med metalproteser, og Danmark har som første land vedtaget at tage blodprøver af alle patienter med metalhofter. Beslutningen om en eventuel reoperation afhænger blandet andet af, om patienten har bløddelsforandringer i f.eks. muskler, væv eller kar, fortæller formanden for Dansk Ortopædisk Selskab, Benn Duus. Han forklarer, at alle patienter, hvis værdier ligger over grænsen for tilladte koncentrationer af metal i blod (kobolt eller krom. red.), skal følges op for at vurdere behovet for udskiftning af hofteprotesen. (Dagens Medicin)

Dårlig livskvalitet på plejehjem

De ældre i København har givet deres mening til kende om kommunens ældrepleje i en ny undersøgelse. Resultaterne viser blandt andet, at en del af de ældre, der modtager hjælp eller bor på plejehjem, synes, at deres livskvalitet er lav. - For mange af dem, der bor på plejehjem, er det også en fase, der involverer sygdom, så jeg tror, at det et eller andet sted er naturligt, at livskvaliteten desværre ikke er så stor, siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen fra SF. Kommunen vil nu skaffe mere selskab til de ældre. - Noget vi forsøger at gøre er i forhold til den ensomhed, som mange af de ældre fortæller, at der er. Det er jo ikke ensomhed der opstår, for der er jo hele tiden personale. Men det er måske ensomhed, fordi man ikke taler med sine pårørende eller sine nære. Måske fordi man ikke har nogle nære. Der vil vi gerne have nogle flere frivillige ind på plejehjemmene, så de ældre også i den sidste fase kan få nogle nære relationer, siger Ninna Thomsen. Tilfredshedsundersøgelsen er foretaget af Epinion for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. (P4 København)

Kontanthjælp-systemet har spillet fallit: Mindst syv sagsbehandlere til hver

I Aalborg har den 49-årige kontanthjælpsmodtager Dorthe Paterson syv sagsbehandlere og andre ansatte i socialforvaltningen, som hun skal holde kontakt med: En til selve kontanthjælpen, en til boligsikringen, en i familieafdelingen, en som støtteperson, en i aktiveringsprojektet, en i jobcentret og en i misbrugscentret. Om kort tid får hun den ottende - en jobkonsulent, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. I lange perioder, hvor Dorthe Paterson har haft et alkoholmisbrug, har det været fuldstændigt uoverskueligt for hende at finde ud af, hvem af de syv hun skulle kontakte, siger hun. Det er langtfra en usædvanlig situation i det danske kontanthjælpssystem, og derfor har systemet spillet fallit over for den enkelte borger, mener kommunalforsker, professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet. - Der er noget galt fat med systemet, når en kontanthjælpsmodtager i dag skal ind ad hele syv forskellige døre i det sociale system. - Især når man tager i betragtning, at målet med strukturreformen fra 2007 var, at der skulle være en indgang for den enkelte borger til at komme i kontakt med kommunen. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kalder de mange sagsbehandlere til en person for "det glade vanvid". - Der bliver spildt en masse ressourcer, økonomiske, menneskelige og i medarbejderregi, og borgeren skal løbe spidsrod mellem alle sagsbehandlerne. (TV2/Nyhederne)

Nu vil Tyskland og Frankrig have grænsekontrol

Knap et år efter at Danmark kom i vælten over hele Europa for at genindføre grænsekontrollen, åbner Tyskland og Frankrig nu for at gøre det samme. Den tyske indenrigsminister har i samarbejde med Frankrig krævet, at de enkelte EU-lande frit kan genindføre grænsekontrol i nødsituationer. Martin Schulz, den tyske socialdemokratiske formand for Europaparlamentet, raser over det nye udspil. Det »modsiger totalt«, hvad den tyske regering for bare et år siden kritiserede den danske regering for, siger han. Det fransk-tyske forslag, som angiveligt blev sendt til det danske EU-formandskab tidligere på ugen, forudser, at de enkelte lande selv kan afgøre, om de »i yderste nød« vil indføre kontrol ved deres grænser. (Berlingske)
Dansk Folkeparti vil nu have justitsminister Morten Bødskov (S) til at svare på, hvad han mener om det fransk-tyske forslag om grænsekontrol internt i EU. Dermed lægger DF endnu mere pres på det danske EU-formandskab og den danske justitsminister, som lige nu forsøger at læge sårene efter VKO's aftale om grænsekontrol ved at få en aftale om området på plads i EU. (Politiken)

Landbruget vil hæve momsen til 26 pct.

Momsen skal hæves fra 25 til 26 procent for at give luft til at fjerne en række afgifter på mellem 7 og 8 milliarder kroner, lyder et forslag fra Landbrug & Fødevarer. "Logikken i det er, at alle afgifterne er kommet gradvist, fordi skiftende regeringer har manglet penge til det ene og det andet og ikke har villet taget konsekvensen ved en ærlig forhøjelse af skatterne, som det handler om. Det kan man lige så godt rydde op i og finansiere ved at smøre det ud over det hele. Det er en mere ærlig måde at gøre det på," siger Carl Aage Dahl, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer. Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) afviser at kommentere på enkeltelementer til en skattereform, mens Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen forholder sig skeptisk til forslaget, som han frygter vil øge grænsehandlen og sort arbejde. (Berlingske)

Forsikringsselskaber vil rive skybruds-truede huse ned

forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, nu op til, at man slet og ret river de huse ned, hvor det viser sig, at det hverken er teknisk muligt eller samfundsøkonomisk ansvarligt at forbygge gentagne oversvømmelser som følge af voldsomme skybrud, fremgår det af Søndagsavisen. Forsikring & Pension vil ikke sætte tal på, hvor mange huse, det kan komme på tale at rive ned, men Torben Weiss Garne mener ikke, at der er tale om mere end 'nogle hundrede'. "Vi taler om huse, der oversvømmes regelmæssigt på grund af regn, og hvor hverken dræn, kloakker eller andet effektivt kan forhindre skaderne. Og hvor husejerne i praksis stavnsbindes, fordi husene bliver usælgelige." Pengene kan komme fra den stormflodsordning, som forsikringskunderne allerede betaler til i dag. "Man kan forestille sig, at man forhøjer stormafgiften. Jo hurtigere løsning, desto bede, så erstatninger kan bruges som den del af løsningen," siger Torben Weiss Garne. (Børsen)

Kun 20 pct. i skat af kapitalpension

Flytter man sin kapitalpension til Luxembourg og senere - når man går på efterløn eller pension - skifter adresse dertil, kan man tilsyneladende slipe med 20 mod herhjemme 40 pct. i skat, når man hæver pengene. Det ligger der i hvert fald i i oplysninger, som Ekstra Bladet kommer med. "Det er blevet en folkesport at spare i skat," siger advokat Jeppe Stokholm fra Stokholm & Lindegaard til avisen. Han hjælper velhavende danskere med skatteplanlægning og har skrevet ph.d. om EU's skatteregler og henviser til en EU-dom fra 2007, som gør, at Danmark skal acceptere konkurrence fra udenlandske pensionsselskaber. Sidste år var mere end 2000 danske pensionsopsparinger flyttet til udlandet. Ifølge eksperter, der forklarer modellen for Ekstra Bladet, flytter man i første omgang formuen til Luxembourg, et land, der på pensionsområdet er godkendt af Skat. Senere kan man skifte adresse til landet, hvor man højst skal betale 20 procent i skat. I Danmark skal man for eksempel betale 40 procent, hvis man hæver en kapitalpension. Jeppe Stokholm forklarer til avisen, at der er flere lovlige veje uden om det danske skattevæsen, hvis man har planlagt i god tid og flyttet pensionsmidlerne til udlandet. I Skat har man ifølge kontorchef Carsten Vesterø hørt om, at Luxembourg fungerer som "trinbræt" i forhold til pensionspenge, men er dog ikke helt sikker på, hvad der ligger i den opskrift, som Jeppe Stokholm henviser til. "Vi har hørt rygter om skatteomgåelse i forbindelse med udenlandske pensionsordninger. Vi har lovgivet mod det for nylig, men vi har aldrig hørt nærmere om, hvad omgåelsen skulle gå ud på," siger Carsten Vesterø til Ekstra Bladet. (Børsen)

Ældre ladt i stikken uden hjemmehjælp

68 ældre borgere i Høje-Taastrup Kommune stod uden hjemmehjælp, fordi PP Ældreservices pludselige opsagde deres kontrakt med kommunen lige inden påskeferiens start. Det efterlod kommunen med de ældre borgere, som stod uden den fornødne hjemmehjælp, skriver DAGBLADET Roskilde. Ved en hurtig indsats fra Høje-Taastrup Kommunes eget korps og nogle af de øvrige leverandørers hjælp, fik de ældre alligevel den nødvendige hjælp stablet på benene i løbet af bare to timer. Tilbage står kommunen nu og vil forsøge at inddrive erstatning for merudgifter samt en ikke ubetydelig gæld. - PP Ældreservice har erkendt, at de skylder kommunen over halvanden million kroner. Vi havde indgået en modregningsordning, som var trådt i kraft og som løb til udgangen af 2012, siger Mikala Kreiser. (P4 København)

Klager over pakkerejser bliver ikke behandlet

Pakkerejseankenævnet står uden formand og har ikke behandlet klagesager siden efteråret. Forbrugerrådet beder nu ministeren om at finde en løsning. "Situationen er uholdbar," siger Forbrugerrådets jurist og repræsentant i ankenævnet, skriver Tænk. Ankenævnet har ikke harft nogen formand i over et halvt år, og derfor har nævnet ikke afgjort klager i den tid. Men nu har Forbrugerrådet mistet tålmodigheden og kræver en løsning. ”Situationen er fuldstændigt uholdbar. I mere end et halvt år har forbrugerne stået uden mulighed for at få afgjort deres klager ved Pakkerejseankenævnet. Sagsbehandlingstiden er løbet løbsk, og der er ingen tegn på en løsning. Det skal der gøres noget ved,” siger jurist Mads Mølgaard Bräuner, der er Forbrugerrådets repræsentant i ankenævnet. Forbrugerrådet har derfor kontaktet Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) og bedt ham om at skride ind og få overført sagerne fra Pakkerejseankenævnet til Forbrugerklagenævnet, så klagerne kan blive behandlet så hurtig som muligt. I brevet til ministeren skriver Forbrugerrådet: "Forholdet har baggrund i en uoverensstemmelse mellem Danmarks Rejsebureau Forening og den forhenværende formand – og med ham i dag mere generelt Dommerforeningen. Forbrugerrådet har længe forsøgt at fremme en løsning af den opståede uoverensstemmelse, men uden held. I mellemtiden har klagerne hobet sig op, og forbrugerne står uforstående og er frustrerede over, at der ikke er et fungerende klagenævn, der kan behandle deres klager inden for rimelig tid. Der er ingen sikre tegn på, at en løsning er umiddelbart forestående, og vi er nu nået dertil, at vi ikke længere kan forsvare situationen. Vi skal derfor anmode dig om at tilbagekalde godkendelsen af Pakkerejse-Ankenævnet og foranledige, at sagerne overtages så hurtigt som muligt af Forbrugerklagenævnet." Indtil det sker, opfordrer Forbrugerrådet fortsat til, at du sender en klage til Pakkerejseankenævnet, hvis du mener, at du er blevet urimeligt behandlet i forbindelse med en pakkerejse. (Tænk)

Sygehusene har stadig problemer med at overholde ventetider

Regioner har stadig problemer med at overholde de maksimale ventetider for kræftpatienter, der er fastast i kræftpakkerne. Problemerne er størst på Odense Universitetshospital, skriver Dagens Medicin. Og det udløser en skarp kritik fra Sundhedsstyrelsen. »Sundhedsstyrelsen ser med stor alvor på denne manglende opfyldelse af patientrettigheder, og udtrykker kritik af, at der fortsat særligt er problemer med at overholde bekendtgørelsen om maksimale ventetider på Odense Universitetshospital,« skriver styrelsen på sin hjemmeside. Overskridelserne på Odense Universitetshospital af de maksimale ventetider har været på op til 34 dage, hvilket er langt mere end de overskridelser, som er blevet fra andre hospitaler. (Dagens Medicin)

Benzinpriser

Fra mandag den 23. april ændrer OK listepriserne som følger: OK Svovlfri diesel (detail): +2 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: +20,00 kr. pr. 1000 liter og Fyringsolie: +20,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser er herefter: OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,82 OG Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 11,29
Fra søndag den 22. april ændrede OK listepriserne som følger: Benzin: +2 øre pr. liter. OK´s priser er herefter: Benzin blyfri 92: kr. 13,37 og Benzin blyfri 95: kr. 13,40.
Fra lørdag den 21. april ændreDE OK listepriserne som følger: OK Svovlfri diesel (detail): +8 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: +80,00 kr. pr. 1000 liter og Fyringsolie: +80,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser var herefter: OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,80 Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 11,27.

Find aviserne & bladene her

21.-23. april 2012

Overskydende skat stjæles via TastSelv

29 mennesker er i en enkelt sag blevet snydt for i alt 500.000 kr. ved, at kriminelle bagmænd har skaffet sig adgang til borgeres TastSelv og snydt med fradrag og udbetaling af overskydende skat. - Vi har desværre konstateret, at der er nogle kriminelle, der systematisk har udnyttet TastSelv ved at ændre indstillingerne i TastSelv sådan, at de kriminelle får udbetalt overskydende skat til sig selv - og ikke til de mennesker, som reelt har krav på den overskydende skat, forklarer skattedirektør Lisbeth Rasmussen i en pressemeddelelse. Typisk har de personer, som bliver snydt, selv udleveret personnumre og koder til TastSelv til en anden person og derved givet en anden person lov til at styre deres skatteforhold. - Der er ikke tale om hacking, og vi anser stadig TastSelv for at være et sikkert system. Men udleverer man nøglen til sine skatteoplysninger og skatteforhold til en, man ikke kan stole på, kan man selvfølgelig komme i klemme, siger Lisbeth Rasmussen. I nogle sager er der tale om dokumentfalsk, identitetstyveri og andre lovovertrædelser, hvor nogle er blevet snydt uden at have udleveret adgangskoder. I de tilfældehvis kræver SKAT pengene ind hos den person, der står bag snyderiet. Men har man selv udleveret adgangskoden, har man selv ansvaret. Sagerne får nu Skat til at ændre praksis. Hvis man fremover vil have overskydende skat udbetalt til en anden konto, skal man henvende sig personligt på et skattecenter. Her bliver man vejledt, bedt om at vise billedlegitimation og om skriftligt at forsikre om, at man er indforstået med konsekvenserne af, at ens overskydende skat udbetales til en anden konto. SKAT undersøger nu yderligere 62 sager med ca. 1.000 involverede personer. (DR Nyheder)

Ældre giver børnene pengegaver

Engang var forholdet mellem generationerne sådan, at forældrene drog omsorg for børnene, og når børnene blev voksne, drog de omsorg for forældrene... Hos Ældre Sagen fremhæver souschef Jens Højgaard dog, at mange børn gør en stor indsats for deres forældre, når de er blevet svagelige og har brug for det... Men mange ældre har ikke lyst til at ligge deres børn til byrde, og undersøgelser viser for eksempel, at de ikke ønsker at få hjælp til personlig pleje fra deres børn," siger han. Hvad angår økonomisk hjælp peger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, på, at mange ældre giver børn og børnebørn skattefri pengegaver. (Kristeligt Dagblad)

Udkantsministeren: Folk er gladere i UdkantsDanmark

På trods af al snak om tilbagegang og flugt fra land til by er borgerne i landdistrikterne og i de små samfund lige så tilfredse med deres liv som alle andre. Det viser to nye undersøgelser, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har fået foretaget. Faktisk er de gladere end folk i storbyerne. "Undersøgelserne viser, at de, der bor ude i vandkantsdanmark, generelt har det godt og er glade for at bo der," siger Carsten Hansen (S), der er minister for by, bolig og landdistrikter til Politiken. Han vil slet ikke vil bruge ordet 'udkantsdanmark' eller høre tale om rådne bananer, som yderområderne også er blevet kaldt. "Man genfinder slet ikke den store elendighed, man ellers ofte hører om, ministeren til avisen." (TV2/Nyhederne)

16 kirker i København lukkes

Stiftsrådet i København har på et møde besluttet at lukke 16 kirker i København. Det fortæller Inge Lise Pedersen, formanden for rådet, til Ritzau. - Vi har holdt et møde, hvor vi har vedtaget at lukke 16 kirker. Vi har fulgt den indstilling, som vi havde fået, og det var en enstemmig vedtagelse, siger hun. Hvilke kirker, der står over for at blive lukket, bliver først offentliggjort mandag.. (DR Nyheder)

Regeringen vil sløjfe obligatorisk kristendomsfag

Beslutningen om at afskaffe det obligatoriske kristendomsfag for lærerstuderende fremgår af uddannelsesminister Morten Østergaards (R) udspil til ny læreruddannelseslov. Det skriver Kristeligt Dagblad. Formålet med loven er at gøre kommende lærere mere fagligt specialiserede og samtidig bedre klædt på pædagogisk til mødet med eleverne. Det betyder mere undervisning i pædagogik og lærerfaglighed på bekostning af det fælles dannelsesfag KLM. Dermed reduceres kristendomsundervisningen, der har været et obligatorisk fag for alle kommende lærere siden 1700-tallet, til et linjefag, som kun et fåtal af de kommende lærere vælger. (DR Nyheder)

Mister tilskud til smertestillende medicin

Op mod 70.000 smertepatienter står over for at miste tilskud til deres medicin, hvis planlagte ændringer bliver gennemført. I flere høringssvar kalder eksperter og læger nu ændringerne uacceptable, skriver 24timer. Indstillingen om ændret tilskud kommer fra Medicintilskudsnævnet, der jævnligt vurderer diverse tilskud på medicin og herefter vejleder Sundhedsstyrelsen, som tager den endelige beslutning. (24timer)

Bakterierne ligger på lur

Listeriabakterier, der giver både maveonder og diarré vil vokse i køleskabet, og andre bakterier vil have kronede dage på karklude og gammel opvask, hvis der sløses med rengøringen... Det kan man blandt andet læse i det seneste nummer af Ældre Sagens blad Nu, hvor en læge fra Statens Seruminstitut fortæller om betydningen af rengøring i private hjem. (Fyens Stiftstidende)

Får lov til at kalde sodavand for sundt

Regeringen og Kræftens Bekæmpelse forudser, at både syge og raske danskeres helbred kan komme i fare, når EU tillader, at mad bliver anprist som medicin. 'Meget problematisk', mener Forbrugerrådet om de nye regler. Men fødevareindustrien jubler, skriver 24timer. Det er EU's fødevareautoritet, EFSA, der har vurderet, at der er tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for, at en række næringsstoffer har den påståede effekt. Så fødevarer, herunder fede, salte og søde fødevarer, som indeholder disse stoffer, må markedsføres med godt 220 forskellige sundhedsanprisninger. Men anprisningerne kan være med til at 'skabe en frygt hos udsatte personer, som eksempelvis er bekymrede for deres psykiske tilstand, hjerte-kar-sygdomme og lignende', frygter den danske regering, ifølge et notat. I notatet står eksempelvis, at 'Personer, som i forvejen har et lavt kolesterolindhold i blodet eller i forvejen har et lavt blodtryk, kan blive vildledt'. Så Danmark har stemt imod forslaget, men står alene. EU-reglerne træder i kraft. (24timer)

Bilister skifter for sent til sommerdæk

Danske bilister er længe om at opdage, at foråret er lige om hjørnet, og at det for længst er tid at få skiftet bilens vinterdæk til sommerdæk. Konsekvensen er masser af biler på vejen, som bremser alt for dårligt, fordi dækkene er beregnet til sne og is. - Det kan være lige så farligt at køre på vinterdæk om sommeren som det modsatte. Når det bliver varmt, er bremselængden betragtelig større med vinterdæk. Desuden viser test, at vinterdæk er mindre stabile i kurver, når bilen er fuldt lastet, siger Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed. Opgørelser viste sidste år, at helt hen i juni kørte hver femte danske bilist stadig på vinterdæk. Desuden mindske vinterdækkenes levetid med cirka 10 procent, hvis man kører med dem på de tidspunkter af året, hvor sommerdæk er bedst. (TV2/Nyhederne)

Vandrefalken tilbage i Jylland efter 70 år

Jylland har dette forår fået sit første par ynglende vandrefalke, siden arten omkring midten af 1940’erne forlod Rold Skov i Himmerland og Tofte Skov i Lille Vildmose. 2012 lader derfor ifølge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) til at blive vandrefalkens år i den danske natur. Ynglesæsonen tegner lyst med mindst seks par. På Møns Klint er der udsigt til to ynglepar, og på Bornholm er der tre par af verdens hurtigste rovfugl. Den har en tophastighed på knap 400 kilometer i timen i styrtdyk. Det jyske vandrefalkpar har slået sig ned i en redekasse opsat af DOF på Skærbækværket mellem Kolding og Fredericia. (DR Nyheder)

Benzinpriser

Fra fredag den 20. april ændrer OK listepriserne som følger: Benzin: -10 øre pr. liter, OK Svovlfri diesel (detail): -4 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: -40,00 kr. pr. 1000 liter og Fyringsolie: -40,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser er herefter: Benzin blyfri 92: kr. 13,35, Benzin blyfri 95: kr. 13,38, OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,72 og Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 11,19.

Find aviserne & bladene her

20. april 2012

DMI: Snart 20 grader

I næste uge får vi helt op til 20 grader nogle steder. Det fortæller DMI til bt.dk. Når meteorologerne kigger på deres lidt længerevarende prognoser, viser de nemlig en dejlig varm afslutning på april. Det ser endda ud til, at det varme vejr holder et godt stykke ind i maj. Et højtryk er på vej, og det får temperaturene til at stige allerede i denne uge, men jo længere vi kommer afslutningen på måneden, jo bedre bliver det. Og omkring torsdag i næste uge skulle det blive rigtig dejligt forårsvejr igen. (Berlingske)

Katastrofalt: Hver 4. patient bliver syg på sygehuset

Hver fjerde patient på et hospital får under indlæggelsen en infektion, et liggesår eller udsættes for medicinfejl og andre utilsigtede hændelser. Det forlænger i mange tilfælde deres indlæggelse, og kan i værste fald koste dem livet, skriver Berlingske. Det fremgår af den første store undersøgelse af patientsikkerheden i Danmark, som regionerne, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden har udført. Patientorganisationer er rystede over resultatet, og Danske Regioner bebuder nu en omfattende indsats for at løfte kvaliteten af behandlingen i alle hjørner af det danske sundhedsvæsen. - Det er katastrofalt mange, der får skader og anden sygdom. Det er stærkt ubehageligt for patienterne, og det kan kun gå for langsomt med at skabe forbedringer og få de initiativer, man ved virker, spredt ud overalt, siger formanden for Danske Patienter, Lars Engberg. (DR Nyheder)
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) finder det fuldstændigt bagvendt, "at man kommer på sygehuset med en sygdom, og så tildrager man sig en anden. Det skal vi have gjort noget ved," siger hun til TV 2 NEWS. Sundhedsministeren vil nu sørge for, at sygehusene bliver bedre til at undersøge patienterne for f.eks. en begyndende lungebetændelse, når de bliver indlagt, så en sekundær sygdom ikke kan få lov til at udvikle sig. Ud over infektioner kan det også være liggesår eller decideret fejlmedicinering, som i mange tilfælde forlænger indlæggelsen og i værste fald koster patienten livet. "Hvis man arbejder helt systematisk med det her, kan man nedbringe dødeligheden og sikre, at langt færre får de her sygdomme, og det har vi en stor fælles interesse i," forklarer Astrid Krag. Astrid Krag vil derudover kigge på den økonomiske model for sygehusene, så de ikke længere bliver belønnet, hver gang en patient bliver indlagt. "Vi skal sikre, at vi ikke bare får så mange mennesker som muligt gennem, men at vi også spørger os selv, om vi får noget for pengene. At der er fokus på kvaliteten, Vi skal have lavet systemet, så det ikke belønner, at den samme patient ryger ind og ud så mange gange som muligt. De skal have den rigtige behandling første gang," fortæller Astrid Krag. (TV2/Nyhderne)

Livsfarlig bændelorm fundet i Sønderjylland

For første gang er der fundet en farlig dværgbændelorm i en ræv i Jylland. Ræven blev skudt ved Højer i Sønderjylland og indsamlet af Center for Vildtsundhed og Naturstyrelsen. Den havde omkring 20 orm i tarmen. Parasitten kan i værste tilfælde udvikle en uhelbredelig og dødelig leversygdom i mennesker. DTU Veterinærinstituttet opfordrer til øget opmærksomhed om risikoen for smitte. - Landets læger skal være opmærksomme på, at det kan være en mulig diagnose, siger seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet Heidi L. Enemark. Mennesker kan blive smittet ved kontakt med afføring fra smittede dyr. - God hygiejne er afgørende både i håndteringen af dyr, og hvis man arbejder med jord eller spiser grønt, frugt eller bær, der kan have været i berøring med afføring fra dyrene, siger Heidi L. Enemark. Fundet af den smittede ræv viser, at parasitten er mere udbredt i Danmark end hidtil antaget. - Parasitten er muligvis permanent til stede i hele landet nu, vurderer Heidi L. Enemark. Sidst der blev fundet smittede ræve i Danmark var i Københavns-området i 2000. Rævens dværgbændelorm har ellers primært været et problem i det centrale Europa, f.eks. smittes 10-20 mennesker årligt i Schweiz. (DR Nyheder)

Fedtfattigt pålæg er fyldt med salt

Fedtfattigt pålæg er en større synder, når det kommer til saltindhold, end almindeligt pålæg. Det viser en sammenligning, som Hjerteforeningen har lavet af seks typer skinkepålæg og fem typer leverpostej, skriver Poltiken. Og danskerne spiser alt for meget salt, og beregninger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed viser, at det kunne spare 1.000 dødsfald om året, hvis vi spiste tre gram salt mindre om dagen. (Politiken)

Langtidsledige har lyst til at arbejde, men...

Ifølge Flemming Ibsen, der er professor ved Aalborg Universitets center for arbejdsmarkedsforskning, er det ikke manglende motivation, der er skyld i det store antal af langtidsledige - og derfor er løsningen heller ikke en gulerod i form af en skattefri præmie på op til 600 kroner om måneden i to år sådan, som regeringen har planer om. - Jeg tror, at langt de fleste langtidsledige har en lyst til at få et arbejde. Spørgsmålet er derimod, om arbejdsmarkedet er parate til dem, siger han til Information og deler groft sagt de langtidsledige op i to grupper: På den ene side er der de højtkvalificerede nyuddannede dimittender og de fyrede seniorer, og på den anden side er der dem, der har dårlige kvalifikationer og har indstillet sig på at liv på dagpenge eller kontanthjælp. - De højtkvalificerede er top motiverede i forvejen, men for den anden gruppe kan den skattefrie præmie måske godt være en lille gulerod, siger Flemming Ibsen til Information. Men præmien er efter professorens mening “slet ikke nok” til at motivere den gruppe til for alvor at komme tilbage på arbejdsmarkedet. - De skal hjælpes med at hæve deres uddannelses- og kvalifikationsniveau og sende dem ud i praktikforløb hos arbejdsgiverne, siger han. (Information)

Dansk morfar-pc har vokseværk

DukaPC er computeren til din bedstefar... Den lever i dag videre i en lidt anden indpakning. DukaPC vil ikke selv diskutere salgstal, men hos ÆldreSagen kan man ikke få hænderne ned. ÆldreSagen har via sin medlemsbutik skaffet en lille rabat på pensionist-pc'en... Ældresagen tjener ikke penge på at forhandle DukaPC'en, men lovpriser den gerne. (ComOn Online)

Rema 1000 vil sælge ældre varer til spotpris

Rema 1000 lancerer i denne uge en kampagne, der skal øge forbrugernes opmærksomhed om produkter, der er ved at blive for gamle, og som kan købes til reducerede priser. »Vi vil sætte fokus på problemet med datovarer og vende det til noget positivt ved at indføre tydeligere skiltning på hylderne og karakteristiske mærkater på varerne«, siger Anders Rene Jensen, indkøbsdirektør i Rema 1000. »Vores købmænd forsøger i forvejen at sælge datovarer til stærkt nedsatte priser og sætte mærkater på, men nu vil vi systematisere salget på en måde, der hjælper forbrugerne og samtidig bidrager til at reducere madspildet«. (Politiken)

SuperBrugsen skærer ned på tilbudsaviserne

Som den første store landsdækkende aktør i detailhandelen vil Superbrugsen skåne miljøet og udgive færre og tyndere tilbudsaviser, skriver Berlingske. »Jeg vil gøre mit til, at tilbudsaviserne får mindre indflydelse i fremtiden,« siger Michael Løve, kædedirektør i Superbrugsen, der består af 250 forretninger fordelt over hele landet. Med udmeldingen går direktøren i clinch med sine kollegaer i toppen af dansk detailhandel, der de seneste måneder har forsvaret tilbudsaviserne indædt, efter at de er kommet i politisk modvind som følge af regeringsskiftet. Cirka 76 procent af husstandene i Danmark modtager omkring 1.400 tryksager årligt gennem brevsprækken, hvilket svarer til mere end 50 kilogram, konstaterer Berlingske. »Jeg er ikke en stor fan af tilbudsaviserne. Grundlæggende tror jeg, at de fleste danskere har det lidt mærkeligt, når de kigger på den den store bunke papir, som de modtager hver uge. De føler, at der er noget, som ikke er helt rigtigt her, og jeg deler den følelse,« siger kædedirektør Michael Løve. (Berlingske)

Spindoktorer undersøges

En gruppe eksperter skal nu undersøge, hvordan regeringens mange spindoktorer arbejder. Og om der er brug for nye regler for deres arbejde. Samtidig skal det vurderes, om de traditionelle, neutrale, embedsmænd er blevet skubbet i baggrunden af de politiske udpegede særlige rådgivere (som de formelt kaldes). Og om der simpelthen er for mange af dem. Ekspertgruppen skal blandt andet se på om udviklingen med de mange politiske rådgivere kan rulles tilbage. Altså på "muligheden for, at regeringens ministre i fremtiden i højere grad serviceres af fastansatte i ministerierne", som der står i kommissoriet. Kulegravningen skal ledes af højesteretsdommer Jens Peter Christensen, og han er ikke hvem som helst i denne sammenhæng. Han var formand for det udvalg, der lavede de nuværende spindoktorregler - det er 7-8 år siden. (DR Nyheder)

Cimber Sterling lukker flyruter

Det pressede flyselskab Cimber Sterling vil fra efteråret skære kraftigt ned på selskabets ruteprogram på 54 ruter, og det vil i første omgang ramme en lang række europæiske rejsemål, herunder især rejserne til sydeuropæiske destinationer. Blandt andet vil ruter til Malaga, Firenze, Catania, Antalya, Maderia og Napoli blive ramt. I alt skal flyvningerne med de store Boing 737-fly indstilles på 10 sydeuropæiske rejsemål, men ikke alle er udpeget endnu. Cimber Sterling flyver for tiden endvidere til destinationer som Burgas, Chania på Kreta, Mallorca, Montpellier, Nice og Rom, men hvorvidt disse ruter indstilles er endnu uklart. Men senere i år, når vinterprogrammet træder i kraft, er det ifølge oplysninger til epn.dk meningen, at man kun skal have 14 ruter tilbage. (Jyllands-Posten epn.dk)

Benzinpriser

Fra torsdag den 19. april ændrer OK listepriserne som følger: Benzin: -10 øre pr. liter, OK Svovlfri diesel (detail): -6 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: -60,00 kr. pr. 1000 liter og Fyringsolie: -40,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser er herefter: Benzin blyfri 92: kr. 13,45, Benzin blyfri 95: kr. 13,48, OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,76 og Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 11,23.

Find aviserne & bladene her

19. april 2012

Etisk Råd vil hjælpe til aktiv dødshjælp på plejehjem

I disse år sætter stadigt flere plejecentre hjertestartere op med henblik på at give livreddende førstehjælp, hvis en beboer falder om med hjertestop. Men personalet på plejehjemmet bør have mulighed for at undlade genoplivning af ældre svækkede beboere, hedder det fra Det Etiske Råd. Næstformand i Det Etiske Råd Ester Larsen (V) mener tilsyneladende ligefrem, at installationen af hjertestartere kan føre til, at livstrætte, stærkt svækkede beboere mod deres vilje risikerer at blive genoplivet til en endnu mere elendig tilstand. - Nogle ældre vil måske ligefrem frygte at komme på plejehjem af angst for at blive frataget muligheden for en hurtig og smertefri død, siger Ester Larsen til Kristeligt Dagblad. Ester Larsen mener i første omgang, at det er op til personalet på det enkelte plejehjem at udvise etisk omtanke ved anvendelsen af den nye teknologi. (Det er altså plejepersonalet, der skal afgøre, om der skal udføres aktiv dødshjælp ved at undlade brug af hjertestarteren (red.) Sundhedsminister Astrid Krag (SF) anbefaler dog fortsat, at alle plejehjem får hjertestartere. Astrid Krag oplyser i en mail til Kristeligt Dagblad, at Sundhedsstyrelsen i løbet af de kommende måneder udsender en vejledning om livsforlængende behandling og genoplivning på blandt andet plejehjem. (DR Nyheder) Hvad der skal ske med demente, der ikke selv kan give udtryk for, hvad de ønsker, siger Etisk Råds næstformand ikke noget om. Men Etisk Råds udspil vil selvfølgelig mindske antallet af plejehjemsbeboere og lette kommunerne økonomi. (red.)

FOA: Ældre skal selv bestemme over døden

Hjertestartere på plejehjem skal redde de ældres liv, fastslår FOA. - Vi gør personalet til dommere over livet, hvis de skal vurdere, hvem der skal leve eller dø. Problematikken er et voldsomt dilemma, men udgangspunktet er, at vi redder liv, siger Dennis Kristensen, formand for FOA. Formanden for FOA mener, at valget om at blive genoplivet må være op til den enkelte ældre. - Hvis den ældre på et plejehjem er mæt af livet, skal der også være mulighed for ikke at genoplive den ældre. Vedkommende må sammen med de pårørende få kommunikeret det til personalet, siger Dennis Kristensen. Situationen bliver kritisk, når medarbejderen pludselig står i en liv eller død situation med hjertestarteren i hånden, men Dennis Kristensen mener ikke, valget skal reguleres af paragraffer. Det vigtige er, at personalet har en klar fornemmelse for, hvad den ældre ønsker, men der bør ikke udarbejdes retningslinjer for den enkelte. - Det vil være fornuftigt med en generel vejledning for personalet, men der skal ikke udarbejdes planer for den enkelte beboer, når denne bliver indskrevet på plejehjemmet. Der skal være plads til et skøn, der baseres på at være tæt på den ældre, siger han. (TV2/Nyhederne)

Store håndværkerregninger skal betales via nettet

I kampen mod sort arbejde er det nu blevet et krav, at håndværkerregninger over 10.000 kroner skal betales digitalt - altså ikke kontant, skriver Poltiken. Derfor er det en god idé at bruge netbank, så du kan bevise betalingen. Ellers kan du i værste fald komme til at hæfte, hvis din håndværker ikke har svaret skat og moms. Husk også, at muligheden for fradrag for visse håndværkeropgaver kører videre i år. Til gengæld skal du ikke længere betale skat for venne- og familietjenester, og det er heller ikke skattepligtigt for modtageren, hvis du hyrer hjælp derhjemme af unge under 16 eller pensionister, så længe det er i privat regi - for eksempel til børnepasning og havearbejde. Det skattefrie beløb må dog ikke overstige 10.000 kroner for pensionisternes vedkommende. (Politiken)

Tusinder har glemt at betale efterløns-kontingent

Mange af dem, der vil have udbetalt pengene, ville alligevel ikke have kunnet få efterløn. Det skriver Fagbladet 3F. Det viser en analyse fra 3F's a-kasse af godt 34.000 ansøgninger om udbetalinger fra begyndelsen af april. Kun 16.000 af de 34.000 betalte stadig bidrag til efterlønsordningen, og havde altså dermed en mulighed for at få efterløn på et tidspunkt. Resten var stoppet med at betale, og de fleste af dem havde derfor allerede i praksis mistet retten til efterløn. - Det ser ud til, at omkring halvdelen reelt allerede i forvejen har valgt efterlønnen fra ved at stoppe med at betale til ordningen på et eller andet tidspunkt. Eller fordi de er blevet slettet fra a-kassen på grund af restance - eller simpelthen meldt ud, siger forretningsfører for 3F's a-kasse, Morten Kaspersen, til Fagbladet 3F. (Jyllands-Posten)

Spiseforstyrrelser rammer helt op til 60-årige

De fleste kan nok genkalde sig skræmmekampagnerne med anorektiske teenagepiger. Men spiseforstyrrelser er ikke kun et ungdomsfænomen. Over halvdelen af de 75.000, som går rundt med en spiseforstyrrelse, er over 25, lyder vurderingen fra Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser (LMS), Marianne Hertz, overlæge på Rigshospitalets anoreksiklinik, og Mette Waaddegaard, overlæge og formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser. Men »i størstedelen af regionerne ligger spiseforstyrrelser under børne og ngdomspsykiatrien, og det er svært at finde tilbud til voksne« siger Steen Andersen, generalsekretær i LMS. Foreningen får cirka 3.000 henvendelser om året, og hver anden, der ringer ind, er over 25 år. Opkaldene kommer fra folk helt op i 60-års-alderen, og mange har svært ved at gennemskue, om de overhovedet har en spiseforstyrrelse. (metroXpress)

Hver anden dansker vil spare på Det Kgl. Teater

Over en halv milliard kroner - eller mere end alle andre danske teatre tilsammen. Så meget offentlig støtte modtager Det Kongelige Teater hvert år. Men hvis det står til lige knap halvdelen af danskerne skal der skæres ned på det tal, viser en meningsmåling foretaget af YouGov for metroXpress. Her svarer 48 procent, at nationalscenen skal have færre penge, mens kun fem procent vil bevilge teatret flere penge. Peter Westphael, der er teaterleder på Randers Egnsteater, mener: »Når man får en halv milliard kroner om året - over halvdelen af midlerne til teater i Danmark - så handler det om at prioritere. Hvis de ikke kan få så mange penge til at række, så må de for eksempel producere mindre eller se på deres udgifter og forbrug, for alt er jo åbenbart dobbelt så dyrt som alle andre steder, indikerer flere rapporter.« (metroXpress)

Føtex hældte klorin på kasseret mad

Føtex vil ikke have, at kasseret mad i supermarkedskædens containere, fjernes, og derfor kæmper den store kæde med næb og klør for at holde skralderne på porten. Senest har en afdeling på Frederiksberg i København hældt klorin udover madvarer, som er er smidt i containerne, for at jage "skraldere" væk. - Vi er stoppet med det, det går selvfølgelig ikke, siger Finn Lund Andersen. Han understreger at Føtex vil prøve at holde skralderne ude med andre midler: - De ødelægger vores hegn og containere, og bryder ind på vores private ejendom, og når de spiser madvarer, der er for gamle, så er det med en risiko for sygdom og lignende. Det vil i sidste ende give os store problemer. Derfor er vi nu ved at få containere, som kan låses, så skralderne ikke kan få fat i de kasserede madvarer, siger Finn Lund Andersen, Pressechef i Dansk Supermarked. (DR Nyheder)

Nedsætter hjemmehjælpskommission for forskelligheder

Regeringen har besluttet at nedsætte en kommission, der skal se på udfordringerne i hjemmeplejen. Det sker i forlængelse af Ældrekommissionens rapport om livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) forventer en hurtigtarbejdende kommission. Ministeren vil blandt andet have kommissionen til at se på trivsel og livskvalitet for ældre i eget hjem, og den skal se på plejebehovet for fremtidens ældre. Desuden skal kommissionen inddrage erfaringer fra de øvrige lande i Norden. - Vi har behov for en ny ældrepolitik, der giver plads til forskelligheder, og som hviler på grundlæggende værdier som medbestemmelse, selvhjulpenhed, tryghed og værdighed. Derfor indgår ældreområdet også som en del af den kommende socialreform, siger hun. (DR Nyheder)

Ældre Sagen jubler over hjemmehjælpskommission

Ældre Sagen har kæmpet for en kommission i et år. ”Hjemmehjælpen sejler ude i kommunerne, og der bliver skåret voldsomt på både den praktiske hjælp og personlige pleje. Derfor er det en fantastisk nyhed, at der nu endelig bliver nedsat den hjemmehjælpskommission, som vi har efterlyst”, siger adm. direktør Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen og fortsætter: "Der skal gribes ind hurtigt - hjemmehjælpen er i frit fald". Der bliver flere ældre i de kommende år og en voksende andel af dem bliver boende i eget hjem. Der er derfor behov for at nytænke hjemmeplejen i Danmark, mener han. At socialminister Karen Hækkerup(S) nu bøjer sig for presset og nedsætter en hurtigarbejdende kommission, kan virke en kende overraskende, idet økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) for en måneds tid siden udtalte til Ritzau, at hun ikke så behov for en sådan kommission. (Jyllands-Posten)

Svinekød smager ikke af svinekød

Når verdens førende svineproducent ikke kan levere ordentligt kød, er der noget galt, mener dagens klummeskribent i 24timer, Rasmus Kjeldahl er direktør i Forbrugerrådet, der måtte hele vejen til Italien for at opleve svinekød, der så ud og smagte, som svinekød skal. Han skriver: I en landsby i Norditalien, hvor vi skulle lave mad af råvarer indkøbt hos den lokale slagter. Her var svinekødet ikke blegt, men rødt og mørt som det bedste oksekød. Vi mæskede os i koteletter, skinker, småkød og pølser - sidstnævnte endda af en slags, der valgfrit kunne grilles eller spises rå som tatar. Der duftede hyggeligt i køkkenet, når kødet ramte den varme pande, og englene sang lystigt inde i ovnen, når ribbenene blev brunet. Hvad er der sket? Hvorfor er det nødvendigt at rejse væk fra verdens førende svineland for at få ordentligt kød? Hvem har bestemt, at danskerne kun har ret til kedeligt svinekød? Er det foderet, de trange svine-stier, medicinen, landmanden eller slagteriet, som har ansvaret for at have givet os de kedelige svinekoteletter, som griseguden må skamme sig over i sin himmelsti? For den, der har tid, tålmodighed og penge, er der et lille håb. Det hedder sortbroget dansk landrace, og som man næsten kan regne ud, er det en af de racer, som industri-landbruget har kasseret, men som gode folk har holdt ved lige og i produktion. Det lykkedes mig for seks måneder siden at smage et stykke af denne lækre fætter, og den kunne godt konkurrere med sin italienske halvbror. (Rasmus Kjeldahl er direktør i Forbrugerrådet, i 24timer)

Skød naboens katte med luftgevær

En kat har mistet livet og to andre er på operationsbordet, efter at nabostidigheder har udviklet sig på Skansen i Kolding. Ifølge ejeren af kattene har naboen flere gange skudt mod dyrene. Derfor bragte ejeren også to af kattene til dyrlægen i går, og her fandt man et hagl i øjet på den ene og i øret på den anden. Det skriver jv.dk. En anden kat døde i sidste uge. Naboen har erkendt skuddene, og forklaret at han var utilfreds med, at kattene kravlede op på hans bil. (P4 Trekanten)

Hjernetræning af ældre skal klares af robot

Alle har brug for at holde sig i form. Det gælder fysisk, men også hjernen skal trænes. Som et forsøg skal de ældre på genoptræningscenteret Vikærgården i Aarhus gå til hjernefitness ved hjælp af den nyeste teknologi. Her skal de træne hjernen ved hjælp af en robot og en iPad. Det fortæller DR Østjylland. - Robotten Silbot går en tur på gulvet, og borgeren skal derefter indtaste den pågældende rute ind på en iPad. På den måde træner de og får efterfølgende feedback fra Silbot, siger projektleder Iben Brandenburg fra Vikærgården. Det nye forsøg skal supplere centerets udbud om fysisk aktivitet. (P4 Østjylland)

Belønning til langtidsledige

Hvis du er langtidsledig og finder arbejde, kan du se frem til at få en skattefri bonus på op til 600 kroner om måneden i to år, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tirsdag på sit ugentlige pressemøde. Lovforslaget skal ses som et incitament for at få folk til at finde arbejde, og det vil mindske antallet af langtidsledige, mener arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne, Leif Lahn Jensen. Han oplyser, at ordningen også gælder, selvom den ledige får anvist arbejde af jobcentret. (DR Nyheder)
Socialdemokraten Bjarne Laustsen, der er medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalget, rejser samtidig ønsket om, at arbejdsløse skal kunne optjene arbejdstimer, når de er i aktivering, så de undgår at ryge ud af dagpengesystemet. - Hvis vi gav de ledige, der står til rådighed, lov til at optjene timer til en ny dagpengeperiode, kan vi sikre, at mange ikke rammer den dato, hvor de falder ud af dagpengesystemet. Den tryghed skylder vi, siger Bjarne Laustsen til Nordjyske Stiftstidende. Det var den tidligere regering, der sammen med De Radikale i 2010, forkortede dagpengeperioden fra fire til to år.

Ældre med angst får intet tilskud

Hvis man er over 38 år er det slut med at få tilskud til behandling for angst. Mens finansloven for 2012 afsætter penge til psykologhjælp for alle depressionsramte - uanset alder - kan de cirka to hundrede tusinde, der lider af angst, kun få tilskud, hvis de er under 38 år. - Der er intet videnskabeligt belæg for at sige, at angst er mindre udbredt blandt mennesker over 38 år end blandt yngre. Og der er økonomisk gevinst ved at hjælpe denne gruppe så hurtigt, at de undgår at blive sygemeldte eller måske endda pensionerede, siger formanden fra PsykiatriFonden, Anne Lindhardt, til Kristeligt Dagblad. Sundhedsminister Astrid Krag siger, at der ikke er penge til yderligere udvidelser lige nu. (DR Nyheder)

Fejl fører til stop for brug af fælles medicinkort i hovedstaden

Lægerne på hospitalerne i Region Hovedstaden skal registrere patienternes medicinering uden at bruge Det Fælles Medicinkort (FMK). Baggrunden er, at regionen har konstateret en række fejl i overførslen data fra Fælles Medicinkort til det elektroniske medicinmodul, der håndterer medicinen til patienterne på regionens hospitaler. Det har fået Region Hovedstaden til at lukke ned for det Fælles Medicinkort på regionens hospitaler, således at lægerne frem over skal registrere deres patienters medicin, som de gjorde indtil for fire måneder siden, da regionen som den første indførte det Fælles Medicinkort. Ibrugtagningen af FMK i Region Hovedstaden har samtidig været under kraftig beskydning fra de praktiserende læger, fordi regionen øjeblikkeligt valgte at fjerne medicinoplysninger fra udskrivningsbrevene med henvisning til, at oplysningerne allerede fandtes i Det Fælles Medicinkort. (Dagens Medicin)

Billige IKEA-Fjernsyn

IKEA planlægger at sælge elektronik fra juni i udvalgte europæiske varehuse og senere hen fra samtlige butikker. De skal også sælge trådløse lydsystemer og Blu-ray CD / DVD afspillere. - Vi lancerer et nyt koncept, hvor du på et sted kan købe dine møbler og din elektronik. Designet til og matches med hinanden fra start, siger IKEA dagligstue-chef Magnus Bondesson. (DR Nyheder)

Benzinpriser

Fra onsdag den 18. april ændrer OK listepriserne som følger: Benzin: -5 øre pr. liter, OK Svovlfri diesel (detail): -2 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: -20,00 kr. pr. 1000 liter, Fyringsolie: -20,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser er herefter: Benzin blyfri 92: kr. 13,55, Benzin blyfri 95: kr. 13,58, OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,82 og Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 11,27.

Find aviserne & bladene her

18. april 2012

Tilpasset søgning