VEJRET
Regionaludsigterne for i dag er her
SingleSiderne
& SingleNyhederne
SeniorDating
UdlandsDanskere
Valentins Dag
Julognytår.dk
| |
Opdateres ikke i weekender, ferier samt søn- og helligdage
Se om dit hus bliver oversvømmet
Bliver mit hus oversvømmet, når vandstanden i havene omkring Danmark stiger som følge af klimaforandringerne? Og hvilke bydele og landområder er de mest udsatte? Svarene på de spørgsmål kan borgere i fremtiden hente via det interaktive værktøj Havvand på Land, der kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside naturstyrelsen.dk, som findes her. Det ny redskab blev søsat fredag af miljøminister Ida Auken (SF) på en konference på Christiansborg. - Klimaforskerne fortæller, at vandet ved kysterne stiger - ved nogle kyster op til 1,2 meter. Med det ny værktøj kan kommunerne se, præcist hvor vandet stiger, når de skal i gang med at udarbejde lokale planer for klimatilpasning, siger Ida Auken. Den ny hjemmeside på internettet viser, hvor havvandet vil trænge ind, afhængig af vandstanden. Formålet er, at kommunale planlæggere tydeligt skal kunne se, hvor de skal gribe ind for at redde de mest udsatte boliger. Også private kan bruge redskabet. På kortet kan man vælge en vandstand og se de områder, der bliver oversvømmet ved denne vandstigning. Man kan også få tegnet højdekurver på kortet. Og ved at indtaste postnummer kan man se konsekvenserne i lokalområdet af højere vandstand. Det ny kort over havvandsstigninger er udarbejdet af enheden for klimatilpasning under Naturstyrelsen i samarbejde med DMI og Kystdirektoratet. Kortet kan ses på www.klimatilpasning.dk, som er her
Politiets it-skandale har kostet 500 mio. kr.
Justitsminister Morten Bødskov (S) er ikke bange for at tage stærke gloser i brug, når det gælder it-fiaskoen Polsag. Det kuldsejlede it-projekt til politiet har kostet skatteyderne en halv milliard kroner, og nu har regeringen og politiet efter otte års udviklingsarbejde erkendt, at projektet ikke kommer til at fungere. - Det er en skandale, at vi har brugt en halv milliard kroner på et it-system, der ikke kommer til at virke, siger Morten Bødskov til Ritzau. Han er dog ikke et sekund i tvivl om, at beslutningen om at trække stikket til projektet er den rigtige. - Pointen er, at det ville være en endnu større skandale, hvis projektet fik lov til at fortsætte. Og derfor har regeringen besluttet at opgive projektet. Beslutningen kommer, efter at projektet allerede én gang har fået kunstigt åndedræt i form af flere penge. Det skete tilbage i 2010, da Finansudvalget gik med til en udvidelse af projektets økonomi på 164,5 millioner kroner. Dengang havde man en klar forventning, om at projektet ville komme til at fungere i sommeren 2012. Men det håb har regeringen nu opgivet. (DR Nyheder)
R's Robot-Magrethe
I en ledende artikel skriver ekstra Bladet:
BEDST SOM man troede, Margrethe Vestager var 100 pct. optaget af at belære euro-landene om økonomisk mådehold, slår hun uventet til på en helt anden front: Nu er det landets pensionister, som får den vestagerske bevågenhed.
REGERINGENS radikale spydspids har nemlig bevæget sig fra de storslåede omgivelser i Bruxelles til fru Jensens dagligstue for at gå i aktion for de kommuner, der forsøger at presse robot-støvsugning i hjemmehjælpen igennem. Det gør hun ud fra parolen: Når der kommer ny teknologi, som kan erstatte menneskelig arbejdskraft i den kommunale sektor, skal reglerne tilpasses derefter.
VESTAGER vil gå så langt som at give kommunerne lov til at tvinge robot-støvsugere igennem – for de ældres regning. Så tusinder af pensionister kan se frem til at måtte bløde 2000-3000 kr. for en robot, der skal erstatte den støvsugende hjemmehjælper. En dårlig erstatning i øvrigt, da robotten umuligt kan komme rundt i alle kroge.
Når det er krisetider, er det beskæmmende at iagttage, hvordan velfærd efter salami-metoden fjernes fra gamle og syge. Stort set samtlige kommuner har sparet på rengøringen, selv om de ældres organisationer har advaret kraftigt. Den rige Hørsholm Kommune fra whiskybæltet tillod sig endda at skære halvdelen af rengøringshjælpen væk – fra én gang hver 14. dag til kun en gang om måneden. Men heldigvis greb tilsynsmyndighederne ind.
DET ER muligt, at robot-støvsugning er fremtidens svar på menneskelig rengøringshjælp – men den må ikke gå ud over den kontakt mellem hjemmehjælper og pensionist, som i forvejen er skåret ned til et minimum. Og det bliver stensikkert resultatet.
MARGRETHE Vestagers accept af, at de ældre skal tvinges til at betale for robotten, viser, at den nye regering er så optaget af økonomien. at den skubber omsorg og medmenneskelighed i baggrunden. Socialministeren er da heller ikke helt enig med Robot-Margrethe. For det var ikke den politik, rød stue lovede, da den tryglede vælgerne om magten. (Ekstra Bladet)
Bankernes radikale veninde: Skat på bankdrift rammer bankerne mildere end Tobin-skatten
Den radikale leder er ikke vild med den såkaldte Tobinskat, som EU-Kommissionen har foreslået, og som mange i hendes medregeringspartier, SF og Socialdemokraterne, er positive over for. I stedet for Tobin-skatten, der lægger afgift på finansielle transaktioner, overvejer Margrethe Vestager muligheden for at indføre en skat på bankdrift. Det skriver Berlingske. En skat på bankdrift vil svare den til lønsumsafgift, som allerede findes i Danmark. EU-kommissionen vurderer, at den vil kunne indbringe et sted mellem 70 og 225 milliarder kroner, hvilket er mindre end Tobin-skatten, der ifølge Kommissionens beregninger vil kunne give 425 milliarder i kassen. (Politiken)
I Politiken gør Per Michael Jespersen, bladets opinionsredaktør, opmærksom på, at mens borgerlige i Europa selvransager efter finanskrisen, er der pinlig tavshed i Danmark. Det sker med henvisning til initiativtageren til Davos-møderne, den schweiziske professor Klaus Schwab, der i sidste uge tog bladet fra munden i netop Davos: »En voksende andel af verdensbefolkningerne viser sympati med antikapitalisterne. De antikapitalistiske protester har uden tvivl fingeren på vor tids puls. Der er gået næsten tre år, siden krisen begyndte, og vi har endnu ikke lært af vore fejltagelser. Vi kommer ikke ud af krisen, før vi reformerer systemet«. Videre sagde Klaus Schwab, at finanskapitalismen er kommet ud af kontrol og systematisk nedbryder verdensøkonomien, fordi kapital ikke længere bliver brugt til at investere i produktion, men til at spekulere i kapitalen selv. »Det er perverteret«, kaldte Schwab denne form for finanskapitalisme (ifølge Mikael Lindholm i Berlingske Tidende). Med sit wake up-call udstillede Davos-grundlæggeren den udgave af kapitalismen, som må provokere enhver borgerlig: At kapitalisme anno 2012 ikke længere handler om driftige mennesker, der innoverer, og om hårdt slid og produktion af forbrugsgoder, der løfter velfærden for så mange som muligt, men derimod om en kølig finanselite, der ved at trykke på en tast kan rykke rundt på formuer og kaste mennesker og samfund ud i gæld og krise. Og gør det! (Per Michael Jespersen, Politikens opinionsredaktør)
Råd fra apoteket om natten
Apotekerne i Danmark åbner nu en chat- og telefonrådgivning. Hidtil har kunderne kunne skrive til en brevkasse, hvor et panel af farmaceuter lover svar inden for 14 dage, men nu vil man kunne få rådgivning døgnet rundt. - Når man er inde på apoteket.dk vil man døgnet rundt kunne få direkte kontakt til enten en farmaceut eller en farmakonom, hvis man har brug for rådgivning, siger Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening. - Vi vil gerne kunne flytte den gode rådgivning vi kender fra skranken på apoteket ud i den virtuelle verden. Og vi synes, at folk, der køber medicin på nettet, skal have mulighed for at få samme rådgivning, som man får på apoteket, siger hun. Omkring 70.000 brugere er hver uge inde på www.apoteket.dk, og der bliver gennemført cirka 1.140 handler om måneden, og salgstallet stiger. - Vi forventer, at især børnefamiiler og andre, der vil købe medicin uden for apotekets almindelige åbningstid samt kunder, der ønsker mere diskretion, vil bruge rådgivningen, siger Birthe Søndergaard. (DR Nyheder)
Danskere bruger genbrugsbutikker som skraldespande
Rådden mad, ødelagt køkkengrej og hullede underbukser. Det er et syn, som ofte møder medarbejderne i Indre Missions genbrugsbutikker, når de sorterer poser med genbrug doneret af danskere, skriver Kristeligt Dagblad. Indre Missions frivillige er langtfra ene om at finde ildelugtende affald og ubrugeligt tøj, når de sorterer sække til genbrug. Kristeligt Dagblad har talt med fem kirkelige organisationer, som driver genbrugsbutikker, og som alle genkender problemet. Kirkens Korshær sender årligt 450 ton tøj til forbrændingen. En del af tøjet er velholdt, men langt størstedelen er lige til at smide ud. ”Forstå os ret: Vi er meget taknemmelige for de mange salgbare ting, vi får indleveret. Men vi mistænker, at vi nogle gange bliver benyttet i stedet for genbrugspladser til bortskaffelse af decideret affald,” siger udviklingschef i Kirkens Korshær Jesper Rønn-Simonsen. ”Det kan enten være private, hvor vi ligger nærmere end genbrugspladsen, og man derfor bare kan stille nogle poser uden for døren uden for åbningstiderne, eller helt små virksomheder, hvor man kan spare erhvervsgebyret på genbrugspladsen. Dermed får vi unødige omkostninger og ulejlighed med bortskaffelse af andres affald,” siger han. (Kristeligt Dagblad)
Lykketoft: Politikere taber anseelse
Der er absolut behov for, at politikerne i Folketinget tænker lidt over debatniveauet. Det mener Folketingets formand Mogens Lykketoft. - De nyvalgte medlemmer, der rejser kritikken har fuldstændig ret i, at vi kunne forbedre politikerstandens anseelse, hvis der var mindre papegøjesnak, mindre polemik, mindre profilering og mere idebetonet debat, siger Mogens Lykketoft. - Det her er et spørgsmål om vores debatkultur og vores samarbejdskultur i Folketinget, som alle folketingsgrupper skal tage på sig og diskutere. Derfor er jeg glad for, at en række nyvalgte siger næsten som i Kejserens nye klæder. Har vi klæder nok på, fortsætter han. Mogens Lykketoft tror ikke at de - somme tider heldigvis få - mennesker der følger folketingsdebatterne i tv får respekt, når de samme spørgsmål bliver stillet igen og igen til en minister, der hver gang må svare det samme. Det er dog ikke meget, Folketingets præsidium kan gøre ved sagen. (DR Nyheder)
Kommune dropper dødsannoncer
Når borgere helt uden pårørende dør, så bliver omverdenen fremover ikke gjort opmærksom på det i Kolding Kommune. Det blev konklusionen efter en længere drøftelse af spørgsmålet i kommunens socialudvalg. Udvalgsformand Tina Roos Nørgaard (K) siger til Jydske Vestkysten, at man er blevet enige om ikke at indrykke en dødsannonce, hvis der ikke er pårørende. - Vi skal passe på ikke at lægge nogle af vores værdier på andre borgere. Vi kan jo af gode grunde ikke spørge dem, om de vil have en dødsannonce eller ej, siger hun. (P4 Trekanten)
Politikens læsere: Ja, Christiansorg er en børnehave
Syv ud af ti læsere giver nyvalgte folketingsmedlemmer ret i, at debatniveauet på Christiansborg er alt for lavt og useriøst, skriver Politiken.dk. »Jeg syntes faktisk, det er et stort problem for vores samfund, at de mennesker, vi har valgt til at varetage vores interesser, i den grad sidder og spilder tiden på nonsens«, konstaterer Birthe Skyt fra Horsens. 21 procent af læserne mener, at den lave debatkultur ikke kun er politikernes skyld. Blandt dem er Bent Hjort fra Holstebro, der mener, at medierne bærer en del af ansvaret og bør trække deres journalister ud af Christiansborg: »Det vil gavne arbejdsroen, hvis medierne blev væk. De skulle hellere tage til EU, hvor 90% af lovgivningen finder sted«, skriver han på Politiken.dk. Hans Lembøl fra Gørlev mener, at den udbredte politiske enighed skærper tonen om de få sager, der skilller vandene: »På midten hos RV, S, V og K er der vel konsensus om 90 procent af materien, hvorfor man skændes så meget mere om de resterende 10 procent - mere samarbejde ønskes!«, skriver han på Politiken.dk. (Politiken)
Fiskeolie letter operations-gener
Fiskeolie er et populært kosttilskud, og nu har et ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet påvist, at indtag af fiskeolie kan mindske betændelsesproblemer efter en operation. I tidligere kliniske undersøgelser har patienter efter operation modtaget forskellige typer fedtsyrer, herunder omega-3-fedtsyrer fra fiskeolie, og der er observeret en vis forbedring af patienternes postoperative forløb. (Jyllands-Posten fpn.dk)
Vi elsker ikke længere tilbudsaviser
Mens supermarkederne optrapper sit bombardement med tilbudsaviser, siger flere nej tak, og det kan paradoksalt nok give lavere dagligvarepriser, vurderer en ekspert i følge 24tmer. Måned efter måned stiger antallet af postkasser påklistret budskabet 'Reklamer - nej tak'. Det er især tilfældet i opgangene i de store byer. Det viser tal fra Post Danmark. »Men samtidig trykker supermarkedskæderne flere og større tilbudsaviser. Det er en dyr og gammeldags form for massekommunikation, der ikke rammer dem. Det er for alvor ved at gå op for forbrugerne, som reagerer,« siger CBS-lektor Per Østergaard Jacobsen til 24timer. Han står bag en analyse, der afslører, at leverandørerne af dagligvarer betaler supermarkederne syv milliarder kroner om året i såkaldte markedsføringstilskud til de tilbudsaviser, som han dokumenterer, at der bliver trykt langt flere af. Mens politikerne drøfter, om der skal indføres et ja-tak til reklamer, hvilket vil reducere reklamestrømmen betydeligt, kvaser de klimabevidste forbrugere ifølge Østergaard Jacobsen langsomt dagligvarehandlens guldæg: markedsføringstilskuddene. »På Frederiksberg er det nu over 50 procent af de købedygtige forbrugere, der takker nej til tilbudsaviser, ligesom flere handler i discountbutikker, fordi de oplever, at de der får rimeligt lave priser. Tendensen fortsætter, og det presser især kæder som Føtex og SuperBrugen,« forklarer han 24timer. Per Østergaard Jacobsen fortæller, at supermarkedskæderne taber en betydelig del af det milliardstore markedsføringstilskud, hvis husstandene fortstætter med at påklistre nej tak-mærkerne. For så får leverandørerne ikke det, de har aftalt med supermarkederne, nemlig læsere af tilbudsaviserne. »Det kan på sigt betyde, at systemet med markedsføringstilskud bliver udfordret, hvilket kan give lavere normalpriser - hvis altså kæderne konkurrerer,« siger Per Østergaard Jacobsen. »Men kæderne vil forsøge at kompensere og opretholde markedsføringstilskuddene ved at reklamere på tv og i dagblade og ved at trykke større aviser. Forleden modtog jeg en bunke tilbudsaviser, hvor Føtex' bidrag var 142 sider,« siger Per Østergaard Jacobsen, der forudser, at det vil få mange til at kaste bunkerne ulæst i aviscontainere. (24timer)
Benzinpriser
Fra fredag den 03. februar ændrer OK listepriserne som følger: Benzin: +7 øre pr. liter, OK Svovlfri diesel (detail): +7 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: +70,00 kr. pr. 1000 liter og Fyringsolie: +45,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser er herefter: Benzin blyfri 92: kr. 12,75, Benzin blyfri 95: kr. 12,78, OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,49 og Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 10,93.
Find aviserne & bladene her
3. februar 2012
Ældre mister nu også deres nødkald
Aarhus Kommune (Smilets by! red.) er i gang med at gennemføre omfattende besparelser i kommunen. Derfor revurderer kommunen sager, hvor en borger er visiteret til et såkaldt nødkald, skriver jp.dk. Indtil videre er omkring 500 borgere blevet frataget nødkaldet, og det tal ventes at stige, når sagsbehandlerne er igennem samtlige sager. Venstres medlem af sundheds- og omsorgsudvalget, Kate Runge, kræver en redegørelse fra ældrerådmand Dorthe Laustsen (SF). - Jeg undrer mig over, at man pludselig får så mange nye vurderinger. Er det, fordi man har fået et vink med en vognstang om, at der skal spares, udtaler Kate Runge. Et nødkald koster - følge kommunens oplysninger - mellem 4.000 og 5.000 kr. om året, og kommunen forventer at spare 4 mio. kr. (TV2/Østjylland)
En Falck Alarm, som sikrer mod både indbrud, gas, vand og brand, koster som grundpakke 1.000 kr. - Installation af
grundpakke 995 kr. - Vagtaftale fra kun 230 kr./md. eller 2760 kr. pr. år. En tilkaldeknap koster 199 kr. i installation og 24 kr. pr. md. eller 288 kr. om året i følge http://webshop.falck.com/privat/byg-selv-din-alarmpakke (red.)
Radikale Vestagers støvsugning ender i social skævvridning
S og SF har tlsyneladende ingen kommentarer til, at den radikale indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager siger, at det skal være lovligt for landets kommuner at give afslag på støvsugning i hjemmet med henvisning til, at borgeren kan anskaffe sig en robotstøvsuger og klare alle nullermændene selv. Og det på trods af, at den radikale minister dermed vender ryggen til de ældre og i stedet går i aktion til fordel for de kommuner, der i de senere måneder har forsøgt at presse robotstøvsugning i hjemmehjælpen igennem - og hvor borgerne selv har skullet købe robotterne. (red.) Til gengæld blæser oppositionen Vestagers tanker af banen. I følge TV2/Nyhederne mener Venstres Ejvind Vesselboe ikke, at man skal tvinge folk til at købe en robotstøvsuger, og De Konservatives Tom Behnke er også kritisk. "Hjælpen skal det offentlige levere. Hvis en kommune vurderer, at man kan hjælpe ved, at der er en robotstøvsuger ude hos den ældre, har jeg ingen problemer med, at kommunen køber den." "Men at sige: Du er berettiget til at få gjort rent hver 14. dag, men du må selv købe en robotstøvsuger, det vil give en social skævvridning," siger Tom Behnke i følge TV2/Nyhederne.
Folketinget er blevet en børnehave
Debatten på Borgen bærer præg af mobning og ineffektivitet, mener nyvalgte politikere, der efter fire måneder i jobbet er trætte af de mange slåskampe og angreb fra begge sider af salen. Det skriver Politiken. - Man står over for hinanden og råber "æh, bæh, du er dum, min far er større end din". Det er de samme grundlæggende infantile mekanismer som i børnehaven, siger Mette Bock fra Lberal Alliance til Politiken. Ligesom mange af sine nye kolleger mener hun, at Folketinget bliver "fodslæbende og ineffektivt", fordi man hellere vil udstille sine modstandere end at finde fælles løsninger på landets problemer. - Havde det været en af de store virksomheder, jeg har været med til at stå i spidsen for, var der adskillige, som var blevet indkaldt til en alvorlig samtale, siger Mette Bock. Både Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), og næstformand, Bertel Haarder (V), der begge har mere end 30 års parlamentarisk erfaring, er helt enige i kritikken. De politiske diskussioner går i tomgang, og konfrontationerne fra salen har nu også indtaget udvalgsarbejdet, mener Lykketoft. Derfor påpeger han, at der er brug for nye debatformer som for eksempel kortere spørgetid til ordførerne i de store debatter. Professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra Syddansk Universitet, der netop forsker i lovforberedende arbejde, mener, at der er sket en "amerikanisering", hvor rullende kameraer betyder, at der konstant føres valgkamp. (TV2/Nyhederne)
Fem døde i akutbiler uden læger
Region Sjælland har i går sendt 17 konkrete cases til Sundhedsstyrelsen, som en gruppe anonyme læger har indsamlet om konsekvensen af, at akutbilerne i regionen er bemandet med paramedicinere i stedet for læger. En af lægerne træder nu ud af anonymiteten og står frem og slår fast, at det har kostet fem mennesker livet, at det er paramedicinere (specialuddannede reddere,) frem for læger, der kører akutbiler i Region Sjælland. Lægerne har blandt andet beskrevet fem tilfælde, hvor patienterne døde, og to patienter fik hjerneskade, fordi de ikke fik ilt til hjernen. Overlæge Claus Lie fra akutafdelingen på Slagelse Sygehus siger til DR Nyheder: - Vi har jo kunne se indrapporterede tilfælde med utilsigtede hændelser, hvor patienter er døde, fordi man ikke i tilstrækkelig grad har kunne håndtere luftvejsproblemer hos patienterne. Claus Lie understreger, at kritikken ikke er rettet mod paramedicinernes arbejde, men på Region Sjællands beslutning om at fjerne lægerne fra akutbilerne. - Paramedicinerne kan langt hen ad vejen gøre en indsats, men ikke med problemer dybt i luftvejene. Det har de simpelt hen ikke kompetencerne til. Det er netop problemer i de dybtliggende luftveje, der har kostet menneskeliv, siger Claus Lie til DR Nyheder. (DR Nyheder)
En Århus-historie: Byen har fået sin egen fattigdomsgrænse, men ved ikke, hvad den skal bruges til
Aarhus har fået sin egen fattigdomsgrænse, vedtaget af byrådet i aftes, skriver Jyllands-Posten JPaarhus. Der fulgte dog ikke en pose penge med, der kan hive de fattige op over grænsen. Grænsen følger OECD’s anbefalinger, hvorefter man er fattig, hvis man tjener under halvdelen af medianindkomsten i samfundet, svarende til ca. 100.000 kr. om året. Forslaget blev vedtaget af et snævert flertal bestående af Socialdemokraterne, SF og De Radikale. Ifølge Socialdemokraternes politiske ordfører, Lotte Cederskjold, skal en fattigdomsgrænse skabe overblik, så der kan gøres noget ved problemerne. Fattigdomsproblemerne bliver ikke løst ved indførelsen af en fattigdomsgrænse, men gennem vores progressive beskæftigelses- og uddannelsespolitik. En fattigdomsgrænse giver mulighed for at følge udviklingen mere præcist i forhold til, hvorvidt specifikke grupper af borgere falder uden for. Vi kan ikke ændre på størrelsen af kontanthjælp og pensioner, men vi kan hjælpe folk i beskæftigelse eller i uddannelse, så de kan komme ud af fattigdommen,« siger hun. De borgerlige partier afviste ikke, at der er fattige i samfundet, der hat svært ved af få til dagen og vejen. »Men når der efter OECD’s beregningsmetode var flere fattige i 2007 end årene før, er det måske, fordi andre i samfundet havde stigende indtægter under højkonjunkturen. Derfor er det vanvittigt at bruge den statistik til at sandsynliggøre, hvor mange fattige, der er,« sagde han. (Jyllands-Posten JPaarhus)
Århus får grønt lys til robot-tvang overfor folkepensionister
Aarhus Kommune får nu grønt lys til at afslå støvsugning hos ældre og tvinge dem til selv at købe en robot-støvsuger. Indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) vil give kommunerne lov til at tvinge robotstøvsugere igennem, skriver dagbladet Politiken. Hun vil først undersøge, om kommunerne allerede nu med loven i hånden kan erstatte en kommunal hjemmehjælper med borgerens egen robotstøvsuger. Hvis kommunerne ikke kan gøre det nu, vil Vestager arbejde for at gøre det lovligt. - Når der kommer ny teknologi, som kan erstatte menneskelig arbejdskraft i den kommunale sektor, skal reglerne tilpasses til det, siger hun. (P4 Østjylland)
Aalborg tager Ældre- og Handicaprådet med på råd om støvsugning
Aalborg Kommune tager Ældrerådet og Handicaprådet med på råd, før man tester robotstøvsugere på kommunens plejehjem og boformer. Forvaltningen havde bedt politikerne om lov til at købe 140 robotstøvsugere, der skulle holde nullermændene i skak på halvdelen af kommunens plejehjem og boformer. - Men før vi giver grønt lys, vil det altså være på sin plads at høre Ældrerådet og Handicaprådet først, siger Ældre- og Handicaprådmand, Tina French. Udvalgets medlemmer er ellers enige om i første omgang at betragte udgiften til robotstøvsugerne som en kommunal investering i et forsøg. - Hvis der skulle vise sig at være et økonomisk besparelses-potentiale, vil vi senere beslutte om plejehjemmene og boformerne får lov at beholde de sparede penge - eller om de skal bruges til andre formål, siger Tina French. (P4 Nordjylland)
Politiet holder ambulancer tilbage
Region Nordjylland kræver, at politiet straks videregiver sundhedsfaglige samtaler, så regionerne kan sende ambulancer af sted til skadekomne. Det burde ikke ske, at borgere i nogle situationer har haft vanskeligt ved at få sendt en ambulance, fordi borgeren ikke kendte den præcise adresse fra begyndelsen af opkaldet til Politiets Alarmcentral. - Når borgeren i forvejen står i en utryg situation nytter det ikke noget, at politiet kræver at få oplyst et husnummer for at bestille en ambulance. Vi taler om meget kostbar tid, så Politiet må koble regionernes vagtcentraler på telefonsamtalen, skriver Ulla Astman (S), regionsrådsformand, i en pressemeddelse. Ulla Astman vil sammen med de to næstformænd i Regionsrådet, Per Larsen (K) og Bente Lauridsen (SF) bede Danske Regioner om at rejse sagen over for Justitsministeriet. Politiet skal i dag koble regionernes vagtcentraler på, når der er tale om en sundhedsfaglig opringning. - Politiet bør gøre det så hurtigt som muligt, så regionens vagtcentral kan sende ambulancen af sted. Regionen kan sagtens køre en ambulance af sted i den rigtige retning, når vagtcentralen hører et bynavn, og så kan Politiet få de resterende nødvendige oplysninger, imens ambulancen er på landevejen, mener Per Larsen, næstformand. - Den nye funktion med sundhedsfaglig hjælp fra regionens vagtcentral sikrer netop borgerne mere tryghed, og så nytter det ikke noget, at der sker en forsinkelse i systemerne, mener Bente Lauridsen (SF), næstformand. (P4 Nordjylland)
ATP udbetalte livsforsikring til 19.000 efterladte
Når du betaler til ATP hver måned, sparer du ikke kun op til alderdommen. Har du betalt til ordningen i mindst to år siden 2002, har du også en livsforsikring på 50.000 kroner, som bliver udbetalt til din eventuelle ægtefælle/samlever og børn under 21 år, skriver Politiken. I 2011 fik 16.100 efterladte partnere og 3.000 børn penge fra livsforsikringen - svarende til 817 millioner kroner, oplyser ATP i sit årsregnskab. Papirløse samlevende har samme ret til forsikringen. De skal bare have levet sammen med afdøde i mindst to år og inden dødsfaldet have registreret deres forhold hos ATP. Det er der for få, der gør, mener ATP - kun omkring 100.000 ud af 550.000 samlevende har meldt sig. Det kræver kun få klik på ATP's hjemmeside og NemID at registrere forholdet, og går man senere fra hinanden, kan man lige så hurtigt framelde sig. (Politiken)
Europarådet skærper tonen mod dødshjælp
Dødshjælp bør altid være forbudt, anbe-faler Europarådet. Modstandere af dødshjælp kalder det en afgørende sejr, skriver Kristeligt Dagblad. ”Det er første gang i årtier, at en europæisk institution så klart fordømmer aktiv dødshjælp,” lyder det fra European Center for Law and Justice, en kristen paraplyorganisation baseret i Strasbourg. Som udgangspunkt handler resolution 1859 om at etablere fælles og især mere klare regler for livstestamenter i alle 47 medlemslande af Europarådet. Livstestamenter gør det muligt på forhånd at udstikke retningslinjer for, hvor intensiv behandling man ønsker, hvis man er uden bevidsthed. Men under debatten i Europarådets Parlamentariske Forsamling blev en sætning føjet ind i teksten. Officielt for at slå fast, at resolution 1859 og principperne for livstestamenter intet har med dødshjælp at gøre. ”Denne resolution handler ikke om dødshjælp eller selvmordshjælp. Dødshjælp, i betydningen bevidst drab ved handling eller undladelse af handling i forhold til et menneske, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv, i den påståede hensigt at handle til vedkommendes bedste, skal altid forbydes”, hedder det i resolutionens paragraf 5. ”Takket være resolutionen er aktiv dødshjælp nu forbudt i hele Europa,” udtaler Luca Volonte, medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling for Italiens katolske parti UDC. Men i følge Kristeligt Dagblad siger tilhængere af aktiv dødshjælp, at det har ingen bindende virkning. (Kristeligt Dagblad)
Slagtere blander svinekød i hakket oksekød
Mindst 20 slagterier fusker med hakket kød, afslører ny fødevarekontrol. Især supermarkederne er synderne, skriver TV2/Nyhederne. Fødevareekspert Orla Zinck betegner det som "regulært kødfusk". - Enhver ved, at svinekød er billigere end oksekød. Derfor svindler de. Jeg har svært ved at forestille mig, at det skyldes, at slagterne stadig ikke kan finde ud af at rengøre kødhakkerne, for det er meget let gjort, siger Orla Zinck. Den ulovlige sammenblanding af kødtyper er blevet afsløret i en kontrolkampagne,som Fødevarestyrelsen de seneste par måneder har gennemført. Især supermarkedsslagtere har bevidst eller ved en fejl blandet kødtyper. - Det er meget problematisk, at slagterne fortsat blander en billig vare i en dyr vare, og at svinekødet er noget, som mange forbrugere af forskellige årsager ikke spiser, siger Camilla Udsen, Forbrugerrådets fødevarepolitiske medarbejder. Fødevarestyrelsens kontroller har også afsløret adskillige beskidte kødhakkere. (TV2/Nyhederne)
Uventet pensionsskat redder statskassen
Helt uventet ser det forventede underskud på de offentlige budgetter på ca. 4 procent for 2011 ud til at blive væsenligt mindre, skriver Jyllands-Posten. Alt tyder nemlig på, at statens indtægter fra pensionsafkastskatten bliver fire gange så store som budgetteret, og det får med et slag Danmark til at overholde EU's krav om et offentligt underskud på højest 3 procent af BNP. - En hurtig beregning viser, at staten får ca. 45 til 50 milliarder kroner ind gennem pensionsafkastskatten i 2011, siger Søren Dal Thomsen, adm. direktør i AP Pension, til Jyllands-Posten. Tallene bekræftes af pensionsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension. (DR Nyheder)
Flere fejlbehandlinger
Rekordmange patienter har fået erstatning i 2011 efter fejlmedicinering eller forkert behandling i sundhedsvæsnet. Foreløbige tal viser, at der i 2011 blev anmeldt 8374 sager - hvilket er 3000 flere end i 2006. Formanden for Danske Patienter, Lars Engberg, er stærkt bekymret over udviklingen: - Dårlig kvalitet i behandlingerne får store menneskelige konsekvenser. Det betyder også, at der skal udbetales store summer i erstatninger, siger han. - Og at der bruges enorme ressourcer på at behandle patienter, der bliver genindlagt på grund af fejlbehandling. Samlet set er der tale om massive omkostninger, som i stedet kunne være anvendt andre steder i sundhedsvæsnet, siger Lars Engberg til Altinget.dk. Lars Engberg mener, at stigningen kan skyldes, at patienterne er blevet bedre til at søge erstatning, men at hovedårsagen er den øgede produktivitet i sundhedsvæsnet de seneste år. (DR Nyheder)
Pensionspenge er tilsyneladende vigtigere end etik
Lønmodtagerne går ikke op i, om deres pensionspenge bliver investeret i etisk forsvarlige virksomheder. I stedet er det afkastet og service hos deres pensionskasse, der tæller. Det viser den hidtil største undersøgelse herhjemme, hvor ni pensionskasser har undersøgt, hvad deres tilsammen halvanden millioner medlemmer sætter pris på ved deres pensionskasse, når det gælder deres opsparing. - De private danskere er ligeglade med etik og ansvarlighed. Man går efter det højest mulige afkast og det, man får anbefalet af sin rådgiver, siger Erik Alhøj fra GES-Investment Services, som screener virksomheders etiske standarder for en række banker, pensions- og forsikringsselskaber. Undersøgelsens resultater kommer dog bag på en stribe af de største pensionskasser. - Vi har kløet os lidt i håret. Men en mulig grund kan være, at vores medlemmer simpelthen tager det som en selvfølge, at vi investerer deres penge etisk, siger Vibeke Thinggaard Aagaard, der direktør i PKA, hvor man blandt andet administrerer og investerer sygeplejerskernes pensionspenge. Pensionskassernes medlemmer indbetaler typisk mellem 1,5 og 2,5 månedsløn om året til pension - eller mellem 12 og 20 procent af deres løn. (DR Nyheder)
Vi bestemmer ikke selv over vores pension
Selv om du hver måned betaler flere tusinde kroner til din pensionsopsparing, har du ikke nogen indflydelse på, om dine penge bliver investeret i for eksempel våbenfabrikker. Om pengene bliver investeret etisk forsvarligt, er udelukkende op til pensionsselskaberne selv, forklarer afdelingschef i Forbrugerrådet Vagn Jelsøe. - Hvis man har en privat opsparing, er den eneste mulighed at flytte sine penge til en anden pensionskasse, siger Vagn Jelsøe til DR Nyheder. Men hvis man betaler til pension gennem sin arbejdsplads er det slet ikke muligt at flytte pensionskasse, påpeger han. Og især det sidste er et stort problem, siger Vagn Jelsøe. Han mener nemlig ikke, at det burde være forbrugernes ansvar, at pengene bliver investeret etisk forsvarligt. - Det kan ikke være rimeligt, at vi som forbrugere er bange for at få blod på hænderne, når vi køber en varer, siger han. Men fordi kunderne ikke selv kan bestemme, hvor pengene bliver placeret, opfordrer Vagn Jelsøe de privte pensionskunder til at flytte deres penge, hvis de ikke kan stå inde for de investeringer, ens pensionsselskab laver. (DR Nyheder)
Benzinpriser
Fra torsdag den 02. februar ændrer OK listepriserne som følger: Benzin: -5 øre pr. liter, OK Svovlfri diesel (detail): -10 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: -100,00 kr. pr. 1000 liter og Fyringsolie: -100,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser er herefter: Benzin blyfri 92: kr. 12,68, Benzin blyfri 95: kr. 12,71, OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,42 og Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 10,88.
Find aviserne & bladene her
2. februar 2012
Vestager (R): Ældre skal selv betale robotter
Det skal være lovligt for landets kommuner at give afslag på støvsugning i hjemmet med henvisning til, at borgeren kan anskaffe sig en robotstøvsuger og klare alle nullermændene selv, fastslår indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R). Ministeren træder dermed i aktion til fordel for de kommuner, der i de senere måneder har forsøgt at presse robotstøvsugning i hjemmehjælpen igennem - og hvor borgerne selv har skullet købe robotterne, skriver Politiken. Vestager vil først undersøge, om kommunerne allerede nu med loven i hånden kan erstatte en kommunal hjemmehjælper med borgerens egen robotstøvsuger. Ellers vil Margrethe Vestager arbejde for at gøre det lovligt. I Ældre Sagen kalder chefkonsulent Olav Felbo udspillet "sørgeligt". "Regeringen giver grønt lys for at fratage tusinder af svækkede mennesker gratis hjælp, privatisere ansvaret og lade de ældre selv rode med det," siger Olav Felbo og understreger, at indførelse af ny velfærdsteknologi skal være frivillig. (TV2/Nyhederne)
Lokalpolitiet er svækket
Politireformen har skadet politiets forankring i lokalsamfundet, mener danskerne. Det kan øge risikoen for konfrontationer og magtanvendelse. Problemet bliver kun større af, at politiet i samme periode har fået udvidet deres magtbeføjelser væsentligt, så visitationszoner og administrative frihedsberøvelser er blevet en del af værktøjskassen, skriver Lars Holmberg er lektor i kriminologi ved Det Juridiske Fakultet, KU, i Information. Reformen har dog ikke været uden omkostninger, og særlig i de første år fungerede politiet under vanlig standard. Befolkningens tillid til og tilfredshed med politiet faldt markant, og politiet mødte kritik i medierne i en grad, man bestemt ikke var vant til. På de fleste områder er udviklingen dog vendt igen: Rigspolitichefen erklærede i 2011 reformen for fuldt gennemført, og i de seneste befolkningsundersøgelser fra 2010 og 2011 er borgernes vurdering af politiet stort set tilbage på niveauet før reformen. Et område skiller sig dog ud: Borgerne mener fortsat, at politiets lokale tilknytning er dårligere end før reformen. I 2006 mente tre ud af fire adspurgte, at politiet havde kendskab til lokale forhold, i 2010 var det to ud af tre. I 2006 mente hver fjerde, at politiet havde kontakt med lokale borgere, i 2010 var det hver femte. Også opfattelsen af politiets lokale patruljering og tilfredsheden med politiets opgaveløsning i lokalområdet er i 2010/11 lavere, end den var før reformen, både hos borgere og hos politiets samarbejdspartnere i kommunerne. Det hører med til billedet, at det formelle samarbejde mellem politi og kommuner er blevet bedre i lokal- og kredsråd, men set fra borgernes synspunkt er reformen resulteret i centralisering snarere end den decentralisering, som politireformen lovede. For mange er der blevet længere til politiet, geografisk og mentalt. Stod jeg - skriver Lars Holmberg videre - over for at skulle begynde et arbejdsliv i politiet, ville denne udvikling bekymre mig. Politifolk, der savner kontakt til de områder, de arbejder i, har vanskeligere ved at skaffe sig de informationer, de har brug for. Betjentene er så at sige afskåret fra at benytte personlige relationer som løftestang for deres arbejde. Det giver, alt andet lige, større risiko for konfrontationer og magtanvendelse. Det sidste punkt, jeg her vil opholde mig ved, er spørgsmålet om åbenhed. Et af kravene til politiet efter politireformen var netop, at organisationen skulle være åben og tilgængelig. Politiet har bl.a. søgt at opfylde kravet gennem offentliggørelse af tal for brugertilfredshed, responstider, kriminalitetstal, budgetoverholdelse mv. Her er politiet faktisk blevet mere åbent, men på andre områder er informationen til offentligheden til gengæld blevet væsentlig mindre, særlig hvad angår brug af magtmidler. Frem til midten af 1990’erne udgav Rigspolitiet hvert år en omfangsrig Årsberetning, hvor politiets indsats, herunder brug af stav, skydevåben m.m. var grundigt beskrevet. Disse beretninger blev afløst af Politiets Årstabeller, som kan findes på nettet, dog kun frem til 2008. Her kan man finde tal for politiets brug af magtmidler, ransagninger og indgreb i meddelelseshemmeligheden — dog findes der ikke oplysninger om brug af skydevåben siden efter 2006, og slet ikke oplysninger om brug af peberspray. Der findes spredte oplysninger om brug af skydevåben og peberspray frem til 2009 i et par pressemeddelelser, men nogen samlet oversigt over politiets anvendelse af sine magtmidler kan man ikke finde. De problemfelter, jeg her har oplistet, har noget væsentligt til fælles: De drejer sig alle om forholdet mellem politiet og det samfund, det betjener og agerer i — og der er fortsat plads til forbedring. (Lars Holmberg er lektor i kriminologi ved Det Juridiske Fakultet, KU, i Information)
88-årig blev reddet for sent
En kvinde på 88 år mistede i dag livet, da der udbrød brand i hendes bolig i Sankt Hans Gade i Odense. Kvinden opdagede selv ilden, og hun nåede at slå alarm ved hjælp af et kaldeapparat, som hun gik med om halsen. Men det var for sent til, at hendes liv kunne reddes. "Brandfolkene finder hende livløs på gulvet og redder hende ud, men hun dør kort efter. Hun var meget slemt forbrændt," siger vagtchef Erik Skov, Fyns Politi, der formoder, at rygning er årsag til branden. (TV2/Nyhederne)
Kvinder med ulovlige silikonebryster må ikke få viden om indholdet
Lægemiddelstyrelsen tager hensyn til 'fremmede magter' og blæser på danske kvinders giftige og ulovlige franske PIP-bryster, skriver 24timer. Lægemiddelstyrelsen, som ellers er orienteret af de franske myndigheder om de såkaldte PIP-implantaters indhold, siger til 24timer, at videregivelsen af disse oplysninger kan skade 'forholdet til fremmede magter'. Grotesk, vrøvlende og respektløst, lyder kommentarerne enstemmigt fra både jurister, læger og landets største patientforening, da 24timer forelægger dem Lægemiddelstyrelsens svar på en aktindsigt, som avisen for en måned siden indsendte til styrelsen. Her anmodede 24timer om information om, hvilke stoffer der er i de skandaleramte implantater. Så samtidig med at den danske sundhedsstyrelse siden december gentagne gange har konkluderet, at danske kvinder i modsætning til franske, tyske og tjekkiske ikke skal have opereret implantaterne ud igen, nægter Lægemiddelstyrelsen altså at fortælle kvinderne, hvad de har i deres bryster. Begrundelsen lyder videre: 'Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til blandt andet forholdet til fremmede magter, jf. § 13, nr. 2. Der er tale om information, som vi har modtaget fra Frankrig. De franske myndigheder har oplyst til os, at der fortsat er tale om fortrolig information, hvorfor vi ikke kan videregive informationen,' skriver Lægemiddelstyrelsen. (24timer)
Børnehjems-børn får ingen undskyldning
De blev tæsket med river og nøgler og proppet med stærk psykofarmaka, da de som børnehjemsbørn i 1960'erne og 1970'erne var i statens varetægt. Derfor har de tidligere børnehjemsbørn, der har organiseret sig i landsforeningen Godhavnsdrengene, efterspurgt en officiel undskyldning fra den stat, der svigtede dem som børn. Men ligesom sine borgerlige forgængere vil socialminister Karen Hækkerup ikke give en offentlig undskyldning på statens vegne, skriver Politiken. Det siger hun i et svar på Enhedslistens spørgsmål. - Det er svært at dømme fortidens gerninger på nutidens præmisser. Det er ikke et forsvar for det, der er sket, men en erkendelse af, at datidens syn på børn og særligt på udsatte børn var et andet, end det er i dag. - Jeg beklager dybt personligt, at drengene fra Godhavn har været udsat for det, de har, siger Karen Hækkerup. Hun mener, det er vigtigt, at vi som samfund lærer af tidligere tiders fejl, men en decideret undskyldning nævner hun ikke. (DR Nyheder)
Læger vil obducere alle døde under 50 år
Alle under 50 år, som dør pludseligt og uventet, bør obduceres. Både af hensyn til familien og videnskaben, vurderer læger. Lægeforeningen og fire lægelige selskaber ønsker flere unge afdøde obduceret, og de har netop henvendt sig til Folketingets sundhedsudvalg med ønsket, skriver Jyllands-Posten. Der findes ikke et overblik over, hvor mange døde unge, der obduceres, men det vil Danske Regioner have undersøgt. - Slægtninge kan have gavn af at vide, om dødsfaldet skyldes en uopdaget, arvelig sygdom, ligesom også forskningen kan drage nytte af det, siger Ulla Astmann (S), formand for regionernes fælles sundhedsudvalg. (DR Nyheder)
Benzinpriser
Fra onsdag den 01. februar ændrer OK listepriserne som følger: Benzin: -5 øre pr. liter. OK´s priser er herefter: Benzin blyfri 92: kr. 12,73 og Benzin blyfri 95: kr. 12,76.
Find aviserne & bladene her
1. februar 2012
Behovet for fattigdomsgrænse i Danmark øget
Det overrasker ikke hos Rådet for Socialt Udsatte, at der er dobbelt så mange fattige i Danmark som for 10 år siden. Den uheldige udvikling øger behovet for en dansk fattigdomsgrænse, lyder det. "Det er trist, at vi udmærker os ved, at der bliver flere og flere fattige i Danmark. Men det overrasker mig ikke med de seneste års politiske udvikling," siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Formandens kommentar falder, efter at Kristeligt Dagblad mandag kan fortælle, at nye tal fra EU's statistikorganisation, Eurostat, viser, at andelen af fattige danskere er steget fra 4 procent i 2001 til 7,6 procent i 2010. For at definere fattige sammenligner Eurostat folks rådighedsbeløb med den såkaldte medianindkomst i befolkningen. I Danmark betyder det, at man er fattig, hvis man har mindre end 8450 kroner efter skat om måneden. Jann Sjursen vil dog ikke hænge sig i de konkrete tal: "Jeg forholder mig mere til tendensen end det konkrete beløb. Og tendensen er desværre tydelig." "Det store problem ved, at vi ikke har en fattigdomsgrænse i Danmark, er, at hver gang, der kommer målinger fra forskellige organisationer og institutter, så begynder vi at diskutere, om tallene er udtryk for fattigdom." Derfor appellerer han til, at der hurtigst muligt bliver fastsat en dansk fattigdomsgrænse. (TV2/Nyhederne)
Bankers spærring af konti hos døde forarger Ældre Sagen
Når en ægtefælle dør, står den efterladte ikke bare tilbage med sorgen, men i mange tilfælde også en spærret bankkonto. De fælles konti bliver nemlig spærret rutinemæssigt af banken, når den ene part falder bort, og kontoen bliver først åbnet igen, når boet er gjort op. Spærringen sker uanset, om der er mistanke for misbrug eller ej, og det vækker forargelse hos Ældre Sagen, som mener, det er en urimelig procedure. Ifølge souschef Gitte Clausen, har bankerne nemlig i to år været forpligtet til at lave en konkret vurdering af risikoen for misbrug, inden de spærrer en fælles konto. Det skriver Ældre Sagens magasin. »Bankerne bør gå ind og vurdere, om det er berettiget at spærre kontoen. Det er ikke rimeligt, at man bliver sat i en situation, hvor man står uden midler«, siger Gitte Clausen. »Verden går jo ikke i stå, fordi den ene part dør. Der er stadig regninger, der skal betales«. Ifølge Ældre Sagen oplever deres rådgivning ofte at blive opsøgt af ældre, der enten frygter at få problemer, eller allerede er i problemer, fordi de ikke kan få adgang til kontoen. (Politiken)
Råd til par: Have hver jeres bankkonto
Udover sorgen og de praktiske gøremål omkring begravelsen, står mange efterladte over for endnu en udfordring: Når ægtefællen dør, bliver fælles konti nemlig spærret, indtil boet er gjort op. Det oplevede 80-årige Christian Hygom, da hans kone gik bort i november sidste år. Han er stærkt imod, at bankerne rutinemæssigt spærrer konti, selv om der ikke er nogen mistanke om misbrug, skriver Politiken. »Heldigvis havde jeg min egen opsparingskonto, men hvad gør de mennesker, der ikke har en privat konto og måske ikke kan få et lån?«, siger Christian Hygom. Da Christian Hygoms svigerfar døde i sin tid, blev han og hans afdøde kone opmærksomme på, at det ville være en god idé at sætte penge ind på to personlige konti, i det tilfælde, at den ene skulle gå bort. De penge var Christian Hygom taknemmelig for, da han sidste år havde brug for dem. Derfor opfordrer han andre til at gøre det samme. (Politiken)
Bankrenter på himmelflugt
Rekordlave renter. Javel - men ikke de renter, vi betaler til banken. For mens nationalbankerne verden over hele tiden sænker de ledende renter for at sætte gang i verdensøkonomien, så går det den stik modsatte vej i bankerne. Her er renterne på direkte himmelflugt. Det skriver Søndagsavisen. Således har landets tre største banker, Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, hævet renten på både kassekredit og boliglån med ikke mindre end 1,25 procentpoint i løbet af de seneste 12 måneder. Dyrest af de tre i dag er Danske Bank, der tager op til 16,45 procent i rente for at trække på kreditten og op til 11,1 procent for at låne til udbetalingen på en bolig. (Børsen)
Nu røgforbud på charterferie
Hvis du tænder en smøg på stranden i den populære ferieby Puerto de Mogán på Gran Canaria ryger der 450 euro oveni ferieregningen. Badebyens strande er nemlig blevet røgfrie. Det skriver lokalavisen La Provincia. Feriebyen er et meget populært turistmål for danskere, og det danske rejseselskab Startour vil informere deres kunder om rygeforbuddet, siger salgsdirektør Stig Elling til DR Nyheder. I flere år har der været rygeforbud på amerikanske strande i Californien, men det er første gang, Stig Elling hører om det uden for USA. (DR Nyheder)
Bankgebyrer æder af arven
En 11-årig pige, der har mistet sin far, betaler hvert år 937 kroner til Nykredit for at have sin arv på 140.000 kroner stående på en konto, til hun bliver myndig. Og den situation står hun ikke alene i. Det skriver metroXpress i følge Berlingske. For ud over at tilbyde de børn, der har mistet en forælder meget lave renter, som metroXpress beskrev i går, opkræver flere af de 10 danske forvaltningsbanker også høje gebyrer for at have penge stående på en konto. En rundringning til de 10 godkendte forvaltningsafdelinger viser, at kunderne hos både Nykredit og Jyske Bank bliver opkrævet et langt større gebyr end hos andre forvaltningsafdelinger. Det koster henholdsvis mindst 750 kroner og 500 kroner at have penge stående i de to banker. Det overstiger de andres bankers gebyrer på mellem fem og seks procent af kapitalafkastet plus moms. Sammenlagt med de lave renter får de høje gebyrer bægeret til at flyde over. Der er ikke ordentlige vilkår for kunder, der er tvunget til at sætte penge i netop disse banker, vurderer juraprofessor og ekspert i arv Linda Nielsen fra Københavns Universitet. »Det vil typisk være sikre penge for banken, der står der i flere år, og derfor burde de (børn og andre umyndige, red.) få de bedst mulige betingelser og renter, som banken kan tilbyde. Der er ingen gode argumenter for, at det ikke skulle være sådan,« siger hun til metroXpress. (Berlingske)
Vanrøgtede hunde fundet i kennel
En kennel nær Aars i Nordjylland lukker, og den private organisation Dyreværnet overtager 14 af dens 21 hunde i et forsøg på at redde dem. Fem hunde er blevet overtaget af noget af kennelejerens familie, mens to er blevet aflivet. Det oplyser TV2/Nord. Det sker, efter at Nordjyllands Politi i dag besigtigede stedet, oplyser vagtchef Per Vagn Nielsen. Dyreværnet modtog en anonym henvendelse om, at 21 hunde i kennelen havde gået uden mad og drikke i flere dage, og at de skulle være opbevaret i bure i en lade, hvor de var kolde, våde og beskidte. Hundene var ifølge TV2/Nord heller ikke blevet vaccineret. Oplysningerne fik organisationen til at melde kennelen til politiet. Nordjyllands Politi bekræfter, at man har modtaget en anmeldelse, og at man mandag besøgte kennelen og konstaterede, at forholdene ikke var i orden. Ejeren af kennelen har ifølge politiet efter eget ønske besluttet at dreje nøglen om og opgivet at drive kennelen videre. (TV2/Nyhederne)
Ring 1813 før du tager på hospital i København
Mandag morgen åbnede en ny såkaldt akuttelefon i Region Hovedstaden. Ringer man til 1813, får man en person i røret, som kan hjælpe, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man skal tage på skadestuen eller kan vente og gå til egen læge. Er der tale om livstruende sygdom eller alvorlige ulykker, skal man stadig ringe 112 - eller også stiller 1813 videre. Den nye akuttelefon er bemandet med primært sygeplejersker, har åbent døgnet rundt og meningen er, at telefonen skal tage noget af presset af skadestuerne, som i øvrigt ikke hedder skadestuer længere, men akutklinikker eller akutmodtagelser. På 1813 kan man også få at vide, hvor i regionen der er kortest ventetid. Det er ikke et krav, at man ringer til 1813, før man søger hjælp. Man kan stadig tage direkte til et hospital med akutklinik eller akutmodtagelse. (Berlingske)
Benzinpriser
Fra tirsdag den 31. januar ændrer OK listepriserne som følger: Benzin: +15 øre pr. liter, OK Svovlfri diesel (detail): +7 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: +70,00 kr. pr. 1000 liter og Fyringsolie: +70,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser er herefter: Benzin blyfri 92: kr. 12,78, Benzin blyfri 95: kr. 12,81, OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,52 og Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 10,98.
Find aviserne & bladene her
31. januar 2012
Ældre må vente længere på rent sengetøj
Rent sengetøj hver tredje uge er rigeligt til ældre, der ikke selv kan skifte linned. Det mener administrationen i Hørsholm Kommune, der foreslår, at der skal gå længere tid mellem skift af sengetøj, skriver Frederiksborg Amts Avis. Kommunens argument er, at man ikke vil forstyrre den ældre mere end højst nødvendigt, og derfor skal de kun have skiftet sengetøj hver tredje uge frem for hver anden uge. Direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup er ikke begejstret. - Længst muligt i egen seng er godt, men længst muligt i eget skidt er ikke godt, siger han. (DR Nyheder)
Hjælpeløs 98-årig lå tre døgn i kulden
Familien til en nu død 98-årig mand i Tornby i Nordjylland anklager nu hjemmeplejen fra det private hjemmeplejefirma Kærkommen for groft omsorgssvigt. Det skriver bt.dk. Det sker efter at hjemmeplejen i flere dage ikke reagerede, da en 98-årig mand ikke var at finde på sin bopæl. Ifølge bt.dk burde hjemmeplejen have reageret og kontaktet familien, da de fandt huset tomt i flere på hinanden følgende dage. Normalt skrev den 98-årige en besked til hjemmeplejen i en særlig aftalebog, hvis han ikke var hjemme. Den 98-årig blev sidst set i live om fredagen og først mandag opdagede hjemmeplejen den 98-årige. Den 98-årige blev fundet på jorden foran garagen blot 15 meter fra sin hoveddør. Manden var formentlig faldet, da han fredag kom hjem efter en tur i Brugsen. - Det er skrækkeligt at tænke på. Der er simpelthen tale om svigt fra hjemmeplejens side, for hvorfor ringede de ikke, når han ikke var der om lørdagen? De kommer der hver dag, så de burde da have reageret, siger en af mandens børnebørn til bt.dk. Kærkommen afviser kritikken og peger på at det altid er en skøn om pårørende skal kontaktes, hvis en person ikke er at finde på bopælen, og at hjemmehjælperen havde ledt efter den 98-årige i både huset og udenfor - men altså uden at finde ham (foran garangen. red.) (DR Nyheder)
Stop for breve til kommunen
Ældre tvinges nu til at bruge computer og netbank, når de skal skrive til kommunen eller betale en regning fra det offentlige system. Regeringen står fast på at lukke for borgernes mulighed for at henvende sig til rådhuset pr. brev i princippet fra 1. juli i år.
I Ældre Sagen beklager direktør Bjarne Hastrup, at der ikke i lovforslagene er givet en klagemulighed, så f.eks. ældre kan bede om at bruge brev. »Mange ældre er indstillet på at benytte den nye teknik, men det er for hårdt at skære alle over en kam. Det minder jo om Østtyskland anno 1961 - lige efter at muren var kommet op,« siger han.
»Vi må være ærlige og stå ved, at kontakten til kommunen for de allerfleste bliver digital. Vi lukker i princippet for papiret, og det er nødvendigt med en enstrenget adgang, hvis vi skal hente den planlagte besparelse på at digitalisere,« siger finansminister Bjarne Corydon (S). Det er regeringens mål, at 8 af 10 henvendelser til det offentlige inden 2015 skal foregå via computer, og en stor del af den forventede milliard-besparelse ligger i, at borgerne langt hen ad vejen skal betjene sig selv. (Jyllands-Posten)
Advaret i årevis mod hofteskandalen
I årevis har der lydt opråb om problemer med hofteproteser. Alligevel har flere end 600 mennesker fået skadelige hofteproteser indopereret. Lægemiddelstyrelsen reagerede ikke, før selskabet bag proteserne selv trak produktet tilbage. Efter DR Nyheder de seneste dage har afsløret historier om skadelige hofteproteser, ringer mange til Gigtforeningen og er bekymrede. Lene Witte, direktør i Gigtforeningen, siger til DR Nyheder, at foreningen allerede i 2003 skrev til Lægemiddelstyrelsen og råbte vagt i gevær, fordi de opdagede, at der var risiko for bivirkninger ved hofteproteserne. Alligevel er de skadelige hofter blevet indopereret frem til 2010, selvom Gigtforeningen advarede mod dem for flere år siden. Tre år efter den første advarsel udsendte Sundhedsstyrelsen i 2006 et varsel om kun at bruge de omdiskuterede hofter til forskning. - Det her burde have fået advarselslamperne til at lyse, og man burde have stoppet de her proteser, før man vidste mere om bivirkningerne, siger Christian Gluud, overlæge på Center for International Forskning. - Man burde have standset de her behandlinger, indtil man havde klare beviser for, at de gavnede, mere end de skadede, siger han. Alligevel blev hofteproteserne de næste år fortsat brugt blandt lægerne - uden at Sundhedsstyrelsen greb ind. Men det er altså først syv år efter den første advarsel fra Gigtforeningen, at lægemiddelstyrelsen beder lægerne om at stoppe brugen af protesen - efter at producenten selv har trukket asr-protesen tilbage. (Jyllands-Posten)
Dropper al støvsugning
Mariagerfjord Kommune vil alligevel ikke tvinge de ældre til at købe en robotstøvsuger. Efter kritik har kommunen ændret taktik, og et enigt byråd har besluttet i stedet at sænke service-niveauet. Derfor mister mange ældre nu retten til at få støvsuget, og så må de selv finde ud af, hvordan de kan få støvsuget. - Og at købe en robotstøvsuger er en af flere muligheder, forklarer borgmester Hans Christian Maarup (S) i følge P4 Nordjylland.
Ældre Sagen ser meget alvorligt på byråds-beslutningen om at droppe al støvsugning hos en stor del af Mariagerfjord Kommunes ældre. Ældre Sagens chefkonsulent Olav Felbo er sikker på at beslutningen er ulovlig. Især fordi kommunen tidligere har besluttet at de behøver hjemmehjælp. - Selvfølgelig kan kommunerne administrere indenfor visse rammer, men jeg kan henvise til et eksempel fra Hørsholm, hvor kommunen er blevet dømt til at forbedre servicen for de ældre, siger Ældre Sagens chefkonsulent Olav Felbo. I Hørsholm havde politikerne reduceret hjemmehjælpen til kun een gang om måneden. Ældre Sagen bakkes op af en lektor i socialret fra Aalborg Universitet. Her undrer John Klausen sig over, at byrådet i Mariagerfjord Kommune dropper al støvsugning for en stor del af kommunens ældre. - Hvis de pågældende ikke selv kan udføre rengøringen, så er opgaven omfattet af servicelovens forpligtelser om, at kommunen skal tilbyde hjælp, forklarer John Klausen, Ældre Sagen er villig til at hjælpe de ældre med at klage over kommunens beslutning, og håber ellers på politisk opbakning. Den er allerede på vej. I første omgang fra Dansk Folkeparti. - Det er katastrofalt at støvsugning betragtes som en luksusvare, som spares væk, siger Morten Marinus, der er partiets kommunalordfører. Han har talt med partiets socialordfører om sagen, og Karin Nødgaard vil bede ministeren svare på, hvilke serviceopgaver kommunerne skal give til de ældre. Desuden vil hun bede folketinget diskutere visioner generelt på ældreområdet 21. februar. (P4 Nordjylland)
Patienter kræver erstatning for hoftesmerter
Patienter kræver erstatning for de store smerter de har fået, fordi de har fået indopereret hofteproteser udelukkende lavet af metal. Patientforsikringen, som patienterne skal gå til hvis de har smerter, modtager en strøm af klager. - Vi har en del liggende i posten, og desuden har vi 25-30 telefoniske henvendelser om dagen, siger vicedirektør Martin Erichsen. Ifølge patientforeningen Danske Patienter er det vigtigt, at patienterne reagerer. Her anbefaler man i første omgang. at alle, der har fået en kunstig metalhofte, selv kontakter egen læge, hvis de ikke automatisk bliver indkaldt til kontrol. - Man skal ikke bare acceptere, at man ikke bliver kontaktet. Man skal gøre noget, tage kontakt til sundhedsvæsenet. Om det skal være en klage må man tage stilling til senere, men man skal kontakte sundhedsvæsenet og bede om informationer, siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter. (DR Nyheder)
Embedsmændene i Patientforsikringen giver lavere erstatning
Patientforsikringen forsøgte for godt ti år siden at få ændret loven, så kræftsyge eller andre patienter, der er blevet uhelbredeligt syge efter lægefejl, får nedsat erstatningen, skriver Politiken søndag. Folketinget afviste forslaget, men Patientforsikringen indførte alligevel en fast praksis med at nedsætte erstatningen til patienterne, hvis de kun havde kort tid at leve i. Det viser en gennemgang af forløbet, som Politiken har foretaget. Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, kalder det »foruroligende«. »Hvis man har indført sin egen praksis i strid med Folketingets intentioner, så rækker dette langt ud over den enkelte sag,« siger Sophie Løhde til Politiken. »Det virker, som om Patientforsikringen har søgt at luske sine forslag igennem ad anden vej«, siger den konservative sundhedsordfører Benedikte Kiær til Politiken. Østre Landsret fastslog i forrige uge, at Patientforsikringens praksis var ulovlig. (Jyllands-Posten) Patientforsikringens direktør, Karen-Inger Bast, ønsker ikke at udtale sig. Formanden for Patientforsikringens bestyrelse, regionsrådsmedlem Poul-Erik Svendsen (S), siger: »Patientforsikringen har ment, at der var hjemmel til at reducere erstatningen, og det er der nu skabt tvivl om. Nu kommer Højesteret med sin afgørelse, og den vil alle rette sig efter«. (Politiken)
Foruden af formanden og bestyrelsesmedlem i Danske Regioner, regionsrådsmedlem Poul-Erik Svendsen (S), Region Syddanmark, hvor han i øvrigt er 1. næstformand og formand for sundhedsudvalget, består bestyrelsen af næstformanden, regionsrådsmedlem Bo Libergren (V), Region Syddanmark, og regionsrådsmedlem Carl Johan Rasmussen (S), Region Midtjylland, regionsrådsmedlem Tina Boel (F), Region Sjælland, regionsrådsmedlem Lasse Krull (C), Region Syddanmark, regionsrådsmedlem Per Larsen (C), Region Nordjylland, samt kontorchef Mogens Jørgensen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det vil sige, at bortset fra det sidste medlem kommer alle andre medlemmer fra regionerne og herf tre fra Region Syddanmark
Etisk Råd: Patientforsikring glemmer efterladte
Det bliver mødt med skepsis fra Det Etiske Råd, når Patientforsikringen nedsætter erstatningen til patienter, der efter lægefejl kun har kort tid at leve i. Formand Jacob Birkler kalder det et ensidigt fokus at udbetale pengene i forhold til patientens levetid. - Det kunne være, at borgeren ikke nødvendigvis bruger pengene til sig selv og det liv, som nu engang er tilbage. Det kunne ligeså godt være, at pengene skulle bruges til familie, velgørenhed eller noget helt tredje, siger han. - Det er et meget ensidigt fokus på livslængde og mindre på livsmening og livsindhold, siger Jacob Birkler. Patientforsikringen har altså kørt en praksis i mange år, hvor patienter med kort levetid tilbage får en lavere erstatning. - Det synes at være meget ensidigt, i stedet for at pege på nogle forpligtelser over for for eksempel familien, som ligger til grund for denne her udbetaling, siger Jacob Birkler. (DR Nyheder)
Antallet af fattige er fordoblet det seneste årti
Regeringen står over for en stor udfordring, hvis den vil forfølge sin erklærede ambition i regeringsgrundlaget om at arbejde mod fattigdom og begrænse uligheden. Nye tal fra EU's statistiske bureau, Eurostat, viser, at andelen af fattige er fordoblet i Danmark mellem 2001 og 2010 - fra 4 procent til 7,9 procent. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Dertil kommer, at der har været en konstant stigning i antallet af fattige, hvilket adskiller sig fra udviklingen i de øvrige nordiske lande. Både i Norge, Finland og Sverige er fattigdommen faldende. - Det har været en ganske bevidst politik siden 1999 under først Nyrup-regeringen og så de to VK-regeringer, at man er gået efter at gøre de dårligst stillede fattigere. - Det er årsagen til, at vi har set flere og flere fattige, siger Morten Ejrnæs, lektor ved Aalborg Universitet, hvor han blandt andet forsker i fattigdom. Han peger på, at udviklingen i Danmark hænger sammen med, at der har været en stigende tendens til at mene, at fattigdom er selvforskyldt. Derfor er først og fremmest de laveste overførselsindkomster blevet sat ned gennem indførelsen af starthjælp, 450-timers-regel og kontanthjælpsloft i den hensigt, at når folk blev tilstrækkeligt fattige, ville de finde et arbejde. (TV2/Nyhederne)
De ældre flygter fra dyre offentlige IT-kurser
Ifølge den store forkromede digitaliseringsplan skal al kommunikation mellem borgere og det offentlige foregå digitalt fra 2015. Brevpost skal afskaffes, blanketter skal udfyldes online og skal der klages, skal det foregå på nettet. Ikke desto mindre er der 400.000 ældre, der endnu aldrig har været på internettet. Det kræver en indsats. Men mens regeringen udstikker en benhård digitaliseringslinje med den ene hånd, er priserne blevet sat op med den anden. Og det har fået ældre til at flygte fra VUC’s kurser, skriver Aeldresagen.dk. Ældre Sagen har lavet en rundringning til 12 tilfældigt udvalgte VUC-centre, og det viser sig, at samtlige centre enten har nedlagt deres kurser eller skåret drastisk ned. I Fredericia er man for eksempel gået fra 15 it-hold sidste skoleår til nul i år. ”Det hænger ikke sammen, når det offentlige kræver, at ældre bliver digitaliserede, samtidig med at de hæver prisen så markant på VUC-kurser, at kun de færreste har råd til at benytte sig af dem,” siger Jens Højgaard, souchef i Ældre Sagen. Et af de VUC-centre med stor efterspørgsel fra ældre it-kursister er VUC Fredericia. Her ser man prisstigningerne som et tydeligt praj fra politikerne om, at VUC ikke længere skal være målrettet ældre. ”Det virker jo lidt som om, de ældre bliver skubbet ud. Det er uhensigtsmæssigt, når man samtidig vil have, at de skal have flere it-færdigheder. Så det er da klart et problem, at de ældre der har behov for det, ikke kan komme hos os,” siger Anne Birthe Gerløv, afdelingsleder VUC Fredericia. Samtidig med at VUC-centrene lukker deres kurser ned, mærker Ældre Sagens lokalafdelinger massiv efterspørgsel på deres it-kurser. Flere steder melder man om ventelister på helt op til et år. ”Vi vil meget gerne gøre vores til, at så mange ældre som muligt bliver digitale. Men vi kan ikke løfte ansvaret alene, derfor er regeringen simpelthen nødt til at hjælpe til. Og i den forbindelse virker det jo ikke særlig smart, at man samtidig hæver prisen så betragteligt på VUC’s it-kurser,” siger Ældre Sagens Jens Højgaard. (Aeldresagen.dk)
Ældre må vente mange måneder på lovpligtig rengøring
Først til maj vil alle Hørsholms knap 800 ældre være færdigvisiteret til at få gjort deres gjort rent i deres hjem hver tredje uge. I 2010 besluttede kommunen at skære på den praktiske hjemmehjælp, så ældre kun fik gjort rent en gang om måneden, hvor man tidligere fik hjælp hver 14. dag. Men statsforvaltningen i Region Hovedstadens afgjorde tidligere på måneden, at det var i strid med lovgivningen, og derfor arbejder kommunen nu på, at de ældre skal have gjort rent hver tredje uge. Formanden for social- og seniorudvalget, Thorkild Gruelund forklarer den lange ventetid med, at de ældre skal visiteres enkeltvis for at overholde loven. Men hos Ældre Sagen mener man det er for galt at de ældre skal vente så lang tid på at kommunen lever op til loven, når det gælder rengøring. Ældre Sagen mener at sålænge man visiterer bør kommunen gå tilbage til den oprindelige ordning med rengøring hver 14 dag. (P4 København)
TDC malker pensionisterne
Først steg abonnementsprisen, så steg opkaldsafgiften, som blev fulgt til dørs af et skifte fra sekund-til minutpriser... Stigningen rammer i særlig grad selskabets mest loyale kunder, pensionisterne, og det vækker harme i ÆldreSagen: - Det er frækt at lade pensionisterne holde for endnu en gang... De er tvunget til at have et fastnetabonnement, siger jurist Ingrid Stokholm fra ÆldreSagen, som nu vil gå i tænkeboks for at finde et modtræk... I Forbrugerrådet opfordrer chefkonsulent Martin Salamon TDC-kunderne til at reagere på prisstigningen: - Det her er nærmest en opfordring fra TDC til kunderne om, at de skal tænke nærmere over, om de egentlig har brug for TDC's service på fastnettet, siger Martin Salamon. (Ekstra Bladet)
Poul Trier Pedersen er død 90 år
Efter kort tids sygdom er en af Danmarks Radios store tv-personligheder Poul Trier Pedersen død, 90 år. Den tidligere journalist på Danmarks Radio Poul Trier Pedersen var i 1960'erne og 1970'erne med til at forny og eksperimentere med tv-mediet. Han døde søndag morgen på Bispebjerg Hospital efter kort tids sygdom. (Kristeligt Dagblad)
Hvert tredje barn ikke dækket af ulykkesforsikring
Siden årsskiftet har langt de fleste kommuner droppet de kollektive børneulykkesforsikringer. Nu er det forældrenes eget ansvar at forsikre deres børn mod ulykker, der kan give varige men, skriver 24timer. »Langt de fleste kommuner har opsagt ulykkesforsikringerne ved årsskiftet. Derfor er det vigtigt, at forældrene er er opmærksomme på, om børnene er dækket i den tid, de er i daginstitutionen eller skolen,« siger Natalia Lehnsdal, juridisk konsulent i Kommunernes Landsforening. Men en tredjedel af landets forældre har ikke tegnet børneulykkesforsikring, oplyser forsikringsselskabernes brancheforening, Forsikring og Pension. »Den tredjedel af de danske forældre, hvis børn ikke har en børneulykkesforsikring, kan komme i klemme, hvis et barn for eksempel brækker ryggen eller får en hjerneskade, som de skal leve med resten af livet. Førhen havde de den kollektive ulykkesforsikring at falde tilbage på, men den mulighed er væk nu,« siger Riccardo Krogh Pescatori, der er konsulent i Forsikring og Pension. (24timer)
Aalborgs fredede kunstmuseum af verdenskendt arkitekt får ansigtsløft
Kunsten i Aalborg - det tidligere Nordjyllands Kunstmuseum - skal opgraderes og moderniseres for op imod 130 millioner kroner. Museet er tegnet af verdensnavnet Alvar Aalto samt Elissa Aalto og Jean-Jacques Baruël og blev opført i årene 1968-72. Museet er verdensberømt, blandt andet for sine unikke belysningsforhold, og det er i dag fredet. Fonde skal spæde til, så en masterplan kan føres ud i livet. Ifølge den skal bygningerne restaureres og opgraderes, så museet "kommer til at fremstå som et moderne kulturelt kraftcenter," som det formuleres af tegnestuen C.F. Møller, der står bag den overordnede plan. Planen omfatter også bedre forhold for ansatte og besøgende samt et løft til forpladsen og omgivelserne for det nordjyske museum, som ligger i en park. (Berlingske)
Benzinpriser
Lørdag den 28. januar ændrede OK priserne således: Benzin: -2 øre pr. liter, OK Svovlfri diesel (detail): -4 øre pr. liter, Øvrige dieselprodukter: -40,00 kr. pr. 1000 liter og Fyringsolie: -40,00 kr. pr. 1000 liter. Fra søndag den 29. januar ændrede OK listepriserne for OK Svovlfri diesel (detail): -3 øre pr. liter og for Øvrige dieselprodukter: -30,00 kr. pr. 1000 liter samt for Fyringsolie: -30,00 kr. pr. 1000 liter. OK´s priser er herefter: OK Svovlfri diesel (detail): kr. 11,45 og Fyringsolie Basis Standersalg: kr. 10,91. Og endelig fra mandag den 30. januar ændrer OK listepriserne for benzin: Benzin: -5 øre pr. liter. OK´s priser er herefter: Benzin blyfri 92: kr. 12,63 og Benzin blyfri 95: kr. 12,66.
Find aviserne & bladene her
28.-30. januar 2012
| |
| 