VEJRET
Regionaludsigterne for i dag er her
SingleSiderne
& SingleNyhederne
SeniorDating
Valentins Dag
Julognytår.dk
| |
Opdateres ikke i weekender, ferier og helligdage
Benzinprisen stiger for tredje gang i denne uge
Tirsdag steg benzinprisen med 10 øre literen. Onsdag steg prisen yderligere med 8 øre literen og kom for første gang i mere end halvandet år op over 11 kroner literen for blyfri 95 oktan benzin. Fredag formiddag stiger igen med 10 øre, hvilket bringer denne uges samlede prisstigninger op på 28 øre literen. Det svarer til, at det koster 14 kr. ekstra at fylde en tanken på 50 liter op. Fra fredag formiddag koster en liter blyfri 95 oktab benzin 11,17 kr. literen i vejledende pris - de såkaldte listepriser - hos de store multinationale benzinselskaber. (Politiken epn.dk)
Nordjyderne er landets mest sparsommelige og frådsehoveder bor på Sjælland
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at nordjyderne er de mest sparsommelige i kongeringet. Nordjyderne brugte i gennemsnit 284.000 kroner i 2007. Frådsehovederne bor i Region Sjælland med et forbrug på 332.000 kroner. Det er 13.000 kroner mere end i hovedstadsregionen. Det er bilkøb og rejseudgifter, der trækker budgetterne i Region Sjælland op. En husstand i Region Sjælland havde udgifter til bilkøb på 26.000 kroner årligt, mens rejsebudgettet lå på 8.200 kroner for en husstand. Det gennemsnitlige rejsebudget i Danmark var 6.500 kroner per husstand. Generelt drikker og ryger vi alle mindre end for 10 år siden. En gennemsnitlig husstand brugte omkring 1.000 kroner på øl, 2.000 kroner på vin, 1.300 kroner på sodavand og 800 kroner på kaffe, viser tallene. Borgerne i Region Hovedstaden brugte i gennemsnit 2.700 kroner på vin, mens en husstand i Region Syddanmark købte vin for 1.300 kroner om året. En femtedel af forbruget gik til udgifter til boligen. Udgifterne til bilen fyldte mere i husholdningsbudgettet end for 10 år siden. (Politiken)
Advarsel: For mange hjertepatienter dør på Odense Universitetshospital
Patienter på OUH Odense Universitetshospitals hjertecenter har større risiko for at dø inden for 30 dage efter en bypass- eller hjerteklap-operation end patienter på hjertecentrene i Skejby, Aalborg og Varde. Det viser tal fra Vestdansk Hjertedatabase, som sammenligner kvaliteten på de fire centre, skriver Fyens Stiftstidende. Patienterne er opdelt i tre grupper. Lette, moderate og svære. Og inden for alle grupper er dødeligheden på OUH markant højere end de øvrige centre. Eksempelvis døde 14,1 procent eller 11 ud af 78 svære hjertepatienter 30 efter operation på OUH i 2008, mens 4,8 procent døde på Skejby, 4,9 i Aalborg og 1,9 i Varde. "Tallene bør give anledning til en undersøgelse af, om man gør tingene rigtigt på Odense Uniersitetshospital," siger Jan Kyst Madsen, ledende hjerteoverlæge på Gentofte Hospital og bestyrelsesformand for Dansk Hjerteregister, som samler hjertedata fra hele landet. (TV2/Nyhederne)
Flere vanrøgter deres heste under krisen
Sidste år steg antallet af vanrøgtede heste med 14 procent i forhold til året før. Det oplyser Hestens Værn. Der er blandt andet tale om sager med afmagrede heste, manglende hovpleje og dårlige forhold i stalde eller på folde. Dyreværnsforeningen Hestens Værn mener, at hovedårsagen til stigningen i antallet af sager om vanrøgt er den økonomiske krise. Nogle af tilfældene ses nemlig hos erfarne hesteejere, hvor man altså ikke kan bruge manglende viden som forklaring. Blandt de driftsudgifter, kriseramte hesteejere sparer på, er udgiften til en beslagsmed, der skoer eller beskærer hestens hove. Derfor ser Hestens Værn flere og flere sager med misdannede hove - snabelhove - som i sidste ende kan betyde, at en hest må aflives. - På blød dansk jord kan en uskoet hest ikke slide sine hove nok til, at de ikke skal plejes, siger Sekretariatsleder i Hestens Værn, Ghita Zangger Madsen. Hun opfordrer hesteejere til at være realistiske og tage ansvar, hvis det begynder at skride for dem. - Det kan godt være, at hesten engang var 20.000 kroner værd, men nu ikke kan sælges for ret meget, eller at man føler sig meget knyttet til et dyr, man har haft altid, men der er alternativer. Man kan give dem væk, eller man kan få dem aflivet, siger Ghita Zangger Madsen. 2010 kan blive et år, hvor tendensen med flere sager om hestevanrøgt fortsætter. Indtil nu har der allerede været 70 sager. (DR Nyheder)
Ældre redder hjernen med Nintendo Wii, Tetris eller hukommelsesspil
Kan man spille sig til sundhed og velvære? Hvor mange hjerneceller kan Tetris holde friske? Sådan lyder nogle af udfordringerne til københavnske borgere over 65 år, der nu har fået "Hjerneloungen", der er et dagscenter for spilbar hjernetræning på Rehabiliteringscenter Bispebjerg i København. Målet med Hjerneloungen er træne mental sundhed og velvære ved hjælp af primært computerspil, og spiludvalget læner sig op ad international forskning indenfor neurologi, demografiske forandringer, socio-økonomiske faktorer. I Hjerneloungen kan de ældre primært prøve kræfter med fire forskellige spilaktiviteter i form af enten hurtige "casual" spil, brug af "ægte" hjernetræningsspil, hold kroppen i gang via fysiske spil såsom Nintendo Wii og slutteligt IT-hjælp til brug af f.eks. tekstbehandling, Skype og netbank på computeren. I den optik er spil et fleksibelt arbejdsredskab, da spil er dynamiske og tilpasser sig spillernes niveau, så de er konstant motiveret og udfordret. Derfor er de største hits blandt de ældre en række helt enkle spil, som enten er gratis eller koster meget lidt, men som hurtigt får etableret et "flow" - f.eks. spil som billedlotteri, Bejeweled, Tetris og Mahjong. Læs mere på www.hjerneloungen.dk (Politiken)
Mange ældre har endnu ikke set deres årsopgørelse
Mange ældre har endnu ikke set deres årsopgørelse på SKATs hjemmeside, da de ikke har adgang til internettet, påpeger Jens Højgaard, souschef i Ældre Sagen . Opgørelsen kommer med posten i slutningen af marts, hvis man ikke har set den på internettet, og er der restskat, så kommer der renter på hver dag, og det er uretfærdigt over for de ældre, mener Jens Højgaard. (DR P1 Radioavisen)
Foreslår målrettede undersøgelser for hjertekarsygdomme
Førende hjertelæger foreslår, at der indføres undersøgelser for hjertekarsygdomme , så medicinsk behandling kan sættes i gang i tide. En undersøgelse i tide kan nedsætte hjertekarrelaterede dødsfald med 30-40 procent. Hvert år dør 15.000 danskere af hjerte- og kredsløbssygdomme. (DR P1 Radioavisen)
Pleje af ældres minder vinder frem
Det er svært at bevare sin identitet, hvis man ikke kan huske, hvem man er. Derfor arbejder stadigt flere plejecentre målrettet med at genopfriske og vedligeholde demente beboeres livshistorier, skriver Kristeligt Dagblad. Personalet bruger reminiscensmetoden, der fører de ældre tilbage til deres bedste alder ved at inddrage musik fra ungdomsårene, gamle billeder, lugte og tidstypiske genstande som for eksempel rationeringsmærker og ugeblade. Selvom det er vanskeligt at påvise håndfaste resultater af metoden, er de, som arbejder med den til daglig, ikke i tvivl. Erindringsformidling kan noget og vil i fremtiden blive langt mere integreret i hverdagen. – At leve er i høj grad at have en historie at fortælle, og når demente får hjælp til at huske og dele minderne med andre, liver de gevaldigt op. Selvom oplevelsen er glemt kort efter, bliver den gode følelse i kroppen, og mange oplever, at mennesker med demens er mere rolige, hvis de i løbet af dagen formår at skabe forbindelse til deres fortid, siger demens- koordinator ved Århus Kommune Birgitte Kryger. (Kristeligt Dagblad)
Nu kan du gratis bladre igennem skiftende tiders teknologi-opfattelse
Gennem 137 år har magasinet Popular Science fortalt om og forklaret den nyeste videnskab for lægfolk både i USA, og op gennem tiderne også i de andre 30 lande, som magasinet oversættes til og udgives i. Dette moderskib for populærvidenskabelig formidling har nu gjort hele sit bagkatalog tilgængeligt på nettet, gratis til at bladre rundt i. Det er Google, der har scannet siderne ind, og der er også udført tekstgenkendelse på siderne, så det er muligt at søge på bestemte ord og udtryk. Man kan desværre ikke slå op på bestemte numre, men må finde det ved at søge på ord og udtryk som hører perioden til. Når man først er inde at læse et magasin, kan man bladre frem og tilbage til nye eller ældre numre. Desværre kan man heller ikke udskrive siderne direkte, og læsevinduets størrelse er for smalt til, at man både kan have et helt sideoverblik og samtidig have teksten stor nok til, at den er læselig. Læs selv videre i arkivet: PopSci.com/archives (Berlingske Tidende)
Facebook-virus angriber atter danske computere
Facebook-brugere er igen udsat for virus tilsyneladende sendt fra andre Facebookvenner via mail. Den aktuelle virus ligner den, der lagde pc'er ned på stribe for en uge siden. Virussen kommer i form af en mail og ligner en besked sendt fra en ven på Facebook. Den kan lyde, »Peter Jensen har sendt dig en besked på Facebook.« Og videre: Peter har sendt dig en besked. I emnefeltet kan der stå: Y o u t u b e . Advarslen fra sikkerhedsfirmaet F-Secure lyder på at slette mailen med det samme og også slette linket, hvis det befinder sig på din Facebook-profil. (Politiken)
Vil forbyde handel med tun i EU
Japan er i oprør over et forslag om et internationalt forbud mod handel med tunfisk. Det er der nemlig lagt op til at sætte fisken, der blandt andet bruges til sushi, på listen over udryddelsestruede dyrearter. Det er EU-landenene, der er blevet enige om, at foreslå at forbyde handel med fisken, hvis bestand er faldet med mere end 80 procent siden 1970. Japan, der er verdens største forbruger af tunfisk, er imod forslaget, og en højtstående fiskeriembedsmand siger, at landet ikke vil rette sig efter det, hvis der indføres et totalforbud. (DR Nyheder)
Fagpensioner giver kommercielle selskaber baghjul
I en af landets mange fagpensionskasser er afkastet suset op og ned sammen med aktierne, og det betyder, at de kommercielle selskaber sidste år næsten alle måtte se sig overhalet indenom, selvom kunderne i de kommercielle selskaber betaler flere milliarder i risikotillæg, netop for at sikre de fremtidige udbetalinger, så selskabet kan tage markedsrisici. Det skriver dagbladet Børsen. "Kunderne i de kommercielle selskaber betaler risikotillæg for at aktionærerne skal stille kapital til rådighed, hvis det går galt. Men det er svært at se, at risikoen i de aktionærejede selskaber er højere, tværtimod er aktieandelen typisk lavere, så kunderne får altså ikke mere risiko for pengene," siger Jesper Kirstein, direktør i finanshuset Kirstein Finans. Hos Danica Pension betaler kunderne hvad der svarer til 0,65 pct. af deres opsparing i risikotillæg. Samlet svarede det i 2009 til godt 1 mia. kr. Nordea Liv og Pension, der er et noget mindre selskab end Danica, henter hvert år ca. en halv mia. kr. i risikobetaling fra kunderne. Uafhængig aktuar Jørgen Svendsen mener også, at opsparerne i mange tilfælde betaler en alt for høj pris for en garanti som mildest talt ikke er svær at honorere, når man ligger så defensivt investeret som de kommercielle selskaber gør. (Børsen)
Tyrkiet sur på Sverige og USA
Tyrkiet og Sverige er røget ud i en større diplomatisk krise. Torsdag godkendte Rigsdagen, at massakrerne i forbindelse med sammenbruddet af det ottomanske rige skal klassificeres som "folkedrab". Og det har fået Tyrkiet til at reagere skarpt. Det er blot en uge siden, at Udenrigsudvalget i Repræsentanternes Hus i Washington vedtog en resolution, der kaldte det tyrkiske massemord på armeniere under Den Første Verdenskrig for "folkemord". Også her bebudede Erdogan, at han ville trække Tyrkiets ambassadør hjem. (Jyllands-Posten) Ifølge forskere kan op imod 2,5 millioner mennesker have mistet livet i forbindelse med de gamle massakre.
USA mener, at europæerne hetz'er mod muslimer
Diskriminationen mod muslimer tager til i Europa, advarer det amerikanske udenrigsministeriums årlige rapport om menneskerettigheder. Menneskeretsrapporten for 2009 peger blandt andet på, at Schweiz i november indførte et forbud mod opførelse af minareter på moskéer. Rapporten påpeger også forskellige grader af forbud mod tørklæder og burkaer i Frankrig, Tyskland og Holland. - Diskrimination mod muslimer i Europa har været genstand for stigende bekymring, fastslår rapporten fra det amerikanske udenrigsministerium. Rapporten retter især opmærksomheden mod problemer i Holland, hvor den muslimske befolkning tæller omkring 850.000 personer. Ifølge det amerikanske udenrigsministerium møder muslimer samfundsmæssig afstandtagen på baggrund af en tro om, at islam ikke er forenelig med vestlige værdier. (DR Nyheder)
Find aviserne & bladene her
12. marts 2010
Kommunale pensionistlån i fare efter ejendomsvurderingen
Pensionister og efterlønsmodtagere med friværdi i deres ejendom kan låne penge af kommunen til betaling af ejendomsskatter mod pant i ejendommen. Men den nye ejendomsvurdering, hvor priserne i Østjylland er faldet ca. 15 pct., kan betyde, at der ikke er friværdi tilbage i huset, og så er det slut med at låne. (jp Århus)
Cigaretrygning mindsker Parkinsons syge
En ny amerikansk undersøgelse viser, at risikoen for at blive ramt af Parkinsons syge mindskes, jo længere du har været ryger. Det skriver CNN. Forskere ved det anerkendte amerikanske institut National Institute of Environmental Health Science, understreger dog, at det ikke skal ses som en opfordring til at ty til tobaksrygning. - Man skal ikke begynde at ryge for at forhindre Parkinsons sygdom, siger Honglei Chen, som har ledet undersøgelsen. Den amerikanske undersøgelse omfatter mere end 300.000 mennesker og har set på sammenhængen mellem rygning og Parkinsons sygdom. Tidligere undersøgelser har vist et link mellem et fald i sygdommen og rygning. Men den nye undersøgelse viser altså, at det ikke er mængden af cigaretter, der holder Parkinsons fra døren, men perioden, man har røget. - Folk der havde røget mere end 40 år havde 46 procent mindre chance for at blive ramt af Parkinsons, siger Honglei Chen. - Personer, som havde røget mellem et og ni år, havde kun 8 procent lavere risiko. Chen forklarer, at man endnu ikke ved, præcis hvilke stoffer, der mindsker risikoen for Parkinsons. Men han håber på at kunne finde frem til det, så der kan fremstilles medicin, som ikke behøver at indtages ved hjælp af tobak. (DR Nyheder)
Din rødvin er fuld af giftige svampe
Et forskerhold fra Center for Mikrobiel Bioteknologi ved DTU har undersøgt indholdet af kræftfremkaldende toksiner, der produceres af skimmelsvampe, i 80 vilkårligt udvalgte rødvine, hvidvine, portvine og champagner fra alle egne af verden. I ikke mindre end 25 procent af flaskerne blev der fundet spor af toksiner, skriver 24timer. »Vi ved, at skimmelsvampe kan vokse på druer, men det er højst overraskende, at frekvensen af forurenede vine er så høj,« siger lektor Thomas Ostenfeld Larsen fra DTU. Skimmelsvampen Aspergillus niger er udbredt i naturen og danner en sort plet på for eksempel druer, jordbær og nogle typer af nødder. Normalt sorterer vinbønder de inficerede druer fra, men undersøgelsen tyder på, at der ofte ryger en svampeinficeret klase med i produktionen. I ingen af de undersøgte vine oversteg toksinindholdet dog grænseværdien for, hvornår det er sundhedsskadeligt. »Men når vi har konstateret toksinerne i de mængder, må vi formode, at der findes flasker, hvor grænseværdien overskrides,« vurderer Thomas Ostenfeld Larsen, som understreger, at kendskabet til vins sundhedsfremmende effekter for hans eget vedkommende overstiger bekymringen for de giftige svampe. (24timer)
Danskere ser rødt over telebranchen
Telebranchen står for skud, når danskerne klager over elektronik. Helt i toppen af de teknologi-firmaer, som Forbrugerstyrelsen har modtaget flest klager over i 2009, ligger Danmarks tredjestørste teleselskab, Telia, på en suveræn førsteplads med 60 klager, der vedrører fejl på mobiltelefoner. Andenpladsen er delt mellem teleselskabet TDC og detailkæden F-Group, der blandt andet står bag Fona-butikkerne. De to selskaber dukkede op med hver 47 klagesager hos Forbrugerklagenævnet sidste år. På sjettepladsen med 29 klager over fejl i forbindelse med telefonsalget ligger landets næststørste teleselskab, Telenor, mens 12. pladsen med 20 klager indehaves af HI3G, der nok er bedre kendt som teleselskabet 3 i folkemunde. (Computerworld)
Politiet opklarer færre sager
Politiet er blevet dårligere til at opklare straffesager om blandt andet indbrud, vold og hærværk. Det skriver Politiken. Tre år efter at den stærkt omdiskuterede politireform blev sat i værk, har landets betjente stadig svært ved at nå en række af reformens centrale mål. I 2006, året før reformen, lykkedes det at opklare 19,4 procent af straffesagerne, sidste år var det tal faldet til 15,4 procent. Samtidig kunne politiet i 2006 sigte en formodet gerningsmand i cirka hver tredje straffesag, mens det kun lykkedes i omkring hver fjerde sag sidste år. Et afgørende krav fra politikerne var ellers, at politiet skulle opprioritere den borgernære kriminalitet som for eksempel indbrud og vold. (DR Nyheder)
Patienter søger erstatning som aldrig før
Danske patienter kræver erstatning som aldrig før for dårlig behandling i sundhedsvæsenet, skriver Berlingske Tidende. Sidste år anmeldte langt over 6.000 patienter krav om erstatning til Patientforsikringen på grund af skader, som de anklager sundhedsvæsenet for at have pådraget dem i forbindelse med deres behandling på bl.a. sygehuse, hos praktiserende læger, vagtlæger og kiropraktorer. Det er en stigning på 15 pct. i forhold til året før. Ca. hver tredje fik medhold, og i alt tilkendte Patientforsikringen et rekordstort beløb på 568 mio. kr. i erstatninger i 2009 - en stigning på 30 pct. (DR Nyheder)
Regeringen vil have langtidsledige til kontrolsamtale hver måned
Papirbunkerne hober sig op på skrivebordene rundt omkring på landets jobcentre. Men får regeringen sin vilje, kan det blive endnu værre fremover, lyder vurderingen fra fagfolk. I den nye køreplan 'Danmark 2020' lægges der nemlig op til, at jobcentrene fremover skal holde en månedlig samtale med langtidsledige mod den nuværende lov, der kræver en samtale hver tredje måned. - Det er et absurd forslag. Der er intet sagligt belæg for at tro, at flere samtaler mellem sagsbehandleren og den langtidsledige får personen hurtigere i arbejde,« siger Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, til Dagbladet Information. Hun kalder forslaget "spild af tid" og vurderer, at det blot vil føre til endnu mere bureaukratisering stik i mod målsætningen i regeringens 2020-plan om, at vi skal 'væk med bøvlet'«. Allerede i dag går otte ud af ti af en socialrådgivers arbejdstimer med administrativt arbejde, viser tal fra Dansk Socialrådgiverforening. (DR Nyheder)
Skattelettelse rammer skævt og får ingen til at arbejde mere
Skattelettelser er "den dårligst tænkelige måde" at få gang i et opsving, sagde SF's formand Villy Søvndal, da han onsdag gæstede Deadline 17's Spørgetid på DR2. - Jeg tror ikke, at Danske Banks direktør arbejder mere af at få en skattelettelse, forklarede Villy Søvndal, der også kritiserede, at skattelettelserne efter hans opfattelse rammer skævt. De Konservative er meget stolte af at have fået skattelettelserne gennemført, men spørger man Villy Søvndal, så sætter de ikke gang i økonomien. SF's formand fortalte til en seer, at han selv har været inde på De Konservatives hjemmeside og udregnet størrelsen af skattelettelsen for forskellige grupper, og han mener, at de Konservative praler uden grund. - Jeg får cirka 30.000 kroner om året, en social- og sundhedsassistent, der tjener 20.000 om måneden, får 250 kroner om måneden, mens Danske Banks direktør får 465.000 på et år. Det er bare hamrende skævt, sagde Villy Søvndal i Deadline 17's Spørgetid. (DR Nyheder)
Bilister tankede vand hos Statoil
Flere bilister fyldte i går morges vand i benzintanken på deres biler hos en Statoil-tank i Kolding, skriver jv.dk "Et vandrør er sprunget i nat, og der er løbet vand ned i den ene af vores benzintanke," fortalte stationsleder Anders Riisbjerg til avisen. Fem biler nåede at tanke ved standeren, inden uheldet blev opdaget. Nogle af dem gik i stå næsten med det samme, men det er ikke umiddelbart til at sige, hvor stor en del af det, de hver især har tanket, der er vand. "De fleste af dem har betalt med kort, så det er ret nemt at finde frem til dem," siger Anders Riisbjerg, der er i gang med at kontakte dem, det er gået ud over, så de kan få deres biler på værksted, hvor de kan få tømt tanken. (TV2/Nyheder)
Region Nordjylland sender en rullende intensiv-afdeling på landevejen
Patienter i Region Nordjylland skal ikke kunne mærke forskel på, om de ligger på en hospitalsstue eller er ved at blive transporteret til en hospitalsstue. Det skal en ny superambulance sørge for, skriver Jyllands-Posten. Ret beset er ambulancen en bus, der er udstyret med blå blink, og hvad der ellers hører en ambulance til. Bussen indeholder godt og vel alt det udstyr, der også findes på en intensiv-afdeling. "Vores intensiv-patienter skal ikke være utrygge, fordi de skal transporteres. Derfor har vores bus lige så mange læger og sygeplejersker samt udstyr, som der er på vores reelle intensiv-afdelinger," siger Frank Brøgger, der er ledende overlæge med en konstitueret stilling som direktør for Anæstesien i Region Nordjylland. Ideen til superambulancen er dog ikke ny. Nordjyderne har i cirka ti år haft et lignende køretøj til rådighed. Den gamle specialambulance skulle skiftes ud til sommer, og derfor har man valgt at opgradere voldsomt. "Der er flere forskelle på de to ambulancer. I den nye kan vi transportere overvægtige borgere på op til 300 kg. Derudover vil der være både hjerte og lunge udstyr, og der er plads til både en seng og kuvøse. Så der er tale om en stor opgradering, som vi er glade for," siger Frank Brøgger. Den nye superambulance kommer efter planen på landevejen fra midten af april. (Jyllands-Posten)
Mobiltelefonen virker ikke i IC-4-tog
De stærkt forsinkede IC4-tog er konstrueret på en måde, der gør, at danskere, som ønsker at tale i mobiltelefon, mens de kører med toget, i stor stil afbrydes under samtalen. En række konstruktionsmæssige problemer på togene betyder, at mobilsignalerne fra teleselskabernes mobilmaster har mere end svært ved at trænge ind og ud af togene. Det skriver dagbladet Børsen. »Det er en stor udfordring med mobilsignalerne i de nye IC4-tog. Særligt volder en solfilm, der er sat på ruderne i toget, problemer. Det reducerer mobilsignalet kraftigt,« siger Karen Møller, ansvarlig for netværksstrategi Telia - et af Danmarks største teleselskaber. Hendes firma får klager fra mobilkunder, der ofte kastes af mobilnettet, når de kører med de nye tog. Telia står ikke alene. Hos TDC melder pressemedarbejder Per M. E. Christiansen om tilsvarende episoder. »Vi har problemer med IC-4-togene. Det tyder på, at togets konstruktion besværliggør mobilstrålerne i at trænge igennem,« siger han og nævner også denne solfilm, der skal holde den skarpe sol ude til glæde for passagererne. TDC mener tilmed, at blyrammer rundt om vinduerne i togene samt selve karrosseriet på de nye tog er stærkt medvirkende til, at toget frastøder mobilstråler. (Berlingske Tidende)
Find aviserne & bladene her
11. marts 2010
SKAT er Danmarks grådigste bank
Det har netop været Store Årsopgørelsesdag, og nu ved de fleste danskere, om SKAT har penge til gode eller skylder dig noget. Men uanset hvad der er tilfældet, har du gjort en elendig forretning. Det viser en gennemgang af SKAT's vilkår, som Nyhedsbureauet Newspaq har fået foretaget. Har du betalt for meget i skat, får du 0,6 procent godtgørelse af beløbet. Men du skal af med 6,6 procent mere i restskat, hvis du ikke får betalt en eventuel restskat inden udgangen af juni. Og ikke en eneste krone er fradragsberettiget. Det får partner i bankbrokervirksomheden MyBanker til at fare op af stolen."Jeg synes, det er uanstændigt, at SKAT ikke giver samme rente for dem, der har penge til gode som for skyldnerne," smælder Elisabeth Arendt fra Mybanker til Nyhedsbureauet Newspaq. Det gælder derfor om, at være hurtig ved havelågen og regne ud, om man skal af med noget i skat. Og er det tilfældet, handler det om at få det mellemværende ud af klappen, før SKAT starter deres hurtigtikkende rentetaxameter. "Når man ikke får fradrag for sine renter, svarer de 6,6 procent faktisk til omkring 10 procent i rente. Det er billigere at trække lidt på kassekreditten end at betale SKAT's høje renter," forklarer Kim Valentin fra det uafhængige rådgivningsfirma Finanshuset til Newspaq. Efter hans mening er SKAT's renter altid dårligere end den, bankerne tilbyder på deres udlån. "Hvis du har en rente på din kassekredit på over 10 procent, så skal du have den banket ned. Det er alt for højt i forhold til, hvordan renten ser ud i øjeblikket," fortsætter han til Newspaq. Når du at betale inden 30. juni, slipper du alligevel ikke gratis. Så kræver SKAT nemlig såkaldt dag-til-dag-rente på 4,6 procent. Den rente er heller ikke fradragsberettiget. 31. december lukkede skatteåret 2009, men det var først i marts, man fik at vide, om der er penge til gode. Eller om der truer en rentebefængt restskat. Og det gør det ifølge Mybankers Elisabeth Arendt komplet umuligt for borgerne at undgå restskat og renteudgifter. "Det er uanstændigt, at man ikke på nogen måde har en chance for at efterregne, hvad man har af indtægter, fradrag og lignende, inden SKAT lukker for at korrigere noget gratis ved årets udløb. På den måde kan man overhovedet ikke se, hvad man skal gøre for at undgå at skulle betale restskat. Hverken banker eller pensionsselskaber sender deres årsopgørelser ud inden årets udgang," siger hun til Newspaq. Ifølge Elisabeth Arendt er det dermed umuligt nogensinde at ramme et nul. "Enten skal man af med høje renter for restskatten, eller også får man sin overskydende skat forrentet med elendige 0,6 procent. Det er ikke fair," slutter hun til Newspaq. Hos SKAT oplyser chefkonsulent Jette Hansen, at de to procentsatser fastsættes årligt på baggrund af kildeskatteloven. Den fastsættelse kunne Skatteminister Troels Lund Poulsen dog ikke finde tid til at forklare tirsdag. (Nyhedsbureauet Newspaq)
Vi snyder os selv for millioner i skat
Hvert år ligger der mere end 700 ekstra millioner kroner hos Skat, fordi danskere ikke kan ikke orker at tjekke deres skatteregnskab. En stor undersøgelse, som Skat offentliggjorde sidste år, viser, at danskerne i indkomståret 2006 gik glip af 0,73 milliarder kroner. Og meget tyder på, at beløbet er blevet større. Antallet af danskere, der ændrer i deres selvangivelser, er nemlig faldet kraftigt. Skat oplyser til MetroXpress, at kun 136.873 personer indtil videre har reguleret i deres oplysninger. I samme periode sidste år havde 182.400 været inde og ændre i årsopgørelsen. Og hos Skat mener man, at det er et problem, at danskerne dropper at tjekke regnskabet. - Desværre har de fleste fuld tillid til, at alle oplysninger er rigtige. Men man bør gå ind og se, om beregningerne er rigtige, for der kan ske fejl. Det kan være oplysninger om private lån, befordringsfradrag, aktieindkomster eller lejeindtægter, forklarer Johnny Fussing, der er specialkonsulent i Skat. (DR Nyheder)
Du skal stadig passe på bankens rådgivning
Ifølge et survey fra PricewaterhouseCoopers har hver anden kunde konkluderet, at han eller hun er lige så godt tjent med at bruge sig selv som rådgiver. Det er naturligvis et stort problem for bankerne, som derfor har strammet kraftigt op i de interne procedurer for at genvinde kundernes tillid. Men Forbrugerrådet er ikke overbevist. "Lige nu er der færre, der investerer, og bankerne er heller ikke så villige til at låne penge ud. Men det kommer igen, og under overfladen er problemet nøjagtigt det samme som før," siger cheføkonom Carsten Holdum. (Dinpenge.dk)
Tusindvis af lejere bor alt for dyrt
Der kan være rigtig mange penge at hente ved at finde lejekontrakten frem og undersøge, om du betaler for meget i husleje, skriver 24timer. Lejeboliger, der er opført før 1991, er nemlig omfattet af boligreguleringsloven, som sætter grænser for, hvor meget udlejere må tage per kvadratmeter. Og rigtig mange danskerne betaler langt mere, end deres bolig reelt er værd. 24timer har i samarbejde med Lejernes Landsorganisation (LLO) undersøgt huslejeniveauet på 15 tilfældige lejligheder fordelt i København, Odense og Århus, der tilbydes på hjemmesiden Lejebolig.dk. Alle undtagen én har en højere husleje end lejeloven tillader, og de vil blive sat væsentligt ned i husleje, hvis lejeren klager, vurderer LLO. Flere af lejlighederne er over 30 procent for dyre. En stor efterspørgsel på lejeboliger og manglende sanktionsmuligheder giver udlejerne mulighed for at presse prisen opad, forklarer cheføkonom Jesper Larsen: »Huslejen er så høj, fordi du ikke kan straffe folk for at leje ud for dyrt. Udlejerne tænker 'går den, så går den'. Men desværre betyder det, at der ikke er betalelige boliger til almindelige familier, som ikke tjener så meget,« siger Jesper Larsen fra LLO. LLO vurderer, at ni ud af ti lejere i private ejer- og andelsboliger betaler for høj husleje. (24timer)
Forskellige fattigdomsgrænser i kommunerne
Der er himmelvid forskel på, hvor fattig man skal være for at kunne få hjælp til uforudsete udgifter i kommunerne, viser en landsdækkende undersøgelse, som Politiken har lavet. Bedst er det at bo i Aalborg. Her skal ens husholdningsbudget blot være under 4.073 kroner om måneden, før man kan håbe at få ekstra hjælp. Til gengæld skal man helt ned på 2.300 kroner i rådighedsbeløb i Greve, før kommunen træder hjælpende til. Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet, mener, at kommunerne bevæger sig på kanten af loven, hvis de har forskellige serviceniveauer. (DR Nyheder)
Busbilletter koster kassen
En tur frem og tilbage med bussen, kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. På bare ti år er den beige to-zoners kontantbillet, som man køber af chaufføren i bussen, steget 92 procent i hovedstadsområdet- fra 12 kroner til 23 kr, skriver Urban. Stigningerne rammer først og fremmest de sporadiske passagerer, der vælger en lun tur i bussen i stedet for cyklen, når frosten er for hård. Det er et bevidst valg fra busselskabernes side, som egentlig ikke gider have de besværlige sporadiske buspassagerer med på tur, siger forsker i kollektiv trafik ved Aalborg Universitet Niels Melchior. - Folk uden månedskort er til gene for de øvrige passagerer. Det tager chaufføren ekstratid at betjene hver enkelt passager med en billet, og det kan i sidste ende koste selskaberne flere penge, fordi de så skal betale for chaufførens overarbejdstimer, for ikke at nævne kvaliteten af busturen. De galoperende prisstigninger gælder også de forskellige klippekort. Tag for eksempel det blå to-zoners, som er gået fra 80 kr. i 2000 til i dag at koste 135 kr. Det er en stigning på 69 procent - langt over den generelle stigning i forbrugerpriser på 19,7 pct. (DR Nyheder)
Bandechef undslap forbi 12 politibetjente, der skulle passe på ham
Det lykkedes i går ved middagstid lederen af indvandrerbanden Black Ghost at stikke af fra byretten i Odense. Flugten skete i en pause under et retsmøde i en stor narkosag, hvor adskillige medlemmer af bande- og rockermiljøet er tiltalt. Af samme grund er politiopbudet ved retten enormt, men det lykkedes alligevel manden, kendt som Fez Fez, at undslippe. Han gik fra retslokalet på anden sal stille og roligt ud på gaden. Forbi ialt 12 betjente, hvoraf 2 var sat til direkte at passe på ham. Han er stadig på fri fod. (DR Regioner)
Politiet kom først ni timer efter skudanmeldelse
Det tog ni timer før politiet kom for at undersøge en skudepisode i Allégade i Haderslev natten til i går. Beboerne i opgangen føler ikke, at politiet har taget dem alvorligt. Det fortæller Thomas Heesch-Tychsen, der selv vågnede, da skudene lød ved 2-tiden om natten. - Vi troede først, at det var fyrværkeri, men om morgenen fandt min kone ud af, at der faktisk var skudhuller i døren. Det var virkelig ubehageligt, siger han. Faktisk var der tre skud-huller forskellige steder i dør, vinduer og karme. Men alligevel gik der altså ni timer, før politiet dukkede op for at undersøge skudepisoden, og det er under al kritik, mener Thomas Heesch-Tychsen. - Åbenbart tog de det ikke særlig seriøst. De sagde, at gerningsmanden jo var over alle bjerge, og at han nok ikke kom tilbage for at hente projektilerne, siger Thomas Heesch-Tychsen. (DR Regioner)
Politiet havde for travlt. Sådan lyder forklaringen på at en anmeldelse om en skudepisode i Haderslev først blev efterforsket ni timer senere. - Vi havde alvorlige færdselsuheld, vi havde en dødfunden og så havde vi en tvangsindlæggelse. På det grundlag blev denne her stillet bagerst i køen, siger vicepoliti-kommissær ved lokalpolitiet i Haderslev Jens Peter Rudbeck. Klokken to natten til i går blev der affyret tre skud mod en opgang i Allégade. Beboerne anmeldte episoden klokken syv om morgenen - men først om eftermiddagen mødte politiet op på adressen til stor forundring blandt de skræmte beboere. - Vi burde have været derude klokken 2, men da vi først modtog anmeldelsen klokken 7 hastede det ikke mere, end at vi tog den, da vi blev klar til den, siger Jens Peter Rudbeck. (DR Regioner)
Danske soldaters samarbejdspartner i Helmand var narkobaron
Over 700 danske soldater, der sætter liv og førlighed på spil i Afghanistans farlige Helmand provins, har i årevis arbejdet tæt sammen med vicepolitichefen i hovedbyen Gershk, Abdul Raziq. Nu sidder han fængslet i Kabul for omfattende narkotikahandel. Abdul Raziq var med i den komite, der styrer sikkerheden i Gereshk og tager sig af narkotikakriminaliteten i området, hvor en stor del af verdens opium dyrkes. »Jeg kan bekræfte, at Abdul Raziq blev anholdt af den afghanske hær for narko. Det skete i januar på afghansk initiativ, ikke dansk. Raziq har været en nær samarbejdspartner i Gereshk for skiftende danske officerer«, siger oberstløjtnant Michael Engholm, der som næstkommanderende for det danske Hold 8 arbejdede tæt sammen med Raziq i efteråret og vinteren. Politikerne bag den danske Afghanistanindsats er ikke orienteret om den nu to måneder gamle anholdelse og kræver en hurtig redegørelse. (Politiken)
frygter mere korruption herhjemme efterhånden som det offentlige udliciteres og privatiseres
Antikorruptionsvagthunden Transparency ser flere og flere eksempler på situationer, der kan minde om korruption herhjemme. Det sker, fordi det offentlige og private i stigende grad mødes og påvirker hinanden, helt i tråd med regeringens ønske om udlicitering og brug af private aktører til løsning af offentlige opgaver. »Min fornemmelse er, at det kan være et stigende problem, som man bliver mere og mere opmærksom på derude«, siger formand for Transparency, Poul Riiskjær Mogensen. »Der opstår lige pludselig nogle fristelser, som man er vant til ikke opstår, og som ikke er tilladt. De opstår i en situation, hvor embedsmænd færdes i et miljø (det private erhversliv, red.), hvor det er almindeligt«, siger han. (Politiken)
Ældres vægt skal sikres
God mad, der både gør glad og stærk -i hvert fald når det handler om den ældre del af borgerne i Furesø Kommune. De skal nemlig tage på, for dels at blive gladere og få mere energi, dels for at undgår længere sygdomsperioder. God mad, der både gør glad og stærk -i hvert fald når det handler om den ældre del af borgerne i Furesø Kommune. De skal nemlig tage på, for dels at blive gladere og få mere energi, dels for at undgår længere sygdomsperioder. Foreløbige resultater af forsøget viser, at det rent faktisk kan betale sig at lade de ældre friste. På Plejecenter Lillevang tog beboerne mellem tre og fem kilo på i løbet af nogle måneder -blot ved, at de blev tilbudt nogle små mellemmåltider såsom kage til kaffen, en kiks med brie eller en kop varm kakao med flødeskum. (Furesø Avis)
Find aviserne & bladene her
10. marts 2010
Benzinen stiger til den højeste pris i år
I dag Tirsdag ryger listeprisen på 95 oktan blyfri endnu et hak op til 10,99 kr., meddeler Statoil. Det er den højeste pris i år. Prisen indeholder en stigning på 10 øre, og med den nærmer prisen sig så småt alle tiders højeste niveau fra sommeren 2008, hvor benzinprisen var 11,88 kr. Det er under en uge siden, danske bilister sidst oplevede prisstigninger. Her steg benzinprisen til det højeste niveau siden september 2008. (Jyllands-Posten epn.dk)
Lada lukker og slukker i Danmark
Der er ikke indregistreret en Lada i to år. Derfor lukker importøren, Nic. Christiansen i Kolding, salget af fabriksnye Ladabiler, skriver politiken.dk. På 10 år er der kun indregistreret 316 Ladaer i Danmark. Det ligger langt fra den sovjetrussiske models storhedstid i 1980'erne. Da købte danskerne bilen, som var en slags videreudvikling af den italienske Fiat. Ladas danske hjemmeside er stadig i drift trods lukningen, men oplyser kun adressen samt et telefonnummer. I Tyskland findes Lada stadig. Her kan man købe seks versioner fordelt på modellerne Kalina, Priora og Niva. (Jyllands-Posten epn.dk)
Gode tilbud gør dig tyk og usund
Supermarkederne bugner af tilbud, hvor kunderne kan spare penge ved at købe flere ens produkter med store rabatter. Men de såkaldte mængderabatter er ofte på usunde varer, og det er et problem for sundheden, mener Forbrugerrådet. spiser de mere. I 2008 stoppede discountkæden Rema 1000 med mængderabatter. I stedet for mængderabatter har Rema 1000 valgt at give rabat, uanset om man køber en eller fem af en given vare. Og der skelnes ikke mellem sundt og usundt. Hos Forbrugerrådet ser Camilla Udsen positivt på bortfaldet af mængderabat. "Og det er fornuftigt, at sunde varer er billigere. På den måde kan forbrugeren bedre blande forskelligt frugt og grønt og undgå at indkøbe for store mængder af hver slags, så det står og bliver dårligt," siger Camilla Udsen. (Søndagsavisen)
Gældsrådgivning er blevet et hit
Overraskende mange danskere havner i disse år i så massive økonomiske problemer, at de må søge hjælp. Af samme grund har Forbrugerrådet netop åbnet en nye gratis gældsrådgivning, hvor folk nærmest står i kø for at få hjælp og vejledning. På landsplan står 350 personer allerede på venteliste til Forbrugerrådets nye tilbud om at få hjælp til privatøkonomien. Også selv om det kun er få dage siden, at dette nye tilbud åbnede. Projektleder Anette Mathiasen oplyser, at de fleste, som søger hjælp, har en gæld på mellem 200.000 og én million kroner, og her er ikke tale om boliggæld, men typisk forbrugslån med tårnhøje renter. "Mange kommer med store forbrugslån. Det er ikke ualmindeligt, at folk har seks til otte forskellige forbrugslån," siger Annette Mathiasen. (Berlingske Tidende)
Fitnæskæder trækker penge fra din bankkonto
Møder du ikke op til en holdtime i landets to største fitnesskæder, Fitness World og fitness dk, trækker de 30 kroner i bøde fra din bankkonto. Det gør kæderne også, hvis du bliver væk, når du står på venteliste og får plads uden at opdage det. "Det lyder som en ren pengemaskine. De færreste har jo tid til at sidde ved computeren og holde øje med deres plads i en kø," siger Mette Boye, afdelingschef i Forbrugerrådet. Forbrugerrådet mener, at fitnesscentrene som minimum bør sende en sms, når man rykker fra køen til en plads på holdet. På den måde ved medlemmerne, at de skal gå ind og melde fra, hvis de alligevel ikke kan deltage. "Tandlæger og frisører har stor succes med at sende en sms til kunderne, når de har en aftale. Vil man forbrugerne det bedste, kan det sagtens lade sig gøre," siger Mette Boye. (Politiken)
Telenor-kunder skal betale ekstra for PBS-service
Fra 1. maj skal Telenor-kunder til at betale fem kroner ekstra, hvis de vil betale deres regning via PBS. Men kunderne skal være vakse for at opdage de nye gebyrer, som annonceres via netbank. Teleselskaberne er ikke altid gode til at annoncere for den slags prisstigninger, mener Martin Salomon fra Forbrugerrådet, som anbefaler, at man altid tjekker sine elektroniske regninger i netbank en ekstra gang for at undgå ubehagelige overraskelser. (DR P4 Radioavisen) Telenor er en norskejet virksomhed, som nu skal have betalt købet af de danske Sonofon og Cybercity. red.
Efterlønnere dør tidligt
En mand, der går på efterløn som 60-årig, har i gennemsnit 2,2 år mindre tilbage at leve i end den jævnaldrende mand, som fortsætter med at arbejde. Kvinder, der går på efterløn som 60-årige, lever gennemsnitligt 1,3 år kortere end de kvinder, der fortsætter med at arbejde, viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). (Ugebrevet A4)
D-vitaminer helt afgørende for immunforsvaret
D-vitaminer er gode for helbredet og beskytter mod kræft og knogleskørhed. Nu viser ny forskning, at D-vitaminet også er helt afgørende, når kroppen skal aktivere immunforsvaret. Det er en forskningsgruppe under ledelse af professor Carsten Geisler fra Københavns Universitet, der står bag den banebrydende opdagelse. D-vitamin findes i store mængder i æg, fede fisk som sardiner, makrel, sild, ål, laks, hellefisk og i fede mælkeprodukter (ost, smør, mælk) og olier. D-vitaminet dannes også i kroppen af påvirkning fra sollys. Derfor mangler mange, især ældre mennesker, D-vitamin om vinteren på de nordlige breddegrader. (Jyllands-Posten)
Lavere ejendomsvurdering gør mange insolvente
Ejendomsvurderingerne er barske for mange familier. Mindst 150.000 familier er teknisk insolvente. De kan kun sælge boligen med tab, skriver Jyllands-Posten. Priserne er aldrig faldet mere mellem to vurderinger, og ingen regioner går fri. Værst stillet er Sjælland, hvor boligpriser og grundværdier i gennemsnit er faldet godt en tredjedel. Det viser en opgørelse fra Skat. Det dækker store udsving. Mange boligejere vil opdage, at huset på to år er halveret i værdi. (DR Nyheder)
Kun akutmodtagelse i 21 byer
De nye akutsygehuse bliver placeret region Hovedstaden Hillerød, Herlev, Rigshospitalet, Bispebjerg og Hvidovre, Sjælland Køge, Holbæk, Slagelse og Nykøbing f., Syddanmark Odense, Kolding, Aabenraa og Esbjerg, Midtjylland Århus, Randers, Horsen, Viborg og Gødstrup samt Nordjylland Aalborg, Hjørring og Thisted.
Find aviserne & bladene her
9. marts 2010
De fleste ældre kan ikke få nødvendige informationer på nettet
Kommuner, banker og Skat er i fuld gang med at droppe breve for i stedet at lægge informationerne på internettet. Men det kan blive et problem for mange folkepensionister. To ud af tre pensionister bruger nemlig slet ikke internettet, viser en undersøgelse fra Ældre Sagen baseret på tal fra Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet. Det svarer til, at knap 600.000 ældre danskere ikke er hoppet på digitaliseringen. - Mange ældre går glip af vigtige informationer på internettet fra for eksempel Skat, bank og kommune, simpelthen fordi så mange pensionister slet ikke er på internettet, siger Bjarne Hastrup, der er direktør i Ældre Sagen. Manglen på helt basale it-færdigheder betyder ifølge Ældre Sagen, at mange pensionister har svært ved at få adgang til både informationer og service fra alt lige fra offentlige myndigheder til pensionskasser. Derfor skal det igen være lettere at få tilsendt information på papir, mener Ældre Sagen, der også satser på flere hjælpekurser i internetadgang til ældre. - Vi står i en situation, hvor vi får et overdanmark, der er med på digitaliseringsbølgen, og et underdanmark, der ikke kan finde ud af at bruge internettet. Det er en meningsløs opdeling, som både det offentlige og virksomhederne skal være meget opmærksomme på, siger Bjarne Hastrup. (DR Nyheder)
Pas på falsk mail fra PBS
Natten til søndag har tusindvis af danskere modtaget en mail, som ved første øjekast ser ud til at være fra bankernes fælles betalingssystem, PBS. Modtagerne af mailen får at vide, at PBS har "opdaget et problem med din konto" og vil udføre en sikkerhedsopdatering. Derfor bliver de bedt om at udfylde en formular med blandt andet kortoplysninger og navn. Men i virkeligheden er der tale om it-svindlere, så lad være med at følge opfordringen, og lad være med at åbne den vedhæftede fil, advarer pressechef hos PBS, Søren Winge. (DR Regioner)
Hjemmeplejens ansatte må køre hurtigt
Kun en ud af syv ansatte i hjemmeplejen oplever, at der er sat tid nok af til at køre fra den ene borger til den næste. Det går ud over tiden til de ældre, viser en ny undersøgelse fra FOA. For næsten en tredjedel af medarbejderne i hjemmeplejen er køretiden med i den tid, der er afsat til opgaver hos borgerne. (Ritzaus Bureau)
Flere ældre presser pleje i bund
Gruppen af ældre i Hillerød vil de kommende år stige med flere tusinde, men pengene til mere offentlig omsorg og pleje mangler. »Et skrækscenarium,« lyder det fra Ældre Sagens formand i Hillerød, Grete Bjerager. De kommende år stiger antallet af borgere over 65 år nemlig med flere tusinde, men der er ikke råd til, at kommunens service følger trop. (Frederiksborg Amts Avis)
Kommunerne vil ikke hjæpe amputerede Afghanistan-soldater
Sårede soldater skal regne med lang sagsbehandling og afslag på hjælpemidler fra kommunerne (Bl.a. København, Ringsted og Rødovre. red.). Et politisk flertal sender de danske soldater i krig. Men kommer de hjem uden arme og ben, kan de sårede godt indstille sig på træg sagsbehandling og afslag på hjælpemidler. Formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming D. Vinther, understreger, at praksis varierer fra kommune til kommune. »Men vi hører også om problemerne, og noget tyder på, at der ikke er nok fokus på denne gruppe. Jeg tror ikke, at sagsbehandlerne er onde mennesker, der ikke vil soldaterne det godt. Jeg tror snarere, at kommunerne administrerer efter nogle regelsæt, der er skabt til en anden gruppe mennesker. En løbeprotese må være en selvfølge for et ungt menneske i topform, som ønsker at komme tilbage til forsvaret eller ønsker et aktivt liv,« siger han. På Rigshospitalet hjælper de ansatte med at søge om hjælpemidler. »Soldaterne føler sig svigtet af kommunerne. De skal ikke bare slås med deres nye handicap, men også for at få de hjælpemidler, som kan gøre hverdagen tålelig,« siger Karen Webčr, fysioterapeut på Rigshospitalet. (Jyllands-Posten)
Det Radikale Venstre anmelder drabschef for at sige sandheden
Drabschef i Københavns Politi, Ove Dahl, er blevet anmeldt for at overtræde racismeparagraffen. Det er næstformand i Det Radikale Venstre, Zenia Stampe, der mener, at Ove Dahl har forbrudt sig mod loven. Næstformanden er specielt fortørnet over, at Ove Dahl siger, at de åbne grænser betyder, at landet bliver overrendt af østeuropæere. Ifølge Dahl er det et problem, da de begår meget grove kriminelle handlinger. - Rumænerne er skruppelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur, siger Ove Dahl i Politiken. Zenia Stampe mener, at udtalelserne er uanstændige. (DR Nyheder)
Det er drabet på den 42-årige norske stewardesse Vera Vildmyren, der får flere chefer i Københavns Politi til at advare om, at problemet med kriminelle østeuropæere - særligt rumænere - bliver stadig større, skriver Politiken. "De åbne grænser gør, at vi bliver overrendt af østeuropæere. Det er et kæmpe problem. De begår bankrøverier, hjemmerøverier, grove tyverier, tiggeri, butikstyverier - alt", siger drabschef i Københavns Politi, Ove Dahl. Ifølge Ove Dahl bor nogle af de kriminelle østeuropæere i Danmark, mens andre tager frem og tilbage. Han advarer specielt mod de rumænske kriminelle og opfordrer folk til at gøre, hvad de bliver bedt om, hvis de bliver udsat for et røveri. "Rumænerne er skrupelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur", siger Ove Dahl. Samme erfaring har Rene Hansen, der leder den særlige afdeling for bekæmpelse af kvindehandel i Københavns Politi: "Jeg vil tro, at rumænere i dag sidder på omkring en tredjedel af gadeprostitutionen i København", siger Rene Hansen. "Pigerne bliver lokket hertil fra Rumænien, og når de så er her, bliver de sendt på gaden. Tjener de for lidt penge, er bagmændene ikke tilbageholdende med at slå dem. Liv betyder ikke det samme for dem som for os," siger han. (TV2/Nyhederne)
Massiv kritik af radikal politianmeldelse
Vi skal kunne tale med hinanden om østeuropæiske kriminelle uden at blive anmeldt for racisme, skriver Jyllands-Posten. Med forskellige varianter over det tema hagler kritikken ned over den radikale næstformand, Zenia Stampe, fra både højre og venstre side af folketingssalen. Hun politianmeldte lørdag drabschef Ove Dahl fra Københavns Politi for racisme efter hans udtalelser i Politiken om rumænere og kriminalitet. Søndag beklagede han udtalelserne, og hun kvitterede ved at trække anmeldelsen tilbage. Tiltrængt, mener S-retsordfører, Karen Hækkerup. - Det var åndssvagt og spild af ressourcer at politianmelde ham. Jeg hørte godt, hvad han sagde, og jeg opfattede det som sagt i sammenhæng med rumænske kriminelle, siger hun og opfordrer politikere til at tænke sig om, før de bruger politianmeldelser i den politiske kamp. Ove Dahl understreger søndag, at han ønskede at sætte fokus på stigende problemer med kriminelle fra Østeuropa. Og han beklager, hvis udtalelserne kunne forstås generaliserende. Han sagde oprindeligt - på baggrund af en rumænsk mands brutale drab på en stewardesse - at "rumænerne er skruppelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur." Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, mener, at det går for vidt med politikeres politianmeldelser. - Her forsøger man at lukke munden på en drabschef, fordi han har udtalt sig om rumænske kriminelle. Problemet er, at politikerne anmelder efter racismeparagraffen for at få medieopmærksomhed, siger hun. Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre fastholder, at anmeldelsen var berettiget, og at hun ville have opretholdt den, hvis ikke Ove Dahl havde beklaget. - Det er stærkt kritisabelt, at politiet er med til at piske en stemning op, siger hun. (Jyllands-Posten)
Muhammed-advokat løj for Politiken
Den saudiarabiske advokat Faisal Yamani løj i sit brev til 16 danske chefredaktører i august 2009, hvor han krævede en undskyldning for Muhammed-tegningerne, og som netop er endt med et forlig med Politiken. Det skriver B.T. I brevet skrev advokaten, at han er blevet engageret af tusinde af efterkommere af Profeten, der føler sig krænkede over avisernes genudgivelse af tegningen, og derfor vil have en undskyldning. I virkeligheden er det advokaten selv og hans stenrige far Zaki Yamani, der selv tog initiativ til at føre sagen. I april 2008 skrev de to på et arabisk chatforum, at de for faderen Zaki Yamanis egen regning vil lægge sag an, så avisredaktørerne bliver straffet. Ligeledes står der, at retssagen skal binde den danske regering til at give en officiel undskyldning for tegningerne. I annonceringen står der også, at interesserede muslimer, der kan bevise, at de er efterkommere af Muhammed, skal sende en fuldmagt om, at de støtter retssagen. Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden synes, at de nye oplysninger er ligegyldige. "Jeg mener, at det er fuldstændig irrelevant, hvis det er advokaten selv, der har taget initiativ til brevet. Jeg undskylder over for alle muslimer, der vil acceptere undskyldningen," siger chefredaktøren. (TV2/Nyhederne)
Norskejede Telenor skjuler nyt gebyr
Telenor fortæller - i en lille note i bunden af den elektroniske faktura, at der fra 1. maj vil blive opkrævet et gebyr for betaling via PBS på 5,32 kroner. Det er helt lovligt at annoncere ændringer på fakturaen, men loven kræver til gengæld at det skal ske tydeligt og fremhævet, siger Martin Salamon fra Forbrugerrådet til P3Nyheder. - På Telenors regning er det gemt væk i en god nyhed nederst på fakturaen. Det kunne de gøre meget bedre, siger han. Derfor anbefaler forbrugerrådet, at man altid tager sig tid til at klikke sig igennem regningerne i netbanken. - I kan både finde ud af, hvilke ændringer der sker, og finde ud af, om I har det rigtige abonnement, forklarer Martin Salamon. Telenors Markedsdirektør Peter Berg, sagde ellers i sommer, at Telenor ikke ville opkræve PBS-gebyr, så længe der ikke var mindst én anden gratis betalingsform for deres kunder. Telenor har ikke ønsket at kommentere sagen, men oplyser, at de arbejder på at indføre en ny og gratis betalingsmåde. Men den vil næppe være klar til den 1. maj, når PBS-opkrævningerne starter. (DR Nyheder)
Pensionist fik varmeregning på over 100.000 kroner
Forsyningsselskabet Tre-For i trekantområdet har ikke nogle gode måneder. Fornylig fik en familie en varmeregning over fem millioner kroner, og nu har en pensionist i den lille landsby Løget fået en varmeregning på over 100.000 kroner. I alle tilfælde har Tre-For måttet erkende fejlene. Flere af beboerne i den lille landsby Løget har de seneste dage modtaget fejlagtige regninger fra forsyningsselskabet Tre-For, og specielt hjemme hos den enlige pensionist Inge Dybendal Pedersen vakte det opsigt, da hun forleden modtog årsopgørelsen fra forsyningsselskabet, skriver Vejle Amts Folkeblad. Af regningen fremgik det, at Inge Dybendal har brugt mere end 171 kubikmeter fjernvarme fra 1. september til den 31. december 2009. Det svarer til et forbrug på 96.324 kroner. Lige i overkanten mener pensionisten, som den 15. marts skal betale 100.387 kroner for el, vand og varme. Fornylig kunne P4 Trekanten også fortælle, at en familie bestående af to voksne og to børn i Kolding havde fået en fjernvarmeregning på 5.556.568,96 kroner. (Erhvervsbladet)
Mange hjemmesider spænder ben for nye browsere
Danskerne bliver fra i dag mandag stillet over for et valg: Hvilken browser vil du bruge? Det kommer til at give en række problemer, både i det offentlige og det private. Sider som DR.dk og de fleste virksomheders interne supportafdeling er sat op til at skulle fungere med danskernes hidtil foretrukne browser - Internet Explorer. Selvom tre ud af fire danskere stadig bruger Microsofts Internet Explorer, vinder andre browsere stadig mere terræn på markedet. Det giver en række problemer med sider i både det offentlige og private, mener Agata Przybyszewska. »Vi har jo været vant til at bruge den (Internet Explorer, red.) i meget lang tid. Og hvis man så begynder at bruge en anden browser, vil mange af siderne ikke blive vist korrekt«, siger hun og peger især på, at mange, både offentlige og private intranet er kodet efter Internet Explorer. Agata Przybyszewska mener dog, at flere sider er ved at imødekomme de nye udfordringer med forskellige systemer. For eksempel mener hun, at SKAT har været gode til at opdatere deres system, så man nu kan tjekke sin skattemappe med flere forskellige browsere. (Politiken)
Danskernes pensioner trykket af Mærsks nedtur
De fleste danskere, der sparer op til alderdommen, har en del af deres penge i A.P. Møller – Mærsk, skriver Politiken. Dermed er de berørt af, at den hæderkronede olie- og containerkoncerns aktie styrtdykkede, efter at et historisk underskud på 5,5 milliarder kroner for 2009 blev offentliggjort. »Hele Danmark er afhængig af AP Møller – Mærsk. Når det går dårligt for Mærsk, går det dårligt for os alle sammen – også for vores aktier. Vi er et meget lille land med en meget stor virksomhed i den sammenhæng«, siger privatøkonomisk ekspert Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg. Folk, som har sat det meste af deres opsparing i Mærsk-aktier, vil opleve en meget direkte effekt. De fleste kan dog tage nyheden med ophøjet ro, forsikrer privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank. »Det er begrænset, hvor meget den typiske dansker taber. De sparer op gennem en pensionskasse eller en investeringspulje, og så er deres investeringer automatisk spredt ud på mange forskellige værdipapirer, så de ikke taber stort på, at en enkelt virksomheds aktiekurs dykker. For langt de flest vil det kun betyde nogle få hundrede kroner, når pensionen skal udbetales«, siger Las Olsen. (Politiken)
Find aviserne & bladene her
6.-8. marts 2010
Etta Cameron død
Jazz- og gospelsangerinden Etta Cameron er død i Århus efter tre ugers sygdom. Hun blev 70 år. Etta Cameron døde efter tre ugers sygdom hos sin søn i Århus tordag kl. 13.00 omgivet af sin nærmeste familie. Etta Louvita Cameron blev født den 21.november 1939 på Crooked Island, der er en del af Bahamas. Hun og hendes familie flyttede i 1945 til Miami i USA. Hun blev flasket op med gospel via kirken og allerede som ni-årig debuterede hun i radioen. Som blot 11-årig mistede hun sin mor, og hun fik herefter ansvaret for opdragelsen af sine fem mindre søskende. Meget sigende for hendes råstyrke, var hun som ung fuldt besluttet på, at blive læge, og hun gennemførte faktisk fire år af studiet inden hun opgav, da hun stadig skulle tage sig af sine mindre søskende. Men musikken var hendes liv, og i midten af 1950’erne debuterede hun som jazz- og blues-sangerinde. En karriere, der blev styrket og udbygget op gennem 1960’erne. I begyndelsen af 1970’erne havnende hun i København, som hun besluttede at gøre til sin base. Det skete efter fem særdeles barske år Østberlin. Først i 1972 kom hun - ved danske venners hjælp ud - og bosatte sig i Købehnhavn. Her stiftede hun familie og fik datteren Debbie Cameron, der siden har skabt sin egen musikalske karriere. Og hendes søn - Steve Cameron - har skabt sin egen karriere inden for musikken. Med København som udgangspunkt turnerede hun over det meste af Europa, og hun arbejdede sammen med en lang række af jazzens allerstørste. Fra omkring 1990 trådte den rendyrkede jazz lidt i baggrunden og det kom i højere grad til at handle om hendes gospel og spiritual-repertoire. Fra 2004 til 2006 tordnede hun ind i alles hjerter som dommer i TV2-programmet ”Scenen er din”. Ved siden af musikken havde hun også overskud til at medvirke i flere musicals, og hun havde en fremtrædende rolle i filmen "Peter von Scholten". Og blandt hendes mange, mange andre gøremål var også driften af forretningen "Americana Company" i København, som hun - efter at have tilbudt amerikanske varer i næsten tre årtier - lukkede sidste år. Hun levede i hen ved 40 år med en alvorlig kræftsygdom, som hun takket være en ufattelig livskraft formåede at holde i ave selvom den kostede hende både begge bryster og underlivet. Hun gennemgik op mod 20 kræftoperationer. I alle sine danske år turnerede hun meget ofte med sin gospel og vandt en meget stort og trofast publikum. Og hun modtog i årenes løb adskillige hædersbevisninger. I 1997 blev hun således slået til ridder af Dannebrog. Året inden blev hun udnævnt til associeret professor for Rytmisk Musikkonservatorium. Hun var protektor for flere organisationer og blandt merget andet også H.C. Andersen-ambassadør. (Jyllands-Posten)
Margrethe er pensionsmoden
Når dronning Margrethe fylder 70 år til april, nærmer tiden sig for, at hun bør træde ned fra tronen. Dette er holdningen hos et lille flertal af danskerne, fremgår det af en meningsmåling, som Capacent har foretaget for DR i forbindelse med, at dronningen fylder rundt. Således siger 46 procent af de 1029 adspurgte, at dronningen bør abdicere nu eller om senest 10 år. 38 procent har det modsatte synspunkt og svarer, at Margrethe skal blive siddende på tronen. De resterende 16 procent er i tvivl. Hvis man tager "ved ikke"-svarene ud af regnskabet, mener 55 procent, at dronningen bør abdicere inden for en 10-årig periode, mens 45 procent vil have, hun skal blive. (Berlingske Tidende)
Benzinprisen stiger til det højeste i halvandet år
Listeprisen på 95 oktan blyfri benzin stiger fredag med 7 øre til 10,92 kr. per liter, meddeler Statoil torsdag. Dermed ryger benzinprisen op i det højeste niveau siden september 2008. Der er dog fortsat et stykke op til alle tiders højeste benzinpris, som blev nået 15. juli 2008 med 11,88 kr. for en liter 95 oktan blyfri benzin. (Jyllands-Posten en.dk)
Skat forventer storm på hjemmesiden i dag
I dag kan hele Danmark tjekke deres årsopgørelse på nettet. Derfor forventer SKAT stor aktivitet på sin hjemmeside, og SKAT oplyser, at man har valgt at udvide sin kapacitet med 25 procent i forhold til sidste år, skriver Fagbladet.dk. Alligevel kan der blive problemer med at komme ind på SKAT's hjemmeside. For eksempel hvis et stort antal danskere beslutter at tjekke deres oplysninger, lige inden de tager på arbejde fredag formiddag, i frokostpausen, eller som en af de første handlinger, når de møder på job. - Hvis der er problemer, kan man vente til weekenden. Her er siden ikke belastet af trafik fra SKAT's egne systemer, forklarer Morten Schoop, der er pressemedarbejder hos SKAT. (DR Nyheder)
Limfjorden skal være nationalpark
DN foreslår otte såkaldte maritime nationalparker fra øst til vest af det danske søterritorium. Selv om folk ikke kan sætte fod der, er her ligeså store naturværdier at beskytte som på landjorden. Og det kan udpegningen af otte områder skærpe opmærksomheden om, siger naturfredningsforeningen. DN foreslår følgende otte havområder som nationalparker: Vadehavet, hele Limfjorden, Det gule Rev ud for Hanstholm, en stor del af Kattegat ved Anholt og Læsø, et område i den vestlige Østersø ved Samsø, Endelave og Lillebælt, Det Sydfynske Øhav, Øresund og et område vest om Nordsjælland og ind i Isefjorden samt et område omkring Christiansø nord for Bornholm. Det er områder, som i dag hører under EU's habitats- og fuglebeskyttelsesområder. Men det forhindrer ikke, at der både må fiskes med bundtrawl og udvindes sand og sten, der forstyrrer havmiljøet. Og det vil DN have stoppet. DN foreslår, at der også oprettes oplevelsescentre blandt andet med adgang for dykning og snorkling i tilknytning til de maritime nationalparker. (DR Regioner)
Morgenlyset giver dig en bedre søvn
Det er med at komme op af sengen og trække gardinerne fra, når vækkeuret ringer. For produktionen af det stof, der gør os naturligt trætte - melatonin - bliver nemlig forsinket om aftenen, hvis vi ikke får tilstrækkeligt lys om morgenen. Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget på Rensselaer Polytechnic Institute i New York, skriver 24timer. Det er ikke problemfrit, at døgnrytmen forskubber sig. Det kan give en slags jetlag, hvor man generelt føler sig mere sløv, og hvor hjernen arbejder langsommere. Især teenagere, som tilbringer mere og mere tid inden døre, er i fare for at få for lidt morgenlys, forklarer lederen af forskningsprojektet: »De mangler det essentielle morgenlys, som stimulerer kroppens 24-timers biologiske system og regulerer sove- og vågne-cyklussen. Vi kalder det teenage-natugle-syndromet,« forklarer professor Mariana Figuerio. (24timer)
Flere klager over netkøb
Internethandel er blevet populært blandt danskere, men flere forbrugere oplever, at handlen går i hårdknude. Nye tal fra Forbrugerklagenævnet viser 296 klager over internethandel sidste år, og det er en stigning på 36 procent i forhold til for fem år siden. Det er ikke opgjort, hvad klagerne drejer sig om, men chefkonsulent Susanne Bager fra Forbrugerstyrelsen forklarer, at henvendelserne typisk handler om manglende levering, fortrydelsesret og hvorvidt købet var bindende eller ej. (24timer)
Ministerier sylter svar til Folketinget
To ud af tre svar kommer for sent, når Ligestillingsministeren skal svare Folketingets udvalg. Det er rekord højt sløseri. Minister Lykke Friis, der netop har overtaget titlen og dermed ansvaret for den lange svartid til folkestyret, fra Inger Støjberg, er ikke alene om at snøvle med betjeningen af Folketinget. Det viser et internt dokument fra Folketinget, som Nyhedsbureauet Newspaq er kommet i besiddelse af. Forvaltningsekspert undrer sig, og Folketingets formand vil have gjort noget ved sylteriet. Ministeren for sundhed og forebyggelse leverer 62 procent af sine svar for sent i perioden oktober sidste år til februar i år. Klimaministeren og justitsministeren leverede 52 procent af deres svar for sent. Flere ministerier leverer kun 20 procent af deres svar for sent. Derfor undrer de markante forsinkelser en række af ministerierne ekspert i forvaltningsret Oluf Jørgensen. "Det ser underligt ud, at der er så store forskelle mellem ministerierne. Og det bør undersøges nærmere, om de ministerier, der har under 50 procent rettidig svartid, har en fornuftig forklaring på det. For det ser som sagt underligt ud," siger Oluf Jørgensen til Newspaq. Sagen er også på vej til at blive undersøgt. Folketingets formand Thor Pedersen har bedt regeringens chef få sine ministre til at stramme op. "Det er klart, at det her ikke er tilfredsstillende, og jeg skal også snakke med statsministeren om det igen. Men når det er sagt, er det jo heller ikke muligt at opretholde en svartid på 100 procent," siger Thor Pedersen (V) til Newspaq. Han får støtte fra et af de konservatives medlemmer af Udvalget for Forretningsorden. Men denne undrer sig samtidig over, at der overhovedet bliver spurgt så meget. "Folketinget lægger meget vægt på, at ministrene overholder de svartider. Men det kan nogle gange undre, hvem der egentlig skal bruge svarene på mange af de her spørgsmål, og om det overhovedet bliver brugt til det parlamentariske arbejde," lyder det fra Tom Behnke (K) til Newspaq. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsministeren, justitsministeren, klima- og energiministeren, sundhedsministeren eller ligestillingsministeren. (Nyhedsbureauet Newspaq)
Nordjylland skal være foregangsområde inden for ældrepleje
Hvis det står til Region Nordjylland og 11 nordjyske kommuner, skal Nordjylland være foregangsområde for fremtidens ældrepleje. Et nyt projekt skal sætte helt nye standarder for ældreplejen ved hjælp af ny teknologi, blandt andet i form af robotstøvsugere. Region Nordjylland og de 11 kommuner har fået 16,5 millioner kroner til projektet. (DR P1 Radioavisen)
68'ere første ældre med overskud
68-generationen bliver den første generation, der træder ind i den tredje alder med fysisk og psykisk overskud mener Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker i Future Navigators. Margrethe Kähler, ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen forklarer, at de nye ældre har flere kræfter og er mere mobile, og derfor kan de realisere deres drømme. (DR P4 Trekanten)
Politikere vil tvinge pensionsselskaber til åbenhed
Nu vil SF tvinge sammenlignelige tal for omkostningerne ved en pensionsordning ud af pensionsselskaberne. Partiet har udarbejdet et beslutningsforslag om lovgivning og sendt det til Folketinget på trods af, at branchen har lovet at øge åbenheden ad frivillighedens vej. Forslaget bakkes op af Forbrugerrådets cheføkonom Carsten Holdum, der vurderer situationen sådan: "Branchen er 80 procent i mål med sin plan - men med risiko for, at det hele ender med at løbe ud i sandet." Ifølge Forbrugerrådet opgør pensionsselskaberne ikke kundernes omkostninger ens, og det gør det umuligt at sammenligne dem, så det billigste tilbud kan findes. "Nu er det på tide at trække en streg i sandet og lade en uvildig instans tage over og lave en fair model, der behandler alle ens," siger Carsten Holdum. (Berlingske Tidende(
Lange navne stopper danskere i lufthavnen
Har dine forældre skænket dig et unikt men meget langt navn, så risikerer du at flyet letter uden dig. Årsag: der ikke står det samme på din billet som i dit pas, skriver Newspaq. Flyselskabernes bookingsystemer accepterer i de fleste tilfælde kun op til 32 bogstaver med mellemrum - og derfor er det godt at hedde 'Mads Jensen' og ikke 'Mads Emil Tristan Toftegård-Jensen'. "Det er en ældgammel problematik, at der ikke er plads til otte navne i bookingsystemerne, og at det kan skabe problemer. Begrænsningerne blev nemlig vedtaget engang i 1970'erne, hvor der ikke var den fokus på terror, som der er i dag," fortæller direktør i Danmarks Rejsebureau Forening Lars Thykier til Nyhedsbureauet Newspaq. Det oplevede en dansk familie for nylig, da de købte fire returbilletter til Nice. Tre af billetterne blev fremsendt på mail. Men da den ene søns navn var for langt til at kunne stå på den elektroniske billet, oplyste rejsebureauet, at hans billet ville blive fremsendt per post den samme dag. Men familien modtog aldrig billetten og strandede i lufthavnen. Sagen kommer ikke bag på navneforsker Michael Lerche Nielsen fra Københavns Universitet. Danskernes hang til længere navne giver nemlig oftere og oftere problemer, når der handles og udfyldes formularer på nettet. "Det er altså dødens pølse at hedde noget meget langt, når man skal udfylde formularer. Og jeg har flere gange som navneforsker hørt, at flybilletter giver helt konkrete problemer. Det skyldes, at der typisk kun er plads til noget af navnet på billetten. Og der er det jo flyselskabernes ansvar, at de mennesker, de har med ombord, svarer pinligt nøjagtig til det, der står i passet. Og så er de i deres gode ret til at afvise folk," siger han til Newspaq. Generelt er danskerne godt gang med at gifte sig til længere navne eller udstyre deres børn med besværlige mellemnavne og både fars og mors efternavn forbundet med bindestreg. Det er en trend, der skabt af stjernerne i Hollywood. Men den danske kongefamilies lange navne bidrager også til trenden, fortæller navneforskeren. "Nu skal børnene stadses op efter alle kunstens regler. Og ligesom det er vigtigt for forældrene at have noget fra begge familier, så er det en trend, at de skal have mange og finurlige navne, fordi man gerne vil skille sig ud fra mængden. De tider, hvor man var stolt af at hedde Peter Hansen eller Lene Nielsen er slut," siger Michael Lerche Nielsen. (Nyhedsbureauet Newspaq)
Find aviserne & bladene her
5. marts 2010
EU-krav en bombe under pensioner
Nye krav fra EU står til at lamme dele af den danske pensionssektor, og hundredtusindvis af kunder med høje pensionsgarantier kan blive tvunget til fremover at acceptere lavere renter - og dermed mindre pensioner, skriver dagbladet Børsen. Forslaget til de nye EU-krav, de såkaldte Solvens II-regler, går på, at selskaberne skal have kapital nok til at absorbere et fald i aktiemarkederne på 45 pct. og et tab på 55 pct. på unoterede aktier, mens kapitalkravet for lange realkreditobligationer forøges med mellem 50 og 100 pct. Nye krav fra EU står til at lamme dele af den danske pensionssektor, og hundredtusindvis af kunder med høje pensionsgarantier kan blive tvunget til fremover at acceptere lavere renter - og dermed mindre pensioner, skriver dagbladet Børsen. Forslaget til de nye EU-krav, de såkaldte Solvens II-regler, går på, at selskaberne skal have kapital nok til at absorbere et fald i aktiemarkederne på 45 pct. og et tab på 55 pct. på unoterede aktier, mens kapitalkravet for lange realkreditobligationer forøges med mellem 50 og 100 pct. (Børsen)
Flexlånere risikerer skattesmæk
Mange boligejere med flekslån kan se frem til et alvorligt skattesmæk næste år, hvis de ikke ændrer deres forskudsopgørelse for i år, skriver Jyllands-Posten. Både Skat og Danske Bank advarer om at de kraftigt faldende renter har formindsket rentefradraget kraftigt. Og hvis man ikke sender de opdaterede oplysninger til Skat, bruger myndigheden renteudgifterne fra 2008 i forskudsopgørelsen. - Der er sket et drastisk fald i renten på et almindeligt F1-lån, og det giver ekstremt store ændringer i skatteforholdene. Får man ikke ændret det nu, venter der et meget ubehageligt skattesmæk, siger Las Olsen, der er privatøkonom i Danske Bank. Renten på et etårigt rentetilpasningslån er faldet fra omkring 5 procent til nu 1,8 pct. Hvis man ikke justerer sin forskudsopgørelse efter det, vil det give et skattesmæk på knap 20.000 kr. for et F1-lån på to millioner kroner, viser beregninger fra Danske Bank. (DR Nyheder)
Kæledyrene bliver efterladt hos dyrlægen
Kæledyr - det er da bare noget, man køber og smider væk, når man ikke længere vil have dem. Det er tilsyneladende holdning hos mange folk, der har kæledyr. Dyrlæger oplever i hvert fald i oftere og oftere, at folk efterlader hunde, katte og andre kæledyr hos dem. - Det er et omsiggribende problem, siger dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse, Jens Svenningsen, til JydskeVestkysten. - Det kan have noget med den økonomiske depression at gøre. Det koster penge at komme af med dyrene, forklarer han. Senest skete det i går ved Dyreklinikken Esbjerg, hvor en lidt ældre, men velplejet og rolig labrador blev efterladt. - Det er forfærdeligt. Det er en underlig måde at afslutte noget på, at man bare efterlader en hund på den måde, siger veterinærsygeplejerske Carina Christensen til DR P4 Esbjerg. (DR Regioner)
Regeringen vil have frivillige til at klare mere
Frivillige og private organisationer skal fremover overtage mere af arbejdet med landets fattigste og socialt udsatte. Næste år vil regeringen bruge 100 millioner kroner fra satspuljen på at 'styrke inddragelsen af civilsamfundet og de frivillige organisationer i det sociale arbejde'. (Arbejderen.dk)
Et bad om ugen til de ældre i Allerød
Det ældre i Allerød må i fremtiden nøjes med et bad om ugen. I dag besluttede kommunens Sundheds- og Velfærdsudvalg nemlig at spare på både bad og rengøring i de ældres hjem. Chefkonsulent Olav Felbo fra Ældre Sagen mener, at det er ulovligt, hvis kommunen skærer i antallet af bade til de ældre uden at gå ind og vurdere den enkeltes behov individuelt. (TV2 Lorry, Regionale Nyheder)
Falsk Facebook-mail med virus, der ikke kan fjernes
En særdeles virksom virus er i øjeblikket i omløb på nettet. Den lægger brugernes computere helt døde, hvis den når at inficere dem. Og da antallet af danske profiler på Facebook har rundet to millioner for længe siden, er virus'en en voldsom trussel. Virus'en maskerer sig som en mail fra Facebook, og den har vist sig at være så kraftig, at flere virusprogrammer ikke er i stand til at standse den. Det betyder i praksis, at computeren går død, og at det bliver nødvendigt at geninstallere Windows. Hvis man blot geninstallerer Windows, kan man ifølge Michael Dahl fra sikkerhedsfirmaet F-Secure ikke være sikker på, at virus er fjernet. Den sikre måde at slippe af med virus på er at formattere harddisken, men derved slettes også alle data på den. Mailen vil typisk indeholde et link til en video eller et site, for eksempel YouTube, som en Facebook-ven gerne vil have, at du skal se. I den version, der er i omløb, står der You Tube (med mellemrum) i meddelelsesfeltet. Mailen er falsk og bør slettes med det samme, fortæller antivirusfirmaet F-Secure, som er i gang med at finde flere oplysninger om angrebet. (Politiken)
Afsløring: Dårlig hygiejne dræber på sygehuse
Hygiejnen på de danske sygehuse er for dårlig. Der er kun halvt så mange hygiejnesygeplejersker, som der burde være. Det koster liv på sygehusene, advarer Statens Serums Institut (SSI). I følge Elsebeth Tvenstrup Jensen, der er afdelingslæge ved SSI, er der i dag ansat 53 sygeplejersker med speciale i hygiejne på landets sygehuse. Hvis man vil undgå, at patienter dør som følge af dårlig hygiejne, er der brug for det dobbelte. Konsekvensen af manglen på hygiejnesygeplejersker ses på udbredelsen af den livsfarlige infektion, C. difficile 027. I første halvdel af 2009 døde 29 patienter, efter de var blevet smittet med bakterien på sygehuset. "Hvis vi havde nok hygiejnesygeplejersker, ville de have stoppet spredningen og dødsfaldene var udeblevet," siger Elsebeth Tvenstrup Jensen, og fortsætter: "Hver sygehusafdeling skulle have modtaget undervisning i håndteringen af denne bakterie, men det er en umulig opgave at nå for det lave antal af hygiejnesygeplejersker, vi har i dag. (TV2/Nyhederne)
199 smittet med farlig bakterie i Herlev
Elendig hygiejne har det sidste år været blandt årsagerne til et voldsomt udbrud af den livsfarlige sygehusbakterie C. difficile 027 på Herlev Hospital. Det skriver B.T. Fra februar 2009 til februar 2010 har 199 patienter på Herlev Hospital ifølge sygehusets egne anslåede tal været smittet med bakterien, der tager livet af mere end hver tiende smittede. Hospitalet er det dårligst rengjorte i Danmark. 39 ud af 40 undersøgte rum dumpede i forhold til de gældende hygiejnestandarder i sundhedsvæsenet. Alligevel sparer hospitalet i år 15 procent på rengøringsbudgettet. Det præcise antal dødsfald var man i går ikke klar over, men i første halvår af 2009 døde 29 på sygehuse i København, efter at de var blevet smittet med bakterien. Alle de døde var da mellem 70 og 90 år gamle. Tarmbakterien C. difficille 027, der har taget livet af mere end 8.000 mennesker på et år på engelske hospitaler, viste sig første gang i Danmark i 2007 under et udbrud på Brørup og Grindsted Sygehus i Sydjylland. Bakterien smitter hovedsageligt ved kropsberøringer og ved at personer med dårlig håndhygiejne efter toiletbesøg rører ved de samme ting. (TV2/Nyhederne)
Økonomer vil ikke bytte kronerne med euro
Danmark kommer ikke til at skifte kronerne ud med euro inden for de næste 10 år. Og vi bør heller ikke gøre det. Det mener et flertal af bankøkonomer i Ritzaus og RB-Børsens Økonomiske Panel. 64 procent svarende til syv økonomer er overbevist om, at Danmark ikke kommer med i euroen inden for de næste 10 år, mens 27 procent, tre økonomer, mener, at vi gør det. Seks økonomer, 55 procent, mener, at Danmark heller ikke bør gå med i euroen inden for de kommende 10 år, mens fire økonomer svarende til 36 procent mener, at det bør vi. Én økonom har ikke taget stilling. Cheføkonom i Sydbank Jacob Graven siger, at der en overvejende risiko for, at det fælleseuropæiske samarbejde om euroen ikke eksisterer i sin nuværende form om 10 år. - Der er en ikke ubetydelig risiko for, at et eller flere eurolande ikke er med i samarbejdet om 10 år. Euroens grundlag, Maastrichttraktaten, taler godt nok ikke om en exit, men det kan bestemt ikke udelukkes, siger han. I lyset af Grækenlands kæmpe problemer med underskud og gæld langt ud over, hvad euroreglerne tillader, samt ikke mindst Spanien og Portugal, der bevæger sig i samme retning, knager det voldsomt i eurofugerne. - Danskerne er forskrækkede over det, der sker i Grækenland. Med en vis ret kan de sige, at det ikke er særlig hensigtsmæssigt at gå med i en euroklub, der har så store indre spændinger, siger Jacob Graven. (DR Nyheder)
Find aviserne & bladene her
4. marts 2010
Løkke vil ikke udskyde skattelettelser
Statsminister Lars Løkke Rasmussen afviser blankt at aflyse eller udskyde de skattelettelser, der udgør første del af regeringens skatteomlægning. Det sagde han på sit ugentlige pressemøde i Statsministeriet tirsdag. - Vi vil ikke aflyse skatteomlægningerne eller sætte dem på standby, sagde han. Det vil gøre Danmarks problemer større, ikke mindre. Løkke Rasmussen afviste også Socialdemokraternes og SF's kritik af, at regeringens skattelettelser er ufinansierede: - Der er ikke for fem øre ufinansierede skattelettelser, erklærede han. Ifølge statsministeren vil skatteomlægningen være i balance og dermed fuldt finansieret i 2013. Statsministeren sagde også, at der ikke er voldsomme besparelser og nedskæringer i vente: - Der er ikke tale om, at Danmark skal på en dramatisk hestekur, sagde han og tilføjede, at man skal passe på ikke at ødelægge det forsigtige opsving: - Vi skal passe på, at vi ikke strammer garnet så meget, at vi kvæler barnet. (DR Nyheder)
Hvordan skal underskuddet på de offentlige finanser tackles? Regeringen ser en opbremsning af den offentlige vækst som en del af løsningen, mens Socialdemokraterne og SF mener, at en udskydelse af næste års topskattelettelser er vejen frem. Spørger man danskerne til deres mening om dette centrale politiske stridspunkt, er flertallet på samme side som de to største oppositionspartier. Det fremgår af en meningsmåling, som Megafon har foretaget for TV2 og Politiken. 51 procent af de adspurgte svarer således, at "S og SFs udspil er en god idé, som vil være medvirkende til at undgå forringelser i den offentlige service". Omvendt mener 36 procent, at "S og SFs udspil er en dårlig idé, som ikke vil have nogen grundlæggende effekt på Danmarks økonomiske problemer". (DR Nyheder)
Brug for et mirakel for at klare den værste økonomiske krise i 200 år
I 1979 advarede Knud Heinesen om, at Danmark havde kurs mod afgrunden. På første klasse, tilføjede vittige sjæle. Denne gang er Danmark snarere kørt med høj fart direkte i afgrunden. Alle faresignaler blev ignoreret. Hvad værre er: Det er svært at se vejen op af afgrunden igen, skriver Jørgen Goul Andersen i Information. Det heder bl.a. videre: Den 26. februar kom nationalregnskabet for 4. kvartal og for hele året 2009. Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 5,1 pct. i 2009, efter et fald på 0,9 pct. i 2008. Og så blev faldet endda afbødet af høj vækst i det offentlige forbrug på 2,2 pct. i 2009. Foruden af offentlige investeringer. Det samlede fald i BNP 2008-2009 er på 5,9 pct. Det er ikke så slemt som i f.eks. Irland, men Danmark er havnet i en ret eksklusiv gruppe af kriseramte lande. Det tegner til seks års nulvækst fra 2007-2013. Faldet i BNP er historisk. Nedgangen er mere end tre gange så stor som under de to oliekriser 1974-75 og 1980-81. Det slår ikke kun alle recessioner efter 1945, men også krisen i 1930’erne. Og det slår akkurat den hidtil dybeste nedtur i fredstid, krisen i 1856-57. De historiske tal, beregnet af Hans Chr. Johansen, går kun tilbage til 1820 og ikke til statsbankerotten i 1813. Men i fredstid skal vi 200 år tilbage for at finde tilsvarende. Faldet kommer ikke oven på en brølende optur som i Irland. Danmark havde den laveste vækstrate i OECD de sidste otte kvartaler før finanskrisen - Italien var eneste konkurrent - og Danmark er i det hele taget sakket bagud i det sidste årti. Der burde ellers have været højvækst, for det var perioden, hvor Danmark blev EU’s eneste nettoeksportør af olie - produktionen blev næsten fordoblet på to-tre år efter 1999, men falder nu hurtigt. Til gengæld er det et udbredt fænomen, at olienationer formøbler ressourcerne. Men det står skidt til med produktionen, og Danmark er blandt de lande, der endnu ikke har oplevet et vendepunkt i eksporten. Industriproduktionen lå i december 2009 23 pct. lavere end året før. I Norge, Sverige og Finland var tallet ‘kun’ seks procent. Industriproduktionen er nu 12-13 pct. lavere end for 10 år siden. Endelig har private husholdninger verdensrekord i gæld, og det gælder også landbruget. Regeringen er stået på en ‘Schlüter classic’ med nulvækst i offentligt forbrug for at mindske statsunderskuddet. Der er nok sat noget til i de utallige reformer, for det offentlige forbrug er siden 1992 steget over 40 pct. i faste priser, og det er behovene og servicen ikke. Men regeringens udspil hjælper ikke meget på væksten. Skattereformen, der netto mest overfører penge fra erhvervslivet til højtlønnede, er heller ikke godt timet. Hvor væksten skal komme fra - inden længe - er et godt spørgsmål. Et gammelt citat siger, at »vores gode Gud vil altid have et lille mirakel til sit kære Danmark«. Det kan man håbe - miraklet er måske den lave rente og den faldende kronekurs. Citatet er i øvrigt netop 200 år gammelt. (Information)
Selv med fyrre år på arbejde er vi tilsyneladende en underskudsforretning
Alt for mange ender med at koste statskassen penge over et livsforløb. Ifølge analysegruppen DREAMs beregninger ender en almindelig kontorfunktionær efter 40 år på arbejdsmarkedet med at være en underskudsforretning for samfundet, og det er ikke godt nok, mener Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian. - Så er man nødt til at kigge velfærdsstaten efter i sømmene, siger han. Hvis kontorfunktionæren går på pension som 65-årig, så ender staten med et underskud på 200.000 kroner, og hvis vedkommende går på efterløn som 62-årig, så bliver det tal firedoblet til et underskud på 800.000 kroner, og det kan samfundet altså ikke leve med, mener Steen Bocian. - Når en kontorfunktionær, som må betragtes som en del af kernearbejdsstyrken ikke nettobidrager til samfundet, så er der en konstruktionsfejl, siger Steen Bocian. Problemet er især, at danskerne bliver stadigt ældre, og selv om vi er ude på arbejdsmarkedet i 40 år, så har vi altså endnu flere år, hvor vi trækker på statens udgifter, konstaterer Steen Bocian. - Vi er rigtig mange år udenfor arbejdsmarkedet i forhold til hvor mange år vi er på arbejdsmarkedet. I de år vi er udenfor, trækker vi i vid udstrækning på den fælles kasse og bliver derfor meget dyre. Og hvis ikke politikerne vil sætte skatten op, så er de nødt til at sænke udgifterne eller på anden vis indføre reformer, så en person efter 40 år på arbejdsmarkedet ender med at være en overskudsforretning for staten, mener Steen Bocian. - Det er måske noget med at kigge på efterlønsordningen eller på hvor lang tid man er om at komme igennem sin uddannelse, siger cheføkonomen. (DR Nyheder)
Regeringen foreslår amnesti til skatteål for at få penge i kassen
Danskere med formuer gemt af vejen i udenlandske skattely skal lokkes til at hente pengene hjem til beskatning i Danmark med udsigten til at undgå en tur bag tremmer og få halveret bøden. Sådan lyder et udspil fra den ny skatteminister, Troels Lund Poulsen (V), der onsdag præsenterer Folketingets partier for en planen, skriver Politiken. - Det skal være et tilbud til den enkelte skatteskyldner, der gerne skal have som resultat, at nogle får betalt det, de skylder, siger Troels Lund Poulsen til avisen. I dag risikerer man otte års fængsel og bøder, der er flere gange større end det unddragne beløb, hvis man bliver afsløret i at skjule formuer i skattely. Men ifølge Skatteministeriets udkast til amnestiplanen, skal fængselsstraffen bortfalde helt, og bødestørrelsen nedsættes til det halve, hvis svindlerne melder sig selv til Skat. Professor i skatteret Ole Bjørn er ikke i tvivl om, at amnesti vil give resultater. Alligevel støtter han ikke frit lejde: - Det er retssikkerhedsmæssigt dybt betænkeligt, at man lader folk, der har forbrudt sig mod loven, få straffrihed, bare fordi staten skal have nogle penge i kassen, siger Ole Bjørn. (DR Nyheder)
Værgeløs overfor statsmagten
Den enkelte er meget svag og værgeløs overfor statsmagten, og derfor er det meget uheldigt, at myndighederne i dag har langt bedre mulighed for at troppe op uanmeldt hos virksomheder og private. Det er retssikkerheden, der er truet, mener juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet. - I sin yderste konsekvens risikerer man, at det bliver en slags wild west, hvor man på mistanke klynger folk op i det nærmeste træ, siger Lars Bo Langsted. Normalt kræver det en tilladelse fra en dommer, hvis myndighederne skal have lov til at komme på uanmeldt besøg. Men siden 2003 er det blevet stadigt lettere for myndighederne at troppe op uden varsel hos eksempelvis restaurationsejere, revisorer, butikker eller sågar fiskere. I 2003 var der ifølge den liberale tænketank Cepos 183 love og bekendtgørelser, der gav myndighederne lov til såkaldte tvangsindgreb. I dag er der 234. Og det på trods af at regeringen i 2005 med retssikkerhedsloven lovede at mindske antallet af muligheder for tvangsindgreb. Og udviklingen har ifølge Lars Bo Langsted en simpel forklaring: - Politikere bliver stillet til regnskab for den mindste ting fra offentlighedens side. Derfor forsyner de deres offentlige myndighed med adgang til at reagere meget hurtigt på mistanke, siger han. (DR Nyheder)
Utilsigtede hændelser på plejehjem skal rapporteres
I løbet af 2010 bliver det lovpligtigt for personalet på plejehjem, hos praktiserende læger, i sundhedshuse og hjemmepleje m.fl. at rapportere utilsigtede hændelser til Dansk Patient Sikkerheds Database(DPSD). Det har hidtil kun været personalet på sygehuse , der skulle dette. En ny rapport, "Utilsigtede hændelser i den kommunale plejesektor," som Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden har fået udarbejdet af DSI, viser, hvor vigtigt det er at forberede indførelsen af den nye ordning grundigt. (Idag.dk)
Ældre-besparelser er ulovlige
Store sparekrav på ældreområdet betyder, at Kolding Kommune kun tilbyder hjemmehjælp til ældre, der ikke er i stand til selv at klare de praktiske opgaver. Men det er i strid med serviceloven, lyder vurderingen fra lektor Nina von Hielmcrone fra Aalborg Universitet, der er ekspert i socialret. "I bemærkningerne til loven slås det fast, at hjælpen skal ydes til opgaver, som modtageren er ude af stand til eller kun meget vanskeligt kan udføre på egen hånd. Og det skal sammenholdes med selve formålet med loven, som er at tilbyde ydelser, der kan have et forebyggende sigte og lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten", siger hun. (JydskeVestkysten)
Kun rengøring hver 3. uge
I dag får de ældre, der er visiteret til praktisk hjælp i hjemmet, gjort rent hver anden uge i Silkeborg. Men i fremtiden kan det godt være, at det kun bliver hver tredje uge, at hjemmehjælpen kommer på besøg. Det er et af de mange spareforslag i det omfattende katalog, der nu lægges ud til høring blandt borgerne, inden politikerne i byrådet tager fat på at diskutere, hvordan man når det samlede sparemål på en kvart milliard kroner. (Midtjyllands Avis)
Kan vælge mellem kommunal og privat hjemmehjælp
Odenses ældre kan nu selv vælge hvem, de vil have som hjemmehjælper - en privat eller kommunal. På papiret har kommunens ældre haft frit valg til at vælge både hjemmehjælp og hjemmepleje, men siden 2007 har der kun været en enkel leverandør - og det har været kommunen. Men i slutningen af denne uge får alle odenseanere som modtager hjemmepleje et brev om, at de fremover kan vælge mellem hjemmepleje fra kommunen, Falck eller Idé-rent. (DR Regioner)
Danmark på kedelig fattigdomskurs
Når regeringen i morgen skyder EU's fattigdomsår i gang med en konference, sker det i lyset af dårlige nyheder. En ny undersøgelse viser, at Danmark er langt fra fordums status som EU's fattigdoms-duks, skriver Kristeligt Dagblad. År med optur, friværdi og uafbrudt vækst er ikke kommet fattige danskere til gode. I kroner og øre har lige så mange en lige så lav indkomst i dag, som de havde i 2005. Dermed adskiller Danmark sig negativt fra de fleste andre EU-lande, hvor andelen af borgere med en meget lav indkomst er formindsket i samme periode, viser en ny undersøgelse af fattigdommen i EU, som Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) offentliggør i dag. Undersøgelsen, der tager udgangspunkt i EU's fattigdomsgrænse, definerer "personer i risiko for at ende i fattigdom" som dem, der har en disponibel indkomst på under 60 procent af medianindkomsten. Medianindkomsten er den indkomst, hvor præcis 50 procent af befolkningen tjener mere, og præcis 50 procent tjener mindre. En sådan metode til at opgøre fattigdommen kaldes relativ, fordi den måler forskellen mellem de rigeste og fattigste i et samfund ud fra en grænse, som hele tiden flytter sig alt efter indkomstudviklingen. Af samme grund bliver relative fattigdomsgrænser ofte kritiseret – herhjemme blandt andet af regeringen. – Hvis alle bliver rigere fra det ene år til andet, så flytter de relative grænser sig også opad. Men dem, der falder under grænsen og altså defineres som fattige, kan også være blevet rigere, fordi væksten er steget, forklarer cand.polit. Finn Kenneth Hansen. (Kristeligt Dagblad)
Politiken-Thøger kvajer sig med undskyldning til forkerte
Én af de muslimske organisationer, som Politiken har givet en undskyldning for krænkelserne ved genoptrykningen af Muhammedtegningerne, har slet ikke klaget over de omstridte karikaturer. Da avisen fredag offentliggjorde forliget om en undskyldning, hed det, at det var en organisation kaldet Niqabat al-Ashraf med 70.000 medlemmer, der stod bag klagen til avisen, og som Politiken dermed havde indgået forliget med. Men ifølge B.T. passer det ikke - Niqabat al-Ashraf har aldrig stået bag nogen klage til avisen om krænkelser af muslimer. - Jeg kender slet ikke til, at der er klaget til en dansk avis på vegne af os, siger Niqabat al-Ashrafs talsmand Alsayed Mahmoud al-Sharif til avisen. Aftalen om forliget blev indgået mellem den saudiarabiske advokat Faisal Yamani og Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden. Redaktøren forsvarer sig med, at han kun har talt med advokaten og derfor ikke har haft styr på organisationerne. - Jeg har fået oplyst, at Niqabat al-Ashraf er en underorganisation til Elaph Ahlo Al-Bait, så jeg mener ikke, at der er begået fejl, siger Tøger Seidenfaden, der tirsdag satte sig for at undersøge, hvem han havde givet en undskyldning. Men Seidenfaden er forkert på den, lyder det fra kommunikationschef fra Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo, Kathrine Nielsen. Forliget er indgået mellem Politiken og i alt otte organisationer, der repræsenterer 94.923 af profeten Muhammeds "efterkommere". (DR Nyheder)
Hver anden klar til at arbejde i udlandet
Halvdelen af alle voksne danskere svarer, at de i en eller anden grad er villige til at flytte til udlandet for et nyt job. Dermed er andelen af rejsevillige, arbejdslystne danskere næsten fordoblet på blot to år. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Capacent for Dansk Erhverv. Og den økonomiske krise er en oplagt forklaring på den nye rejselyst, mener Anders Frederiksen, lektor på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. (DR Nyheder)
Glemt adgangskode betyder nyt bundkort
Har man en bærbar ThinkPad fra Lenovo og benytter den indbyggede funktion til at beskytte adgangen til computeren med en adgangskode, så er det en god idé ikke at glemme den. Gør man det alligevel, koster det et nyt bundkort for egen regning, udskiftet på et autoriseret værksted.
Lenovo tilbyder at kunne nulstille opstarts-adgangskoden, men ikke den såkaldte supervisor-adgangskode. Under brugsbetingelserne for en ThinkPad står der således direkte, at den skal sendes ind til Lenovo for at få udskiftet bundkortet.
Dette bliver gjort på kundens regning, uanset om der er garanti på eller ej, hvilket kan koste over 2.200 kroner. Ikke overraskende har det ført til flere alternative måder at nulstille adgangskoden på samt en del kritik af Lenovo. (Newz.dk)
Snarts gratis internet i toget
Surf kvit og frit, når du rejser med DSB. Det får du lov til inden længe, erfarer Newspaq. I dag er det en dyr fornøjelse at gå på nettet under rejsen. En togtur fra Århus til København stiger med 199 kroner, hvis du vil have lov at surfe på TDC's internetforbindelse undervejs. Turen med IC3 varer nemlig 199 minutter, og til en krone i minuttet svarer det faktisk til en prisstigning på 55 procent, hvis man vil surfe hele vejen. DSB har indgået en aftale med TDC om, at de må tjene penge på de rejsende ved at sælge dem internet. Men nu kæmper statsbanerne heftigt for at få ophævet betalingsdelen af internettilbuddet. "Nogle gange træffer man en beslutning, hvor markedet flytter sig anderledes, end man forventede. Vi troede på, at et betalings-hotspot var løsningen, men i og med at folk bruger mobilbredbånd i den bærbare, og hotspots med trådløst internet bliver gratis, diskuterer vi det her med TDC," siger chef for forretningsudvikling i DSB Claus Klitholm til Newspaq. Newspaq erfarer dog, at dialogen er nået meget længere, end DSB-chefen vil ud med. Faktisk skulle det allerede i løbet af foråret blive helt gratis at surfe i IC3-toget. "Vi laver kundemålinger, der fortæller os, at minutprisen er alt for høj. Og det skal vi have fundet en løsning på i vores samarbejde med TDC," fortsætter Claus Klitholm. Han er samtidig enig i, at netop det at skulle have et kreditkort op ad lommen for at købe sig adgang til internettet, er en barriere for mange kunder. "Jeg tror, at TDC er ved at indse, at der kunne være mange flere fordele, end de måske har været opmærksomme på. Jeg tror for TDC's vedkommende, at de har forsømt det her lidt, og at der er ting, der har optaget deres hverdag lidt for meget," slutter Claus Klitholm til Newspaq. (Nyhedsbureauet Newspaq)
Et lcd-tv på tilbud hos Expert kostede 500 kroner mere end sidste år
Flot 32” LCD TV med høj kontrast og Wide Color Enhancer 2 der sikrer dig en høj billedkvalitet, og DNIe+ billedmotoren giver detaljerne. Modellen er en Samsung, som koster 3.999 kroner og benævnes LE32B465C hos Expert. Men prøver du at finde modellen på nettet for at sammenligne priser i andre netbutikker, kommer du til kort. Den findes kun hos Expert, skriver Politiken tjek.dk. »Det er en kampagnemodel, som Expert har fået lavet specielt, og den blev lanceret i begyndelsen af 2009. Men modellen er identisk med modellen LE32B455, som også kom på markedet i begyndelsen af 2009«, lyder det imidlertid fra Samsung Danmark.
den samme model med blot en ændring i designet kan købes i andre netbutikker, for eksempel i Wupti.com for 3.199 kroner og i Happii.dk for 3.239 kroner - altså omkring 800 kroner billigere. Kigger man lidt tilbage i tilbudsaviserne - for eksempel nøjagtigt et år tilbage, lød Experts eget tilbud på det samme tv på 3.499 kroner - 500 kroner billigere. (Politiken tjek.dk)
Dyr misdannes nær gammelt atom-styrt i Thule
Sæler uden pels, sæler med væskende indvolde og muskusokser med deforme klove er et problem i Qaanaaq i Grønland, hvor et amerikansk B-52 bombefly styrtede ned i 1968, oplyser Grønlands Radio, KNR. I sommer slog en undersøgelse fast, at der ikke blev efterladt en A-bombe under isen, men et eller andet påvirker dyrelivet i området. En lokal fanger, Uusaqqaq Qujaukitsoq, ønsker penge til at oprette et laboratorium, så sagen kan blive undersøgt nærmere, og det grønlandske folketingsmedlem Lars-Emil Johansen vil nu spørge Danmark om penge til det. Uusaqqaq Qujaukitsoq frygter at, misdannelserne på dyrene i området kan skyldes eventuelle rester af et radioaktivt stof. Men når der ikke findes noget laboratorium har han ingen data at henvise til. Dansk Institut for Internationale Studier stod bag den seneste udredning omkring styrtet i 1968. Konklusionen fra sidste år var klar: Der blev ikke efterladt nogen atombombe i Grønland. Amerikanerne fik størstedelen af bomberesterne med sig hjem - resten blev pulveriseret og spredt på isen. (DR Nyheder)
Ring 112 for nærmeste hjertestarter
Nu kan alarmcentralerne i hele landet henvise borgerne til nærmeste hjertestarter. Et nyt system vil give medarbejderne hurtigt overblik over, hvor de er placerede. Og det vil øge chancen for overleve et hjertestop i Danmark, mener initiativtagerne, TrygFonden og Rigspolitiet. Hvis man ser en medborger falde om og ikke er så heldig at have en hjælpende hånd ved sin side til at hente en hjertestarter, eller der ikke er nogen i nærheden, så må man yde førstehjælp i form af hjertemassage, når man har sikret sig, at luftvejene er frie. (DR Nyheder)
Find aviserne & bladene her
3. marts 2010
Ældre føler sig fortsat presset på efterløn
Hver sjette af de 55-59 årige på arbejdsmarkedet føler, at det seneste års krise lægger et pres på dem, for at trække sig tidligt tilbage og gå på efterløn. Det fremgår af en undersøgelse, som Capacent Epinion har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af den befolkningsgruppe, som står på tærsklen til efterlønsalderen. Seniorernes oplevelse af at blive presset ud er i høj grad reel, bekræfter arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet Per H. Jensen. Han er ekspert i efterløn, fastholdelse af seniorer og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. - Jeg har lige foretaget en undersøgelse, hvor jeg fik svar fra 800 danske virksomheder om deres seniorpolitik. Her var der en udtalt opfattelse af, at når folk er mellem 60 og 62, så er de for gamle til at være på arbejdsmarkedet. Virksomhederne vil simpelthen ikke have de gamle og udøver systematisk diskrimination, siger han til LO's ugebrevet A4. Per H. Jensen har blandt andet oplevet, at en virksomhed, som har modtager Seniorpraksisprisen for god seniorpolitik, nu har sat projektet i bero. Det er især ledelser, som presser ældre medarbejdere ud af arbejdsmarkedet. 42 procent af de pressede oplever, at presset kommer fra ledelsen, mens seks procent peger på kolleger som synderne. 44 procent oplever, at presset kommer fra både ledelse og kolleger. Tallene ærgrer Steen Nielsen, der er arbejdsmarkedspolitisk chef i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI). - Det er brandærgerligt at se ældre medarbejdere forsvinde på efterløn, når der er mangel på arbejdskraft. Nu er vi helt klart i en situation, hvor der er pres på virksomhederne for at reducere omkostningerne. Men at det skulle gå specielt ud over ældre, overrasker mig egentlig, siger han. (DR Nyheder)
Vismændene genfremsætter krav om efterløns-reform
Der skal ses på reform af efterlønnen, mener de økonomiske vismænd efter at have vurderet regeringens planer for Danmarks økonomiske fremtid. - Regeringen lægger for lidt vægt på reformer, som sørger for, at danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet end nu, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. - Hvis det skal lykkes at gøre de offentlige finanser holdbare, bliver det meget svært, hvis man ikke også ser på reglerne for efterløn og pension, siger han. I regeringens planer indgår en reform af SU og førtidspension, men det er slet ikke nok, vurderer vismændene overfor Politiken. Vismændene er positive over for, at regeringen lægger op til besparelser på det offentlige forbrug. Men erfaringer viser, at det er meget svært at holde det offentlige forbrug nede. - Med de erfaringer, vi har med at styre de offentlige udgifter, er de besparelser, der lægges op til, en meget stor udfordring, siger overvismanden. (DR Nyheder)
Politikens undskyldning ignoreres af muslimerne
Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden kender kun navnet på en af de otte muslimske organisationer, han har sagt undskyld til, og den nævner intet om det indgåede forlig på sin hjemmeside, skriver B.T. Organisationen bag Muhammeds Efterkommere i Egypten, Niqabat al-Ashrafs, der er den største af organisationerne, ignorerer fuldkommen Politikens undskyldning for at have krænket profeten med sin gengivelse af muhammedtegningerne. Avisen slog fredag nyheden stort op, og chefredaktør Tøger Seidenfaden udsendte pressemeddelelser på både dansk og engelsk. Den arabisksprogede tv-station Al-Jazeera var hurtig til at bringe undskyldningen, uden at nævne, at Politiken påberåbte sig retten til at trykke den famøse tegning igen. B.T. ønskede i forgårs at tjekke de syv andre organisationers hjemmesider for omtale af forliget, men Tøger Seidenfaden kunne ikke sige, hvad organisationerne hed. Han havde ellers på TV2 News om formiddagen kaldt de otte organisationer for meget respekterede. (DR Nyheder)
Sundhedstyrelsen slækker kravene til privathospitaler
Over 50 privathospitaler blåstemples og får for første gang status som specialistcentre, der må lave de mest specialiserede og alvorlige operationer. Det er konsekvensen af den ny omfattende plan, som Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort for placeringen af specialer på offentlige og private sygehuse i Danmark. Specialplanen omfatter kun 10 procent af, hvad sygehusene samlet laver. Men da der er tale om alle de mest specialiserede indgreb, er der stor prestige knyttet til specialefordelingen. Kritikere som formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), mener, at de private sygehuse med den nye plan tilgodeses. Blandt andet ved at der stilles mindre skarpe krav til dem end til de offentlige sygehuse. (TV2/Nyhederne) Specialplanen fra sundhedsstyrelsen vækker undren hos formanden for Danske Regioner, Bent Hansen. - Jeg mener, at andre hensyn end de faglige har spillet ind. Politiske hensyn har åbenbart være har været endnu vigtigere for sundhedsstyrelsen på nogle felter. Det beklager jeg, for det underminerer fagligheden i Sundhedsstyrelsen, siger Bent Hansen. Han mener, at man har tilsidesat de faglige hensyn, og det er alvorligt for patienterne. For med specialeplanen stiller man nemlig ikke samme krav til de private hospitaler som de offentlige. - Når der er lavere faglige krav til de private, så stikkes patienterne blår i øjnenen, fordi de forventer det samme. For hjertepatienter er nyresvigt for eksempel en kendt komplikation, og her ved vi, at der ikke er nyrefagligt backup i det private, som der er i det offentlige, og det er ikke acceptabelt, siger Bent Hansen. Han har ikke noget imod, at de private hospitaler kan være et supplement til det offentlige - men det skal ske på samme baggrund og faglighed. (DR Nyheder)
Sundhedsstyrelsens plan for fordeling af specialer er en trussel mod patientsikkerheden
Sundhedsstyrelsens plan for fordelingen af specialer på landets sygehuse møder allerede nu kritik fra Dansk Sygeplejeråd, DSR. Det er især udsigterne til, at privathospitaler får tildelt en større del af de kirurgiske behandlinger, som i DSRs øjne er en uheldig udvikling. »Privathospitalerne har ikke ligefrem tradition for at påtage sig den omkostningsfulde opfølgning i forbindelse med komplikationer og genindlæggelser, for ikke at tale om de akutte indlæggelser. Ligesom de jo heller ikke i øjeblikket deltager i den nødvendige uddannelse af specialister, eller bidrager til forskning og spredning af viden. I det hele taget er der ikke nok fokus på den efter- og videreuddannelse af blandt andre sygeplejersker, som specialiseringen nødvendiggør,« siger sygeplejerskernes formand Grete Christensen i en pressemeddelelse. Sygeplejerskerne frygter, at den faglige udvikling, kvalitetskontrol og dermed patientsikkerheden vil blive påvirket negativt som en konsekvens af Sundhedsstyrelsens udspil. »Og det er jo ikke hensigten. Styrelsen bør gå tilbage til sin hidtidige linje, hvor de højt specialiserede funktioner centraliseres på to til tre offentlige sygehuse,« opfordrer Grete Christensen. Også flere læger har kritiseret de foreløbige planer for specialefordelingen. Blandt dem er Steen Lund Jensen, specialeansvarlig for skulder-albue-fagområdet ved Ortopædkirurgien i Region Nord. »Hvilke argumenter har Sundhedsstyrelsen til at overlade disse højt specialiserede funktioner til privathospitalerne? Når vi nu har leveret varen i årevis, så er det uforståeligt, at de vælger at lukke os,« har han tidligere sagt til Dagens Medicin. (Dagens Medicin)
Ældre er vilde med at hjælpe ældre
Tusindvis af ældre er parate til at yde omsorg og praktisk hjælp til svagere aldersfæller. På seks år er antallet af frivillige i Ældre Sagen næsten fordoblet fra 5700 til 10.500. Der kommer stadig flere svage ældre i eget hjem, men heldigvis også flere, der vil hjælpe, siger Finn Brændgaard chef for Ældre Sagens frivilligafdeling. (JydskeVestkysten)
Bredt ønske om mere lødige tv-nyheder
Det er ikke kun den nytiltrådte konservative kulturminister, Per Stig Møller, der savner mere væsentlighed og lødighed i TV-Avisen og TV 2 Nyhederne. Efter at kulturministeren i lørdagens Kristeligt Dagblad kritiserede de to public service-kanalers nyhedsdækning, slutter Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, sig nu til kritikerne. – Generelt synes jeg, tv-stationernes nyhedsudsendeler let bliver for overfladiske i deres dækning. I mit parti vil vi gerne styrke kvaliteten i nyhedsdækningen, og derfor ønsker vi, at en opprioritering kommer til at indgå i de kommende medieforhandlinger, siger Mogens Jensen, som mener, at forpligtelsen især gælder DR, der modsat TV 2 fortsætter som direkte licensfinansieret public service-medie. Han pointerer dog, at politikerne efter hans opfattelse kun skal sende et overordnet signal: – Vi ordførere skal ikke agere som programredaktører, og det skal ministeren heller ikke. Men vi kan sende et signal om, i hvilken retning ressourcerne skal bruges. Dermed lægger han sig holdningsmæssigt tæt op ad kulturministeren, som heller ikke ser det som sin opgave at anvise, hvordan dannelsesniveauet konkret skal løftes. Kulturministeren pointerer i øvrigt, at hans kritik ikke omfatter P1's radionyheder eller Deadline på DR 2, som han ikke synes er redigeret på for kommercielle præmisser. (Kristeligt Dagblad)
Svenske tog forbudt for danskere
Toget, du har ventet på efter en lang flyrejse, triller ind på perronen i Københavns Lufthavn. Ud strømmer glade svenskere. Du gør dig klar til at træde ind i varmen i toget, der på en prik ligner de velkendte Øresunds-tog, men pludselig blokerer en ivrig svensk konduktør din vej. Det er hverdag i Københavns Lufthavn og på Københavns Hovedbanegård. Svenskernes svar på DSB - SJ - kører 26 daglige tog på danske skinner kun for svenskere - eller i hvert fald for kun passagerer med en billet udstedt i Sverige. Svenskerne gider nemlig ikke have lokale rejsende mellem Malmø og København på deres tog til og fra Stockholm og Göteborg. "Vores rejsende på langfart har ikke lyst til at blive generet af passagerer, der kun skal ganske få stationer," siger pressemedarbejder i SJ, Sven-Ingvar Håkansson, til Newspaq. Men svenskerne har ingen planer om at blive mere gæstfrie. De vil i stedet male de rent svenske tog i en farve, så ingen kan misforstå, at de svenske tog kun er for rejsende til og fra Sverige. Om en måned er det første nymalede tog klar. Mange passagerer har nemlig brokket sig over, at de ikke kan bruge deres Øresunds-billet, når de skal til Malmø med togene på langtur. "Jeg forstår godt, at I danskere undrer jer. Men vi driver en kommerciel togforretning, og vi tjener altså ikke penge, når danskere stiger på vores tog med dansk billet," siger Sven-Ingvar Håkansson. SJ siger videre, at danskere såmænd er meget velkomne om bord, også selvom de kun skal en kortere tur. Det bliver bare ikke billigt. 195 svenske kroner koster det at køre til Malmø med et svensk langdistancetog. Det er dobbelt så meget, som det koster med en dansk billet. DSB ved besked om de svenske skyggetog. Her sammenligner man dem med det faktum, at der findes flere forskellige udbydere af flyrejser til de europæiske storbyer."Det her er bare en side af liberaliserings ansigt," siger sekretariatschef i DSB Salg, Bjarne Lindberg Bak, til Newspaq. Siden slutningen af 1990erne har det danske skinnenet været åbent for udenlandske og private togudbydere. (Nyhedsbureauet Newspaq)
Haahr får eKvittering
Benzinkæden Haahr får eKvittering på alle anlæg i Danmark. Haahr er den nye spiller på benzinmarkedet i Danmark. Dog er det ikke fremmet for Haahr at tilbyde benzin til danske billister, da de tidligere har haft tankstationer under navnet Haahr. Stationerne blev i 2004 solgt til Statoil og i 2007 begyndte Haahr igen at etablere sig på markedet med selvbetjente anlæg. Haahrs anlæg er endnu ikke klar til brug med eKvittering. (eKvittering.dk)
Falsk kopi af Microsofts antivirus-løsning
Microsofts gratis antivirus-løsning til Windows-brugerne, Security Essentials, blev frigivet for omkring fire måneder siden, og har generelt fået gode anmeldelser med på vejen - dog ikke af konkurrenterne. Pakken, der allerede er blevet downloadet flere millioner gange, er dog nu kommet i problemer. På selskabets officielle sikkerheds-blog skriver Microsoft, at Security Essentials er udsat for falske kopier, der indeholder skadelig kode. "Et af de ældste tricks, som slyngelagtige antivirus-produkter anvender, er at anvende et navn eller "look and feel", der minder om lovlig software ... Så det var uundgåeligt, at dagen matte komme, hvor en forbryder ville forklæde sig som noget, der minder om Microsoft Security Essentials," skriver Microsoft-medarbejder David Wood. Den falske antivirus—software bærer navnet "Security Essentials 2010" og er i virkeligheden Trojan:Win32/Fakeinit. (Computerworld)
Fejl i hver tredje sygedagpengesag
Hver tredje borger, som klager over, at en kommune har stoppet udbetalingen af sygedagpenge, får medhold. Det viser den seneste statistik over klagesager fra Ankestyrelsen. Antallet af klager i sygedagepengesager er steget kraftigt. I de første ni måneder af 2008 afgjorde Beskæftigelsesankenævnet 3557 sager. Det tal steg i de første ni måneder af 2009 med 46 %. Det viser nye tal fra Ankestyrelsen, skriver Fagbladet 3F. Og det som allerflest klager over, er sager, hvor kommunen har stoppet sygedagpengene eller har givet afslag på forlængelse. Her fejbehandler kommunerne i snit hver tredje sag. - Det er uacceptabelt. Sygedagpenge er en grundlæggende rettighed og en af kronjuvelerne i dansk social sikring. Men kommunerne underminerer systemet, siger én af de førende eksperter på området, professor Kirsten Ketcher fra Københavns Universitet til Fagbladet 3F. (DR Nyheder)
Find aviserne & bladene her
2. marts 2010
Første forårsdag: Store vandpytter på vejene
Det seneste døgns tid har mange henvendt sig til politiet for at berette om vand på vejene, der gør bilkørsel nærmest umulig. - Vi har været ude og sætte skilte op nogle steder, men bilisterne ved jo det er tø, og der er masser af sne, der skal tø, så det er lidt ligesom med snevejret - kør efter forholdene, siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi. Det er specielt på de mindre veje, at den sorte asfalt pludselig bliver afløst af store vandpytter, da der her er flest dårlig afløbsmuligheder. (DR Regioner)
Nyhedsdækningen i DR og TV2 ikke god nok, siger kulturministeren
Nyhedsdækningen på de to danske public service-kanaler, DR1 og TV 2, er ikke god nok. Det mener Danmarks nye kulturminister, den konservative Per Stig Møller, der selv har en fortid som programchef i den daværende monopolkanal DR, skriver Kristeligt Dagblad. - Jeg synes ikke, at nyhedsudsendelserne er up to the point (holder niveauet, red.), som man siger på nudansk. Der var en dag, hvor seks rockere var gået fra Bandidos til Hells Angels, seks mennesker i Aalborg. Det var hovednyheden, som fik 7-8-10 minutter, mens verden brænder. Og der tænkte jeg: Hvad er det dog for et land, hvor hovednyheden er, at seks mennesker er gået fra Bandidos til Hells Angels? - Dér mener jeg, at man er ude i det absurde. Og dér svigter man tanken om at prioritere efter væsentlighedskriterier. For det er ikke væsentligt. Nu er det jo ikke min opgave at redigere TV-Avisen, men dér var dannelsesniveauet for lavt, siger Per Stig Møller og tilføjer: - De skal jo ikke lave dannelsesprogrammer, som man lavede dem i 1960'erne. Men de må jo stadigvæk være i stand til at udvikle metoderne, og jeg synes stadigvæk, at en dannelsesopgave må være at bringe viden og oplysning ud til befolkningen, og der synes jeg personligt ikke, at hovedstationerne er gode nok. - Det er vigtigt, at de ikke bliver så bange for lave seertal, at de overhovedet ikke tør bringe det, der var meningen med public service. For politikerne må bare acceptere, at nogle programmer ikke har så høje seertal, men de er vigtige som public service, siger kulturministeren, der blev udnævnt i tirsdags. (DR Nyheder)
Hvor er Politikens journalister?
Kaj Høivang, nu kommunikationsrådgiver
Høivang Medier og PR - www.hoivang.dk - og journalist og var på dagbladet Børsen i fem år som erhvervsreporter med medier som speciale efterfulgt af en årrække som kommunikationschef på TV 2 samt medlem af TV 2s ledergruppe, skriver i sin blog på Borsen.dk:
Tøger Seidenfadens knæfald for ytringsfriheden er ikke gået stille for sig.
Seidenfaden går tit i opposition og ofte med voldsomme og diskutable metoder. Men med undskyldningen for Muhammed-tegningerne har han med sine grænseoverskridende dispositioner fået den hidtil kraftigste reaktion fra alle med nogen betydning i det danske samfund. Aldrig tidligere har så mange på tværs af politiske skel, arbejdsgivere og lønmodtagere i pressen vendt sig så definitivt imod en handling som denne gang.
Men der er én betydende gruppe, vi endnu ikke har hørt fra, og som undervejs i Seidenfadens mange eskapader og udfordringer af almindelig anstændighed har forholdt sig tavse - Politikens journalister.
Der er hen ad vejen journalister, som i stilhed har forladt avisen i protest mod, at avisen ikke længere råder over normale, journalistiske uafhængighedsprincipper, men er blevet en interesseorganisation, en politisk bevægelse. Det er sket med henvisning til, at det efterhånden er umuligt at bedrive journalistik på avisen, når man hele tiden skal tage subjektive hensyn til forskellige aktivistiske tiltag og holdninger.
Men der er stadig rigtig mange, som stadig arbejder på Politiken, og som må kigge ud af vinduerne og føle sig ubehageligt isoleret, når alle af betydning råber og skriger efter deres chef.
Det må gøre indtryk, at udover Tøger Seidenfaden er der ikke én eneste i toppen af dansk presse, som ikke synes, at Seidenfaden sælger ud af både pressefriheden og ytringsfriheden. I forrige uge var det kildebeskyttelsesprincippet der blev gradbøjet.
Politikens redaktionelle medarbejdere må føle sig splittede, med mindre de synes, at der ikke er andre, som kender sandheden og alle de rigtige svar end Tøger Seidenfaden. Hvis de ikke nærer blot en smule tvivl om, Seidenfaden nu også er nået så tæt på Gud, som han selv synes, så bør de ikke være journalister.
Det må gøre ondt at se selv deres eget fagforbund, alle politikere og alle deres fremtidige arbejdsgivere uden undtagelse (for selv Tøger Seidenfaden stopper jo en dag og så skal man have et job et andet sted) tage så dyb afstand.
Der må sidde nogen på Politikens redaktion, som hylder de samme journalistiske principper som resten af pressen, som alle journalistkolleger på alle andre medier, og som godt kan gennemskue, at Politikens undskyldning naturligvis er et fatalt brud på disse principper.
Nogen derinde på Rådhuspladsen må kunne se, at Seidenfaden er drevet af politiske hensyn, og at han i sin kamp ofrer de journalistiske. Det klinger jo unægtelig noget dobbeltmoralsk, når Tøger Seidenfaden gør sig selv til dialogens mand som årsag til undskyldningen, men hvor dialog er en by i Rusland, når det kommer til dialog med de mange, mange stemmer, som ikke begriber Politikens handling og fordømmer denne handling. Med dem ønsker Seidenfaden ingen dialog, ingen indrømmelse, ingen forståelse, intet. De får blot at vide, at deres kritik er forfejlet. Så meget for at gøre sig selv til dialogens bannerfører.
Alle andre tager fejl. Den slags kaldes normalt storhedsvanvid. Han agerer som om, intet længere kan ramme ham, og ingen står over ham. Jeg vil gætte på, at han har bestyrelsen i JP/Politikens Hus, hvor han vil have dem, og hvor de ikke så meget som overvejer, om han fortsat er den bedste mand for Politiken.
Reelt set vil kun et oprør fra neden kunne bringe Politiken-vanviddet til ophør. Nogle har sagt fra, fordi avisen ikke længere er journalistisk uafhængig og objektiv. Hvornår når den resterende del af medarbejderne grænsen for deres journalistiske integritet? Hvornår vil de tage deres journalistiske virke tilbage og holde op med at ofre deres eget gode navn og rygte for en legitimering af dette politiske projekt?
Eller er de tiet til tavshed i en tid, hvor journalistjobs ikke ligefrem hænger på træerne? (Borsen.dk VIP blogs)
Politikens undskyldning kan skade ytringsfriheden i hele Europa
Frie medier over hele Europa kan komme til at lide under dagbladet Politikens beslutning om at undskylde sit genoptryk af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger fra 2005. Det frygter repræsentanter for flere europæiske medieorganisationer, der er stærkt kritiske over for den aftale, som dagbladet Politiken fredag fortalte, at avisen har indgået med otte mellemøstlige organisationer, som angiveligt repræsenterer 94.923 efterkommere af profeten Muhammed, skriver Berlingske Tidende. Dagbladet Politikens aftale kommer, efter at den saudi-arabiske advokat Faisal Yamani har truet Politiken og en række andre danske dagblade, der genoptrykte tegningerne i 2008, med retssager. De øvrige dagblade - herunder Berlingske Tidende - har afvist truslerne fra advokat Yamani. Kritikken fra de internationale presseorganisationer går først og fremmest på, at dagbladet Politiken ved at indgå aftalen under trusler om retssager kan have bidraget til at understøtte en aktuel udvikling, hvor voksende juridisk og politisk pres fra religiøse grupper fører til øget selvcensur blandt journalister og derigennem truer den frie presse. »Politiken har naturligvis sin redaktionelle frihed til at redigere sin avis, som man vil. Men det er et dårligt signal, avisen har sendt, fordi det over hele verden vil blive opfattet således, at den første avis nu har givet efter for presset fra de grupper, der ikke har brudt sig om Muhammed-karikaturerne. Det vil uden tvivl give ligesindede blod på tanden,« siger Oliver Basille, leder af organisationen RSF, Journalister uden grænser, i Bruxelles. Per Edgar Kokkvold, der er generalsekretær i Norsk Presseforbund, de norske journalisters fagforening, er også kritisk. »Jeg vil ikke udelukke, at Politiken ikke bare har skadet sig selv, men også alle de andre medier, der har været involveret i Muhammed-krisen. Jeg vil heller ikke udelukke, at det vil føre til yderligere pres på dem, som ikke er blevet truet med en stævning,« siger Kokkvold. Norge står selv midt i en Muhammed-krise, efter at de førende dagblade Aftenposten og Dagbladet i år har trykt en eller flere af de omstridte danske tegninger. (Berlingske Tidende)
Ny avis på nettet
I dag ser en ny avis dagens lys i Svendborg med titlen Svendborgs Avis. Avisen vil stå op imod fællesudgaven af Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende i Svendborg. - Fra 1. marts ville der have været pressemonopol i Svendborg. Det bliver der ikke, siger redaktør på Svendborgs Avis, Frede Jakobsen. Den ny avis udkommer på internettet - www.svendborgsavis.dk - og ambitionen er, at bringe nyheder, som ingen andre bringer, eller at bringe andre vinkler end andre medier har. - Det bliver en avis, som vil give mindre hjernedød pop og farvelade, og som vil "back to basics" til journalistikken, siger Frede Jakobsen. Svendborgs Avis lanceres mandag middag på værtshuset Strandlyst i Brogade i Svendborg. Samme sted kan svendborgenserne møde redaktionen et par gange om ugen for at aflevere tips eller få en snak. (DR Nyheder)
Bedemandsbranche skjuler nu priserne
Bedemænd, der er medlem af Landsforeningen for Danske Bedemænd, bliver opfordret til ikke at annoncere med deres priser. Det fremgår af foreningens etiske regelsæt. Men det er helt forkert at skjule priserne, mener en række bedemænd, DR Nyheder har været i kontakt med. En af dem er Lars Jensen, som driver en bedemandsforretning i Sønderborg. Lars Jensen er ikke medlem af Landsforeningen for Danske Bedemænd. I deres etiske regelsæt henstiller de nemlig deres medlemmer til ikke at anvende priser i deres annoncer, fordi det kan virke vildledende. Det er Lars Jensen dybt uenig i. Han oplyser både sine priser på sin hjemmeside og i sine annoncer: - Når jeg skriver avisannoncer, så fremgår det meget klart, hvad en typisk begravelse koster. Men der står også, at hvis der er afvigelser - det kan typisk være en længere transport - så er der også takster for, hvad det beløber sig i. I Forbrugerrådet køber man heller ikke Landsforeningen for Danske Bedemænds forklaring om, at priserne kan virke vildledende: - Det er helt absurd. Det er jo ikke mere indviklet at fortælle, hvad deres kister koster, end hvad en fladskærm koster. Så det er ikke et argument, der giver mening, siger Vagn Jelsøe, afdelingschef i Forbrugerrådet. Han mener, at brancheforeningens etiske regel om ikke at anvende priser i annoncer, kan være i strid med loven. I Konkurrencestyrelsen mener man også, at Danske Bedemænds etiske regelsæt skal kigges efter i sømmene: - Det her lyder som noget, vi kunne have en stor interesse i at kigge nærmere på, siger Line Kornerup Flittner, kontorchef i Konkurrencestyrelsen. (DR Nyheder)
Lyst brød kan være sundere end rugbrød
Lyst brød kan faktisk være både sundere og mere fiberrigt end meget af det, der sælges som rugbrød. Gid det var så let, gid man kunne se på et brød, at det var sundt. Det kan man ikke. Det mørkeste franskbrød kan nemlig være et helt almindeligt hvedebrød, som blot er mørkt, fordi brødet indeholder malt, som giver den karakteristiske mørke farve, som man forbinder med rugbrød. Kerner som sesamfrø, solsikkekerner og hørfrø er rigtig sunde og gode og giver masser af smag, men de er i sig selv ikke nok til, at et brød bliver nærende og sundt. Det, der afgør, om et brød er rigtig godt for din krop, er mængden af fuldkorn anvendt i dejen. Ved at bage med fuldkorn får man et brød med flere vitaminer, mineraler, gode olier samt en masse kostfibre, som maven elsker. Fibre giver maven noget at arbejde med, medvirker til at forebygge sygdomme som kræft, hjertekarsygdom og sukkersyge, giver større mæthedsfølelse og afhjælper forstoppelse. Fuldkorn kan sagtens males fint til mel. Det, der er afgørende, er, at alle dele af kornet er til stede, også de ydre skaldele og kimen, hvor størstedelen af kornets vitaminer, mineraler, olier og fibre befinder sig. Et godt groft brød behøver altså ikke nødvendigvis at indeholde en masse hele kerner og frø. (Jyllands-Posten fpn.dk)
Alarmcentral hjalp ikke syg kvinde
Hun var faldet, havde fråde om munden og talte usammenhængende. Alligevel undlod en ansat på Alarmcentralen i København, at sende en ambulance ud til kvinden. Det oplyser Patientklagenævnet på sin hjemmeside. I stedet gav den ansatte anmelderen besked om, at kvinden skulle lægges om på siden - og at der bare skulle holdes øje med hende. Derfor løfter nævnet nu pegefingeren og kræver, at operatøren - der også er uddannet ambulancebehandler - gør sig mere umage med sit arbejde i fremtiden. I sin afgørelse skriver nævnet også, at det var under den normale faglige standard, at operatøren ikke sendte en ambulance til kvinden. Det er usædvanligt, at klager over ansatte på vagtcentralen ryger i Patientklagenævnet. Fordi den ansatte samtidig har en uddannelse som ambulancebehandler, kunne nævnet behandle klagesagen. (DR Regioner)
Pensionsfidus til selvstændige
Sidste års skattereform har i al ubemærkethed foræret op mod 20.000 selvstændige erhvervsdrivende en samlet merpension på et stort tocifret milliardbeløb, skriver Jyllands-Posten epn.dk. Skattefordelen udløses, hvis et anpartsselskab omdannes til et personligt ejet selskab. En 41-årig læge vil således som 65-årig kunne lægge mere end 1,1 mio. kr. oven i sin pensionsformue, hvis han i dag omdanner sin lægeprakis fra et anpartsselskab til et personligt ejet selskab. Men dermed er det ikke slut. Hvis lægen bliver 85 år, vil hans skattefordel til den tid udgøre 5,5 mio. kr., hvis han har bevaret sin personligt ejede virksomhed. Ifølge partner i Deloitte Richardt Tabori Kraft, Silkeborg, er det bl.a. skattereformens nedsættelse af fradraget for negativ kapitalindkomst, afskaffelsen af medarbejderobligationer, 100.000 kr. loftet for indbetalinger til ratepension og nedsættelsen af marginalskatten, der har gjort det betydeligt mere fordelagtigt end hidtil at drive en virksomhed i privat regi fremfor i selskabsform. Hvis f.eks. en 65-årig tandlæge beslutter sig for at sælge sin klinik, kan fortjenesten forblive i virksomhedsskatteordningen, hvis han f.eks. driver en udlejningsejendom. Det vil gøre tandlægen i stand til at kunne udnytte skattefordelen langt ud i fremtiden. (Jyllands-Posten epn.dk)
Færre børn giver penge til ældre
Samtidig med at den økonomiske smalhals sætter ind næste år, har kommunerne udsigt til et økonomisk pusterum, som kan gøre opgaven lidt lettere. For godt nok bliver der flere ældre i de næste par år, men samtidig falder antallet af børn og unge. Og børnetallet falder så kraftigt, at der kan spares flere penge på børn og unge, end kommunerne skal bruge ekstra til de ældre. Det fremgår af en beregning, som Dansk Industri, DI, har lavet. DI når frem til, at kommunerne kan frigøre 50 mio. kr. i 2011 ved at spare svarende til det lavere børnetal. (Jyllands-Posten)
Socialrådgivere belønnes for at stoppe sygedagpenge til syge
Få 15 mennesker væk fra sygedagpengene og tjen 10.000 kr. til en dejlig ferie eller en flot fladskærm. Tilbuddet gælder socialrådgivere i Odense Kommunes jobcenter. Kommunen har siden 2009 betalt bonusløn til ansatte, som har afsluttet mere end 10 sager om sygedagpenge om måneden, skriver Fagbladet 3F. Mindst otte af landets kommuner har en lignende praksis, og det møder kritik af arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen: - Kommer der penge mellem borgerne og socialrådgiverne, kan det i den grad forringe kvaliteten, siger han til Fagbladet. I Hjørring Kommune fik de ansatte i afdelingen for sygedagpenge for eksempel udbetalt i alt 134.000 kr. i resultatløn i 2008. Og det er en fin ordning, siger chefen på sygedagpengeområdet i Hjørring Jobcenter, Anni Storm Madsen. Men kræftramte John Jensen er uenig. Jobcentret stoppede hans sygedagpenge, og i et helt år fik han ikke en krone, før hans fagforbund 3F Skagerak klagede til Beskæftigelsesankenævnet over Hjørring Jobcenter og fik medhold. (DR Nyheder)
Sygehuse dumper i rengøring
Støv på en hylde, snavs i et hjørne og i enkelte tilfælde ligefrem affald på gulvet. Hospitalerne i Region Hovedstaden dumper på stribe i en ny skrap kontrol. Over en periode på tre måneder har Dansk Cleaning Service kontrolleret rengøringen af i alt 410 forskellige lokaler på regionens 12 hospitaler. 76 procent af lokalerne, bl.a. venteværelser, patienttoiletter/bad, operationsstuer og sengestuer dumpede. Her var der for meget snavs, støv, pletter og ligefrem affald i enkelte tilfælde. Der skriver Frederiksborg Amts Avis. (TV2/Nyhederne)
Tusinder lever på nedsat pension
Mange tusinde borgere, der har fået tilkendt folkepension eller førtidspension, og som ikke har boet i Danmark så længe, som loven kræver det, må klare sig for en nedsat pension, også kaldet en brøkpension, og det betyder, at de udsættes for en helt urimelig forskelsbehandling. Sådan lyder det fra socialrådgiver Lena Madsen, der har arbejdet på et pensionskontor de seneste 12 år. Førtidspensionister skal have boet i landet i 40 år efter det fyldte 15. år eller 4/5 af de mulige år efter det 15 år for at få fuld pension. Ifølge tal fra Indenrigs-og Socialministeriet er der i dag 20.300 folkepensionister og 8.700 førtidspensionister, der modtager den nedsatte brøkpension. (Socialrådgiveren)
Efter kampagnerne mod tobak sniffer danskerne kokain i massevis
Danskerne er blandt de hyppigste til at tage "en bane" kokain i Europa. Det viser en ny årsberetning fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, skriver Politiken. Ifølge årsberetningen bliver kokain sniffet i særlig lange baner i Danmark, Spanien, Storbritannien, Italien og Irland, mens brugen af stoffet fortsat er relativt lav andre steder i Europa. Ikke mindst når det gælder de helt unge under 25 år ligger Danmark et godt stykke over det europæiske gennemsnit. Inden for det seneste år har knap 6 procent af de unge danskere prøvet at tage kokain, viser tallene. Det er den højeste andel kokainbrugere i Europa og dobbelt så mange som for ni år siden, skriver Politiken. Politiet anser det for umuligt at dæmme op for kokain, nu da den handles for mellem 400 og 500 kroner per gram. (TV2/Nyhederne)
USA til kamp mod open source
I USA findes der stærke kræfter, som helst så open source hen, hvor peberet gror, hvor især gruppen International Intellectual Property Alliance (IIPA) gør sig bemærket.
Som organisation har IIPA medlemmer som blandt andet RIAA og MPAA, og de har på det seneste arbejdet for, at USA sætter lande som Brasilien og Indien på en liste kaldet "Special 301 watchlist". Denne liste omfatter lande, der ifølge USA modarbejder kapitalismen. Når IIPA ønsker landene tilføjet til listen, er det begrundet med, at enten regeringen i disse lande er ved at implementere open source-software, eller de blot anbefaler brugen af det. Det er dårlig forretning for amerikanske virksomheder, der lever af at sælge software. Er et land kommet på listen, kan det benyttes til at lægge pres på dem, f.eks. ved udarbejdelsen af en handelsaftale. Ifølge Andres Guadamuz, der underviser jura ved University of Edinburgh, og som har gravet i sagen, er hele idéen latterlig, idet der også findes flere store amerikanske virksomheder baseret på, eller som lever af, open source-software. (Newz.dk)
Find aviserne & bladene her
27. februar-1. marts 2010
|
|
|