SeniorNyhederne © 50+ 

• Aviser & blade
  
• Netværk, weblogs & journalistik
  
• Radio & TV
  
• Vejr, veje & trafik
  
• Fjernsynsprogrammer
  
• Benzinpriser
  
• Kendte navne
• SeniorSøg
  
• SeniorSiderne
  
• SeniorFritid
  
• SeniorHelse
  
• FORSIDEN SeniorSiderne
  

VEJRET

Regionaludsigterne for i dag er her

Opdateres ikke i weekender, ferier og helligdage

SeniorNyhederne holder ferie

Find aviserne & bladene her

28.- august 2010

Proteiner får kiloene til at rasle af

Folk på skrump har længe eksperimenteret med at spise flere proteiner og færre kulhydrater for at undgå at tage på. Nu afslører ny forskning fra Københavns Universitet (KU) og det norske forskningsinstitut NIFES en overraskende grund til, at sådan en slankekur virker. Det skriver Videnskab.dk. Proteiner aktiverer en lille mængde brune fedtceller i kroppen, som har den specielle egenskab, at de ikke lagrer energi, men brænder den af. Med andre ord: Hvis du spiser masser af proteiner, bliver kalorierne i din krop omdannet til varme i stedet for at sætte sig som fedt på sidebenene. (DR Nyheder) Læs hele artiklen og mere om emnet på Videnskab.dk.

Du lever seks år længere end dine forældre

"Vi kan i gennemsnit regne med, at vi lever seks år længere end vores forældre. Sådan har det været i rigtig mange generationer. Vi har faktisk rigtig gode tal helt tilbage fra 1835, hvor vi kan se, at hver eneste generation har levet seks år længere," siger matematisk direktør i ATP, Chresten Dengsøe, til Newspaq. Hvert år tillægges et par måneders levetid. Er du for eksempel født i 1980, lever du omkring tre måneder længere, end hvis du var født året før. "Et par måneder om året lyder ikke af meget, og derfor tænker man ikke over, at man lever længere. Men man skal se det over en generation på 30 år. Min svigerfars forældre blev begge 79 år, og han regnede derfor med at blive det samme. Det er han nu, og han bliver efter al sandsynlighed 85 år," siger Chresten Dengsøe. Det bekræftes af de nyeste tal fra Danmarks Statistik. For ti år siden døde både kvinder og mænd to år tidligere end i dag. Nu når en mand i snit at fylde 76 år, mens en kvinder kan fejre de 80 år. Den store aldersstigning skyldtes engang, at vi fik bugt med børnedødeligheden. Men i dag er der andre grunde, forklarer forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed, Henrik Brønnum Hansen, til Newspaq. Han nævner en lang række ydre faktorer, som renere luft, sikrere trafik, bedre boliger, hygiejne og rent vand. "Da jeg var barn, kunne man for eksempel ikke bade i Københavns Havn som nu," siger han. Også unge mænds trafikulykker har indflydelse på vores levealder. "Mange unge mænd i tyverne kører sig ihjel, når de har fået deres kørekort, men det tal er faldet meget, fra omkring 135 tilfælde hvert år i 1970'erne, til 50 om året nu," siger han. Rygning spiller en vis rolle, men andelen af storrygere har været konstant i mange år. Kosten har også en vis betydning, men det er svært at måle, mener han. Derimod peger Henrik Brønnum Hansen på, at uddannelse og sociale forhold har betydning for sundheden og levealderen. "Lavtuddannede kvinder lever ikke længere end tidligere, men det gør kvinder med en mellem- og høj uddannelse. Og flere kvinder får en højere uddannelse end deres mor," siger han. Lektor ved Dansk Center for Aldringsforskning, læge Bernard Jeune, peger på endnu en væsentligste faktor. "Det er fald i ældredødeligheden, der nu spiller en rolle for levetiden. Vores levevilkår er forbedret, og vi har flere og flere, der overlever med kroniske sygdomme, som for eksempel sukkersyge. Dødeligheden af blodpropper i hjertet er også halveret de seneste 30 år," siger han til Newspaq. (Nyhedsbureauet Newspaq)

Rateudbetaling vækker bekymring: Din pension er for lille til dit lange liv

Vi lever længere, end vi regner med. Derfor udløber vores pensionsopsparing, før vi selv når at dø, hedder det i Avisen.dk. Danske pensionister kan se frem til nogle skrabede sidste år. Vi danskere undervurderer nemlig vores egen levetid, og det giver økonomisk bagslag i de år, der skulle være et forgyldt otium. "En stor del danskere vil opleve, at deres pension udløber, før de selv gør, og det er urovækkende. Det betyder, at man ikke har meget at leve for i sine sidste år af pensionisttilværelsen," advarer matematisk direktør i Danmarks største pensionsselskab, ATP, Chresten Dengsøe, til Newspaq. For nogle år tilbage fik ATP foretaget en undersøgelse, hvor et udsnit af befolkningen blev spurgt, hvor gamle de troede, de ville blive. Samtlige aldersgrupper, på nær unge mænd, skød på, at de blev langt under den gennemsnitlige levealder. Og den indstilling smitter af på vores pensionsordninger. "Vi bliver hele tiden ældre, men det gør vores indstilling til alderen ikke. Problemet er størst for kvinderne. De vurderer sig selv til at dø tidligere end mændene, selv om de lever længst. Samtidig indbetaler de mindre til pension end mændene," siger han. Hos Ældre Sagen er man meget opmærksom på problemet. Her ser man, hvordan den nye tendens er, at de ældre udskifter de sikre livrente-pensionsforsikring med ti-årig rateudbetalinger. Og det vækker bekymring. "Om ti år vil vi begynde at se problemet i høj grad. Vi er bekymrede for det billede, der tegner sig. Der er mange, der må indstille sig på en kraftig indkomstnedgang halvvejs inde i deres pensionsperiode," siger økonom Claus Blendstrup fra Ældre Sagen til Newspaq. De ældre lader sig også friste af udsigten til en stor udbetaling i starten. "Der er psykologi i det. Det er jo et stort beløb, man får de første ti år i forhold til en livslang udbetaling. Man bryder sig heller ikke om tanken om, at hvis man dør tidligt, er alle pengene spildt," siger Claus Blendstrup. Han råder i stedet folk til at tænke på opsparingen som en forsikring, man tegner mod at blive gammel og fattig. (Avisen.dk)

Pensionslotteri afgør din alderdom

Der er stor forskel på pensionskasserne. Den bedste gør dig rig, mens den dårligste taber pengene i et sort hul, skriver Avisen.dk. Den bedste pensionskasse giver dig 188 kroner i hånden for hver 100 kroner, du har indbetalt - den dårligste kun 127 kroner. Og du kan intet gøre, for du er tvunget til at indbetale til den arbejdsmarkedspensionskasse, der passer til dit job. "Jeg vil kalde det udansk, at man er tvunget ind i en pensionskasse, fordi, det skaber jo ikke konkurrence. Kunne man bare vælge imellem nogle af de obligatoriske pensionskasser, så ville det i det mindst skabe noget konkurrence," siger Jørgen Svendsen, aktuar, der er ekspert i pension til Newspaq. Ifølge en udregning Jørgen Svendsen har lavet for DR vil en brandmand have 1,8 millioner kroner til sin pension, fordi han er tvunget til at indbetale til de offentligt ansattes pensionskasse Pensam. Kunne han selv vælge ville han kunne hygge sig med 3,5 millioner kroner. Den bedste pensionskasse er Industriens Pensionskasse, mens udregningens klart dårligste er Pensam, der er den pensionskasse, som for eksempel Sosu assistenter og brandmænd skal indbetale til. De heldige får millioner mere at hygge sig for, når de bliver pensionister, mens de uheldige må se deres hårdt tjente lønkroner forsvinde i et sort hul. Pensionspengene kan blive enormt vigtige i fremtiden, hvor folkepensionen måske slet ikke eksisterer. "Vi ved ikke om, der i fremtiden er råd til pension, så din arbejdsmarkedspension bliver meget, meget vigtig. Vi kan risikere, at det ender med grupper af meget rige pensionister og så dem, der ikke har så meget, fordi deres pensionskasse er dårlig," siger Jørgen Svendsen. (Avisen.dk)

Ældreboliger skal beskyttes med pigtrådshegn

En forening med ældreboliger på Nørrebro i København vil opføre et pigtrådshegn for at beskytte sig mod unge fra den socialt belastede nabobebyggelse Mjølnerparken, skriver Berlingske Tidende. De unge fra Mjølnerparken har gennem længere tid indtaget den have, som ellers tilhører de ældre i boligforeningen Hothers Plads. Bebyggelsen er i forvejen plaget af indbrud, hærværk, tyverier og stenkast. Hegnet skal være 2,5 meter højt og have pigtråd på toppen. Indtil videre har de unge saboteret opførslen af hegnet og skræmt håndværkerne væk. Men hegnet skal op, lyder det fra boligselskabet Lejerbo, som står for at opføre det. Københavns socialborgmester, Mikkel Warming (EL), vil nu bede kommunens gadeplansmedarbejdere om at tage fat i de unge. - Men det er jo noget, som tager tid. Jeg synes bestemt ikke, at et hegn er en optimal løsning, siger Mikkel Warming. (DR Nyheder)

Færre ældre i Århus dør efter hoftebrud

Halvt så mange ældre patienter med hoftebrud dør, og langt færre patienter genindlægges på Århus Sygehus. Det skyldes indsatsen af et team fra sygehusets geriatriske afdeling, som følger ældre patienter med hoftebrud under og efter indlæggelsen, skriver Dagens Medicin, der hædrer afdelingen med initiativprisen "Den Gyldne Skalpel". Siden 2003 har afdelingen samarbejdet med sygehusets ortopædkirurger om geriatrisk gennemgang, visitation og genoptræning af ældre patienter. Her hjælper et visitations- og følge hjem-team patienten under indlæggelsen på ortopædkirurgisk afdeling og ved hjemsendelsen. I 2008 udvidede afdelingen det team, som følger de udskrevne patienter og fortsætter behandlingen i eget hjem. I 2003 døde 28 procent af hoftebrudspatienter indlagt fra plejebolig inden 30 dage og 36 procent inden 90 dage. I 2008/2009 var dødeligheden reduceret til henholdsvis 8 og 19 procent. Ledende overlæge Else Marie Damsgaard oplyser, at afdelingen målretter indsatsen til de svageste ældre patienter, som indlægges fra plejebolig. - De svageste ældre patienter, der bor i en plejebolig, er ofte demente og kan rent ud sagt ikke tåle at blive indlagt på et sygehus. Når de er kirurgisk færdigbehandlede, er det bedst for dem at komme hurtigt hjem efter udskrivelsen, siger hun. Hun forklarer den langt lavere dødelighed med, at de ældre hurtigere kommer hjem, hvor de nemmere kan få blodtransfusioner, væske og antibiotika, fordi de er så forvirrede og urolige under indlæggelsen, siger Else Marie Damsgaard. (Berlingske Tidende)

Enlige efterlyser mindre pakker i supermarkederne

Danske singler vil have mad i mindre pakker. Selv om antallet af danskere, der bor alene, vokser støt, er flertallet af supermarkedernes varer indrettet til familier. Men stod det til halvdelen af singlerne, så tilbød detailhandlen også mindre pakker, viser en undersøgelse, som FDB Analyse har lavet for magasinet Samvirke. Det er især mælk og æg, som singlerne ikke får spist, før maden er for gammel. Undersøgelsen viser også, at 48 procent af de danske singler synes, at en pakke med 500 gram oksekød er for stor til deres behov. Singlerne må dog kigge langt efter deres ønske. For så længe folk ikke vil betale ekstra for dem, kommer der ikke mindre pakker, understreger Coop, der blandt andet står bag Fakta, Kvickly og Super Brugsen. - Vi er meget prisfokuserede i Danmark. De kunder, der efterspørger mindre størrelser, er ofte ikke villige til at betale den ekstra pris, som en mindre vare koster, siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop Danmark. Han forklarer, at varerne bliver dyrere, jo mindre de er på grund af ekstra omkostninger til håndtering og mere emballage. Coop vil dog ikke helt afvise, at mindre pakninger med tiden vil finde vej til koncernens supermarkeder. (TV2/Nyhederne)

Ældre Sagen hiver Køge Kommune i retten

For første gang i den politiske historie slæbes en kommune nu i retten, anklaget for at behandle pensionisterne for dårligt. Det skriver Ekstra Bladet. - Vi har netop skrevet til Køge Kommune og bebudet en stævning med mindre, de kommer os i møde inden for 14 dage. Gør de ikke det, ryger sagen i retten, siger direktør Bjarne Hastrup fra Ældresagen til Ekstra Bladet. Sagen handler om, hvorvidt kommunen har ret til uden videre at forringe den hjemmehjælp, som de gamle er visiteret til. Det har kommunen gjort i over 100 tilfælde, skriver Ekstra Bladet. Ældresagens jurister vurderer, at Køge dermed har brudt forvaltningsloven. (TV2/Nyhederne)

Kat hængt op til døde i hullet hegn

En kvinde, der var ude at gå en tur ved Assenbølle nær Errindlev, blev i går mødt af et ubehageligt syn. 100 meter fra vejen, ved en granplantage, var en kat hængt op i et hul i et hegn. Katten, som var død, havde en ståltråd viklet om poten, så den var ikke selv kommet derop, mens den var i live. Den havde hængt på stedet et stykke tid, oplyser politiet til Folketidende.dk. (TV2/Nyhederne)

Arkæologer finder Dannevirke-porten til Danmark og Norden

Arkæloger har fundet porten fra Tyskland til Danmark og Norden i den 1.200 år gamle Dannevirke-vold, oplyser Danevirke Museum. Porten er den første, der nogensinde er fundet i voldanlægget. Den er seks meter bred, og al trafik­ken mellem kontinentet og Norden på Hærvejen er sandsynligvis foregået her i de 450 år, hvor volden var i funktion. Fundet af porten blev først mulig, efter at det danske mindretals kulturorganisation Sydslesvigsk Forening, der også driver Danevirke Museum, erhvervede nabogrunden til museet. Takket være en donation fra A.P. Møller-Fonden i 2008 fik man revet de gamle bygninger på grunden ned, hvorved den 1.200 år gamle, velholdte kampestensmur kunne lægges fri, så arkæologerne kunne komme til. (TV2/Nyhederne)

Disse Mellemøsten-arabere: Slog 24 søm i deres hushjælp

En kvinde fra Sri Lanka har fået fjernet 24 lange søm, som hendes værtspar i Saudi Arabien bankede i hende, fordi hun klagede over sin arbejdsbyrde. De fleste af sømmene sad hænder og fødder – et enkelt i panden. Det var først da kvinden kom hjem og klagede til sin familie over smerter, at historien kom frem. Kvinden kom på hospitalet, og sømmene blev opdaget på røntgenbilleder. Sri Lankas regering vil klage Saudi Arabiens regering over behandlingen af kvinden. Over en million kvinder fra Sri Lanka arbejder i Mellemøsten – de fleste som hushjælp af forskellig slags. Mange af dem arbejder under horrible, slavelignende forhold. (DR Nyheder)

Danskerne sætter mindre til side til pensionen

Danskerne vil trykke på pensionsbremsen i år. Det viser en ny prognose fra Forsikring & Pension. Fremskrivninger viser, at de samlede indbetalinger vil lande på omkring 110 mia. kr. i 2010. Faldet i danskernes lyst til pensionsopsparing kommer efter en lang årrække med støt stigende indbetalinger. - Vi forventer et fald i pensionsindbetalingerne. Skattereformen og det nye loft på 100.000 kroner betød, at mange fremrykkede indbetalinger og sparede ekstra meget op i 2009. De penge vil mangle i år, forklarer vicedirektør Carsten Andersen, Forsikring & Pension. 100.000 kroner loftet over fradrag for pensionsindbetalinger blev vedtaget med skattereformen for 2010. Skattereformen med skattelettelser i 2010 betyder, at 2009 var det sidste år, hvor man kunne få højt fradrag på pensionsindbetalinger. Det betød, at 2009 var sidste år, hvor der ikke var loft på store indbetalinger til ratepension. - Den faldende beskæftigelse presser også pensionsindbetalingerne. Færre i job betyder færre, der indbetaler via deres arbejdsmarkedspensioner, vurderer Carsten Andersen. (DR Nyheder)

Nye ledighedstal kun pæne på overfladen

De nye ledighedstal varsler dystert. I flere måneder har tendensen været, at ledigheden i hvert fald ikke steg, men fra juni til juli steg bruttoledigheden markant - med mere end 5000. Ifølge Danmarks Statistik faldt ledigheden med 800 fra juni til juli. Men reelt voksede den faktisk, for antallet af aktiverede steg med næsten 6000. Det er tale om den største stigning i bruttoledigheden siden oktober sidste år. I går kom der ellers friske tal fra Danmarks Statistik, der viste, at beskæftigelsen steg i hele andet kvartal af 2010. Men her er altså tale om tal, der kun omhandler juli. Derfor er de nyere og sandsynligvis mere retvisende. Jyske Banks seniorøkonom Niels Rønholt ser tallene som et tegn på, at nedturen på arbejdsmarkedet kan være på vej tilbage. - På overfladen ser tallene fine ud med et fald i ledigheden, men den store stigning i aktiveringen ødelægger det billede, konstaterer han. I Nordea konstaterer senioranalytiker Jan Størup Nielsen, at den reelle ledighed stiger med fornyet styrke. - Tallene bekræfter billedet af et dansk arbejdsmarked, hvor sidste års kraftigt stigende ledighed nok er bremset, men hvor pilen fortsat peger i retning af en moderat stigende arbejdsløshed, siger han. (DR Nyheder)

Diskriminering af kristne stikker dybt

Oversvømmelserne har tydeliggjort en diskriminering af det kristne mindretal i Pakistan. Forskelsbehandlingen har rødder i det pakistanske kastesystem og lovgivning, og problemet rækker derfor ud over katastrofen, mener Pakistan-kendere, skriver Kristeligt Dagblad. Når kristne går glip af nødhjælp i Pakistan, er det ikke en tilfældighed. Det skyldes et kastesystem, hvor de kristne tilhører de laveste kaster og dermed får de dårligste job og de værste steder at bo. Dertil kommer den pakistanske lovgivning, hvor bestemte paragraffer næsten udelukkende bruges til undertrykkelse af det kristne mindretal. "Den diskrimination, der sker nu på grund af katastrofen, er en direkte udløber af den diskrimination, der også er i hverdagens Pakistan. Kulturen er præget af et kastesystem, hvor det ikke gør noget, at man undertrykker folk fra en lavere kaste. Yderligere er der et religiøst aspekt, hvor de kristne ifølge islamisk lov skal være underdanige," siger Henrik Ertner Rasmussen, generalsekretær i Dansk Europa Mission, der arbejder for religionsfrihed og støtter kirken og dens vidnesbyrd om kristendommen i den muslimske verden. Kastesystemet forbindes oftest med Indien og hinduismen, men det findes også som en del af den pakistanske kultur. "Det er især folk fra de lavere kaster, der er blevet kristne, for det er typisk de svageste, missionærerne har henvendt sig til. Og når man konverterer i Asien, gør man det som en gruppe og beholder sit tilhørsforhold til en kaste," forklarer Stig Toft Madsen, der er seniorforsker og tilknyttet Nordisk Institut for Asien Studier. Dermed er Pakistans dårligst stillede i dag kristne. De udgør to til tre procent af den ellers helt overvejende muslimske befolkning på omkring 170 millioner. Til hver kaste hører specielle job. I Pakistan arbejder de kristne ofte på landet, hvor de fremstiller tegl og mursten, som er et dårligt betalt arbejde og meget forurenende. (Kristeligt Dagblad)

Find aviserne & bladene her

27. august 2010

Regeringen glemmer de ældre med alvorlige sygdomme

Ældre der døjer med flere alvorlige sygdomme på en gang, bør også være omfattet af Kræftplan III. Det mener Danske Regioner. -Jeg er lidt ærgerlig over, at man ikke fokuserer på den gruppe, fordi halvdelen af nye kræfttilfælde er faktisk ældre over 70 år, siger Bent Hansen, der er formand for regionerne. Men patienter med underliggende alvorlige sygdomme er ikke tænkt ind i Kræftplan III, som regeringen med sit finanslovforslag i går bebudede. Det er netop i gruppen af personer over 70 år, at man finder patienter, som eksempelvis har dårligt hjerte, dårlige lunger, sukkersyge - og så oven i købet får kræft. - Det gør, at selve kræftforløbet ikke kommer ind i de normale pakker, for de er specielt beregnet til, hvis man kun har en sygdom, altså en kræftlidelse, siger Bent Hansen. Både Kræftplan I og II, der er forløbere for den nye plan, har sat fart i kræftbehandlingen, skriver Berlingske Tidende. Derfor mener Bent Hansen, at det er på tide at hjælpe den store gruppe ældre med flere sygdomme. De skal have et helt hold specialister til rådighed. - Man skal fokusere nogle flere personaleressourcer og nogle flere undersøgelsestimer til at udrede denne type patienter, siger Bent Hansen. Ellers peger han på at de ældre kommer i klemme, fordi de ikke passer ind i de standardiserede forløb i eksempelvis den kræftpakke, der tilbydes patienter med mavekræft. - Det tager tid, det koster penge, men det er der, vi også kan gøre en forskel, for det giver denne type patienter et bedre liv. Vi vil jo meget gerne have større overlevelsesprocenter, det er her vi kan få den største gevinst ved at sætte målrettet ind, sige Bent Hansen. (DR Nyheder)

Finanslovsforslaget bekymrer Ældre Sagen

Det er i krisetider, vi skal lægge grunden til nye tider. Derfor undrer det Ældre Sagen , at finanslovsforslaget for 2011 ikke indeholder visioner for, hvordan man kan forebygge sygdom og svækkelse hos ældre, og hvordan ældre f.eks. kan nyde gavn af træning. "Der er bred enighed om, at bedre helbred og sundhed for fremtidens ældre kan yde et stort bidrag til, at det ikke bliver et økonomisk problem, at der bliver flere ældre i de kommende år," siger Ældre Sagens adm. direktør Bjarne Hastrup . Ældre Sagen vil derfor opfordre til, at politikerne i de kommende forhandlinger om finansloven afsætter midler til at støtte og videreudvikle de gode ordninger med træning, som kan forebygge behov for hjemmehjælp. (Aeldresagen.dk)

Sjællandske patienter nu også komme til Fyn

Sjællandske patienter kan fremover en tur over Storebælt i stedet for til Rigshospitalet, hvis de skal have særlig specialiseret behandling. En ny aftale mellem Region Sjælland og Region Syddanmark betyder, at patienter fra Region Sjælland, der har brug for højt specialiseret behandling, fremover vil blive behandlet på Odense Universitetshospital. Til gengæld får Region Sjælland behandlingen til nedsat pris, og det samme gælder hvis syddanske patienter bruger et sygehus i Region Sjælland. Ifølge aftalen forpligter de to regioner sig til at levere sygehusbehandling til patienter fra den anden region til en reduceret pris. Dermed vil regionerne udnytte hinandens kapacitet på sundhedsområdet, inden de laver udbud til for eksempel private sygehuse. - Det nye samarbejde er et supplement til vores samarbejde med Region Hovedstaden. For mange borgere i vores region er det nemlig lige så nemt at komme til Odense som til København, siger regionsrådsformand på Sjælland, Steen Bach Nielsen (S). - Derfor er det naturligt, at vi også ser mod vest for at skabe flere gode og hurtige behandlingstilbud til vores borgere, siger han. (DR Nyheder)

Vaccine mod svineinfluenza fremkalder måske sovesygdom

Influenza A-vaccinen, som flittigt blev brugt sidste år og begyndelsen af i år mistænkes nu for at kunne føre til sovesygdommen narkolepsi. Lægemiddelstyrelsen i Sverige, Läkemedelsverket, har fået seks indberetninger fra sundhedsfaglige personer, som mener at der er sammenhæng mellem sygdommen og vaccinen Pandemrix, som også er blevet brugt i Danmark. Det skriver Dagens Medicin. Alle seks tilfælde handler om børn mellem 12 og 16 år, og symptomerne på narkolepsi er dukket op én til to måneder efter vaccinationen - alle børnene har fået stillet diagnosen narkolepsi efter grundige medicinske undersøgelser, skriver Läkemedelsverket. Den svenske lægemiddelstyrelse og det Europæiske Medicin Agentur, EMEA, undersøger nu, hvorvidt der er en sammenhæng mellem vaccinen og sovesygdommen. Og de finske sundhedsmyndigheder har stoppet brugen af Pandemrix, mens indberetninger om bivirkninger i Finland bliver undersøgt. Der er rapporteret om mindst 15 personer, som muligvis er blevet ramt af narkolepsi efter de har fået vaccinen, skriver norske NRK. Også i Tyskland og England er der kommet lignende rapporter, skriver nyhedsstationen. Lægemiddelstyrelsen herhjemme har ikke meldinger om danske tilfælde af narkolepsi i forbindelse med influenzavaccine - men styrelsen følger de udenlandske undersøgelser. Sundhedsstyrelsen kender heller ikke til tilfælde i Danmark. En grund kan være, at alle børn i blandt andet Norge og Sverige fik tilbudt vaccinen under pandemien - men samme tilbud var ikke gældende i Danmark. Og de nye meldinger får ikke Sundhedsstyrelsen til at droppe influenzasprøjterne. (DR Nyheder)

Udkants-Danmark får lov til at forfalde: Ingen penge til nedrivning af gamle huse

Forskønnelsespuljen til udkantsdanmark fik en kort skæbne. Puljen har hidtil finansieret nedrivning af 1.200 ejendomme. Men nu er det slut. Regeringen har fjernet posten på næste års finanslov, skriver fagbladet Ingeniøren. Landets fattige udkantskommuner er ellers skæmmet af faldefærdige huse og på sidste finanslov afsatte regering 150 millioner kroner til at støtte de kommuner, der vil opkøbe eller renovere husene. Beregninger viser, at der findes mindst 10.000 usælgelige eller faldefærdige huse i landkommunerne. 34 af de 39 kommuner, der er puljens målgruppe, søgte midler fra nedrivningspuljen. (DR Nyheder)
Borgmestrene i udkantsområderne var glade, da der blev afsat 150 millioner kroner i år til at fjerne forfaldne huse, der står som skampletter i landsbyerne, og Venstre sagde i maj, at puljen skulle fortsætte i 2011. Derfor er flere borgmestre skuffede over, at regeringens finanslovsforslag for næste år alligevel ikke indeholder penge til formålet. Den konservative borgmester Knud Kristensen fra Vesthimmerland Kommune er ikke glad for sit eget partis udspil. - Måske ved man ikke hvor stor positiv betydning det har haft. Man begynder at få optimismen tilbage. En grund bliver måske ledig, som nabohusene kan købe, eller byen kan samles om at lave en legeplads eller et samlingssted på en ledig grund, siger han. Knud Kristensen siger, at med den økonomi kommunen står med vil det blive en langstrakt proces, hvis de selv skal budgettere med de midler der skal bruges. Også borgmesteren på Mors er skuffet. - Det er flere hundrede millioner kroner, der skal bruges før vi er færdige med problem. Der vil helt sikkert komme pres fra kommunerne. Det er også en god sag, der er arbejdspladser i det, og det pynter gevaldigt, siger borgmester Lauge Larsen. (DR Nyheder)

Regeringen regner med 800 flere betjente, men de er forsvundet

Politireformen fra 2007 lover 800 betjente mere på gaden næste år, og løftet er gentaget i regeringens finanslovsforslag for 2011. Men Politiforbundet tvivler på at det holder, og S, DF og R har bedt om en redegørelse fra justitsminister Lars Barfoed. -Vi er meget langt fra målet, og det fortaber sig i det dunkle, hvad der egentlig sker på det her område. Vi har i hvert fald ikke kunnet få nogle tal fra Rigspolitiet, siger Peter Ibsen, der er formand for Politiforbundet, til MetroXpress. Heller ikke partierne bag politireformen har fået konkrete oplysninger om, hvordan det går med at nå målet. Derfor vil både S, DF og R nu bede minister Lars Barfoed om en redegørelse og en statusrapport. - Vi har kun fået nogle hensigtserklæringer om, at målet nås. Jeg deler den skepsis, der er, siger DF-retsordfører Peter Skaarup. Rigspolitiet oplyser, at man ikke måler på, om de 800 årsværk bliver frigjort, da det ifølge et uafhængigt konsulentfirma ikke er muligt. MetroXpress har ikke kunne få en kommentar fra justitsminister Lars Barfoed. - Barfoed bliver nødt til at svare på, om han er enig i, at der kommer 800 ekstra betjente. I bedste fald er det sjusk fra regeringens side, når den skriver sådan i finanslovsudspillet. I værste fald er det vildledning af befolkningen, for der kommer ikke flere betjente, siger S-ordfører Karen Hækkerup til avisen. (DR Nyheder)

Ingen gider snakke pension

Der findes gode emner at tage op som gæst, og der findes dem, der får de øvrige gæster til straks at finde andre samtalepartnere. Boliglån hører til de gode emner. Pension vækker ingen begejstring. Forbrugerrådet kalder det et stort problem, at danskerne ofte ikke helt ved, hvad de betaler for i disse år, hvor selskaberne i stor stil råder kunderne til at flytte over i markedsrente. »Pensionsselskaberne tjener flere penge på markedsrentepensioner end på dem med gennemsnitsrente. Derfor har selskaberne større tilskyndelse til at sælge produkterne, hvilket er et problem, fordi det kan føre til, at kunderne på grundlag af en uafbalanceret rådgivning vælger mere risikable pensionsformer, end hvad der egentlig svarer til deres risikovillighed,« siger afdelingschef Vagn Jelsøe, Forbrugerrådet. (Jyllands-Posten)

Bring de økonomiske og personlige forhold i orden

Sørg for at få de økonomiske og personlige forhold bragt i orden, inden eventuel sygdom rammer, opfordrer Ældre Sagen , der på sin hjemmeside har gjort det muligt at udfylde en fuldmagt, hvor man kan redegøre for, hvem der skal forvalte ens interesser. - Har man fire børn, hvem siger så, at det er den, der er bedste egnet, der rækker fingeren op og påtager sig opgaven, siger afdelingsleder i Ældre Sagen Poul Dahl Hede. (DR P4 Radioavisen)

KL-forslag om tvangs-flytning er stærkt grænseoverskridende

dgifterne til de ældre stiger, og om 20 år vil der formentlig være dobbelt så mange pensionister som i dag. Derfor foreslår Kommunernes Landsforening (KL), at kommunerne skal kunne sende svage ældre på plejehjem. Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup finder forslaget stærkt grænseoverskridende: KL foreslår nemlig, at loven ændres, så det bliver muligt at tvangsflytte ældre til plejehjem - et alvorligt indgreb i den personlige frihed, siger han. Anni Winther, formand for KL's social- og sundhedsudvalg, mener, at flytningen af meget plejekrævende ældre til plejecentre vil spare de ældre for at skulle forholde sig til mange forskellige plejepersoner. Det er rigtigt, men de fleste ældre vil formentlig foretrække en dialog med kommunen, siger Bjarne Hastrup. (DR P1 Radioavisen)

Nu skal borgerne i Køge atter koge vandet

Netop som Århus Vand har givet grønt lys for, at 20.000 århusianere igen trygt kan drikke vandet fra hanen, er den nu gal i Køge. Og igen er det colibakterier, der er på spil. Energiforsyningen i Køge har således onsdag konstateret, at der er fundet E. Colibakterier i drikkevandet fra Køge Vandværk. Bakterierne er fundet i prøver, der er udtaget i mandags. Embedslægen og Køge Kommune anbefaler derfor borgerne til at koge vandet, før det bruges til madlavning eller drikkevand. Det berørte område er det samme, som i juni var ramt af campylobacter i vandet. (DR Nyheder)

Kontrol af hjemmehjælpere kan koste op til en kvart milliard kr.

Dansk Folkepartis forslag om et nyt korps kan koste op mod en kvart milliard kroner. Det skønner finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et svar til Folketingets finansudvalg, som har bedt ham regne på Dansk Folkepartis forslag. Korpset skal stå for seks årlige uanmeldte tilsyn i den enkelte "hjemmeplejeenhed". Claus Hjort Frederiksen understreger, at det er uklart hvad netop blandt andet hjemmeplejenhed dækker over, ligesom korpsets størrelse og bemanding - og præcise arbejdsopgaver - også er afgørende for beredning. - Givet disse usikkerheder vurderes den årlige merudgift at kunne blive på mellem 65 og 240 mio. kr. afhængigt af, hvordan tilsynet tilrettelægges. Det skal understreges, at skønnet i sagens natur er behæftet med betydelig usikkerhed, forklarer finansministeren. Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, lancerede forslaget tidligere på måneden efter sommerens sager om svigt i ældreplejen. Pia Kjærsgaard vil medbringe det skærpede tilsyn som krav i efterårets finanslovforhandlinger med VK-regeringen. På landets plejehjem er der i dag lovkrav om et årligt kontrolbesøg. Men når det gælder private ældreboliger, er det op til kommunerne selv at administrere kontrollen. (DR Nyheder)

Mellemøst-indvandrere i Århus går uden om politiet og laver deres helt egen domstol

Det er bedre at klare ulovlige affærer uden politiets indblanding. Denne holdning blandt grupper af indvandrere fra Mellemøsten i århusianske Gellerupparken betyder, at kriminelle i dag går frit omkring, fordi deres landsmænd vægrer sig ved at melde dem. I stedet har nogle indført selvbestaltede domstole, hvor de indgår indbyrdes aftaler i en stor bue udenom systemet, skriver Århus Stiftstidende. Selvjustitsen er nået så vidt, at der i mindst et tilfælde er lagt rede penge på bordet. Her har en voldsmand indtil videre klaret frisag mod betaling. Han købte sit offer til tavshed om volden. Der blev afregnet kontant uden medvirken af myndigheder. Politiet betegner denne selvtægt som et tilbageskridt. - Konsekvensen af selvjustitsen er, at de stærke kriminelle tryner de svageste borgere. Det er et problem, siger lederen af nærpolitiet i Gellerupparken og Århus Vest, politikommissær Jens Espensen, til Århus Stiftstidende. (TV2/Nyhederne)

B.T.’s angreb på Thorning får hård kritik

Det var de rene gætterier, da B.T. tilbage i juni skrev, at Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes mand Stephen Kinnock årligt snyder den danske statskasse for en million skattekroner. Det skriver fagbladet Journalisten efter systematisk at have gennemgået B.T.’s dækning af Helle Thorning-Schmidts skattesag, som har været en stor del af den politiske dagsorden sommeren over. Helle Thorning-Schmidt har senere sagt, at hendes mand højest tjener halvanden million kroner om året - og ikke tre millioner, som var B.T.'s udgangspunkt. Kritikken lyder nu, at B.T. ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at få eksperter til at vurdere, om Stephen Kinnock skulle betale skat i Danmark. Flere eksperter i international skat valgte derfor, at de ikke ville medvirke i B.T.’s dækning af skattesagen. En af dem er daglig leder af skatterådgivningsfirmaet Inwema, Hans Birkholm. Han fik tilsendt B.T.’s oplysninger, men valgte ikke at stille op som ekspert. »Det var for tyndbenet og bestod af en masse gætterier om, at hun havde overtrådt nogle regler. Der var ingen, der havde oplysninger om, om hendes mand var fuldt eller begrænset skattepligtig«, siger Hans Birkholm til fagbladet Journalisten. B.T.’s chefredaktør, Olav Skaaning Andersen siger, at B.T. muligvis ikke har fået alle relevante oplysninger med i deres beregning af skatteprocenten. Men han afviser, at der er tale om dårlig presseskik. »Vi siger ikke, det er sådan. Vi lægger faktisk præmissen for konklusionen frem. Det er vigtigt, at læseren er informeret«, siger Olav Skaaning Andersen til Journalisten. (Politiken)

Uden tandlægebesøg løsner tænderne sig i 50 års alderen

Et af resultaterne af den store KRAM-undersøgelse (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) er det klare bevis på, hvor meget det betyder at gå regelmæssigt til tandlægen. Springer man de halvårlige kontrolbesøg hos tandlægen over, øges risikoen markant for at begynde at miste sine tænder, som regel fra 50-årsalderen. Selvom tænderne ser pæne og fine ud her og nu, viser konsekvenserne sig først senere i livet. Og da er det for sent. Resultater fra undersøgelsen viser, at de 50-64-årige, der har været til tandlægen regelmæssigt, har bevaret væsentligt flere tænder end dem, der har sprunget besøgene over. Blandt dem, der gik regelmæssigt til tandlægen, havde 9 ud af 10 bevaret de fleste af deres tænder som 50-årige, mens 20 pct. af dem, der ikke var gået regelmæssigt til tandlægen, kun havde 20 eller færre tænder tilbage. Normalt har en voksen ca. 32 tænder. (Jyllands-Posten fpn.dk)

Lene E. skifter mening og er nu enig med K's politiske ordfører

I mandags afviste Lene Espersen kritik af manglende konservativ profil. Nu erklærer hun sig enig med sin politiske ordfører, der har fremført samme kritik, skriver TV2/Nyhederne. Den konservative partiformand, Lene Espersen, erklærer sig nu enig med sin politiske ordfører, Henriette Kjær, der i søndags i et interview med Politiken fastslog, at det har slidt på De Konservative at sidde i regering. Det kriseramte parti har været nødt til at indgå kompromisser, som var en fejl, og som har efterladt kernevælgerne med en følelse af svigt, lød det fra Henriette Kjær. Og Lene Espersen erklærer sig fra partiets sommergruppemøde "fuldstændig enig med Henriette Kjær". - Selv om vi er en del af regeringen, er det vigtigt, at vi selv kæmper for vores mærkeager, siger Lene Espersen. Hendes erkendelse kommer paradoksalt nok efter, at hun i mandags afviste påstanden om, at den konservative ledelse har givet for let køb på mærkesagerne. Her lød det triumferende fra Lene Espersen: - Vi har fået så mange konservative mærkesager igennem, som ikke lykkedes, da vi havde statsministerposten under Poul Schlüter. Tilsvarende afviste hun i interviewet mandag pure, at partiet har manglet en klar markering af konservative værdier. - Det anerkender jeg bestemt ikke, forklarede Espersen således til Politiken. (TV2/Nyhederne)

Find aviserne & bladene her

26. august 2010

Regeringen klar til skattelettelser på trods af finanslovens ufinansierede milliardunderskud og mangler

Samtidig med at regeringen i går fremlagde et underskud på næsten 80 milliarder kroner på de offentlige finanser, åbner regeringstoppen og Dansk Folkeparti muligheden for, at næste års finanslov vil indeholde skattelettelser, skriver Politiken. Den konservative partiformand, udenrigsminister Lene Espersen, gør det således klart, at skattelettelser vil have højeste prioritet i den kommende tid. -Det er afgørende for de konservative, at efteråret og foråret kommer til at handle om, hvordan vi skaffer arbejdspladser og vækst igen. Derfor er det en mærkesag for os at sænke skatter, for det kan forbedre konkurrenceevnen, siger Lene Espersen og kalder det en 'hovedprioritet', at selskabsskatten sænkes. Samtidig ser hun gerne den såkaldte iværksætterskat ændret og skatten på den sidst tjente krone sænket til 50 pct. Liberal Alliance har gjort det til hovedkrav i finanslovsforhandlingerne at fjerne multimedieskatten og iværksætterskatten samt halvere selskabsskatten. Desuden skal udligningsskatten på pensionsordninger fjernes. Ønskerne om lavere skatter har gjort indtryk i Finansministeriet. Venstre har tidligere været skeptisk over for at sænke blandt andet selskabsskatten, men nu åbner finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) for, at næste års finanslov kan indeholde skattelettelser. Den konservative økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen har tidligere foreslået at fjerne erhvervsstøtte for at få råd til en generel sænkelse af selskabsskatten. En model, som finansministeren ikke vil afvise. (DR Nyheder)

Økonomer: Regeringen tager for let på krisen

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har et lidt vel optimistisk syn på risikoen for, at verdensøkonomien bliver ramt af en ny nedtur. Det mener førende bankøkonomer, efter at finansministeren ved gårsdagens præsentation af regeringens finanslovsforslag - med et underskud i de offentlige finanser på 79 mia. kr. næste år - betegnede faren for et økonomisk tilbageslag som minimal. »Han er lige lovlig optimistisk, når man ser på udviklingen de seneste måneder,« siger Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken. En stribe skuffende nøgletal, bl.a. faldende boligsalg og lavere vækst end ventet i USA, har de seneste måneder pustet til frygten for, at det spæde opsving i økonomien bliver afløst af en ny periode med recession og stigende ledighed, et ”double dip”. »Vi er efterhånden oppe på 40 procent sandsynlighed for, at vi bliver ramt af ny recessionsperiode i amerikansk økonomi - med store konsekvenser for resten af verden, herunder Danmark,« siger Jes Asmussen. (Jyllands-Posten)

Danske Banks og Nordeas cheføkonomer: VK's nulvækst urealistisk

Finansloven har fokus på genopretningen af dansk økonomi efter den voldsomme krise, der skyllede ind over verden og også ramte Danmark med et smæld.Nulvækst i de offentlige udgifter er et af midlerne. I år forudser regeringen nulvækst i det offentlige forbrug, mens den vokser med 0,6 procent næste år. Det overrasker cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian, der mener, at det er urealistisk. - Det er en lidt overraskende profil, som regeringen har i sin prognose. Vi venter vækst i det offentlige forbrug både i år og næste år. Vi har meget svært ved at forestille os nulvækst i det offentlige forbrug i år. Det forekommer faktisk urealistisk, siger Steen Bocian til Ritzau. Dermed er Steen Bocian på linje med sin kollega i finanskoncernen Nordea, Helge J. Pedersen, der ifølge Ritzau også mener, at nulvækst er for optimistisk. Danske Banks cheføkonom er desuden skeptisk overfor udsigterne for den økonomiske vækst. - Vi må erkende, at den seneste tids økonomiske nyhedsstrøm med især dårlige nyheder fra USA, men også fra Asien, har gjort os lidt mere bekymret for det overordnede vækstbillede i udlandet, hvilket automatisk vil smitte negativt af herhjemme, siger Steen Bocian til Ritzau. Samtidig har den seneste tids forbrugsindikatorer vist, at danskerne tilsyneladende atter er blevet tilbageholdende med at bruge penge. - Hvis det viser sig at være et mere varigt fænomen, vil det bidrage til yderligere udfordringer for genopretningen af dansk økonomi, fastslår Steen Bocian til Ritzau. (DR Nyheder)

Patienter frygter for regeringens effektivitetsplaner

Regeringens planer om et mere effektivt sygehusvæsen vækker bekymring hos foreningen Danske Patienter. For ifølge patientforeningen har regeringen endnu ikke nogen plan for, hvordan sygehusene skal blive mere effektive, lave billigere patientforløb og på den måde få råd til at behandle flere patienter. Alligevel indgår gevinsten ved mere effektive sygehuse allerede i regeringens finanslovforslag. - Man vil have gevinsten nu, og så vælter man det over på regionerne, og det ender i sidste ende med regulære besparelser på sygehusene til skade for patienterne og patientsikkerheden, siger Lars Engberg, formand for Danske Patienter. Han mener, regeringen skulle have ventet med at regne besparelserne ind, indtil et udvalg havde lagt en kvalificeret plan for, hvordan sygehusvæsnet kan blive mere effektivt blandt andet ved større brug af telemedicin og retningslinjer, der sikrer ensartet behandling af patienter med samme sygdom. - Fornuftige besparelser vil aldrig kunne iværksættes med så kort varsel, som der er tale om her. Skal man i en fart finde effektiviseringer, så bliver det besparelser efter grønthøstermetoden, siger Lars Engberg, der minder om, at det danske sundhedsvæsen i forvejen er meget effektivt sammenlignet med andre lande. (DR Nyheder)

Rigshospitalet vil nedlægge 283 stillinger inden de nye finanslovs-besparelser

Rigshospitalet i København skal spare omkring 160 millioner kroner til næste år, og det betyder ifølge det budgetforslag for 2011, som hospitalsledelsen har givet til Region Hovedstaden, at hospitalet vil nedlægge 283 stillinger. Det skriver Dansk Sygeplejeråds nyhedsbrev Synergi. - Vi har beregnet, at der skal nedlægges 283 stillinger. Det her er et stort tal, og det vil medføre afskedigelser, siger Tue Jensen, økonomi og planlægningschef på Rigshospitalet, som påpeger, at det kan blive en udfordring, at finde besparelserne ved naturlig afgang. I marts blev omkring 100 medarbejdere på Rigshospitalet afskediget, fordi hospitalet på daværende tidspunkt skulle spare 94 millioner kroner i indeværende år. - Personalet løber i forvejen meget stærkt, og når man nu vil presse dem til at løbe endnu stærkere, så øges risikoen for fejl, og det er ikke rimeligt for nogen, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Vibeke Westh til nyhedsbrevet. (DR Nyheder)

VK-regeringen svigter psykisk syge

Regeringen svigter de psykiatriske patienter i sit finanslovsforslag for 2011. Sådan lyder den kontante melding fra Lægeforeningen. Foreningen frygter, at det vil få uoverskuelige konsekvenser, at satspuljen, som i år er på knap en milliard, kun er på godt 300 millioner kroner næste år. Det er penge, som psykiatrien skal dele med projekter for bl.a. socialt udsatte. - Desværre bekræfter forslaget til finanslov Lægeforeningens mest dystre forudsigelser. Vi havde håbet, at vores appel til regeringen om at garantere psykiatrien, at den ikke vil komme til at lide under en mindre satspulje i 2011, var blevet hørt, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen i en pressemeddelelse og fortsætter: - Det er desværre ikke tilfældet, og det er klart, at det vil få konsekvenser for patienterne. Det er trist, at en gruppe patienter på den måde bliver offer en meget gammeldags sygdomsopfattelse, hvor psykisk sygdomme ikke tages lige så alvorligt som fysiske lidelser, siger han. (DR Nyheder)

FTF: Uddannelsespenge mangler i finanslov

Hvor er ambitionerne på uddannelsesområdet i regeringens finanslovsforslag? Sådan lyder kritikken nu fra fagforbundet FTF’s formand Bente Sorgenfrey. Hun mener, at det er forkert at spare på uddannelse og peger på, at mere uddannelse samt generelt højere arbejdstid er den rigtige løsning. - Svaret er ikke sparerunder, men hårdt arbejde. Vi vil gerne forhandle med regeringen og de øvrige partier om nogle konkrete tiltag. Vi skal arbejde og uddanne os ud af krisen og opfordrer derfor regeringen til at droppe de massive spareøvelser, siger Bente Sorgenfrey. FTF vil gerne være med til at prøve alle muligheder for at øge arbejdstiden. Det kan ske ved at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning, begrænse sygefraværet eller ved at skabe et bedre arbejdsmiljø. (DR Nyheder)

Pinligt: Kun en halv side om vækst og fremtidige jobs

Det er nærmest pinligt, at en borgerlig regering kun fremlægger en halv side om det, der er Danmarks væsentligste udfordring; nemlig at få skabt vækst og dermed fremtidige jobs. Det siger Morten Østergaard, Det Radikale Venstres finansordfører. - Regeringen påstår, at kriseregningen er betalt, selv om et hvert blik i den økonomiske krystalkugle viser, at regningerne står i kø i de kommende år. Der er underskud på de offentlige budgetter lige så langt øjet rækker, fordi regeringen ikke har viljen til at tage de afgørende diskussioner om afviklingen af eksempelvis efterlønnen. Regningen havner som altid hos de udsatte grupper og børnene i institutioner og skoler, siger Morten Østergaard. - Regeringens forslag mangler troværdighed. Det er urealistisk at tro, man kan holde nulvækst i offentlige sektor, når presset på kernevelfærden stiger. Derfor er man nødt til at lave de nødvendige reformer, der varigt forbedrer dansk økonomi i stedet kortsigtede spareplaner, som saver i den gren man selv sidder, siger Morten Østergaard. (DR Nyheder)

Finanslov i Foghs skygge

Han var ikke til stede ved finanslovfremlæggelsen, men det var han så alligevel - Anders Fogh Rasmussen. For er den tidligere statsminister skyld i, at Claus Hjort må fremlægge en stram finanslov med historisk underskud? TV2's politiske redaktør Henrik Qvortrup analyserer: For fire år siden kunne vi købe hele verden. Hævdede i al fald en noget eksalteret finansminister Thor Pedersen, da han pavestolt præsenterede finansloven for 2007. Lad os blot tørt konstatere, at det kan vi såikkelængere. Piben har i den grad fået en anden lyd. Bare kig på den finanslov, som Claus Hjort Frederiksen netop har fremlagt. Nu bruger staten 80 milliarder mere, end der kommer ind kassen. Væk er de store armbevægelser, væk er den blinde tillid til, at de gode tider bare fortsætter. Nu er løsenet besparelser og almindelig smalhals. Med regeringens ord en "stram" finanslov. Og dét endda med en blind makker: At det hele faktisk kan blive meget, meget værre, hvis vi - som mange frygter - er på vej ind i den anden store, verdensomspændende økonomiske ned... derertale om et finanslovsforslag, hvor det er slut med uddelingen af de milde gaver til danskerne. Udtrykt på en anden måde: Der er gjort endegyldigt op med det, der var Fogh Rasmussen-periodens særkende: At der blev givet meget - og ikke taget synderligt meget retur. Alt efter temperament: Vælgerne skulle charmeres eller bestikkes. Fogh-tiden var dengang, da højkonjunkturen tillod, at man pleasede vælgerne med skattestop og ved at pøse milliarder ud i samfundsøkonomien. Den fest er definitivt slut nu. Og nu sidder regeringen tilbage med tømmermændene. Mens Anders Fogh Rasmussen - ham Venstrefolkene i dag syrligt omtaler som fætter Højben - har forlagt residens til Bruxelles, må Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen i dag konstatere, at den tidligere statsminister efterlod dem med en gevaldig regning fra de gode tider. Det er således en grund til, at Anders Fogh for øjeblikket ikke på nogen omtales hædrende blandt Venstre-folk. Det er muligt, at Fogh kunne have købt verden. Men hvorfor lagde han dog ikke bare lidt til side til dårligere tider? Dét spørgsmål stilles i disse uger stadig hyppigere i dansk politik. Ikke bare i oppositionen, men også blandt borgerlige politikere, siger TV2's politiske redaktør Henrik Qvortrup bl.a. (TV2/Nyhederne)

Politiken: VK har gjort Danmark til et økonomisk taberland

I en ledende artikel i Politiken hedder det: Ethvert håb om, at der findes økonomisk forstand hos Løkkeregeringen, blev manet i jorden med VK-regeringens forslag til næste års finanslov.
Finanslovforslaget for 2010 står som et monument over flere års fejlslagen økonomisk politik, der nu endegyldigt har gjort Danmark til et lavvækstland.
Udsigterne for Danmark er deprimerende. Selv hvis man tager regeringens altid optimistiske prognose for pålydende.
Regeringen forventer, at dansk økonomi vokser med 1,4 procent i år og 1,8 procent næste år. Dermed er væksten ikke høj nok til at forhindre nye stigninger i ledigheden.
Sølle udsigter, som ikke bliver mindre forstemmende af, at Danmarks to vigtigste samhandelspartnere oplever en voldsom økonomisk vækst i øjeblikket.
Svensk økonomi forventes i år at vokse med 4,5 procent – altså tre gange så hurtigt som Danmark, og Tyskland oplevede i årets andet kvartal den største vækst siden genforeningsdagene.
At dansk økonomi med så stærke naboøkonomier alligevel er fanget i lavvækst, er sigende for Danmarks elendige forfatning.
Det er ikke mystisk, at det er gået så galt. Siden VK-regeringen trådte til i 2001 har den misrøgtet dansk økonomi med en blanding af ufinansierede skattelettelser, en uansvarlig oppumpning af det danske boligmarked og et massivt offentligt overforbrug.
En cocktail, som skabte overophedning og underminerede Danmarks konkurrenceevne. Når dertil kommer et totalt fravær af arbejdsmarkedsreformer, har vi forklaringen på, at Danmark er af de lande, der har klaret sig allerdårligst igennem finanskrisen.
200.000 job i det private erhvervsliv er forsvundet de seneste to år. Målt ud fra fælleseuropæiske principper er den danske arbejdsløshed nu oppe på 6,6 procent – det højeste niveau siden 1996. Samtidig vælter pengene ud af statskassen.
På blot to år er et overskud på 60 mia. kr. på statsfinanserne forvandlet til et underskud på 80 mia. kr.
Og da regeringen ikke aner, hvordan den skal skabe økonomisk vækst og ikke kan finde på andet end gold sparepolitik, er konsekvensen, at dansk økonomi bliver yderligere misrøgtet.
Med krisefinansloven for 2010 betaler Danmark nu prisen for 10 års økonomisk misrøgt og en perlerække af uforstandige Venstre-finansministre, som ikke har haft evnerne, overblikket og viljen til at fortsætte den økonomiske reformkurs, som Nyrup- og Schlüterregeringen stod for. ø (Politiken)

S frygter øget underskud og besparelser

Regeringen ser alt for lyst på Danmarks økonomi, og det kan resultere i et øget underskud på statens budget og nye spareplaner. Finansministeriet forventer blandt andet færre arbejdsløse end tidligere, men hvis virkeligheden bliver en anden, skrider økonomien bag finansloven.- Finansministeriets vurderinger er de mest optimistiske på markedet for øjeblikket. Det risikerer at gå den anden vej. Man kan derfor ikke afvise, at regeringen kommer i en situation, hvor der kommer flere regninger, siger Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov. Regeringen venter nu en gennemsnitlig ledighed på 121.000 - det er 9000 færre end forventningen i maj. Forslaget til en finanslov for 2011 viser også, at regeringen forventer, at det offentlige underskud bliver næsten 80 milliarder kroner til næste år. (DR Nyheder)

LO: Finansloven koster 12.000 job

Regeringens finanslovforslag vil kappe et halvt procentpoint af væksten næste år - det koster 12.000 job, mener LO. Årsagen er ifølge LO sparede investeringer samt nedskæringer. - Det er det stik modsatte, Danmark har brug for. Det såkaldte opsving er stadig meget svagt og skrøbeligt. Regeringen gør det vanskeligere at skabe job i det kommende år, mener LO-formand Harald Børsting. Han vurderer, at det især er LO-lønmodtagere, der kommer til at betale prisen for den lave vækst. - Det er dem, der mister jobbet, og det er dem, der mærker de massive nedskæringer på dagpenge og efteruddannelse, siger han. Harald Børsting hæfter sig også ved, at der er varslet nedskæringer på taxametertilskud på uddannelserne samt på skolepraktik. - Vi kommer længere og længere væk fra målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, siger Harald Børsting. (TV2/Nyhederne)

Prisen på receptmedicin svinger fra apotek til apotek

Umiddelbart skulle man tro, at prisen på den medicin som lægen har udskrevet, er den samme uanset om apoteket ligger i Køge eller Hjørring. Men det er den langt fra, fortæller DR P4 Fyn. DR har ringet til 15 apoteker landet over og spurgt til prisen på tre lægemidler, der ofte udskrives på recept. Størst prisforskel er der på energidrikken Fresobin, som gives til ældre mennesker, der har svært ved at få nok næring. Her er prisforskellen over 40 procent. På apoteker i Køge og Solrød på Sjælland koster fire flasker energidrik med 200 ml. 87,60 kroner. På Svane Apoteket i Hjørring i Nordjylland kan man finde præcis de samme flasker energidrik til bare 59,80 kroner. Energidrikken er altså 46 % dyrere på det dyreste apotek end på det billigste. Et andet eksempel er allegipillen Benadryl. Her svinger prisen med 17 procent. Billigst på Otterup Apotek på Nordfyn, hvor en pakke med 48 piller koster 120 kroner. På Svendborg Løve Apotek skal patienten betale 20 kroner mere. (Politiken)
Det er hykleri eller glemsomhed, der får politikere til at kræve faste priser på håndkøbsmedicinen på landets apoteker. Det mener formand for Apotekerforeningen, Niels Kristensen, efter at svingende priser på medicin har vakt furore. Sagen drejer sig om medicin, der først og fremmest sælges i håndkøb, men som også sælges på recept til kronisk syge patienter. Det gælder for eksempel allergipiller til høfeberramte eller energidrikke til småtspisende ældre. Et pristjek har vist, at der er prisforskelle på helt op til 46 procent på de håndkøbsmidler, der også sælges på recept. I DR's P1 Morgen lægger formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), op til, at apotekerne skal harmonisere priserne på håndkøbsmedicin, som er udskrevet på recept. »Det er jo svært at tage alvorligt. Han var selv i sundhedsudvalget, da salget af håndkøbsmedicin blev liberaliseret. Så han burde vide, at vi ikke må aftale priser - det vil være et brud på konkurrenceloven. I stedet burde Preben Rudiengaard og de andre politikere lave loven om«, siger Niels Kristensen. (Politiken)

Ældre har ret til fedmeoperation

Det var en klar fejl, at Aalborg Sygehus afslog at give en fedmeoperation til en 67 årig kvinde med den begrundelse, at hun var for gammel. Det fastslår Chef i Sundhedsstyrelsen Lone de Neergaard. -Alder må aldrig være det eneste kriterium for, hvornår en patient har krav på en operation, siger Lone de Neergaard. Men sådan reagerede Aalborg Sygehus, da sygehuset afviste 67 årge Hanne Dam fra Aalborg. Med en vægt på 130 kilo var hun henvist til fedmeoperation af sin læge, men fra sygehuset lød beskeden, at sygehuset ikke tilbyder fedmeoperationer til patienter over 65 år, Men det er ikke, hvad retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen anbefaler, siger Lone de Neergaard. -Det der afgør om, der skal opereres. er først og fremmest patientens fysiske tilstand, siger chefen i Sundhedsstyrelsen. (DR Nyheder)

PBS advarer mod falsk mail

Betalingskortselskabet PBS advarer danskere mod at reagere på falske e-mails, som formentlig er udsendt til tusindvis af danskere det seneste døgn. Afsenderen angives at være PBS, men det passer overhovedet ikke. I den falske mail opfordres folk til at indtaste kortoplysninger, men det skal man absolut ikke reagere på. Pressechef Søren Winge siger, at man skal undlade at reagere på mailen. Og man skal ikke åbne det vedhæftede dokument. "Men jeg gætter alligevel på, at flere hundrede i en form for autoritetstro har åbnet mailen og udfyldt formularerne. De bør hurtigst muligt kontakte deres bank og få spærret kortet," siger han. Hverken PBS eller andre internationale kortselskaber sender e-mails eller kontakter folk telefonisk for at få oplyst kortnummer, udløbsdato, kontrolcifre eller PIN-kode. (TV2/Nyhederne)

”Bedstes første sygedag”

Det er ikke kun syge børn, der skal holde ansatte hjemme fra arbejde - også forældre med skrantende helbred bør udløse en automatisk fridag, skriver Avisen.dk. Sådan har hver femte dansker det, ifølge en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Yougov Zapera for Codan Forsikring. 19 procent ser en fridag til pleje af syge forældre som et af de tre mest attraktive personalegoder. - Med den samfundsudvikling vi har, hvor begge parter i et forhold arbejder ude, kan det være svært bare at tage fri til at passe sine syge forældre. Derfor er det naturligt, at man ønsker sig den mulighed, siger Frede Olesen, der har forsket i sundhed og sygdom på Aarhus Universitet til Avisen.dk. Ældre Sagen har sat et politisk mål om at få indført 'Bedstes første sygedag' - altså en betalt fridag, når en ældre pårørende har brug for hjælp. I 2007 anbefalede regeringens Familie- og Arbejdslivskommission rent faktisk at indføre en sådan dag. Der er imidlertid intet gjort fra hverken regeringen eller fagforeningerne. (Berlingske Tidende)

Danica kræver gebyr for spørgsmål om pension

Det kan være en dyr spøg at stille for mange spørgsmål til landets største pensionsselskab Danica. Rådgiver Rune Wagenitz Sørensen fra Uvildige.dk får en regning på 500 kroner for hvert spørgsmål, som han på sine kunders vegne stiller til selskabet. "Det kan for eksempel være et spørgsmål om den nuværende dækning på kundens police. Og det kan være et spørgsmål om sammensætningen af investeringen af kundernes pension, som viser hans risikoprofil. Det er oplysninger, som jeg skal bruge i min rådgivning af kunderne," siger Rune Wagenitz Sørensen. Gebyret opkræves på trods af, at han har fuldmagt fra sine og Danicas kunder til bl.a. at rekvirere oplysninger fra Danica - en fuldmagt, som Danica selv har udformet. Hvis kunderne selv beder om oplysningerne, så koster det ikke noget. "Men så skal jeg udarbejde spørgsmålene til kunderne, så de selv kan stille dem, og det tager jo også min tid, som kunderne betaler for," siger Rune Wagenitz Sørensen. Dinepenge.dk har talt med andre rådgivere, som aldrig er blevet udsat for et gebyr for at bede om kundeoplysninger med en fuldmagt fra kunden selv - hverken i Danica eller i andre pensionsselskaber. "Det er ikke normalt. Kunden kan jo selv bede om oplysningerne og få dem gratis," oplyser pensionsanalytiker og -mægler Jørgen Svendsen. Men han vurderer, at pensionsselskaberne i fremtiden vil indføre et omkostningssystem, hvor den, der trækker på ressourcerne, betaler ekstra for dem. "Hidtil har alle betalt det samme, hvad enten de er besværlige eller aldrig kontakter selskabet," påpeger han. I Danica forklarer direktør Jørgen Klejnstrup, at Danica har opkrævet gebyret i det seneste års tid, når der er tale om spørgsmål, der kræver beregninger. "Vi fik på et tidspunkt så mange henvendelser fra uafhængige rådgivere, at vi var nødt til at få dækket vores omkostninger. Vi har mulighed for at opkræve det, når der er tale om beregninger, som en rådgiver selv burde kunne lave," siger Jørgen Klejnstrup. (Berlingske Tidende dinepenge.dk)

DSB-kontrollør spærrede 12-årig inde

DSBs billetkontrollør skruede bissen på over for en 12-årig pige, da hun ikke kunne finde sin billet: Hun blev låst inde i et lille rum sammen med kontrollløren. Det fortæller 12-årige Julie Ibsen fra Vojens i dagens Ekstra Bladet. Den kvindelige kontrollør krævede, at pigen enten fandt sin billet eller opgav sit CPR-nummer - som den 12-årige ikke kendte - inden hun fik lov at komme ud af rummet og ud af toget. Julie nåede kun med nød og næppe at blive låst ud og komme af toget, inden det havde passeret hendes station. Efterfølgende fandt hun sin billet, siger hun i Ekstra Bladet. Det er ikke eneste eksempel på bisse-taktik blandt DSB-kontrollørerne: I et andet tilfælde konfiskerede en kontrollør passagerens mobiltelefon, indtil han havde opgivet sit fulde CPR-nummer - selv om kontrollørerne, ifølge en afgørelse i Forbrugerstyrelsen, kun har krav på at få oplyst fødselsdato. (Ekstra Bladet)

Ekstra Bladet udkommer ikke efter strejke

Avislæserne må onsdag se forgæves efter formiddagsavisen Ekstra Bladet i landets kiosker, bagerbutikker og supermarkeder. Journalisterne på Ekstra Bladet foretog tirsdag en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i protest mod en række fyringer, og papirudgaven af avisen udkommer derfor ikke i morgen, hvorimod ekstrabladet.dk fortsat udkommer. Arbejdsnedlæggelsen kommer, efter at chefredaktør Poul Madsen har præsenteret journalisterne for den sidste del af en sparerunde på avisen. En sparerunde, som blandt andet betyder, at fire fastansatte redaktionelle medarbejdere får sparket. Ifølge chefredaktøren skal der spares et tocifret millionbeløb, men fyringerne er blevet færre end først planlagt på grund af en række frivillige fratrædelsesordninger. Der er ansat godt 130 journalistiske medarbejdere på avisen. Deres tillidsrepræsentanter har de seneste uger deltaget i forhandlinger om de bebudede besparelser, men medarbejderne føler ikke, at ledelsen har ønsket at lytte til deres holdninger. (Berlingske Tidende)

Find aviserne & bladene her

25. august 2010

Kommunerne vil forbyde svage ældre at bo i eget hjem

Kommunerne vil have et opgør med årtiers ældrepolitik om længst muligt i eget hjem, afslører Jyllands-Posten. De allersvageste ældre skal ikke regne med, at der i fremtiden er råd til over 20 timers ugentlig hjælp i egen bolig. Derfor skal kommunerne have mulighed for at tvangsflytte disse ældre til en plejebolig, lyder et kontroversielt forslag i et nyt ældreudspil fra kommunernes forening, KL. Udspillet tager udgangspunkt i, at der om 20 år er dobbelt så mange ældre over 80 år som i dag, og at ældreudgifterne er fordoblet. Dette nødvendiggør et opgør med dagens ældrepolitik, mener formanden for kommunernes social- og sundhedsudvalg, borgmester Anny Winther (V). »Det er uforholdsmæssigt dyrt for kommunen, når meget svækkede ældre vælger at blive boende i eget hjem. Ofte kræver det ud over hjælpen fra vores personale både ombygning og en række hjælpemidler. Derfor bør lovgivningen ændres, så kommunerne kan bestemme, at omfattende hjælp kun leveres i en plejebolig,« siger hun. I dag modtager godt 4.700 ældre i egen bolig mere end 20 timers ugentlig hjælp. Sundhedsøkonomen og seniorprojektleder Jakob Kjellberg fra Dansk Sygehus Institut, DSI, er enig i, at det er nødvendigt at gentænke ældreplejen i Danmark. »Vi går fra en periode med én på arbejdsmarkedet for hver én udenfor, men det bliver hurtigt ændret til to uden for for hver én på arbejdsmarkedet,« siger han. Socialminister Benedikte Kiær (K) siger, at der er mange spændende ting i kommunernes ældreudspil, men er umiddelbart meget betænkelig ved forslaget om at kunne tvangsflytte ældre. I Ældre Sagen kalder adm. direktør Bjarne Hastrup forslaget for »stærkt grænseoverskridende«. (Jyllands-Posten)

Ældre skal købe robotstøvsugere, vaskemaskiner og tørretumblere

For at spare fire millioner kroner på ældreområdet i Billund, pålægges en del ældre at investere i robotstøvsugere, vaskemaskiner og tørretumblere. For at spare en million og 12 minutter pr. omgang støvsugning skal alle ældre anskaffe sig en robotstøvsuger. Og for at spare 100.000 kr skal de 56 ældre som nu får vasket tøj i fællesvaskeriet købe sig en vaskemaskine og tørretumbler, så vasken kan foregå i eget hjem. - Vi så jo gerne, at alle fik så meget så muligt, men vi er i en situation nu, at hvis vi ikke ligger sådan nogen ting over på borgerne, så bliver vores socialpolitik meget værre, siger næstformand i Social- og Sundhedsudvalget Ruth Lauridsen. For at nå besparelser på fire millioner her og nu sløjfes også en teamlederstilling og samtidig skal der bruges færre vikarer. (DR Regioner)

Lægger op til at spare på mimrekort og boligydelse

Kommunernes nyhedsbrev Momemtum skriver: Ældre over 64 år i gennemsnit har en formue på over én million kroner. Dermed er de helt suverænt den mest velhavende generation. Til sammenligning har de 25-64-årige en formue på 380.000 kroner i gennemsnit. Når man fylder 65 år, får man i dag adgang til en række ydelser eller fordele, som er mere fordelagtige end for andre, som eksempelvis boligydelse og mimrekort. Jørgen Søndergaard, direktør for SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, mener, at den nye Momentumanalyse sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved en række af de ældres goder. -Hvorfor skal pensionister behandles anderledes økonomisk, bare fordi de har en vis alder? Hvorfor skal der eksempelvis være en særlig boligydelse til pensionister eller mimrekort, som giver rabat på offentlig transport til pensionister? De ældre har lige så forskellige indkomster og formuer som alle andre, og de her tal tyder i hvert fald ikke på, at der er sociale grunde til, at man får særlige ydelser, bare fordi man fylder 65 år, siger Jørgen Søndergaard. (DR Nyheder)

Alle skal spare bortset fra ...

I en ledende artikel skriver Ekstra Bladet:
LYTTER MAN til erhvervsminister Brian Mikkelsen, er der ingen grænser for, hvor meget der skal holdes igen på de offentlige udgifter. I går fablede Brian Arthur således i Jydepotten om, at 'min og den konservative vision er, at vi holder nulvækst i længere tid'. Det betyder på jævnt dansk, der skal skæres helt ind til benet.
DET ENESTE sted, hvor der ikke er nogen grænser for pengestrømmen, er i forhold til regeringens egne håndgangne folk. I går kunne Ekstra Bladet afsløre, at de offentlige bestyrelsesformænd forgyldes med enorme honorarstigninger samtidig med, at deres virksomheder gennemfører omfattende fyre- og sparerunder. Trods et underskud på 27 mio. kr. får TV2-formand Lars Liebst en lønstigning på 33 pct.
FOR NYLIG kunne Ugebrevet A4 oplyse, at regeringens departementschefer fik gennemsnitlige lønstigninger på over 8 pct. Chefen i Miljøministeriet, Marianne Thyrring, hentede 19 pct. eller 10.000 mere om måneden, selv om hun ikke er i stand til at fremvise et eneste seriøst argument for en lønforhøjelse ud over, ’det er noget, man har aftalt’.
DISSE smagløse lønforhøjelser modsvares ikke af større ansvar eller flere krav til cheferne. Justitsministeriets departementschef, Michael Lunn, kan stå i spidsen for en totalt mislykket politireform og en skandaløs digital tinglysning, men får alligevel 118.000 mere om året. DR’s formand kan præsentere et katastroferegnskab og henter alligevel 30 pct. mere.
TOPCHEFERNE forsvarer sig med, at de får langt mindre, end der betales i det private erhvervsliv. Det er udenomssnak. I det private er det virksomheden selv, der skal skaffe finansieringen – ikke skatteyderne. Og i det private erhvervsliv er der typisk en direkte kobling mellem resultater og honorar. I det offentlige er denne sammenhæng ophævet, og selv den største klovn af en departementschef har fået ikke under 100.000 kr. mere årligt.
HUSK LIGE det, næste gang du hører Brian Mikkelsen bralre om tilbageholdenhed.
DET ER de andre, der skal holde tilbage. Ikke regeringen selv. (Ekstra Bladet)

Regeringen giver dronningen lidt færre penge

Dronning Margrethe får næste år 100.000 kroner mindre i årpenge fra staten. I alt er der afsat 71,1 millioner kroner til dronningen mod de 71,2 millioner kroner, som hun får i år. Det fremgår af finanslovforslaget for 2011. På trods af færre penge skal dronningen ud af sine årpenge uændret betale 7,1 millioner kroner til prins Henrik og 1,1 millioner kroner til prinsesse Benedikte. Til gengæld er der ingen ændringer i årpengene til kronprins Frederik, der uændret får 17,6 millioner kroner, hvoraf 1,8 millioner er til kronprinsesse Mary. Også prins Joachim vil næste år få samme beløb som i år: 3,1 millioner kroner. Det samme gælder hans tidligere hustru, grevinde Alexandra, der med 2,1 millioner kroner får samme beløb til sin rådighed i 2011 som i år. Også grev Ingolf kan se frem til uændrede årpenge på 1,5 millioner kroner. (DR Nyheder)

Giganttab på spekulanter ender hos skatteyderne

Ejendomspekulanternes hærgen på det danske ejendomsmarked udløser en regning til kreditorerne - herunder især en række banker og statskassen - på minimum 10 mia. kr. Og udsigten til at få pengene retur igen er stærkt begrænset, for mange af pengene er tabt en gang for alle eller gemt godt af vejen. Sådan lyder meldingen fra en række af de kuratorer, der lige nu forsøger at realisere de værdier, der måtte være tilbage, i en stribe spektakulære konkurser blandt danske ejendomsinvestorer. - Men en del af regningen ender i sidste ende hos skatteyderne, siger kuratorernes formand, advokat Pernille Bigaard fra Plesner & Grønborg. Ifølge kuratorerne er der i flere af konkursboerne mistanke om urent trav. Meget tyder på, at spekulanterne har stukket penge til side til sig selv eller familien inden konkursen. (DR Nyheder)

Satspuljen skrumper alvorligt i Claus Hjort Frederiksen's (V) finanslovsforslag

De Radikale opfordrer regeringen til at kompensere for, at den såkaldte satspulje de kommende år er slunken i forhold til tidligere år. Satspuljen kaldes populært for de svages finanslov og er normalt på omkring én mia. kr. årligt. I 2011-finans­loven vil puljen dog falde til 303,6 mio. kr. - Regeringen er nødt til at kompensere de svage grupper. For Radikale er det afgørende, at finansloven sikrer de mest sårbar og udsatte, og vi prioriterer det i vores finanslov­udspil, der er trapperne, siger den radikale leder, Margrethe Vestager. Især psykiatrien vil miste penge på den slunkne satspulje, hvis ikke der kompenseres, vurderer De Radikale. Også de vanskeligst stillede sindslidende, prostituerede, hjemløse, handlede kvinder og børn samt stof- og alkoholmisbrugere vil mærke besparelser, lyder vurderingen. - De budgetansvarlige har behov for at vide, at der også vil være tilstrækkeligt med penge til næste år. Ellers skal de jo allerede nu til at forberede sig på besparelser, siger Margrethe Vestager. Regeringen har i foråret sagt, at den vil øremærke penge til netop de udsatte grupper. Men det bliver så op til regeringen og dens finanslovpartnere at fordele pengene, frem for at skulle dele "æren" med de øvrige partier bag satspuljeforliget - herunder oppositionen. (TV2/Nyhederne)

Regeringen glemmer børnefamilierne

Det står sløjt til med den politiske hjælp til børnefamilierne. Det mener flere eksperter, der anklager regeringen for at sylte løfterne til børnene og deres forældre. - Når man tænker på hvor meget arbejde, der blev lagt i Familie-arbejdslivskommission, og at det, der er kommet ud af det, er en balancepris og en noget udskældt madordning, så synes jeg helt, vi glemmer børnene, siger formanden for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen til NORDJYSKE Stiftstidende. I 2005 samlede VK-regeringen ellers 12 eksperter, der skulle løse den gordiske knude at give mere luft i børnefamiliernes hverdag. Det blev til 31 anbefalinger, der foreslog alt lige fra afskaffelse af lukkedage, tids-flexkonto på jobbet, mere barsel til far til stresskurser. - Vi fandt faktisk ud af mange tiltag, som var spiselige for politikerne, fordi de ikke kostede noget særligt. Men der er intet sket - jeg sidder faktisk og føler mig til grin, siger Bo Netterstrøm, overlæge på Stressklinikken på Bispebjerg Hospital, der deltog i kommissionsarbejdet. Danske forældre er dem i Europa, der er mest væk hjemmefra, og undersøgelser foretaget af Børnerådet blandt landets 4. klasser viser, at de i høj grad opfatter deres forældre, som både fraværende og stressede, og at det, de ønsker sig mest, er mere tid med mor og far. Juraprofessor Linda Nielsen, tidligere formand for Familie-arbejdslivskommissionen mener også, politikerne skylder. - Der går den helt gale vej, når vi ser på lukkedagene i institutionerne, som der bare bliver flere af. Samtidig stiger arbejdstiden. Jeg savner, at politikerne griber ind og hjælper børnefamilierne, for det er vigtigt, de har det godt - både for børnene og for vores fremtidige velfærd, siger hun. (DR Nyheder)

Studerende får flere penge til overs i Aalborg og Odense end i København og Århus

Der er flere penge tilovers til at lægge hos boghandleren eller i fredagsbaren, hvis man vælger at tilbringe sin studietid i Aalborg eller Odense frem for København eller Århus, viser en ny analyse fra RD Analyse. Billedet er det samme, hvad enten man vælger at eje eller leje en lejlighed på 50 kvadratmeter i landets fire største byer. Odense og Aalborg er de billigste byer at bo i. Århus og København er mellem 10 og 30 procent dyrere. Det er boligpriser, husleje, skattesatser, energiudgifter og transportomkostninger der afgør, hvor det er billigst at bo. Når prisen for alle disse poster trækkes fra SU'en, kan man se, hvor mange penge der er tilovers på budgettet til opsparing eller forbrug. I både København og Århus er det de høje boligpriser, der trækker udgifterne i vejret. I Århus er transportomkostninger og udgifter til el, vand og varme generelt også høje, mens det især er satsen på grundskyld (ejendomsskatten), der vægter tungt i København. Et gennemsnitligt rådighedsbeløb for en studerende i ejerbolig i København og Århus ender på henholdsvis 5760 og 5730 kroner i analysen. De studerende i Aalborg og Odense har henholdsvis 7450 og 7400 kroner tilovers. Vælger den studerende at leje en lejlighed, så er der 6040 kroner i rådighedsbeløb i København og 6150 kroner i Århus, mens studerende i Aalborg har 6900 kroner til sig selv, og studerende i Odense har 6940 kroner. (Politiken9

Stigende antal danske soldater må sendes hjem fra Afghanistan før tid

Flere hårdt sårede soldater end nogensinde og en eksplosiv stigning i antallet af psykisk nedslidte soldater. Dette er baggrunden for, at 10 procent af de danske soldater i Afghanistan nu bliver sendt hjem før tiden. Ekstra Bladet skriver, at hæren aldrig har sendt så mange danske soldater hjem fra Afghanistan før tiden, som det har været tilfældet med det senest udsendte hold 9. De omkring 750 soldater, der har kæmpet i Afghanistan fra februar til august 2010, har sagt farvel til 71 kolleger før tiden. 16 har været så hårdt kvæstede i kamp, at de har måttet flyves til Danmark, mens 55 er taget til Danmark som følge af sygdom, psykiske problemer eller andre årsager. Til sammenligning sendte man 54 soldater hjem før tiden på det foregående hold 8. 10 hårdt sårede og 44 af andre årsager. Det viser tal, Ekstra Bladet har fået adgang til. (TV2/Nyhederne)

Beskidt frugt og grønt gør dig syg

Danskerne skal tænke sig en ekstra gang om, før de lægger udenlandske grøntsager i indkøbsvognen. Hvert år bliver flere og flere danskere syge med opkast, fordi de har spist importeret frugt fyldt med bakterier. Det skriver Landbrug & Fødevarers magasin FoodCulture. - Antallet af folk der bliver syge af udenlandsk frugt stiger. Det kan vi blandt andet se med det voldsomme sygdomsudbrud, der ramte 400 danskere her i 2010, siger Annette Perge, mikrobiolog i Fødevarestyrelsen. Der har de seneste år været flere tilbagetrækninger af frugt og grøntsager fra udlandet. - Det skyldes blandet andet, at man i andre lande kan finde på at vande og skylle frugt og grønt med vand, der indeholder rester af afføring fra mennesker og dyr. Smitten kan også skyldes dårlig håndhygiejne hos de, der høster på marker og i plantager, forklarer Annette Perge. Hos Fødevarestyrelsen har man ikke set tilfælde på forbrugere, som er blevet syge af danske frugter og grøntsager. Det skyldes ifølge Annette Perge, at man i Danmark bruger grundvand til at vande frugterne og grøntsagerne. Alligevel mener hun, at der er grund til at skylle også de danske frugter og grøntsager. (TV2/Nyhederne)

Ældre får afslag på fedmeoperationer

Aalborg Sygehus nægter at fedmeopere patienter over 65 år. 67-årige Hanne Dam fra Aalborg blev henvist til en fedmeoperation af sin læge - men i stedet for at blive kaldt til undersøgelse på sygehuset modtog Hanne Dam det svar, sygehuset sendte til hendes læge. "Tak for henvisningen på ovennævnte patient,som desværre må returneres fordi kriteriet for vurdering til operation ikke er opfyldt, idet alderen er over 65 år." Hanne Dam er forundret over, at hendes alder kan bruges som begrundelse for at nægte hende en operation. Hanne Dam er ved at få ondt i sine knæ og sin ryg og hun vil hellere have en fedmeoperation end et nyt knæ eller en dårlig ryg. Operationen er hendes eneste mulighed for at tabe sig - for mere end 30 års forsøg på at tabe sig på anden vis er mislykkedes. Hanne Dam har klaget til Patientankenævnet over afslaget og SFs sundhedsordfører i Folketinget, Karl Bornhøft, har stillet spørgsmål til sundhedsministeren om det lovlige i at aldersdiskriminere fedme-patienter. (DR Nyheder)

Find aviserne & bladene her

24. august 2010

Når soldater falder, tager Løkke og Lene E. ikke mindordene særlig alvorligt

Kirsten Edske er mor til en hårdt såret Afghanistansoldat, og hun er forarget over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Lene Espersen (K) sender samme mindeord til alle efterladte, når en dansk soldat bliver dræbt i krigen. Lars Løkke Rasmussens forgænger i jobbet Anders Fogh Rasmussen skrev forskellige kondolencer til de pårørende. Kirsten Edske kalder regeringens procedure for respektløs og ligegyldig. Hendes søn var kun millimeter fra at dø, han overlevede, men er i dag hjerneskadet."Det er lidt samlebåndsagtigt. Det er en tekst, man har derinde, som man bruger igen og igen," siger hun til TV 2/NYHEDERNE. Professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Kock kalder proceduren for skødesløs. "Men i sådan en sag udviser man ikke skødesløshed. Havde det være dele af en skoleopgave var den pågældende elev sikkert blevet bortdømt for plagiat," siger han til TV 2/NYHEDERNE: "Det sender et forkert signal om, at man ikke har taget det at udtrykke de her ord særlig alvorligt." Nogle af mindeordene bærer også præg af genbruget fra brev til brev. For eksempel skriver Lene Espersen i et af brevene "Den dræbte soldater..." (TV2/Nyhederne)

Veteranernes børn får også krigstraumer

Søvnløshed, vredesudbrud, angst og indelukkethed. Det er symptomer, som efterhånden bliver nævnt hver gang, Forsvarets veteraner er på dagsordenen. Men de psykiske problemer er ikke kun forbeholdt soldaterne. Forskning viser, at også soldaternes børn kan få mere end svært ved at klare hverdagen, når far eller mor har været i krig. Krigstraumer kan nemlig vandre fra forælder til barn, og der findes ingen udløbsdato. "Hvis det er mindre børn, kan det være, at de bliver urene igen, eller det kan være, deres taleudvikling stopper. Nogle bliver mere tilbagetrukne og har ikke lyst til at lege. Spontaniteten og glæden kan være mindre i perioder, og nogle oplever vrede og irritation," forklarer Vibeke Schmidt, der er chefpsykolog ved Fakultet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik (FMLP) under Forsvarskommandoen. De traumatiserede soldater mister ofte den basale tillid til verden og trækker sig psykisk og socialt tilbage. Det gør det svært for veteranerne at opbygge og vedligeholde relationer. Og det kan især blive fatalt, hvis soldaten har små børn, forklarer psykolog Susanne Damborg Sørensen, der i 2000 skrev speciale om fænomenet, der i kliniske termer kaldes traumetransmission, ved Århus Universitet. "Tidligt opståede skader hos et barn er de mest omfattende, fordi menneskets psykiske og følelsesmæssige fundament grundlægges i samspillet mellem det lille barn og dets nære omsorgsgivere," siger hun. Ifølge undersøgelser fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) er hver syvende soldat, der vender hjem fra krigen i Afghanistan, i risiko for at udvikle psykiske mén. Formand for Familienetværket, der er udsprunget af Hærens Konstabel- og Korporalforening, Michael T. Jensen ser de samme problemer i nogle af de familier, han er i kontakt med. "Hvis en soldat er kommet hjem med psykiske problemer og har svært ved at hænge sammen, så er det da klart, at så fungerer soldaten ikke. Og hvis soldaten ikke fungerer, så fungerer familien ikke. Ofte er det børnene, der betaler prisen for, at der er en soldat, der har været udsendt," siger han. (Nyhedsbureauet Newspaq)

LO parat til at pille ved efterlønnen - og DA bifalder selvfølgelig

LO vil nu finansiere Socialdemokraternes og SF's plan 'En Fair Løsning' ved at få flere deltidsansatte på fuldtid i det offentlige, betale lønmodtagere for at arbejde i deres femte ferieuge, få færre på efterløn og førtidspension samt forbedre aktiveringen. Det skriver dagbladet Information. Viften af forslag kan ifølge LO's økonomer skaffe mellem 15 milliarder kroner og 25 milliarder kroner i såkaldt større langsigtet holdbarhed, som forbedrer samfundsøkonomien. Hertil kommer længere arbejdstid med op til 12 minutter om dagen, som var S-SF's slagnummer for at sælge planen. Med tallene mener LOs formand Harald Børsting, at planen er langt mere konkret, end modstanderne hidtil har kritiseret. - Vi har hele tiden sagt, at vi står ved forpligtelsen om at finde 15 milliarder - og at vi har en lang række håndtag at skrue på for at løse det. Nu viser vi, hvad potentialerne er, alt afhængigt hvor hårdt vi skruer på dem. Det, synes jeg, må sætte punktum for alt det pladder, siger han. (TV2/Nyhederne)
Dansk Arbejdsgiverforening, DA, bifalder, at LO nu er parat til at fjerne efterlønnen, som vi kender den i dag. Det siger DAs administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen. - LO har nu også erkendt nødvendigheden af, at efterlønnen afvikles eller undermineres, som de lægger op til ved at gøre den dyr, så ingen går på den, siger Jørn Neergaard Larsen og fortsætter: - LO foreslår også, at man skal give mulighed for, at folk, der har sparet op til efterløn, kan styrke deres erhvervskompetencer og blive på arbejdsmarkedet, synes jeg er positivt. Nu håber jeg så bare, at LOs idéer her også spreder sig til S og SF. (TV2/Nyhederne)

TV og radio ignorerer 50plusserne

Halvdelen af danskerne mener, at de elektroniske medier dyrker de unge. Samtidig oplever personer over 50 år, at deres aldersgruppe er underrepræsenteret i mediebilledet. Dét viser en måling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2. Er det et problem, at medierne fokuserer på de unge? Politiken har spurgt en række debattører og mediefolk:
Georg Metz, Journalist og debattør, Information: »Når de ældre ikke føler sig repræsenteret i mediebilledet, tror jeg, det skyldes, at mediecheferne er bange for at tabe de unge seere og lyttere. Men det er jo meningsløst, fordi der nu engang er aldersspredning i samfundet, og den må man tage hensyn til. Hovedproblemet er, at cheferne ikke har nogen faglig baggrund. Ældre værter har ofte et større overblik og en større paratviden alene i kraft af deres erfaring. På den måde får man meget foræret. De unge kan have en tendens til at være kunstigt muntre og naturlige, og det virker direkte pinligt, når de ikke er naturlige«.
Line Baun Danielsen, Tidligere vært på Godmorgen Danmark, nu LBD Kommunikation Aps: »Da jeg stoppede på Godmorgen, blev det til en historie om, at Ole Stephensen og jeg var for gamle til tv. Jeg har aldrig selv fået den reelle forklaring, men jeg må konstatere, at der ikke var flere tv-opgaver til mig. Det er synligt for enhver, at der ikke optræder mange med rynker, gråt hår, og som tilmed er i præ-pensionsalderen, i mediebilledet. Denne ungdomsfiksering er udtryk for manglende kreativitet, og man overser en utrolig stor målgruppe ved kun at tænke ungt«.
Hans Jørgen Jensen, Tidligere generaldirektør i Danmarks Radio: »Det ville være interessant at have studieværter, der var mere modne, og som angreb tingene på en mere rolig og seriøs måde. På tysk, engelsk, amerikansk eller svensk tv bruger de voksne mennesker. Og det kan der være meget fornuft i. Ikke for at repræsentere mig, men fordi man så får en mere seriøs behandling af nyhederne. De unge har hele ungdommens approach til tingene og savner distance til seeren. I deres sprog, tone og munterhed kravler de ligesom ud af skærmen og kæler for mig som seer. Og det bryder jeg mig bestemt ikke om. Den muntre henvisning til aftenshowet og den kammeratlige tone ikke hører hjemme i en tv-avis«.
Deltag i debatten på Politiken (Politiken9

USA bag beskidte tricks mod Wikileaks?

Er det USA, som står bag en voldtægts- og overfaldsanmeldelse mod Wikileaks-grundlæggeren, Julian Assange, og som det svenske politi efter nogle få timer måtte trække tilbage? Særdeles meget tyder på det: (red.) Svensk politi tror ikke på anklager om, at stifteren af Wikileaks har voldtaget to kvinder. Derfor er stifteren Julian Assange ikke længere anholdt, oplyser den svenske anklagemyndighed. »Der er ikke anledning til at tro, at han har begået voldtægt«, siger Karin Rosander, informationschef for den svenske anklagemyndighed, til den svenske avis expressen.se. Den australske journalist blev anholdt in absentia i lørdag morgen efter anklagen om at have voldtaget to kvinder og overfaldet en af dem. Voldtægten og overfaldet skulle begge være begået under Julian Assanges besøg i Sverige den seneste uge. Men svensk politi frafalder nu anklagerne om begge voldtægter. (Politiken)
Julian Assange forlod Sverige i onsdags, og derfor var det en anholdelse in absentia, som Sveriges politi foretog tidligere på dagen. Det er intet andet end »beskidte tricks«, at Wikileaks-grundlæggeren, Julian Assange, er anklaget for voldtægt og overfald i Sverige. Sådan lyder beskeden fra Wikileaks selv på hjemmesidens Twitter-profil. »Vi var advaret om, at vi skulle forvente beskidte tricks. Nu har vi det første«, skriver hjemmesidefolkene og linker til historien om, at det svenske politi eftersøger Julian Assange. Ifølge de svenske netaviser DN.se og expressen.se er han anholdt in absentia anklaget for en voldtægt og et overfald mod to kvinder mellem 20 og 30 år. (Politiken)
Wikileaks har i sin kamp for ytringsfrihed offentliggjort flere bemærkelsesværdige, hemmeligtstemplede dokumenter - blandt andet om krigen i Afghanistan og Irak. Men det har haft sin pris, og Julian Assange og de andre folk bag hjemmesiden har fået en del fjender. Flere lande med USA i spidsen har krævet, at Wikileaks bliver bragt til tavshed eller i det mindste trækker flere af sine afsløringer tilbage. I en anden besked på Twitter antyder Wikileaks, at målet med voldtægtsanklagen er at fjerne fokus fra organisationens kamp for ytringsfrihed. (Politiken)
De amerikanske myndigheder arresterede den 22-årige amerikanske soldat Bradley Manning for at have givet en hemmelig videooptagelse til internetorganisationen WikiLeaks, der specialiserer sig i at røbe hemmeligheder, den mener offentligheden bør kende til. Videoen viser amerikanske soldater, som dræber civile i Bagdad fra en helikopter, og den blev lagt ud på WikiLeaks hjemmeside i april, og ifølge det amerikanske internetmagasin The Daily Beast er Pentagon nu på jagt efter grundlæggeren af WikiLeaks, den australske statsborger Julian Assange. Ifølge Daily Beast vil Pentagon forsøge at presse ham til ikke at offentliggøre de 260.000 sider hemmelige dokumenter, som Manning siger, at han ud over videoen også har givet til WikiLeaks. (Politiken)

Danmarks næststørste sø genskabes

Engang var det Danmarks næststørste sø efter Arresø. Så blev den forvandlet til landbrugsjord, og nu skal der så være sø igen. Efter flere årtiers forhandlinger har ejerne af landbrugsejendommen Fiil-Sø A/S ved Varde sagt ja til at opgive svinefarm og kartoffelmarker og sælge til Danmarks største private naturbesidder, Aage V. Jensen Naturfond. Det skriver Politiken mandag. Naturfonden vil nu genskabe søen som den største ændring på danmarkskortet i mange årtier. - Det er en stor sejr for naturen. Arealet kan blive et af Danmarks ypperste naturområder, siger biolog Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN), til Politiken. DN har siden 1941 kaldt afvandingen af Filsø danmarksrekord i naturødelæggelse. Området var inden dræningen i international særklasse. Det vrimlede med sjældne fugle som brushane og sortterne, og sommerfuglen svalehalen havde sit sidste danske levested her. (Berlingske Tidende)

Historikere efter "Dommedag Als": Vi mangler journalistisk tæft

Det ser ud som om det er alle andre end faghistorikere, der graver afsløringer frem om danmarkshistorien, konstaterer Politiken. Kigger man ned over nogle af de største afsløringer af historisk betydning gennem de sidste 10-15 år, så er der ikke mange faghistorikere, der står bag. Peter Øvig Knudsen, der gravede historien frem om Blekingegadebanden, er journalist. Og i den forløbne uge fik forfatter, historiker og journalist Tom Buk-Swienty massiv mediedækning for sin afsløring af, at Christian IX i efter nederlaget i 1864 arbejdede aktivt og målrettet på at få Danmark indlemmet som tysk delstat ("Dommedag Als"). »Det hænger sammen med, at historikere mere dyrker de store linjer og de store sammenhænge frem for at lede efter den rygende pistol«, siger Søren Hein Rasmussen, der er studieleder på historie ved Aarhus Universitet. Men nogle gange kan enkeltepisoder have stor betydning. Det er Tom Buk-Swientys afsløring et godt eksempel på, mener Søren Hein Rasmussen. Og han betegner det som pinligt for faghistorikerne, at Tom Buk-Swienty er den første, der har haft fat i Christian IX’s private arkiver for at afdække historien. »Man kunne godt ønske sig, at historikere var lidt mere sensationslystne. Når folk som Tom Buk-Swienty og Peter Øvig Knudsen får så stor gennemslagskraft, er det, fordi de har journalistbaggrunden, har næse for den gode historie, kan servere den og kender publikationskanalerne. Det er et problem, at faghistorikerne ikke er gode til det. Men vi har en pligt til at gøre omverdenen opmærksomme på vores arbejde og lave sensationer«, siger han. »Jeg så gerne, at de studerende fik et skud journalistik i måsen, så de kunne skrive noget hurtigere og komme ud over rampen. Jeg ville ønske, at der var flere historikere, der kunne bruge deres store viden på samme måde som journalisterne«, siger Søren Hein Rasmussen. (Politiken)

Nordeas topboss: Lad banker krakke

En decideret fejlkonstruktion at politikerne automatisk holder hånden under uansvarlige og letsindige banker. Nordeas øverste chef Christian Clausen langer i et interview med magasinet Lederne ud efter både politikere og forbrugere. »De dårlige banker skulle gå konkurs, og kunderne skulle være blevet ramt. Det har man bare ikke ønsket politisk, fordi det så var gået ud over kunderne«, siger Christian Clausen. Han peger på, at kunderne hos et flyselskab eller et byggefirma, som går konkurs, ikke bliver reddet af staten. »Derfor må du vælge et byggefirma, der overlever. Den selvdisciplin, der består i, at kunderne skal vælge en bank, de tror på, den har man skåret væk ved princippet 'too big to fail'«, siger Christian Clausen til Lederne. Topchefen håber da også, at international regulering går i retning af, at bankerne får lov til at falde ved fremtidige kriser. Han anerkender, at bankerne og den øvrige finansielle sektor bærer en betydelig del af ansvaret for finanskrisen, men finder det ikke rimeligt, at Nordea også er blevet gjort til syndebuk. »Nordea var ikke årsag til krisen. Vi har svært ved at se, hvad vores mange tusinde medarbejdere skal undskylde. Men vi lytter til verden omkring os, vi forstår bankernes samlede ansvar, og vi vil medvirke til, at vi undgår en ny krise«, siger Christian Clausen. (Politiken)

Patienter venter trods tomme senge

Ubenyttet genoptræningsudstyr, tomme samtalerum og nyredte senge uden krøller i betrækket. Sådan ser der ofte ud på en række af de foreningsejede centre, der har specialiseret sig i at behandle patienter med bestemte kroniske sygdomme. I alt har landets otte centre for henholdsvis sklerosepatienter, gigtramte samt rygmarvs- og ulykkesskadede kapacitet til at modtage 600-700 patienter årligt - ud over dem, de allerede behandler. Det viser en opgørelse fra de tre patientgruppers interesseorganisationer. Det skriver Kristeligt Dagblad. Det er ellers ikke, fordi efterspørgslen mangler. Flere end 1.700 patienter - som er blevet henvist af deres læge til de særlige forløb, fordi de har behov ud over den almindelige behandling - står i øjeblikket på venteliste. De foreningsejede specialsygehuse har altså de fysiske rammer til at modtage langt flere patienter, end de gør. Og paradokset bliver ikke mindre af, at sundhedsminister Bertel Haarder netop har tildelt specialsygehusene 85 millioner kroner øremærket til "bygningsmæssige forbedringer - herunder renovering eller om- og nybyggeri", som der står i ministeriets pressemeddelelse. Barrieren for at få flere patienter ind på stuerne opstår, når regningen for selve behandlingen skal betales. Det drejer sig hovedsagelig om personaleløn, og det er regionernes udgift. Men de har ikke planer om at øge bevillingerne, siger kontorchef i Danske Regioners sundheds- og socialpolitiske kontor Janet Samuel. Hun mener, at de tomme senge på centrene kan være udtryk for, at regionerne fravælger at bruge penge på ekstrabevillinger, fordi de selv kan tilbyde noget, der er lige så godt. (DR Nyheder)

Opvask i hånden kan skade

Svenskerne ryster på hovedet ad os, når vi lader sæberester sidde på servicet. Måske har de grund til det. 11 ud af 12 håndopvaskemidler kan give allergi, viser 24timers test, skriver 24timer. Det kan smage grimt i ­vinglasset og give skjolder på bestikket. Men måske er der også en anden god grund til at skylle sæberesterne fra opvaskevandet af servicet, inden det rammer viskestykket eller tørrestativet. Og senere din mave. 24timer har gennemgået indholdsstofferne i 12 almindelige håndopvaskemidler, og i 11 af dem viste der sig at være stoffer, der kan fremkalde allergi. I 9 af produkterne var der stoffer, som er særligt allergifremkaldende. Husholdningslærerinde Vibeke Madsen fra Suhr's Madakademiet har da også altid vasket op på en utraditionel måde i forhold til, hvad danskerne typisk gør. »Jeg er altid meget omhyggelig med at skylle sæberesterne af min opvask,« siger Vibeke Madsen. Ingen af de eksperter, 24timer har talt med, kender til undersøgelser af, hvor stor en del af sæberesterne der bliver siddende på servicet, hvis det ikke skylles af i rent vand. Der er heller ingen undersøgelse af langtidseffekten ved at indtage sæberester. Men ifølge Anette Ejersted, der er funktionsleder i Miljøstyrelsens kemikalieenhed, kan det give god mening at sende servicet forbi rent vand efter opvaskebaljen. »Ud fra en betragtning om, at det er bedst at indtage så få kemikalier som muligt, kan det være fornuftigt at skylle sit service af. Men som udgangspunkt er brugen af håndopvaskemiddel ikke farlig. Vi bruger det i så fortyndet en form, at der ikke er grund til at råbe vagt i gevær,« siger Anette Ejersted. Hun anbefaler dog at købe uparfumeret håndopvaskemiddel, der er mærket med Svanen eller Blomsten, fordi de produkter indeholder færrest sundhedsskadelige og miljøfarlige stoffer. (24timer)

Protest mod besparelser

Nyborg Kommunes nye sparekatalog indebærer, at der skal spares 25 millioner kroner på ældreplejen, og det kan betyde lukning af flere aktivitetscentre for ældre. Ældre Sagen protesterer. Det er de svageste og mest sårbare grupper, der bliver ramt, fastslår Olav Felbo, chefkonsulent i Ældre Sagen. Olav Felbo mener også, at Nyborgs sparekatalog markerer en optrapning af sparebestræbelserne på ældreområdet, og at besparelserne vil blive dyrt betalt på længere sigt. Ældre vil miste kontakten til omverdenen, de vil måske miste livsmodet, og det kan føre til hospitalsindlæggelser, fastslår Olav Felbo. (TV2 Regionerne)

Mange pensioner rundbarberes af arbejdsgiveren

Pensionsbidraget fra tusinder af danske lønmodtagere skrælles af arbejdsgiveren, som selv indkasserer en returkommission. Så hård er anklagen fra landets største firmapensionsselskab PFA, skriver Berlingske Tidende dinepenge.dk. Det drejer sig om de pensionsordninger, der er aftalt mellem arbejdsgiver og pensionsselskab, og som er formidlet og løbende serviceres af en pensionsmægler. I et eksempel for en typisk stor virksomhed i Danmark kan det dreje sig om mere end en million af medarbejdernes pensionskroner, som virksomheden årligt kan indkassere. Landets største pensionsselskab for firmapensioner,PFA, er træt af at se på arrangementet med en konto, der genererer et overskud på administrationen af medarbejdernes pension - et overskud, som virksomheden selv kan råde over. "Vi har jo opdaget det, når vi har tilbudt virksomheder at skifte til at blive direkte betjent af os og ikke af en mægler. Så lyder det fra virksomheden: Hvad så med vores klientkonto," forklarer direktør for public affairs i PFA Thomas Torp. Selve konstruktionen er ifølge PFA som følger: Når en pensionsmægler løbende servicerer en pensionsordning i en virksomhed, så modtager han mellem 50 og 80 procent af det samlede administrationsbidrag, som medarbejderne betaler. Virksomheden indgår pensionsaftalen på medarbejdernes vegne og beslutter, om det er mægleren eller pensionsselskabet, der skal stå for den løbende rådgivning og service til medarbejderne. I nogle situationer aftaler virksomheden og mægleren, at administrationshonoraret sættes ind på en såkaldt klientkonto i virksomheden, hvorfra mægleren aflønnes. Men nogle pensionsmæglere har ifølge PFA indgået aftaler med virksomheder om, at der ikke trækkes det fulde beløb ud af klientkontoen, og at overskuddet går til virksomheden. (Berlingske Tidende dinepenge.dk)

Danske par har fælles økonomi

Nogle kvinder vil ikke have, at kæresten blander sig i, hvor mange par sko, hun køber - og andre gider ikke betale til mandens dyre hi-fi udstyr. Men når det kommer til stykket, så vælger langt de fleste alligevel at slå det hele sammen i en stor pulje. Det viser en undersøgelse blandt 1200 danskere, som analyseinstituttet Interresearch har foretaget for Søndagsavisen. Ifølge undersøgelsen svarer to ud af tre - 66 procent,- at de har helt fælles økonomi, hvor begge bruger efter behov. Kun 7 procent svarer, at de har helt adskilt økonomi. 25 procent har forskellige varianter der imellem. For Kim Valentin, privatøkonomisk rådgiver og direktør i Finanshuset i Fredensborg, er der ingen tvivl. "Fælles økonomi betyder, at man kan planlægge efter det mest optimale. I de perioder, hvor den ene ikke tjener så meget, vil det f.eks. stadig være muligt at vælge den bedste pensionsordning, købe det rigtige hus o.s.v.," siger Kim Valentin til Søndagsavisen. Han peger omvendt på, at adskilt økonomi i høj grad kan forringe mulighederne. "Det kan betyde, at man ikke kommer på den gode rejse, fordi den ene ikke har råd, at den ene må cykle, selv om der faktisk er råd til to biler, at man samlet får en dårligere pension, fordi den ene ikke kunne starte opsparing på det bedste tidspunkt o.s.v. Adskilt økonomi er jo også mere besværligt, fordi man hele tiden skal føre regnskab." (Børsen)

1,7 millioner kronisk syge danskere

En hastigt voksende gruppe danskere lever med én eller flere kroniske lidelser som hjerte-kar-sygdomme, rygerlunger og kræft. Med den udvikling eksploderer udgifterne til sundhedsvæsnet. Det skriver Berlingske Tidende søndag. Sundhedsstyrelsen vurderer i sin første beregning af sin art, at de omkring 1,7 millioner kronisk syge danskere optager op mod 80 procent af de samlede sundhedsudgifter. Sundhedsudgifterne er ifølge de nyeste opgørelser på syv år steget med 23 procent til 124,5 milliarder kroner i 2008. Antallet af kronisk syge stiger blandt andet, fordi en række livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og diabetes er i vækst. Desuden kommer der over de næste 10 år 200.000 flere danskere over 64 år, og med alderen stiger risikoen for en kronisk sygdom. På den baggrund vil antallet af kronisk syge vokse til to millioner i løbet af de kommende år, viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. (Børsen)

Dement mand får tæsk af søn og dør

En 68-årig dement mand fra Jerslev i Nordjylland døde natten til søndag af sine kvæstelser efter, at hans egen søn overfaldt ham med slag og spark fredag aften, oplyser Nordjyllands Politi. Den 37-årige søn har erkendt, at han slog og sparkede sin demente far adskillige gange. Det skete ved et grundlovsforhør lørdag, hvor sønnen blev varetægtsfængslet for grov vold. Den sigtelse bliver nu ændret efter alt at dømme til vold med døden til følge. Ved lørdagens grundlovsforhør berettede sønnen om en hård barndom med fysiske afstraffelser, og det var denne opvækst, der pludselig fik ham til at gå i sort fredag aften. Sønnen har hidtil levet i udlandet, men i juni vendte han hjem til Danmark for at passe sin demente, plejekrævende far. Men fredag aften gik det altså helt galt mellem de to, og da den 68-årige mand blev indlagt på skadestuen, havde han voldsomme skader i hovedet og på overkroppen efter en byge af slag og spark. (Børsen)

Regerings-hjælp til Udkants-Danmark: Ungdomsfængsel til Esbjerg

Når unge under 18 skal bag lås og slå, så skal det ske i særligt indrettede lukkede institutioner. Sådan et ungdomsfængsel kan være på vej til Esbjerg. Region Syddanmark har nemlig henvendt sig til Esbjerg Kommune og bedt om tilladelse til at bygge en institution i Skibhøj. - Vi har endnu ikke politisk behandlet sagen endnu, så om vi får et nyt ungdomsfængsel eller ej, det er for tidligt at sige noget om endnu, siger John Snedker, Miljø- og Planudvalgsformand. Selvom intet er besluttet har en række beboere i området sat gang i en underskriftsindsamling mod regionens planer. - Jeg er bekymret for, at mine børn ikke vil turde gå rundt og vil hele tiden have i baghovedet, at der ligger et fængsel, fortæller Dalida Seric. Og Dalida Seric og naboerne er ikke bange for at tage konsekvensen, hvis der skyder et ungdomsfængsel op. - Hvis det bliver til noget, så flytter vi. Og det er der flere os, der vil gøre, slutter hun. (DR Nyheder)

Uden støtte til nyt udstyr må landets små biografer lukke

Mange af Danmarks provins- og kunstbiografer risikerer ifølge Politiken fredag lukning, hvis ikke de får økonomisk støtte til at omstille sig fra de gamle filmfremvisere til de nye digitale fremvisere, som bliver normen i løbet af få år. Derfor er det nødvendigt at gribe ind og give biograferne en pose penge til omstillingen, som vil koste 600.000-800.000 kroner pr. biografsal, mener Socialdemokraterne. Partiet vil have spørgsmålet med i efterårets filmforlig i Folketinget. - Vi er indstillede på at give biograferne den kickstart, de ønsker. Vi vil gerne være med til at levere det engangstilskud, der skal til, for at biograferne kan hente resten hjem i kommunerne og hos private sponsorer, siger Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen til Politiken. - Det er afgørende for os, at man bevarer de små biografer, der overlever på frivillig arbejdskraft i de små samfund i Danmark. Samtidig er det nødvendigt at fastholde kunstbiograferne«, siger han. (DR Nyheder)

Konservative går over stregen: Ligesom nazister udviser Israels regering børn

Israels konservative regering har besluttet at udvise og deportere over 400 små børn, hvis forældre arbejder i Israel uden tilladelse. Beslutningen har udløst voldsomme protester i et land, hvor nazisternes deportationer - også af børn - er en central del af nationens mest smertefulde fælles erindring. Den israelske indenrigsminister Eli Yishai anklagede forleden i landets parlament udlændinge uden arbejdstilladelse for at ”bruge deres børn som menneskelige skjolde,” som han sagde – en anklage, israelere normalt forbeholder medlemmer af de væbnede palæstinensiske grupper i Gaza. Sagen vækker røre i Israel og langt fra alle er enige med indenrigsministeren. Mange protesterer – heriblandt formanden for foreningerne af holocaust-overlevere i Israel – og det er uhørt, fordi de ellers aldrig blander sig i politiske spørgsmål. Holocaust-overlevernes formand Noach Flug husker selv, da nazisterne indledte deportationerne af jødiske børn. Han og hans kammerater har appelleret til premierminister Netanyahu om at omgøre beslutningen. Foreløbig uden held. De første deportationer sker efter planen om lidt over to uger -den 8. september (DR Nyheder)

Find aviserne & bladene her

21.-23. august 2010

Flere NYHEDER på næste side » » »


FORSIDEN SeniorSiderne

	Indtast dine søgetermer Indsend søgeformular
	Web www.seniorinternet.dk