Fastelavn & karneval på SeniorSiderne © 50+

• Halloween, Allehelgens- & Mortensaften
• Clipart, animationer & smileys
• Fødselsdagskort, postkort & andre email-kort
• Pynt, pyntning & borddækning
• Mad & opskrifter
• Valentins Dag
• Påske, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag & Pinse
• Syng & spil sang & musik
• Fester & festforberedelser
• SeniorFritid
• SeniorSiderne
• SeniorHelse
• SeniorSøg
• FORSIDEN SeniorSiderne

SeniorNyhederne

Aviser & blade   Radio & TV
Vejr & trafik

Fastelavn

Fastelavn stammer oprindeligt fra middelalderen og var en hedensk vårfest - en frugtbarhedsfest, som senere blev omformet og optaget på det kirkelige højtidsrepertoire. Navnet, fastelavn kommer fra det plattyske Fasteabend, der betyder fasteaften - aftenen før fasten begynder. Fastelavn falder ikke på en bestemt dato, men altid 7 uger før påske. Det kan derfor kun være fastelavn mellem den 1. februar og den 7. marts. I 2011 falder fastelavn på søndag den 6. marts. Påskedag søndag den 24. april

Fastelavnssangen: Fastelavn er mit navn...

Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Fastelavn er mit navn
boller i min mave.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Fastelavnssangen og -legen kan også være: Bro bro brille...

To danner en bro ved at holde håndfladerne mod hinanden så højt oppe, som de kan. Resten laver en slange og holder fast i hinanden. Nu skal alle under broen, imens de synger:

Bro, bro, brille
klokken ringer elleve.
Kejseren står på sit høje hvide slot
så hvidt som et kridt,
så sort som et kul.
Far, far krigsmand
døden skal du lide,
den som kommer allersidst,
skal i den sorte gryde.
Første gang så la’r vi ham gå,
anden gang så ligeså,
men tredje gang så ta’r vi ham ...
og putter ham i gryden.

Når sidste linje synges, går 'broen' ned. Den, der bliver fanget, skal – uden de andre hører det - vælge 'æble eller banan', som er navnet på de to, der danner broen. Dem, der vælger æble, går bag den ene. Dem, der vælger banan, går bag den anden. Til sidst skal æble og banan dele broen ved at trække i hinanden (som i tovtrækning).

Fastelavnsoldater
Fastelavnstraditioner
Fastelavnstønder
Fastelavnstønder
Fastelavnstønder i bøgetræ
Fastelavnstønder, fastelavnskøller, baloner, dronningekroner, masker, sminke o.s.v.
Fastelavnstønder til voksne
Fastelavnsugens dage, fastelavnsbåd, fastelavnsridt, katten og tønden
Fastemad og fastebrød
Flæsk og faste pdf-fil
Forbud mod fastelavn
Fugledragt
Grove løjer
Gækkebrev
Historien bag fastelavn
Hovedet af hanen og katten af tønden
Hvide tirsdag eller pandekagedagen efter fastelavn
Hvorfor faster de kristne ikke?
Hvorfor fejrer vi fastelavn
Invitation til fastelavnsfest
Kan du gætte hvem jeg er og andre fra Rimogremser.dk
Karneval eller fastelavn?
Karneval og fastelavn
Kattemaske
Katten af tønden
Klovnedragt
Postkort til fastelavn
Postkort til fastelavnshilsen
Pynt til fastelavnsfest
Rumdragt
Sliktønde
Slå katten af tønden
Slå katten af tønden med 6 om dagen
Søg Fastelavn på KultuNaut.dk
Veksø Fastelavnsklub
Se Brevpapir, baggrunde & pauseskærme på SeniorSiderne
Se desuden Fødselsdagskort, postkort & andre email-kort på SeniorSiderne
Se også under Clipart, animationer & smileys på SeniorSiderne
Se endvidere Pynt, pyntning & borddækning på SeniorSiderne

Fastelavnsboller & fastemad

Fasten begynder 41 dage før påske. Forud for reformationen i 1536 var fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Inden fastens start blev der smovset i dét, der snart ville være forbudt, i over en måned: Fint brød, kød og fede spiser. Det er madtraditionerne, der har sat præg på dagenes navne: Søndagen blev til "flæske-søndag", og tirsdagen kaldtes "hvide tirsdag" eller "fede tirsdag". Det "hvide" skal forstås som mælkespiser. Nogle kilder nævner, at alle dagene kaldtes for "flæskedagene". Askeonsdag gik det løs med fasten for almindelige mennesker, hvorimod de gejstlige begyndte allerede fastelavnsmandag. Fastelavnsmandag fejres af grækerne ved at sætte drager op og spise delikat fastemad som skaldyr, grøntsager og frugt

Fastelavnsklip, -masker, -udklædning & -tøj

Karneval

Karneval eller fastelavn er en forårsfest med mange forgreninger, og med en historie der kan spores tilbage til romerne og det gamle Ægypten og måske længere. Inspireret af karneval i Brasilien har der været flere karnevaler i Danmark, se bl.a. Karneval i København, Aalborg Karneval og Assens Karneval. Stort set hele det katolske Europa fejrer man i dag Fastnacht, Fastelovend, Fasching, Karneval, Carnival, Carnavale eller en tilsvarende fest, og i sydstaterne i USA har festen fået navnet Mardi Gras, der betyder fede tirsdag, som er dagen før fasten. I store dele af Tyskland men mest i Rhinlandet (Düsseldorf, Köln, Bonn området) har man meget store fastelavnstraditioner[3]. Man begynder så småt den 11. november året før og har lidt hele tiden indtil askeonsdag, og det hele kulminerer i de 3-6 dage før askeonsdag

	Indtast dine søgetermer Indsend søgeformular
	Web www.seniorinternet.dk

• SeniorSiderne i Danmark

• SeniorSiderne i Norge

• SeniorSiderne i Sverige

• SeniorSiderne International

• SeniorSøg i Danmark

• SeniorSøg i Norge

• SeniorSøg i Sverige

• SeniorSøg International

• SeniorHelse i Danmark

• SeniorHelse i Norge

• SeniorHelse i Sverige

• SeniorHelse International